Palæstinensere strides om manglende løn

pal
Demonstration i Gaza mod de drastiske nedskæringer.
Foto: Pal+ (screnshot)
Forfatter billede

Store demonstrationer præger den palæstinensiske Gazastribe, efter Det Palæstinensiske Selvstyre med præsident Mahmoud Abbas i spidsen har besluttet at skære ned på den løn, offentligt ansatte og sikkerhedsansatte i Gaza modtager.

Det skriver Global Voices.

Det Palæstinensiske Selvstyre, som er dybt afhængig af udenlandske donorer som blandt andet EU, har beskåret lønnen for offentligt ansatte i Gaza med 30 til 70 procent.

Årsagen er en finanskrise, der er udløst af, at donorerne bidrager med mindre end tidligere, har Det Palæstinensiske Selvstyre forklaret.

Regeringsleder Rami al-Hamdallah forklarer, at det skyldes de internationale donorer, som giver mindre til Det Palæstinensiske Selvstyre end før. Og så er det desuden Hamas-bevægelsens skyld, siger han. Hamas har magten i Gazastriben.

Det har fået palæstinensiske civilsamfundsorganisationer til at arrangere demonstrationer foran Det Palæstinensiske Selvstyres hovedkontor i Ramallah på Vestbredden.

Det Palæstinensiske Selvstyre beskæftiger omkring 56.000 mennesker i Gaza.

Beslutningen om at skære markant ned på lønnen for disse ansatte har forværret triden mellem Hamas-bevægelsen og Fattah. Der har magten på Vestbredden og leder Det Palæstinensiske Selvstyre.

Læs hele artiklen i Global Voices