Omstridt valgresultat gør blot krisen værre i landet, der engang var Sydamerikas rigeste

En venezuelaner foran landets konsulat i Medellin i nabolandet Colombia på valgdagen, søndag den 28. juli.


Foto: Camilo Moreno/NurPhoto via Getty Images
Laurits Holdt

30. juli 2024

Få timer efter afslutningen på Venezuelas præsidentvalg i søndags – den 28. juli – erklærede valgkommissionen den siddende præsident, Nicolás Maduro, for valgets sejrherre med godt 51 procent af stemmerne mod oppositionens kandidat, som ifølge kommissionen fik 44 procent.

Det har fremprovokeret store protester fra landets opposition, som fremfører, at alle meningsmålinger pegede i retning af en klar sejr til oppositionen.

Men ser man på de sidste måneders begivenheder i landet, er det nok ikke så overraskende, at valgkommissionen erklærede Nicolás Maduro som vinder af valget – på et tidspunkt, hvor kun 80 procent af stemmerne var talt op.

De seneste uger har været præget af en uendelig lang række af aktioner mod oppositionen. Det begyndte med, at den mest populære oppositionsfigur, María Corina Machado, fik forbud mod at stille op til valget. Samme skæbne overgik kandidaten, som hun udpegede som sin efterfølger. Til sidst blev Edmundo González, der ikke er særligt kendt i landet, udpeget til den samlede oppositions kandidat.

Men det er langt fra kun toppen af oppositionen, der er blevet forfulgt. Et utal af oppositionspolitikere og folk der samarbejdede med dem, er blevet fængslet.

For få uger siden sagde præsidenten, at hvis oppositionen vandt valget, kunne det fremprovokere et blodbad eller føre til en borgerkrig. Det fik den brasilianske præsident Lula da Silva til at protestere og bemærke, at hvis man taber et valg, så må man blot acceptere det og trække sig tilbage.

Tilbage til meningsmålingerne. I flere uger har oppositionen stået stærkt, når befolkningen er blevet spurgt om, hvad de vil stemme. Mellem 50-70 procent har sagt, at de ville stemme på oppositionen, mens præsident Maduro lå under 30 procent. Det er årsagen til de voldsomme protester.

Mandag lød det fra oppositionen, at den nu har haft adgang til over 73 procent af alle stemmeoptællinger fra valgstederne, og at de viser, at mere end 67 procent af stemmerne gik til Edmundo González, den relativt ukendte kandidat. Det fik oppositionen til at udråbe ham som landets valgte præsident. Samtidig forlanger de adgang til de resterende optællinger. Men nu lyder det fra valgkommissionen, at dens system er blevet udsat for et hackerangreb. Så nu kan det tilsyneladende blive vanskeligt at verificere valgresultatet.

Protester nationalt og internationalt

Protesterne efter valget – som især finder sted i hovedstaden Caracas – er voldsomme. Her meldes der om to dræbte og over 40 arresterede. Der er ingen tvivl om, at protesterne vil fortsætte de kommende dage og kan blive mere voldsomme, da regeringen givetvis vil indsætte både hæren og politiet.

Fra flere lande i regionen er der kommet reaktioner på meddelelsen om Nicolás Maduros valgsejr.

Bortset fra Cuba, Bolivia, Nicaragua og Honduras (hvoraf de første tre er ganske autoritære lande) er der ingen lande i regionen, som officielt har anerkendt valgresultatet.

Fra naboerne Colombia og Brasilien, som flere gange har søgt at mægle i Venezuelas politiske konflikt, har man forlangt, at der skal være større gennemsigtighed i stemmeoptællingen, før en endelig vinder kan udråbes. Flere andre statsledere siger desuden, at der er behov for at kende resultaterne fra alle landets valgsteder.

Et resultat af valget er, at Venezuela uden tvivl vil blive endnu mere isoleret i regionen. Det vender jeg tilbage til.

USA har via udenrigsminister Blinken forlangt en uafhængig verifikation og gennemsigtighed af resultatet. EU har udtalt sig i samme retning. Også FN’s og det amerikanske Carter Centers valgobservationsmissioner har fremført behovet for, at resultaterne fra alle valgstederne bliver offentliggjort.

Oppositionskandidaten Edmundo Gonzalez afgiver sin stemme i hovedstaden Caracas.
Foto: Pedro Rances Mattey/Anadolu via Getty Images
Forværring af krisen i Venezuela

Hvis Nicolás Maduros valgsejr bliver endeligt bekræftet, er der lagt op til, at landets dybe økonomiske og sociale krise vil blive værre. For fra USA’s side vil man i sådan en situation næppe genoptage importen af olie fra Venezuela. Og olien er altafgørende for økonomien i landet.

Der var ellers et glimt af håb i efteråret 2023, da regeringen og oppositionen indgik en aftale i den caribiske stat Barbados. En del af aftalen handlede om, at USA ville genoptage importen af olie fra Venezuela – men kun hvis der blev afholdt frie og retfærdige valg.

Læs også: Krisen er dyb i Venezuela, men den seneste aftale med oppositionen giver håb

Flere lande i regionen vil uden tvivl søge at fremme forhandlinger mellem regeringen og oppositionen, men så længe Maduro ikke er parat til reelle indrømmelser ser det overmåde vanskeligt ud.

Og hvis det kommer til forhandlinger, hvor vil præsident Maduro så kunne komme oppositionen i møde? I forhold til eksempelvis sikkerhedsstyrkerne, som er fuldstændigt underlagt ham, er det svært at se, at han skal kunne gøre indrømmelser, for hæren har gennem årene fået så store økonomiske fordele, som den ikke vil risikere at miste ved et eventuelt systemskifte.

Kan Rusland og Iran redde landet?

Der er en reel fare for, at Venezuela nu falder endnu dybere ned i krisen. Mange venezuelanere har i de seneste måneder givet udtryk for, at de ikke ser nogen fremtid i landet, hvis Maduro vinder valget.

Et resultat af det netop overståede valg bliver utvivlsomt, at endnu flere vil søge mod nabolandet Colombia, hvor der allerede befinder sig næsten tre millioner venezuelanere, og andre lande i Latinamerika eller til USA. På verdensplan er det kun Syrien, der overgår Venezuela i antal flygtninge.

Også på det økonomiske plan ser det yderst vanskeligt ud. Venezuela var på grund af olien engang regionens rigeste land, men det er gået stærkt tilbage. Det skønnes, at godt halvdelen af befolkningen lever i fattigdom og har oplevet, at deres adgang til de basale forbrugsgoder er blevet yderligere begrænset i de seneste år. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden, da præsident Maduro kom til magten.

Hvis krisen forværres, bliver denne udvikling endnu mere udtalt.

Måske kan landet videreudvikle relationerne med Rusland, Iran og andre autoritære regimer. Men disse relationer kan næppe erstatte de altafgørende økonomiske forbindelser til USA, som især handler om, at USA er en potentiel storaftager af Venezuelas olie.


Mogens Pedersen er Danmarks tidligere ambassadør i Colombia.