Fra Danwatch
Flygtninge vandrer ikke længere på motorvejene i Danmark, og de strømmer ikke i land fra færgerne i Rødby, som de gjorde for lidt mere end to år siden.
En aftale mellem EU og Tyrkiet får æren for, at strømmen af flygtninge er bremset. Med aftalen betaler EU Tyrkiet 22 milliarder kroner (3 milliarder euro), mod at Tyrkiet til gengæld sørger for, at flygtninge, blandt andet fra krigen i Syrien, bliver i Tyrkiet, i stedet for at fortsætte ind over EU’s grænser.
Men der er andre aftaler med Tyrkiet, som er ukendte for de fleste: EU forsyner Tyrkiet med penge til militært udstyr, som blandt andet bruges til at forhindre flygtninge fra krigen i Syrien i at slippe væk fra krigshandlingerne og ind i Tyrkiet for at søge asyl. Danmark og EU kan dermed have medansvar for krænkelse af menneskerettigheder og international ret, vurderer eksperter.
En kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Danwatch og Politiken har foretaget i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde EIC viser, at EU har foræret Tyrkiet pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr til grænsepatruljering for mere end 600 millioner kroner (83 millioner EUR).
Læs hele artiklen hos Danwatch