Palmeolie-selskaber under mistanke for skovbrande i Indonesien

Fire in Sumatra
Forfatter billede

Emilie Halberg, U-landsnyt.dk

Massive skovbrande på øen Sumatra har de sidste uger forpestet luftet i store dele af Indonesien. Selvom årsagen til skovbrandene endnu er uafklaret, mistænkes fem store palmeolieselskaber af både RSPO, Greenpeace og WRI for at stå bag.

Befolkningen i Indonesien, Singapore og dele af Malaysia har de sidste par uger haft svært ved at trække vejret på grund af enorme skovbrande på øen Sumatra i den vestlige del af Indonesien. Luftforureningen i Singapore er den værste, der nogensinde er registreret på øen og mange skoler i malaysia har måttet lukke.

Det skriver World Resources Institute (WRI), der tager del i efterforskningen af brandårsagen i samarbejde med det indonesiske skovministerium og ved hjælp af satelit-data, der kan lokalisere, hvor brandene er opstået.

WRI skriver på sin hjemmeside, at kun få af brandene er opstået i beskyttede områder, men at halvdelen af brandene brænder i og omkring træ- og palmeolie- plantager:

“Although it is illegal for companies in Indonesia to start forest or land fires, several companies have used fires for land clearing in the past. It will be important to gather more detailed information about the exact location of the fires and their causes, which could have important implications for the companies and government agencies involved,” skriver WRI.

(See more at: http://insights.wri.org/news/2013/06/peering-through-haze-what-data-can-tell-us-about-fires-indonesia#sthash.v8v1tqa3.dpuf)

RSPO vil slå hårdt ned på implicerede selskaber

Ifølge organisationen RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil) er særligt fem palmeoliefirmaer, der alle er medlemmer af RSPO, under mistanke.

Det drejer sig om PT Jatim Jaya Perkasa, Tabung Haji Plantations, Sinar Mas, Kuala Lumpur Kepong og Sime Darby.

RSPO skriver i en pressemeddelelse:

“Within its capacity, the RSPO is critically looking into this to first of all identify the member organizations that have been indicated as implicated; secondly to instruct them to immediately deploy measures that will terminate any open burning that may have been caused by them; and thirdly; RSPO will take remedial actions against these companies if the forest fires is due to negligent conduct”.

RSPO advarer dog samtidig om at drage forhastede konklusioner, men siger til Mongabay, at det kan komplicere opklaringen, at branden er opstået i tørv. Ofte vil brande, der opstår i tørv nemlig ikke manifestere sig der, hvor de opstår, idet de let breder sig underjordisk, før de for alvor slår ud i flammer.

Greenpeace melder om huller i lovgivningen

Fra Greenpeace er meldingen dog klar: Der er store huller i den indonesiske lovgivning og stor forvirring omkring hvilke skovområder, der er beskyttede, lyder det:

“The fact these fires continue to affect the region shows just how poorly forest protection measures are enforced in Indonesia. But corporations must also take responsibility for their supply chains, commit to zero deforestation and stop the sort of illegal practices such as fire clearing that is destroying our forests and clogging our air,” siger Yuyun Indradi, Forest Campaigner for Greenpeace Southeast Asia.

Foto: Greenpeace Southeast Asia

Læs mere hos WRI her:
http://insights.wri.org/news/2013/06/peering-through-haze-what-data-can-tell-us-about-fires-indonesia

Læs mere hos Greenpeace Southeast Asia her:
http://www.greenpeace.org/seasia/news/Fire-Hotspots-Expose-Gaps-in-Indonesias-Forests-Moratorium/

Læs mere hos RSPO:
http://www.rspo.org/news_details.php?nid=167