Nyt site med udviklingsfilm til undervisning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Sri Lanka Info er en ny film-hjemmeside, der formidler information om udvikling, konflikten i Srti Lanka, tsunamier og 2015 målene. De seks korte film er omdrejningspunkt for denne siden, der er produceret med henblik på nettet.

Sri Lanka Info er et bud på, hvordan internettet åbner for at bruge film på en ny måde med ’vælg selv’- princippet i højsædet, hedder det i en pressemeddelelse tirsdag.

De levende billeder skal åbne op for elevernes nysgerrighed – f.eks. når de hører om hvorfor menneskeretsforkæmperen mener, at tamilernes rettigheder bliver krænket i Sri Lanka.

Film er oplagt til undervisning. I filmens univers kan vi rives med de største følelser og de sværeste dilemmaer, uden at risikere at gå til grunde. Film er livet sat på spidsen i 10 eller 20 minutter, anføres det.

Film er menneskets verden sat under lup. Film kan også bruges at belyse et emne – en religion, en fremmed kultur, sprog, geografi og filosofi.

Opgaverne

Filmene handler om Sri Lanka (Ceylon) – men materialet perspektiverer historierne og kobler dem også til elevernes egne erfaringer, om udviklingshjælp, konflikter, tsunamier og 2015 målene.

Denne hjemmeside er tænkt anvendt som et supplerende og oplevelsespræget undervisningsmateriale i fag som samfundsfag, religion, geografi og engelsk og er desuden velegnet i flerfaglige samarbejder.

Der sættes skarpt på leveformer, valg og dilemmaer, vi stilles overfor i forbindelse med anderledes og fremmede kulturer, og materialet kan således være med til at befordre kravet om at inddrage den internationale dimension i undervisningen.

Det er vigtigt at opbygge et globalt perspektiv, så eleverne bl.a. derved bliver bedre til at vurdere egne styrker og svagheder. Materialet rejser først og fremmest en række spørgsmål, der som en del af undervisningen skal motivere eleverne til at diskutere fakta, fordomme og holdninger til andre religioner og en anderledes kultur, hedder det.

Formålet

Formålet med filmene sammen materialet er bl.a., at eleverne:
* får større kendskab udviklingshjælp, 2015 målene og menneskerettigheder.
* får større kendskab til forskellige religioner.
* får større kendskab til naturfænomenet tsunamier.
* tilegner sig viden om anderledes kulturelle set i et globalt perspektiv.
* diskuterer dilemmaspørgsmål om levevilkår med udgangspunkt i sitet og egne forhold.

Relevante film for forskellige fag

Filmene med tilhørende hjemmesider egner sig til fag som samfundsfag, reglion, engelsk og geografi i såvel en faglig som en flerfaglig undervisning.

Se mere på Mit Sri Lanka: www.mitsrilanka.info

Yderligere oplysninger hos:
Anna Katrine Nohr Jørgensen
Tlf. + 44 (0) 750 053 83 29
E-mail: [email protected]

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-08-13/sri-lankas-regering-til-tamilske-flygtninge-kom-hj