Den 23.april vil gå over i Nicaraguas historie som den dag, hvor hundredetusinder af nicaraguanere over hele landet endegyldigt sagde nej til regeringsvold og politisk ensretning. Det er den største folkelige manifestation siden revolutionen i 1979, under nationalflaget og med bannere, der forlangte præsident Ortegas afgang.
Politiet og militæret holdt sig inde i deres kaserner og forlægninger efter magtovergreb på fredelige demonstranter i dagene forinden, mens regeringen gradvist frigav nogle af de cirka 200 tilbageholdte, der kronragede kunne berette om fysiske overgreb og i nogle tilfælde tortur. Samtidig føres de første retssager imod fængslede studenter, uden at der var ført bevis for, at de havde aktioneret voldeligt.
Det endelige dødstal er ikke endeligt opgjort, men der tales nu om mere end 60 dræbte, den yngste 15 år gammel, nedskudt af politiet, da han søgte at bringe vand frem til de studerende foran et af universiteterne.
Mindst 30.000 i kirkevandring
Vreden og sorgen over tabet af kammerater, familie og venner har ikke lagt sig. Den katolske kirke kaldte derfor til kirkevandring i Managua i lørdags, hvor også mere end 1.000 bønder, deriblandt oprindelige folks repræsentanter fra Atlanterhavskysten, ankom i karavaner for vise deres solidaritet og støtte.
Det anslås, at mindst 30.000 deltog i arrangementet, der kulminerede i en mindehøjtidelighed foran Managuas katedral, hvor en række biskopper solidariserede sig med de studerende og de efterladte.
Herudover meddelte biskopperne, at den katolske Episkopale Konference (CEN) er rede til at ledsage og observere den planlagte nationale dialog mellem regeringen, Cosep (landets arbejdsgiverforening), de studerende, fagforeninger, kvinde- og feministsammenslutninger samt repræsentation fra landets oprindelige folk.
Hjælpebiskoppen, Silvio J. Baez, som har de demonstrerende studenters tillid, udtrykte håb om, at dialogen kan føre til resultater indenfor de kommende 30 dage. I modsat fald vil CEN forlade dialogen. Som en anden biskop udtrykte det:
Krav om frie demokratiske valg
Samme dag konstituerede de studerende sig i en Ad Hoc koordination, der accepterer dialogen, men på en række betingelser: At denne føres under fuld offentlighed, at al vold stopper, at fængslede demonstranter øjeblikkeligt løslades, at al censur ophører samt at de efterladte til de dræbte får plads i dialogen.
De studerende ønsker, at dialogen når frem til enighed om at reformere landets demokratiske strukturer og institutioner med frie demokratiske valg som første skridt.
På universitetsområdet kræver de studerende retten til at organisere sig frit og demokratisk med indsigt og medindflydelse på læreanstalternes drift. Koordinationen understregede, at hvis hovedbetingelserne ikke er på plads forinden dialogens start, vil de studerende genoptage de fredelige demonstrationer.
Ortega skjuler sig bag ny kommission
Siden præsident Ortega i sidste uge indkaldte til dialog, er regeringen ikke fremkommet med forklaringer på den voldsomme voldsanvendelse, ej heller har den erkendt sit medansvar.
Dog har landets parlament med overvældende flertal vedtaget at nedsætte en sandhedskommission, der efter tre måneders arbejde skal fremkomme med analyse og rekommandationer i forhold til påstanden om politivold.
Den svage opposition stemte enten imod eller holdt sig væk fra Nationalforsamlingen.
Præsident Ortega har så at sige skjult sig bag forslaget om dialogmægling og nedsættelse af en kommission samt ved at lade en af sine fremtrædende rådgivere Bajardo Arce, give et interview til en international tv-station, hvor Arce personligt erkender , at konflikten ikke har været håndteret hensigtsmæssigt. Han forklarede, at den kom som en overraskelse for regeringen, og at ordensmagten derfor mistede kontrol over situationen.
På spørgsmål om manglende ytringsfrihed og indskrænket demokrati, sagde han, at enhver nicaraguaner er i sin ret til at have meninger om politik.
Ortegas parti på vej med moddemonstrationer
Vejen i retning af meningsfuld samtale mellem de stridende parter synes at være stenet og ufremkommelig.
Formodentlig er præsidenten og hans folk i gang med kontante modtræk til dette folkelige oprør.
Der tales nu om, at Ortegas parti, FSLN, mandag ville kalde til moddemonstrationer.
Præsidenten er kendt for sine evner til at dele og herske, og der kan derfor også være tiltag i gang for at isolere Cosep fra civilsamfundet, da regeringen i de sidste mange år har styret landet på basis af en konsensuspolitik overfor arbejdsgiverne i landet.
Nyt arabisk forår?
Landets formelle oppositionspartier er yderst svage og handlingslammede.
De studerende og deres folkelige styrke vil let kunne komme til kort i forhandlinger med gennemtrænede FSLN ledere. De katolske biskopper er til stede som støtte til de studerende og civilsamfundsorganisationerne, men vil hurtigt forlade forhandlingslokalerne, hvis regeringens forhandlere ikke viser vilje til at gå ind på fundamentale ændringer.
Man må sætte sin lid til to faktorer, dels at det internationale samfund viser interesse i et nyt og demokratisk Nicaragua gennem en systematisk støtte og styrkelse af en trepartsforhandlingsmodel, der hidtil er uhørt i latinamerikansk politik. Dels at de studerende og civilsamfundsrepræsentanter opnår aktiv støtte fra nationale eksperter med viden og vilje til at styrke de unge forhandlere. Hvis ikke vil man kunne frygte et arabisk forår med fornyet repression og pacificering af den nye generation.
At dette oprør skulle udfolde sig i 50 året for studenteroprøret i Europa, er nok blot et banalt sammenfald.
Det aftvinger dog fuld respekt og leder forhåbentlig til fornyet nord-syd solidaritet. Det fortjener den aktionerende ungdom og civilsamfundet i Nicaragua.