Det er bare 15 år siden, kongedømmet Bhutan efter omhyggeligt, årelangt forarbejde i 2008 fik en demokratisk forfatning med en folkevalgt, partibaseret Nationalforsamling (underhus), og et Nationalråd (overhus) bestående af 20 direkte distriktsvalgte og 5 kongeligt udpegede enkeltmedlemmer.
Forfatningen foreskriver, at der skal afholdes valg hvert femte år til begge kamre, at der er to valgrunder, og at regeringen dannes af det parti, der vinder flest pladser i Nationalforsamlingen.
Nu har Bhutan holdt sit fjerde valg, og for fjerde gang er regeringsmagten skiftet Ved det historiske første parlamentsvalg i 2008 vandt Druk Phuensum Tsogpa, DPT, ’Lyksalighedspartiet’ ledet af Jigme Thinley 45 pladser, mens vinderen i år, PDP, kun fik to mandater.
I 2013 vendtes tingene på hovedet, da PDP fik 32 mandater under Tshering Tobgay og DPT måtte gå i opposition med kun 15 mandater.
I 2018 fik det nye parti Druk Namrup Tshogpa, DNT, chancen for at lede landet, mens PDP røg helt ud.
Og nu efter anden runde i starten af 2024 er Tshering Tobgay og PDP tilbage i regering, DNT er røget helt ud, mens et helt nyt parti, Bhutan Tendrel Party, BTP, blev det officielle oppositionsparti med 17 mandater.
I Bhutan skal man ikke satse på en lang politiker- eller ministerkarriere.
Efter primærrunden den 30. november sidste år kom det endelige valgresultat egentlig ikke som nogen stor overraskelse. PDP vandt primærrunden stort med ikke mindre end 42.5 procent af stemmerne, mens BTP kun fik 19.6 procent – og de øvrige tre partier endnu mindre. Et af dem landede endda under 10 procent og mistede dermed muligheden for partistøtte indtil næste valgrunde i 2028.
Et klart valgresultat med flertalsvalg i enkeltmandskredse
Da Bhutan anvender valgmetoden med flertalsvalg i enkeltmandskredse ligesom for eksempel Storbritannien (’first past the post’), vil selv små marginaler i stemmetal blive forstærket ved mandatfordelingen. Totalt set fik PDP 55 procent af de afgivne 326.775 stemmer, mens BTP fik 45 procent, men mandatfordelingen blev 30 mandater til PDP og 17 mandater til BTP.
PDP-lederen Tshering Tobgay ryddede hele valgurnen med imponerende 89.4 procent af stemmerne i sit eget valgdistrikt Haa. mens der i de fleste andre valgkredse var et mere jævnbyrdigt resultat med 50-60 procent til vinderen. Stemmefordelingen og partipræferencen er meget klar på landsplan. Den vestlige, centrale og sydlige del af landet har stemt for forandringen med PDP, mens størstedelen af den østlige del af landet har holdt på BTP.
Bhutans Valgkommission har som sædvanligt styret valgprocessen skarpt. Enkelte bøder er blevet givet til kandidater, som ikke har overholdt retningslinjerne om fair-play – for eksempel på nettet – men valgene er blevet afviklet på værdig og fredelig vis, ligesom regeringsoverdragelsen forventes uden problemer. Valgdeltagelsen er efter internationale standarder tilfredsstillende med 63 procent ved den primære runde og 66 procent i slutrunden. Selvom der faktisk er flere kvinder end mænd, der er registreret som vælgere, og som deltager i de demokratiske valg i Bhutan, er den politiske ligestilling ikke blevet øget. Kun 6 kvinder stillede op som kandidater i slutrunden, og blot 2 kvinder blev valgt ind.
Store udfordringer venter
Den nye regering står over for større udfordringer end tidligere. Den høje økonomiske vækst, der igennem flere årtier bragte Bhutan tæt på FN-status som mellemindkomstland ved udgangen af femårsplanen 2018-23, blev bremset hårdt op af landets totale covid-19 nedlukning. Især led turistindustrien hårdt, og den forrige regering blev stærkt kritiseret af blandt andre Tshering Tobgay for den manglende økonomiske genrejsning. Den høje ungdomsarbejdsløshed på tæt ved 30 procent har bidraget til en massiv og stigende udvandring, primært til Australien, hvor op mod 50.000 bhutanesere (af en befolkning på knap 800.000) har fået visum. Hertil kommer, at mange erfarne embedsmænd har sagt deres stillinger op. Valgets hovedspørgsmål var derfor, om der skulle lægges mere vægt på økonomisk vækst fremfor den alternative ’bruttonationallykke’ (GNH), som Bhutan er kendt for, og som alle partierne officielt går ind for.
Gelephu Mindfulness City – en utopisk, BIG drøm?
Bhutans 5. konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, lancerede midt i valgkampen på nationaldagen den 17. december 2023 en storslået plan om en kommende grøn investeringszone i grænsebyen Gelephu, logistisk forbundet med jernbane og veje til Indien og med international lufthavn. Der sigtes på en klimasikret og økonomisk selvstyrende region, som kan tiltrække internationale investeringer og højteknologiske virksomheder ved at give udstrakt skattefrihed og selvstændig legal status. Både PDP og BTP støtter planen om ’Gelephu Mindfulness City’ og ser det som et stærkt bidrag til Bhutans vej fremad. Det danske arkitektfirma BIG har bidraget til tegningerne for byen og kan måske også blive inddraget i virkeliggørelsen. Indiens premierminister Modi lykønskede allerede på valgaftenen Tshering Tobgay med valgsejren og lovede fortsat indisk samarbejde med Bhutan. Men det kan måske svække de fortsatte grænsedrøftelser med den anden store nordlige nabo Kina, som den forrige regering deltog i.
Bhutan har gennemgået en fantastisk udvikling siden landet påbegyndte sin modernisering i 60’erne. Fra et af verdens mest isolerede og fattigste lande til et velfungerende, demokratisk styret samfund – nu med nye udfordringer. Siden 2015 er al dansk støtte til Bhutan udfaset.
Henrik A. Nielsen er tidligere dansk repræsentationschef i Thimphu – 2007-2012.