Det svenske olieselskab, Lundin Petroleum, anklages i en ny rapport for at være medskyldig i krigsforbrydelser i Sudan.
Den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, har haft en central rolle i sagen, konkluderer rapporten “Unpaid Debt” fra European Coalition on Oil in Sudan (ECOS) .
Sammen med et østrigsk og et malaysisk olieselskab præsenteres Lundin Petroleum fredag for anklager om medansvar for mindst 12.000 menneskers død og fordrivelsen af yderligere 160.000 under en af Afrikas blodigste borgerkrige i det sydlige Sudan.
Alt sammen i en periode, da den tidligere svenske statsminister og nuværende udenrigsminister, Carl Bildt, sad i selskabets bestyrelse.
Der er tale om overgreb, som skal have fundet sted mellem 1997 og 2003. Det svenske olieselskab Lundin Oil AB fik i 1997 rettigheder til olieindvinding i det sydlige Sudan af den sudanske centralregering i Khartoum.
Sudan var på det tidspunkt i bor-gerkrig (se mere neden for) og oliefeltet lå i grænseområdet mellem det regeringskontrollerede Sudan og oprørsbevægelserne i Sydsudan. Oliekonsortiet blev opløst i 2003 og aktiviteterne solgt videre med en fortjeneste, der ifølge rapporten løb op i milliardklassen.
Ifølge “Unpaid Debt” var Lundin Petroleum og virksomhedens østrigske og malaysiske samarbejdspartnere aktivt med til at antænde en blodig konflikt i det område, hvor de udvandt olie.
– Deres involvering i Sudan og samarbejde med landets regering har været med til at starte en dødelig kamp om magten over landets olieressourcer, siger Egbert Wesselink fra ECOS til danwatch.dk
ECOS er en sammenslutning af 50 europæiske NGOer, der alle er engageret i Sudan. Ifølge ECOS er landene ikke kun moralsk forpligtet til at undersøge, hvorvidt virksomheder af deres nationalitet handler i overensstemmelse med international ret. De er også forpligtet i henhold til internationale retsprincipper.
Milliarderstatning
ECOS mener at kunne godtgøre, at Lundin AB og selskabets østrigske og malaysiske samarbejdspartnere er forpligtet til at betale en samlet erstatning på 300 mio. US dollar, svarende til knap 2 milliarder danske kroner.
– Retten til kompensation for de skader, olieudvindingen har medført, er en indlejret del af den fredsaftale, der er indgået i Sudan (i januar 2005, red.). Hvis denne aftale skal holde, og fremtidig konflikt undgås, er det af afgørende betydning, at kravene om kompensation følges op af reel handling, siger Egbert Wesselink.
Udenrigsminister Carl Bildt var på det tidspunkt ude af svensk politik og forsvarede fra sin bestyrelsespost i Lundin virksomhedens arbejde i Sudan.
“Jeg mener, at olien er en mulighed for Sudan, og at det vil bidrage til fred og udvikling”, udtalte Bildt bl.a. i 2001.
Men den positive udlægning af oliens rolle og betydning i konflikten i det sydlige Sudan afviser ECOS i sin 100 sider lange rapport.
Danske investeringer
ECOS opfodrer investorer, der har penge anbragt i Lundin Petroleum, til at skille sig af med investeringerne af etiske årsager. Ifølge den danske etiske vagthund, DanWatch, er mange danskere medejere af Lundin Petroleum gennem deres pensionsoparing.
– Vores screening af de 10 største danske pensionsselskaber viser ifølge de seneste tilgængelige beholdningslister, at mindst 3 har penge investeret i Lundin Petroleum, siger Anne Skjerning, sekretariatetschef i DanWatch.
Det drejer sig om PenSam, Lærernes Pension og Danica. Danica og PenSam oplyser dog til DanWatch, at de har solgt ud af deres Lundin-aktier i 2010.
Det har ikke været muligt for rapport-skriverne at få en kommentar fra Lundin Petroleum.
OM BORGERKRIGENE i AFRIKAS STØRSTE LAND
Selv om konflikten i Darfur-regionen i det vestlige Sudan de seneste år har trukket overskrifter, når de interne konflikter i det store land omtales internationalt, var det i årtier konflikten mellem det kristne syd og det muslimske nord, der prægede nationen.
Den første borgerkrig varede fra 1955 til 1972. Konflikten var primært lokaliseret i det sydlige Sudan og en af de længste og blodigste i slutnin-gen af 20. århundrede. Omkring 1,9 million civile mistede livet og mere end 4 millioner blev i løbet af krigen tvunget på flugt. Det gør denne krig til en af dem, der siden Anden Verdenskrig har haft flest civile ofre.
Siden det 17. århundrede har kongeriger og stormagter forsøgt at kontrollere og regere kvæghyrderne i det sydlige Sudan, uden på noget tidspunkt at vinde den fulde kontrol. Efter Sudans selvstændighed i 1955 blev landet kontrolleret af nordsudanesere, hvilket affødte utilfredshed i befolkningen mod syd og væbnede konflikter.
I 1972 opnåede de ikke-muslimske befolkningsgrupper i Sydsudan autonom status efter afslutningen på den første sudanske borgerkrig.
I 1983 indledtes en ny opstand i Sydsudan, da centralregeringen i Khar-toum ville indføre sharialovgivning i hele landet. En anden – og vigtig – grund var uenighed om fordelingen af indtægterne fra olieudvindingen.
Efter et statskup i 1989 overtog organisationen Det muslimske broderskab magten i Khartoum. Den nye regering erklærede jihad (hellig krig) mod oprøret i Sydsudan. Omsider i januar 2005 nåede parterne frem til en fredsaftale på baggrund af en våbenhvile efter forhandlinger ved amerikansk mellemkomst i nabolandet Kenya.
Aftalen indebar udover vidtgående selvstyre for Sydsudan og optagelse af oprørsbevægelsen i centralregeringen i Khartoum, at Sydsudan opnåede ret til at holde folkeafstemning om regionens fortsatte forbliven som en del af Sudan. Folkeafstemningen er p.t. fastsat til januar-februar 2011 og ventes at resultere i regionens løsrivelse.
Hvis bestemmelsen om en folkeafstemning saboteres af Khartoum, anses det for overvejende sandsynligt, at Sudan vil blive kastet ud i sin tredje borgerkrig siden uafhængigheden fra briterne.
