”Vi er ligesom fanger, der ikke laver noget udover at planlægge vores flugt.” Sådan siger en 32-årig tegneserieskaber om situationen i sit hjemland, Libanon, til Al-Jazeera.
Landet, der ellers er kendt for at være et slags Mellemøstens svar på Schweiz står midt i et veritabelt økonomisk kollaps, der for alvor tog fart sidste år og kun er blevet værre med corona-virussets ankomst.
Butikker lukker, der er kø til brød, der er kø til benzin, og mens priserne stiger, taber det libanesiske pund i værdi. Faktisk hele 80 procent på otte måneder, ifølge Al-Jazeera, hvilket udhuler opsparinger, der møjsommeligt er lavet over mange år.
I weekenden blev det for meget for tre borgere, der i løbet af blot 24 timer tog livet af sig selv.
Først skød en 61-årig mand sig på åben gade i byen Hamra om formiddagen fredag den 3. juli, senere samme dag hængte en 37-årig lastbilchauffør og far sig i Jadra, og dagen efter blev en 82-årig fundet livløs i sit hjem – ved siden af afdøde, lå en pistol.
Tomme køleskabe, tomme maver
Landets økonomiske situation har sendt tusindvis af borgere ud i fattigdom – ifølge et estimat fra Verdensbanken lever over halvdelen af libaneserne nu under fattigdomsgrænsen.
Det betyder, at mange familier, der før har hørt til middelklassen, pludselig har problemer med i det hele taget at sætte mad på bordet. I en billedserie i Al-Jazeera fremviser almindelige libanesere deres gabende tomme køleskabe, og den 61-årige angav også sult som årsag til sit selvmord.
Læs også: “Valutakrise i Libanon: Sultne demonstranter ser stort på corona og sætter banker i brand”
Han havde sørget for at hæfte to sedler fast på sin brystkasse. Den ene var en kopi af hans rene straffeattest, den anden bar et citat fra en sang af den kendte sanger Zaid Rahbani: ”Jeg er ikke vantro; det er sulten, der er vantro.”
Regeringen skal gå af
De tre selvmord har vækket vrede og skabt røre i det libanesiske samfund.
Det lokale medie L’Orient-Le Jour beskriver, hvordan der er blevet protesteret flere steder rundt om i landet, og paroler som ”Folk dør af sult”, ”Gå af – vi vil ikke have jer” og ”Nej til selvmord, slut og desperation” har givet genlyd.
Fælles for protesterne er, at demonstranterne giver regeringen skylden for landets økonomiske situation og kritiserer den økonomiske politik, der er blevet ført.
Libanons økonomiske krise har varet i et års tid og var også direkte årsag til de massive protester, der ramte Libanon i oktober 2019, hvor tusindvis af mennesker gik på gaden mod udbredt korruption og inkompetence blandt den politiske elite.
Læs også: ”Fem grunde til, at libaneserne demonstrerer”
