Huset var fuldt, da Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Globalt Fokus igår indbød til fyraftensmøde med ét punkt på dagsordenen: Hvad gør vi, når USA lukker for bistanden.
Branchen er i chok over nedlæggelsen af USAID og de voldsomme konsekvenser, det allerede har for nødlidende verden over.
Der kommer ikke en løsning fra amerikansk hold, men Danmark skal stå for et stærk narrativ om den direkte sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed.
For uden bistand og nødhjælp vil sikkerhedstrusler verden over løbe løbsk, og øget ustabilitet og migrationspres risikerer at splitte EU indefra.
Principielt mener jeg, vi er nødt til at prioritere: Hvor får vi sikkerhed nok for bistandspengene?
Jan E. Jørgensen (V)
Så modsat flere europæiske lande, der har skåret de nationale udviklingsbudgetter til fordel for investering i oprustning, lover udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at fastholde Danmarks forpligtelse på at bruge 0,7 af BNI på udviklingsstøtte.
Men der vil utvivlsomt komme kritiske røster, som ikke forstår, hvorfor vi skal hjælpe andre steder, når vi selv er truet på vores sikkerhed, sagde Venstres Jan E. Jørgensen.
”Vi står i en ny virkelighed, hvor vi ikke har råd til at investere hele vores fredsdividende i velfærd længere. Første prioritet er forsvar og sikkerhed og den anden, som ligger højt på min liste, er klimasikring. Principielt mener jeg, vi er nødt til at prioritere: Hvor får vi sikkerhed nok for bistandspengene?”
Lad ikke kaos styre
Strømmen af oprivende udmeldinger fra Washington har uvægerligt ført til en vis rådvildhed og apati, sagde Jan E. Jørgensen, der satte ord på en oplevelse, mange i panelet sad med.
Men seniorforsker på DIIS og medlem af Udviklingspolitisk Råd, Adam Moe Fejerskov, advarede mod ikke at lade kaos blive styrende.
Det vil kræve mod fra Danmark at fastholde en udviklingsstøtte på 0,7 procent af BNI. Men vores medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd og kommende EU-formandskab stiller krav til regeringen om at styre dagsordenen. Og ikke mindst tilbyde en alternativ analyse til Trumps angreb på de internationale partnerskaber for fred og udvikling.
Som en direkte afspejling af den nye virkelighed leverede Katja Lindskov Jacobsen, der er chef for Center for Militære Studier, de måske vigtigste pointer i debatten: Vi skal italesætte, at der ikke kun er én sikkerhedspolitisk debat på færde.
Det betyder, at der skal præsenteres et sikkerhedsbillede, som alle lande i Europa kan se sig selv i.
I følge Katja Lindskov Jacobsen, er det afgørende, at debatten udvides fra primært at handle om Ukraine og den russiske trussel til også at handle om eksempelvis det migrationspres, lande i Sydeuropa oplever.
Og helt afgørende er det, at vi ikke positionerer Ukraine og sikkerhed på den ene side og udviklingssamarbejdet på den anden.
”Det amerikanske bistandsstop har bremset 125 millioner dollars som nu ’mangler’ til livsvigtige projekter alene i Somalia. Hvor skal de i forvejen meget udsatte mennesker nu se hen?” spurgte Katja Lindskov Jacobsen retorisk.
Lige nu advarer FN om hungersnød i landet. Andre advarer om truslen fra en voksende Somalia-baseret gren af terrorgruppen IS. Og atter andre påpeger, at landets piratgrupper også rører på sig igen.
“Selvom det ikke nødvendigvis er det valg, man ellers ville træffe, kan mennesker risikere at blive presset til at finde alternative overlevelsesmuligheder, eller til måske at se migration som eneste udvej,” sagde Katja Lindskov Jacobsen.
Det betyder, at sikkerhedsproblemer af en noget anden karakter end Ukrainekrigen kan risikere at ramme os, hvis ustabiliteten stiger grundet Trumps bistandsstop. Anerkender landene i Nordeuropa ikke, hvordan sikkerhed opfattes langs EU’s sydlige grænse, kan intern splittelse få konsekvenser for sammenhængskraften i unionen.
Det amerikanske bistandsstop har bremset 125 millioner dollars som nu ’mangler’ til livsvigtige projekter alene i Somalia. Hvor skal de i forvejen meget udsatte mennesker nu se hen?
Katja Lindskov Jacobsen
Her skal civilsamfundsorganisationerne hjælpe politikerne, så det kommer til at stå soleklart at udviklingspolitik er del af vores forsvars- og sikkerhedspolitik, mener Jan E. Jørgensen, i det, der på mange måder blev en konklusion på mødet.
Nye muligheder for EU
En forsigtig optimisme stod KU-professor Ole Wæver for. Trump kan have splintret den fastlåste verdensorden, vi kendte frem til hans indsættelse som præsident, lød det fra professoren.
Her stod USA over for særligt Kina, men også Rusland i et fastlåst scenarie.
Men det kan måske skabe nye muligheder, hvis verden løsnes op, siger Ole Wæver.
Kina bliver dog ikke en direkte afløser for USAID, slog han fast. Dertil ligger de to rivalers tilgange til udviklingssamarbejdet for langt fra hinanden.
Men EU kan måske lykkes med at trække nye aktører ind i et mere forpligtende samarbejde om international retsorden og verdensmål, nu hvor kortene blandes.
Det gælder Kina men også den Arabiske Liga, som netop har fremlagt en plan for genopbyggelsen af Gaza, også i opposition til Trumps politik.
De optimistiske toner til trods, var der tale om et fyraftensarrangement på et mørkt bagtæppe af de seneste ugers granatchok i branchen, apati blandt politikere og forfærdende fortællinger fra de mennesker, der verden over rammes af det pludselige finansieringsstop.
Der er ingen umiddelbar hjælp i sigte, og selv fondene har meldt ud, at de ikke kommer til at lukke hullet efter Trump.
Hvem skal nu stå vagt om folkeretten og den internationale verdensorden? Globalnyts Kirsten Larsen efterlyste kampgejst og modstandsånd hos det store talerpanel, hvor konklusionen på dagens møde, opsummeret af moderator Mette Vibe Utzon, blev ”anerkend, få overblik over skaden og find nye veje”.
”Vi står i en helt ny situation og skal lige finde vores ben. Men vi skal nok stå op for danske og europæiske værdier, det lover jeg”, svarede Jan E. Jørgensen. En samlet dansk front til forsvar for udviklingssamarbejdet tegner sig. Nu skal modet mobiliseres.
