Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Klara Kamp Hansen er 21 år og har været frivillig på Operation Dagsværks sekretariat det seneste halve år. Hun rejste med de øvrige frivillige til den malaysiske del af Borneo tidligere på efteråret forud for Dagsværkdagen 2. november.
Er det okay at lade oprindelige folk tage kampen op mod bulldozere og korrupte regeringer, fordi vi her i vesten er afhængige af, at de “redder” klimaet?
Ja, ville mit svar være, selvom jeg nogle gange kan komme i tvivl, om det er etisk forsvarligt at lade oprindelige folk stå for skud og kæmpe for den skov, vi i Danmark også er afhængige af. Men det gælder kun så længe, vi i vesten ikke udelukkende ser deres kamp som vores redning mod klimaforandringerne. Vi skal i højere grad se det som deres kamp for retten til at leve på deres egen måde.
Når Operation Dagsværk i år sætter fokus på unge oprindelige folk i Thailand og Malaysia, og beder danske unge om at kæmpe med dem, er det bestemt ikke på grund af vestlige interesser. Tværtimod. Det er de unge oprindelige folk selv, der ønsker fokus på og støtte til kampen for at beskytte deres skov og deres rettigheder.
Kæmper mod store kommercielle kræfter
Oprindelige folk i det nordlige Thailand og den malaysiske del af Borneo bor og lever af skoven, men de står samtidig overfor stærke kommercielle kræfter. Både private virksomheder og regeringerne er interesserede i at overtage områderne.
De har for eksempel planer om at anlægge plantager med oliepalmer. Det kræver, at den gamle skov fældes, og det vil både være ødelæggende for det oprindelige folks kultur og levegrundlag. Men det vil også være meget alvorligt for vores allesammens klima. Ifølge den britiske avis The Guardian svarer skovfældning i 2021 til Europas og Japans samlede udledninger.
De oprindelige folk i Malaysia og Thailand lever i, af og med naturen og særligt skovene. Globalt set udgør oprindelige folk 6 procent af verdens befolkning, men beskytter helt op mod 28 procent af verdens landområder (Garnett et al. (2018)).
Deres identitet, kultur og traditioner er bundet op omkring skoven, og det er her de i generationer har levet på bæredygtig vis ved aldrig at overforbruge skovens ressourcer.
Oprindelige folk bosiddende i skovene har ikke stuvende fyldte supermarkeder på hvert andet gadehjørne. Overforbrug eksisterer slet ikke. De lever derimod efter bæredygtige praksisser, som er blevet overleveret i generationer som for eksempel svedjebrug og brandbælter, som skal afgrænse deres territorier.
Som dig og mig
Selvom nogle oprindelige folks hverdag indeholder færre materielle goder, lever de ikke et dårligere liv. Tværtimod vælger de at blive boende i skovenes landsbyer, fordi det er her de har hjemme og altid har boet. Det er vigtigt at understrege, at oprindelige folk ikke er uvidende og tilbagestående! De er som dig og mig. Og deres praksisser og levevis har medført, at de som sagt har kunnet bo det samme sted i generationer.
Oprindelige folk er afhængige af skoven, men desværre truer firmaer og regeringer dem og deres territorier. De vil fælde skoven for at gøre plads til plantager, dæmninger og fredninger til nationalparker. Ryddes skoven eller omlægges den til nationalparker kan skovene ikke længere fungere som buffere, og den CO2, som ellers er lagret i træerne, bliver frigivet, hvilket er en stor faktor i et forværret klima.
Hvad værre er, så bliver oprindelige folk smidt ud af deres hjem, fordi det er ulovligt at blive boende i fredede områder som nationalparker, og de risikerer store bøder eller anholdelser ved at blive boende.
Jeg har selv besøgt Murut-Tahol-folket, da vi med Operation Dagsværk besøgte Malaysia i august. De har mistet store dele af deres skov til palmeolieplantager. Folket kan ikke længere samle frugter og jage i skoven, som de ellers har gjort i generationer. De er derfor afhængige af indtægterne fra høsten af palmeoliefrugter for at skaffe mad og midler til dagen og vejen. Der var kun børn og ældre at finde i landsbyen, og dem, vi mødte, var modløse. De unge var rejst til byerne for at tjene penge, fordi de ikke længere ser en fremtid for dem i skovene.
Oprindelige folk kæmper verden rundt
Disse mennesker er født i skovene, men ser nu deres hjem blive opslugt af kæmpe plantager så langt øjet rækker. I takt med fældningen af skoven forsvinder også deres egen kultur, ståsted og identitet.
Det ville svare til, at du her i Danmark så din lokale park, mose eller “skov” (i gåseøjne fordi de fleste skove i Danmark er gamle plantager med produktion af tømmer som formål!) – dit åndehul og fristed – blive omlagt til rapsmarker.
Den flotte, gule rapsmark er måske et idyllisk billede på dansk sommer, men hvis du ikke kunne leve af profitten alene, så ville du jo være på den. Raps er, som palmeoliefrugterne, ikke noget du kan spise uden at forarbejde det, og ligesom de danske rapsmarker, ser palmeolieplantagerne i Malaysia utrolig idylliske ud. Men plantagerne består af monokulturer, som udpiner og dræner jorden, så intet andet kan gro der.
Plantagerne er derfor en altødelæggende faktor både for de oprindelige folks identitet og vores fælles klima.
Dette er bare et aspekt af årets projekt. Andre er den fysiske og livsfarlige risiko ved at identificere sig som oprindeligt folk og kæmpe for sit territorium. Der er fordomme, diskrimination, stigmatisering, nedgørelse i samfundet, undertrykkelse og ulovlige retsforfølgelser.
Årets World Press Photo udstilling i Politikens PRESSEN understreger, at det ikke kun er i Thailand og Malaysia men på hele kloden, at oprindelige folk kæmper for overlevelse, anerkendelse og retten til at leve i fred fra kommercielle og statslige interesser.
Det er derfor at vi på Dagsværksdagen 2. november satte fokus på IWGIAs – International Work Group for Indigenous Affairs – projekt, ‘Kæmp med skovens beskyttere’. Det er ikke en dobbeltmoralsk handling. De unge i Thailand og Malaysia kommer ikke til at leve et “mindre rigt” eller tilbagestående liv! De vil høres og ses, som dem de er, og være med til at sætte dagsordenen for de kommende års klimakamp.
