Det er ikke kun syrere, der risikerer forfølgelse, vilkårlig fængsling, tortur og attentater, hvis de nægtes asyl og sendes tilbage til deres hjemland fra Danmark.
Det gør også nicaraguanere.
I foråret 2018 udbrød der politisk uro i det lille og hårdt plagede mellemamerikanske land. Unge, såvel som ældre borgere havde fået nok af den stadig mere åbenlyse korruption og det stadig mere begrænsede politiske rum. De gik på gaden med krav om demokrati, retfærdighed og åbenhed, men blev mødt med politi og bevæbnede præsidenttro grupper, de såkaldte turbas. Flere hundrede blev dræbt, endnu flere blev tilbageholdt, og mange blev udsat for tortur, terroriseret og truet på både eget og familiemedlemmers liv.
Mange – nogle kilder siger op mod 80.000 mennesker ud af en befolkning på 6,6 millioner mennesker – så ingen anden udvej end at flygte ud af landet til nabolandet Costa Rica, til USA og Spanien, og ja, nogle få også her til Danmark. Danmark og Nicaragua har nemlig igennem mange år haft et tæt solidaritets- og udviklingssamarbejde, og herigennem er der knyttet tætte bånd mellem Nicaragua og Danmark på tværs af Atlanterhavet.
Hjemkomst er forbundet med stor risiko
Nogle af de nicaraguanske statsborgere, der flygtede til Danmark, har fået tildelt asyl, mens andre står til at blive sendt tilbage. At dømme ud fra historier om nicaraguanere, der er blevet hjemsendt eller selv er vendt tilbage, i den tro at den værste fare er drevet over, er risikoen for at blive fængslet direkte ved ankomst stor. Især hvis hjemrejsen er varslet og finder sted i en lufthavn.
Andre oplever at blive forfulgt, terroriseret og truet, og mange er også blevet fængslet – nogle for anden gang – på baggrund af tilsyneladende grundløse anklager om alt fra våbenbesiddelse til besiddelse af narko uden på noget tidspunkt at blive stillet for en dommer eller have mulighed for et forsvar. Af de mange, der har set sig nødsaget til at tage tilbage til Nicaragua fra Costa Rica, vurderes det, at flertallet af frygt for egen og familiemedlemmers sikkerhed ikke er vendt tilbage til deres hjem, men lever i skjul. Andre har mistet livet.
En af disse er Allen Acevedo. Få måneder efter sin hjemkomst til Nicaragua i foråret 2020 blev Allan Acevedo først tilbageholdt af politiet uden dommerkendelse for derefter et halvt år senere i november at miste livet efter at være blevet påkørt af en bil. Billisten var ansat på det lokale sandinistpartietkontor. Han blev tilbageholdt, men senere løsladt, og mange vurderer derfor, at trafikulykken ikke var tilfældig.
Siden foråret 2018 har adskillige uafhængige organisationer lige fra den Interamerikanske Menneskerettighedsdomsstol og FN’s Menneskerettighedskommission til Amnesty International og andre civilsamfundsorganisationer dokumenteret menneskerettighedskrænkelser, heriblandt tortur, ulovlige tilbageholdelser og drab.
Danmark har også et ansvar
Mens Organisationen for Amerikanske Stater i 2018 gjorde et forsøg på at skitsere vejen frem mod et frit og demokratisk præsidentvalg i 2021, synes det eksisterende regime med Daniel Ortega og hans hustru, vicepræsident Rosario Murillo, i spidsen at have valgt den stik modsatte vej.
Læs også: Kvinderne bag: Nicaraguas despotiske poet
En efter en har de udstedt arrestordre på alle de personer, der har meldt sig som præsidentkandidater frem mod det kommende præsidentvalg den 7. november. Nogle befinder sig i landflygtighed, mens andre sidder tilbageholdt uden rettergang i Nicaragua, mens deres ejendomme er blevet beslaglagt. I alt er 37 oppositionsledere, heriblandt studenter, journalister, politikere og erhvervsfolk blevet tilbageholdt blot i løbet af de seneste fire måneder – ifølge adskillige rapporter holdes flere af de tilbageholdte i isolationsfængsel uden adgang til tilstrækkelig mad, medicin eller hygiejniske forhold.
Senest har de nicaraguanske myndigheder også udstedt arrestordre på forfatteren Sergio Ramirez – noget som har vakt international fordømmelse. Sammen med blandt andre Ortega var Sergio Ramirez tilbage i 1979 en del af den gruppe, der overtog ledelsen af Nicaragua efter at have væltet Somoza-diktaturet som kulminationen på den sandinistiske revolution.
Med sin underskrift på en erklæring fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder fra juni i år erkender også Danmark at være bekendt med og fordømme den bekymrende menneskerettighedssituation i Nicaragua. På den baggrund – og med blot to måneder til præsidentvalget og et retsvæsen, der de facto er sat ud af kraft – vil det være uforståeligt, hvis Danmark alligevel vælger at hjemsende nicaraguanere, der har søgt, men ikke fået tildelt asyl i Danmark, da de vil være i stor risiko for at blive udsat for forfølgelse, vilkårlig fængsling, tortur og attentater ved deres hjemkomst.
Ansvaret for disse menneskers skæbne vil i givet fald også være Danmarks.
Helle Munk Ravnborg er seniorforsker på Dansk Institut for International Studier. Hun er blandt andet medforfatter til kapitlet om Nicaragua i antologien ‘Latinamerika Nu’, der udkom i sommeren 2021.
