”Jeg har været lænket i fem år. Lænken er så tung. Det føles ikke rigtigt; det gør mig ked af det. Jeg bor i et lille rum med syv mænd. Jeg må kun have undertøj på. Jeg går på toilettet på en spand. Jeg spiser havregrød om morgenen, og hvis jeg er heldig finder jeg brød om natten, men ikke hver nat … Det er ikke meningen, at et menneske skal have det sådan. Et menneske bør være fri.”
Ordene kommer fra Paul. En kenyansk mand, der lider af et psykosocialt handicap og har været holdt indespærret i et religiøst behandlingshjem i fem år.
Paul er en af de mange ofre, som menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) har interviewet i forbindelse med sin nye rapport ‘Living in chains‘. Rapporten afdækker, hvordan hundredtusindvis af psykisk syge mennesker – eller formodet psykisk syge mennesker – holdes indespærret og lænket i måneder og år. Dette er udbredt praksis i, i hvert fald, 60 lande fordelt over Asien, Afrika, Europa, Mellemøsten og Latinamerika.
”At lænke folk med mentale helbredsproblemer er en udbredt, brutal praksis, der i mange lande er en offentlig kendt hemmelighed i mange samfund. Folk kan tilbringe årevis lænket til et træ, spærret inde i et bur eller et læskur til dyr, fordi det er svært for familier at håndtere, og regeringer ikke tilbyder tilstrækkelig service inden for mental sundhed,” siger Kriti Sharma, der er forfatter til rapporten.
Besat af en ond ånd
Rapporten bygger på interviews med mere end 350 personer med psykiske problemer – i et aldersspænd på 10 til 86 år – og 430 pårørende, ansatte på institutioner, regeringsmedarbejdere, religiøse healere og eksperter. Indsamlingen fandt sted i 110 lande, og i mere end halvdelen af landene fandt HRW altså bevis for, at psykisk syge bliver holdt lænket enten i hjemmet, på institutioner eller hos religiøse healere. Praksissen finder sted på tværs af alder, etnicitet, religion, socioøkonomiske vilkår og både på landet og i byen.
I lande, hvor psykisk sygdom sættes i forbindelse med besættelse af onde ånder eller som straf for en synd, og hvor det offentlige sundhedssystem er dårligt, tages den syge typisk først til en religiøs healer. Det var tilfældet med 40-årige Benjamin fra Libera, der blev holdt fanget i en kirke:
”Jeg blev lænket, tæsket og givet ”djævlerøgelse”. De tror, du er besat og hælder væske ind i din næse for at uddrive djævlen.” I dag er han aktivist og kæmper for psykisk syges rettigheder.
Regeringer må på banen
Problemet er ikke noget, der er blevet talt meget om – hverken nationalt i de lande, hvor praksissen finder sted, eller internationalt. Kun en håndfuld af de 60 lande, hvor HRW fandt beviser for, at lænkning fandt sted, har lovgivning, der forbyder eller strategier der skal sætte en stoppe for praksissen. Manglen på hjælp fra sundhedsvæsenet sætter familierne til de syge i en svær situation.
Nogle familier, der lænker deres slægtninge, føler ikke, de har noget valg, fordi de er bange for, at den syge kan komme til skade eller skade andre, hvis vedkommende efterlades uden opsyn. At gå hjemme og overvåge den syge, er ofte økonomisk umuligt, og at tage vedkommende med ud er heller ikke altid muligt på grund af det stigma, der knytter sig til folk med mentale problemer.
”Det er hjerteskærende at to af mine fætre og kusiner, der har mentale helbredsproblemer, har været låst inde sammen i et værelse i mange år. Min tante har gjort sit bedste for at støtte dem, men hun kæmper med stigmaet og manglen på mentale sundhedstilbud i Oman. Det er på tide, at regeringer begynder at gøre noget, så familier ikke efterlades og må klare det alene,” siger Ridha i rapporten.
Samme melding lyder det fra Kriti Sharmam der slår fast:
”Det er forfærdeligt at hundredtusindvis af mennesker lever deres liv i lænker, isoleret, misbrugt og alene. Regeringer skal stoppe med at feje problemet ind under gulvtæppet og i stedet begynde at handle.”
