Efter tørken kom syndfloden. Pakistan har oplevet en ekstrem varm sommer, som på de kanter starter omkring april. Den årlige monsunregn kan komme som en lindring, men denne gang er det endt med oversvømmelser af bibelske dimensioner.
Tirsdag er der registreret over 1.000 dødsfald som følge af oversvømmelserne, som i alt har ramt 33 millioner mennesker, skriver BBC. Planlægningsminister, Ahsan Iqbal, nævner ifølge en artikel i det pakistanske medie Dawn, at det vil tage op til fem år at genopbygge ødelagte hjem og infrastruktur, og at en tidlig vurdering af omkostninger løber op i mere end 75 milliarder danske kroner. Han anmoder udlandet om nødhjælp, og skyder samtidigt skylden på rige lande for deres bidrag til den globale opvarmning.
“Vores CO2-fodaftryk er blandt de laveste i verden. Det internationale samfund har et ansvar for at hjælpe os, genopbygge vores infrastruktur og at gøre vores infrastruktur mere modstandsdygtig mod klimaforandringer, så vi ikke har disse tab hvert tredje, fjerde, femte år,” siger han ifølge Dawn.
Dawn har som medie også fokus på andre landes ansvar for klimakrisen og den nuværende katastrofe i Pakistan.
“De tanker og bønner, der bliver sendt af verdens ledere, synes ret utilstrækkelige i denne sammenhæng, når man tænker over den store rolle, de har spillet i at sende klimaet på afveje,” skriver lederskribenten i tirsdagens netudgave.
Fødevaresikkerhed er truet
Flere provinser i Pakistan er ramt, herunder Sindh og Punjab, der ofte bliver beskrevet som Pakistans “brødkurv”. På sin rejse fra Himalaya til Det Arabiske Hav flyder den store Indusflod gennem de to provinser, og gør jorden frugtbar.
Dette års monsunregn har imidlertid ramt landbrugsproduktionen hårdt. Monsunen startede i juni, og i juli faldt der 500 procent mere regn end gennemsnittet for de seneste 30 år.
“Indtil videre har der været 45 procent tab af bomuld, 31 procent tab af ris i Sindh på grund af monsunen. Årets afgrøder af sukkerrør har også lidt tab med op til 7 procent på grund af oversvømmelser, selvom det er en afgrøde, der suger meget vand, hvilket viser, intensiteten af den katastrofe, vi oplever,” fortæller Ali Nawaz Channar, der er teknisk direktør ved Sindh-provinsens landbrugsafdeling, til mediet The Third Pole.
Årets høst i Sindh var i forvejen plaget af en dårlig start. I maj meldte de lokale myndigheder om vandknaphed på 70 procent i provinsen på grund af tørke, hvilket begrænsede områder med dyrkbar jord.
Den katastrofale sæson har allerede ført til prisstigninger, som kommer oven i den voldsomme inflation, som hele verden har oplevet efter Ruslands invasion af Ukraine. Særligt løg og tomater er steget i pris, og flere pakistanere melder, at de har besvær med at betale de høje priser på almindelige fødevarer, skriver France 24.
Og det kan blive værre endnu. Myndighederne i Sindh forventer, at det kan tage op til fire-fem måneder at dræne området for vand. Inden det er sket kan landmændene ikke så ny hvede. Pakistans produktion af hvede har i mange år været et sted mellem 22 og 26 millioner ton årligt. Det svarer til omkring tre procent af den globale hvedeproduktion, og er en andel, der er lidt større end Ukraines, ifølge tal fra World Economic Forum og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).
Den tabte produktion vil særligt gå ud over Pakistans naboer og gøre ondt værre i kriseramte Afghanistan.
I både 2019 og 2020 eksporterede Pakistan omkring 5 millioner tons hvede til lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia og den kriseramte nabo, Afghanistan, viser statistikker fra Verdensbanken og OEC.
I 2021 var pakistanerne imidlertid selv nødt til at importere hvede, da produktionen ikke helt har fulgt med efterspørgslen i landet. Det er endnu ikke nemt at vurdere, hvor stor betydning katastrofen får for fødevaresikkerheden i Pakistan eller andre lande.
Et af de mest klimatruede lande i verden
Pakistan bliver betragtet som et af de mest klimaskrøbelige lande i verden. Den tyske ngo Germanwatch præsenterer hvert år det såkaldte Climate Risk Index, hvor Pakistan bliver vurderet til at være blandt de ti lande, som er mest truet af klimaforandringer.
Læs også: Indien truer med at lukke ned for Pakistans vand efter angreb i Kashmir
Hedebølger, oversvømmelser og vandmangel bliver nævnt som de største farer i landet. Befolkningstilvækst og klimaforandringer øger behovet for vand, men de nuværende vandressourcer svarer til 1.000 kubikmeter per person årligt – en mængde, der knap nok kan udfylde en halv olympisk swimmingpool, skriver tænketanken International Institute of Sustainable Development.
Vandknapheden i Pakistan bliver forværret af de mange tørstige afgrøder som bomuld og ris, der bliver dyrket og eksporteret. De seneste par måneder har det imidlertid ikke været manglen på vand, der har været problemet.
