Ramadanen er ikke kun en måned med krav om faste fra solopgang til solnedgang. Det er samtidig en måned, hvor fødevareforbruget stiger med 50-100 procent i Egypten. De store borde dækkes efter solnedgang, og ifølge mediet Egyptian Streets er der gennem ramadanen et enormt fødevarespild, samtidigt med at 17 procent af befolkningen lider af fødevaremangel.
Muslimer forventes også under ramadanen at tænke på de fattige og være lidt ekstra rundhåndede, især op til afslutningen af ramadanen, hvor alle skal kunne deltage i den efterfølgende store eid fest.
Over de senere år har der i store dele af Mellemøsten udviklet sig en praksis med, at ramadanen markeres i annoncer og TV-reklamer. Typisk opfordres folk i fastemånedens TV-reklamespots til at støtte forskellige velgørende formål.
I år har man bemærket en markant stigning i omfanget og en bemærkelsesværdig ændring i mønstret for disse ramadan reklamer, som står i stærk kontrast til tidligere traditionelle reklamespots. Der annonceres for en livsstil og for produkter, der ligger langt ud over, hvad den almindelige egypter har råd til. Det kan være luksus lejligheder, særlige mobiltelefon abonnementer og avanceret køkkenudstyr, ifølge netmediet Middle East Eye.
Samtidig har reklamerne ifølge MP Osama Heikel, der er formand for det egyptiske parlaments komite for medier, kultur og antikviteter, en længde, der gør dem sammenlignelige med fulde TV-programmer. Det er til stor gene for de, der vil se et ordinært program, hvor det kan tage en time at komme igennem et tyve minutters program. Det er faldet Osama Heikel så meget for brystet, at han nu opfordrer til reguleringer for at stoppe denne ”farce af ramadan-annoncer”.
Denne udvikling sættes af Middle East Eye i forbindelse med den økonomiske og sociale politik, der fulgte Egyptens optagelse af et lån på 12 milliarder dollars hos IMF i slutningen af 2016 til styrkelse af økonomien. På mange måder synes denne politik at have øget uligheden i det egyptiske samfund.
I forbindelse med lånet måtte landet lade sin valuta, det egyptiske pund, flyde og tabe værdi, og samtidigt måtte man gennemføre en række økonomiske tiltag, der sigtede på at mindske det offentliges budgetunderskud og at øge væksten i den private sektor. Det har alt sammen betydet en øget inflation og dermed en beskæring af borgernes købekraft, selv om man samtidigt har gennemført programmer til kompensation af de dårligst stillede.
Man foretog over flere omgange nedskæringer af energisubsidierne, som betød prisstigninger på elektricitet og benzin på 40-50 procent, og man forøgede moms og skatter.
Desuden gennemførtes over flere omgange og senest i maj 2018 enorme stigninger på omkring en tredobling af billetprisen i Carios metro. Dette medførte mindre uroligheder med en halv snes anholdte, der havde forsøgt at tage med toget uden at betale på Dar-es-Salaam stationen i det sydlige Cairo. Derved overtrådte de en lov fra 2013, der forbyder demonstrationer. Også andre steder blev der registreret mindre demonstrationer.
I sammenligning med de reaktioner i form af voldsom uro, som tidligere tiders prisforhøjelser på brød i Egypten har haft, har reaktionerne på de økonomiske stramninger over de seneste halvandet år været meget moderate.
Det lader med andre ord til, at befolkningen bakker op og i første omgang giver præsident Sisi en chance, blandt andet fordi man har erfaringer for, at social uro kan drastisk forværre situationen. Mohammed Ali, en arbejder i en egyptisk café, siger i en udtalelse til Daily News Egypt i slutningen af maj måned, at han betragter en social uro som den, man så 2011, som meget usandsynlig.
”Vi må holde ud denne gang, for resultatet af enhver uro kan føre til det værre,” sagde han til Daily News Egypt.
”Vi må vente på resultatet af reformerne” tilføjede han.
De positive resultater af reformerne kan naturligvis ikke forventes på det helt korte sigt, men meldinger om en fornyet positiv udvikling i turismen til Egypten kan måske give præsident Sisi den tid, han får brug for, til at kunne vise positive resultater inden for den begrænsede frist, egypternes tålmodighed må forventes at sætte.
Turismen udgør en betydelig del af den egyptiske økonomi og af beskæftigelsen i landet, og ifølge mediet Egyptian Streets, der henviser til Reuters og en anonym regeringskilde, har Egypten oplevet en 83,3 procent fremgang i turisme omsætningen i første kvartal af 2018, hvilket naturligvis skal ses på baggrund af et lavt udgangspunkt efter flere års krise.
I mellemtiden, indtil der viser sig mere konkrete resultater af reformpakken, har præsident Sisi og hans regering naturligvis ikke brug for eller noget ønske om provokerende TV reklamer der highlighter den forøgede ulighed, som den økonomisk opstramning har medført.
