Flere tilfælde af overlagt mord, særligt grove krigsforbrydelser og alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Det er ikke småting, en 51-årig sierraleonsk mand står anklaget for ved retten i Pirkanmaa, Finland, sagen mod ham åbnede mandag den 1. februar.
Forbrydelserne skulle angiveligt have fundet sted under Liberias anden borgerkrig mellem januar 1999 og marts 2003, hvor den 51-årige beskyldes for at have været en af de højst rangerede ledere af den sierraleonske oprørsmilits Revolutionary United Front (RUF), der arbejdede sammen med Liberias daværende præsident, den krigsforbryderdømte Charles Taylor.
Omkring 250.000 mennesker mistede livet i borgerkrigen, der også var tæt forbundet med borgerkrigen i nabolandet Sierra Leone.
En usædvanlig sag
Den anklagede har levet mere end ti år i Finland med sin familie, og sagen har selvsagt fået en del opmærksomhed i det nordiske land.
Ikke bare er anklagerne voldsomme og omfatter blandt andet ordre om afbrænding af civile, brug af børnesoldater, lemlæstelse og kannibalisme – forundersøgelsen har omfattet ”alle former for vold”, som den ledende efterforsker har udtalt – forbrydelserne er også yderst exceptionelle for en finsk domstol.
”Vi står over for noget nyt, og det er krævende for vores domstole, men vi vil lære at håndtere sådanne sager,” siger professor i strafferet ved Helsingfors Universitet, Kimmo Nuotio, til den svensksprogede version af det finske svar på DR, Yle.
Selvom forbrydelserne er foregået uden for landets grænser, er Finland forpligtet til at undersøge og retsforfølge den anklagede.
”Vi agerer i en folkeretslig og global interesse, og det er vigtigt, at sådanne forbrydelser retsforfølges uanset hvor gerningsmanden befinder sig. Vi viser, at vi ikke accepterer det her; at folk ikke kan undgå et strafferetligt ansvar,” siger professor Nuotio.
Fortiden kan man ikke løbe fra
Sagen begyndte tilbage i 2018, hvor den schweiziske civilsamfundsorganisation Civitas Maximas begyndte at samle beviser mod tidligere krigsforbrydere – en af dem var sierraleoneren.
Den anklagede var nøglevidne i en række retssager i 00’erne mod tidligere medlemmer af RUF ved den FN-støttede specialdomstol for krigsforbrydelser i Sierra Leone. Oprørsmilitsen RUF stod bag ekstreme grusomheder under den sierraleonske borgerkrig, 1991-2002, men hærgede også i nabolandet Liberia. De blev støttet af Charles Taylor, der blandt andet gav dem våben i bytte for bloddiamanter.
Den anklagede søgte asyl i Finland i 2008 som del af et internationalt vidnebeskyttelsesprogram, der gav vidner ved FN-domstolen immunitet i forbindelse med forbrydelser begået i Sierra Leone – men ikke i Liberia.
I efteråret 2018 satte det finske kriminalpoliti, på opfordring af statsanklageren, gang i en forundersøgelse af mandens indblanding i RUFs krigsforbrydelser i Liberia, der førte til en anholdelse i marts 2020.
Retssagen rejser til Liberia
Mandag begyndte retssagen så, hvor statsanklager Tom Laitinen gennemgik de voldsomme anklagepunkter.
Om nogle uger rykker domstolen til Sierra Leone og Liberia for dér at høre vidneudsagn fra op mod 80 vidner og besøge de åsteder, hvor ugerningerne – på ordre fra anklagede – skulle have fundet sted. Ifølge BBC gør det sagen til den første af sin art, der delvis afholdes på liberiansk grund.
Sagen genoptages på finsk jord til maj, og dommen forventes at falde i september. Anklageren kræver, at manden idømmes fængsel på livstid – den anklagede nægter sig skyldig.
Der er kun faldet få domme i forbindelse med krigsforbrydelser i Liberia. Charles Taylor selv, der afsoner en dom på 50 års fængsel i Storbritannien, blev dømt for krigsforbrydelser i Sierra Leone. I december 2020 begyndte en retssag mod en formodet tidligere oprørsleder i Schweiz, der står til en maksimumstraf på 20 års fængsel.
