Palæstinensiske organisationer slutter fred

1920px-flag_photo_palestine
Palæstinensiske flag ved den mangeårige Fatah-leder Yasser Arafats grav i Ramallah på Vestbredden.
Foto: Joi Ito (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

De palæstinensiske organisationer Fatah og Hamas har underskrevet en aftale, der sikrer at de palæstinensiske områder kan blive genforenet, rapporterer BBC.

Aftalen, der blev underskrevet i Kairo, er en fredsaftale mellem 

Siden 2007 har de delvist selvstyrende, israelsk-besatte områder Vestbredden og Gaza været ledet af henholdsvis Fatah og Hamas. 

Vestbredden ligger ved Jordan-floden mellem Israel og Jordan mens Gaza ligger ved Middelhavskysten med Egypten mod syd og Israel mod nord og øst.

Hamas, der er blevet kategoriseret som en “terroristorganisation” af USA, Israel og EU, vandt valget i 2006 og i 2007 udbrød der kampe mellem de to organisationer, som bl.a førte til, at Hamas trængte Fatah ud af Gaza-enklaven.

Siden da har Gaza været styret af Hamas og været udsat for flere kraftige angreb fra Israels militær, som svar på bl.a. raket-angreb fra enklaven.

Fra israelsk side lyder det, at aftalen må betyde, at Hamas skal afvæbnes og anerkende den israelske stat. 

Der forlyder dog indtil videre intet om dette fra aftalens parter.

Gaza har i flere år været mere eller mindre afskåret fra omverden fordi både Israel og Egypten har lukket deres grænser til området. Store dele af de to millioner indbyggere er afhængig af fødevarehjælp fra FN. Store dele af områdets infrastruktur er ødelagt af israelske bombardamenter.