Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Det har netop været nytår ifølge den muslimske kalender. Det betyder ikke det store på Zanzibar, selvom langt de fleste er muslimer med kun en lille kristen minoritet.
De fleste, jeg har talt med, er nødt til lige at slå op i kalenderen for at sikre sig, at det virkelig er nytår.
Derimod er der ingen, der er i tvivl, når det kommer til den gregorianske (kristne) tidsregning og nytårsaften 31. december. Sådan er vi forskellige. Og hvad der indgår under religion, er ikke det samme for alle.
Religiøse skel er ikke entydige
For nylig havde jeg for tredje gang en samtale med en jobansøger, der fortalte, at hendes far er muslim, moren kristen, at hun er vokset op som muslim, men har besluttet at blive kristen.
Faren til min gode præstekollega på kontoret blev muslim, da han giftede sig med en muslimsk kvinde, og den anden præst, som Danmissions projekt har tilknyttet det inter-religiøse center, er vokset op i en familie, hvor moren er muslim og faren kristen.
De religiøse skel er ikke altid entydige og stationære her – som mange andre steder. Med de udfordringer og nogle gange konflikter det medfører – f.eks. når folk dør – er folk er dog stadig i samme familie og ofte fra den samme stamme.
Religion er således ikke en lukket kasse, som man kan gruppere folk i.
En indskrænket forståelse af religion
I Danmark kommer vi med en luthersk baggrund ofte til at indskrænke forståelsen af religion til den personlige tro på Gud, hvor andet betragtes som uvæsentligt.
Sådan forstår man ikke religion ude i verden, og den kristendom, som vi bekender os til i Danmark, er heller ikke den samme kristendom, som praktiseres syd for Kruså.
Og forskellene bliver endnu større, når vi ser på kristendom i forhold til andre religioner, som f.eks. islam.
Nogen kritiske røster vil mene, at islam ikke har tro, som vi forstår det, men sociale konvektioner, kollektive aspekter, regler og systemer. Betyder det, at Islam ikke er en religion?
Nej, overhovedet ikke. Vi har endda den samme Gud, om end vi tilbeder på forskellig vis.
På Zanzibar er der religion blandet ind i alt muligt: Kultur, historie, mad, sociale relationer og samværsformer, og der er mange forskellige former for religiøs udfoldelse. Muslimerne er heller ikke en entydig gruppe.
Vi har på Zanzibar en hel perlerække af forskellige grene af islam, der udmønter sig i forskellig klædedragt og bønsvaner.
Således har vi folk som tilhører ibadi, shia eller sunni, men den opdeling er heller ikke tilstrækkelig.
Der er en række undergrupper, som de mange shiasekter; ismaili, bohra, shia ithna ashari og forskellige juridiske traditioner som sharfi, der er den største gruppe i Østafrika, eller hanafi inden for sunni.
De har stort set alle deres ”egne” moskéer i Stone Town, selvom muslimer godt kan bede hos hinanden. Dertil kommer sufi-grupperinger, der går på tværs.
Religionen er socialt samvær
I Danmark har mange svært ved at forstå, hvorfor folk ønsker at bruge så lang tid på bøn og religiøst samvær omkring moskéen eller ved de religiøse ceremonier som eid, og i sammenligning med dette er vores søndagskirkegang en yderst kort fornøjelse.
Men det er netop de mange andre ofte sociale aspekter, der fylder rigtig meget for muslimerne. Det gælder for børnene, for kvinderne og for mændene.
Når jeg kører hjem og passerer den lokale moské efter aftenbønnen, sidder mændene uden for moskéen og drikker sød te, mens de klarer verdenssituationen.
Bønnen er kun en ganske kort del af begivenheden. Børnene går i koranskole og leger samtidig. Og ved eid-fejring og andre højtider kommer kvinderne frem i stort tal og lufter de nyeste kjoler.
På Zanzibar får mennesker værdighed gennem at være gode muslimer – hvor vi i Danmark i høj grad får respekt fra det omgivende samfund i forhold til, hvor mange penge, og hvilken titel vi har.
Det kan ikke udelukkes, at vi i Danmark netop pga. fokus på penge kommer til at overse religionens sociale dimensioner, men det er en anden diskussion!
Religion er rigtig mange ting og betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, og snævrer vi religion ind for at kunne bruge religion som en forklaringsfaktor f.eks. for terrorisme og andre onder i samfundet, så spærrer vi religion inde i et rum, der forsimpler og måske endda dækker for andre aspekter i samfundet som fattigdom og marginalisering, der skal tages med, når man skal forklare, forstå og bekæmpe ekstremisme og radikalisering
