Opråb fra flere hundrede prominente danskere til regeringen: Glem ikke de politiske fanger i Nicaragua

“Fred er vejen” står der ved siden af et billede af præsident Daniel Ortega, der pryder Nicaraguas ministerium for familieøkonomi. Ortega har været ved magten siden 2007 og blev senest genvalgt i november 2021 – valget har fået stærk international kritik.


Foto: Getty Images/Getty Images
Gerd Kieffer

4. marts 2022

I månedsvis har iagttagere og Nicaragua-kendere fulgt med i situationen i det latinamerikanske land. Her har præsident Daniel Ortega gradvist strammet grebet om oppositionen og fyldt fængslerne med kritikere.

Op til præsidentvalget den 7. november sidste år udstedte Ortega arrestordrer på alle personer, der havde meldt sig som udfordrere, skrev DIIS-forsker Helle Munk Ravnborg i Globalnyt den 24. september. Her fortalte hun også, hvordan eksil-nicaraguanere, der har søgt asyl i udlandet, frygter straffen, hvis de sendes hjem. 

Det var ingen overraskelse, at Ortega vandt valget, som Joe Biden kaldte ”pantomimevalg”, og som bredt blev fordømt for at være et svindelvalg. Siden er situationen kun blevet værre. 

Læs også: Efter Ortegas valgsejr: Nicaragua er ”det perfekte diktatur”

Og det får nu knap 200 danskere med kendskab til Nicaragua til at reagere. I en appel til den danske regering opfordrer de til at sige fra over for Ortega og kræve, at de politiske fanger 

Listen af underskrivere tæller både tidligere som nuværende politikere, tidligere generalsekretærer, tidligere ambassadører i Nicaragua, forfattere, journalister og folk, der på anden vis har arbejdet med Nicaragua. Læs deres appel her:


Appel til den danske regering

Kræv de politiske fanger i Nicaragua løsladt

Vi – danske venner af Nicaragua – ser med sorg på udviklingen i Nicaragua. Den går fra slemt til værre. Nu sidder der et par hundrede politiske fanger under elendige, uhumske, fysisk og psykisk nedbrydende forhold. Styret har fængslet dem for … at kritisere styret. Ved at tale imod det, organisere sig imod det, demonstrere imod det.

Den danske regering må højt og tydeligt sige fra – i en direkte henvendelse til det nicaraguanske styre, som ledes af præsident Daniel Ortega og medpræsident Rosario Murillo (hans kone). Kræve alle de politiske fanger løsladt. Og tilbyde asyl i Danmark til de politiske fanger, der måtte have et ønske herom.

Danmark hjalp i årtier Nicaragua med at komme på fode efter kampen mod Somoza-diktaturet, der blev fældet i 1979. Den internationale solidaritet med og hjælp til det nye Nicaragua var omfattende. Også i og fra Danmark. Med milliarder i støtte fra staten (Danida), fra fagbevægelsen, fra politiske partier, fra ngo’er og mange andre civile organisationer. Mange, mange hundrede (fortrinsvis unge) danskere var over årene i Nicaragua for at hjælpe til i kortere eller længere tid med byggeprojekter, undervisningsprojekter, sundhedsprojekter, landbrugsprojekter og meget, meget mere.

Det gik fremad i Nicaragua. Mod lysere tider. Med demokrati, frihed, socialt, uddannelses- og sundhedsmæssigt.

Det er slut. Den gamle frihedshelt fra kampen mod Somoza-diktaturet, Daniel Ortega, og hans familie styrer i dag landet med en jernhånd – som det diktatur, han var med til at bekæmpe, gjorde det. Et borgeroprør i april 2018 blev brutalt slået ned. Og siden er der indført love, så styret kan slå ned på enhver form for politisk opposition. Blot det at ytre sig offentligt imod styret anses for landsforræderi. Ledere af civile organisationer og af politiske partier er blevet smidt i fængsel og idømmes i disse dage mange års fængsel – ved retssager bag hermetisk lukkede døre. Styret har fuld kontrol over domstolene. Blandt de politiske fanger er unge studerende, der var med i borgeroprøret i 2018, der er ledere fra andre politiske partier, den mest internationalt kendte er Dora Maria Tellez, som kæmpede side om side i FSLN med Daniel Ortega i den væbnede kamp mod Somoza-diktaturet. Hun står nu til 15 års fængsel for at have kritiseret … Ortega-Murillo-styret.

Ja, Danmark er et lille land. Det fylder ikke meget. Men det fyldte engang meget i Nicaragua. Og Nicaragua fylder meget hos mange, mange danskere. Derfor appellerer vi til den danske regering: Sig højt og offentligt til styret i Nicaragua, at de politiske fanger skal løslades omgående, at de falske anklager imod dem skal ophæves, at de skandaløst førte retssager imod dem skal opgives. Og tilbyd de politiske fanger asyl i Danmark.

Aase Clemmensen

Abelone Asingh

Albert Hytteballe Pedersen 

Allan If Jensen

Anders Kornerup Johansen

Andreas Lysholm Jensen

Anette Thede

Anne Ellemann

Anne Gyk Ibsen

Anne-Lena la Cour

Annemarie Løppenthin

Annette Grønkær

Anni Johnsen

Bauke van Weringh

Bente Kildemose Nielsen

Bente Kloppenborg

Benedicte Toftegaard

Bernarda Radoncic

Bille Sterll

Birgit Arentoft

Birgit Thillerup

Birte Nielsen

Bjarke Friborg

Bjørn Beha Erichsen

Bo Karlsen

Bo Rasmussen

Bo Simonsen

Camilla Møberg Jørgensen

Caroline Lillelund

Cecilie Geer

Charlotte Valløe

Christian Juhl

Claus Thure Hastrup

Conny Lysholm Jensen

Cæcilie Lassen

Dines Boertmann 

Dorte Nejrup

Ege Juul Nielsen

Elisabeth Kiørboe

Else Mikel Jensen

Emma Klöcker-Gatzwiller

Erik Voss

Esben Valløe

Eva Flyvholm

Eva Kristensen

Finn Aage Jørgensen

Finn Hansen

Finn Skadkær Pedersen

Frede Jakobsen

Gert Nørregaard Lauridsen

Gitte Jakobsen

Gyda Heding

Hanne Beyer Clausen

Hanne Kofoed Andersen

Hanne Klementsen

Hanne Nielsen

Hanne Stærdahl Villadsen

Hans Peter Dejgaard

Helle Toft Jensen

Henrik Saxgren

Herman Wolsgaard-Iversen

Hilal Erdogan

Ida Madsen

Inge Markvard Andersen

Ingrid Ledertoug

Ingrid Bjerrum

Isabel Lysholm Jensen

Ivan Mott

Jan Franck

Janne Rûtzou

Jan Rydal

Jeppe A.S.E. Jakobsen

Jeppe Tolstrup

Jens Loller

Jette Gotlieb

Jette Kromann

Johan Juhl Thomsen

John Andersen

John Reynolds

Jytte Frandsen

Jørgen Retsbo

Jørgen Strange-Hansen

Karen Andersen

Karen Nygård

Karin Amelung

Karin Parbst

Karsten Fogde

Katrine Marie Guldager

Kate Jørgensen

Kenneth Haar

Kirsten Hansen

Kirsten Lund

Klavs Wulff

Kleis Nielsen

Klaus Østergaard

Knud Vilby

Kristian Østergaard Lund

Kristine Juul

Kurt Frank Jensen

Kurt Larsen

Kurt Simonsen

Lars Juel Jensen

Lars Onsberg Henriksen

Lasse Hemmingsen

Lene Banke

Lesbia María Cáceres Murillo

Lilian Kingo

Lilian Lynnerup

Lis Kelsaa

Lisbeth Jensen

Lisbeth Simonsen

Lise Baastrup

Liv Kristine Andersen

Lone Gravgaard

Lone Gaarde

Luisa Grauers

Malene Nissen

Maren Korsgaard

Margareta Magnusson

Maria Giacobbe

Maria Karkov

Marta Medina

Martin Enevig Clausen 

Mette Carr

Michael Mogensen

Mikael Andersen

Mikael Bjerrum

Mikkel Iversen

Mogens Pedersen

Morten Bech Ehlers

Morten Østergaard Christensen

Nanna Lyby

Nicolai Houe

Niels Ove Dragsted

Niels Overgaard Hansen

Nils Enrum

Niels Thygesen

Orla Bakdal

Pelle Dragsted

Peter Abell

Peter Nansen

Peter Saxtrup Nielsen

Petur Bödvarsson

Pia Thorsen

Preben Wilhjelm 

Randi Dahl 

Randi Lund Jepsen

Rasmus Hvelplund Kristiansen

Rebecca Søndergaard

René Jacobsen

Reza Javid

Rikke Zeuner

Rikke Østergaard

Rolf Czeskleba-Dupont

Ruth Mikél Jensen

Sara Skovborg Mortensen, 

Signe Østergaard Lund

Sigrid Poulsen

Sinnet Bunde

Solveig Munk

Susanne Gamborg

Susanne Lysholm Jensen

Susanne Winding

Sven Gaarn Hansen

Svend Vestergaard 

Søren Qvist

Søren Søndergaard

Søren Thybo

Tina Vejby

Thomas Højlt

Torben Christensen

Torben Heegaard Petersen

Torben Krogh

Torben Vosbein

Troels Broberg

Troels Hovgaard

Ulla Hansen

Vagn Berthelsen

Valdemar Jakobsen-Brunsgaard

Vibeke Syppli Enrum

Vicky Enrum

Victoria Velazquez