En behagelig, tryg, lille smuttur i et fly frem og tilbage mellem Europa og Afrika er typisk meget billigere end en enkeltbillet til en livsfarlig sejlads i en overfyldt, synkefærdig gummibåd. Men den billige løsning er forbeholdt mennesker med gyldigt pas af den rette farve. EU-bordeaux og USA-blå er blandt de allerbedste adgangsbilletter til verdens legale infrastruktur.
Andre må søge turistvisum, studieophold eller ansættelse – eller sætte livet på spil, hvis de vil ind i EU. Men det er de færreste, der tager den farligste rute. Det er stadig sådan, at langt de fleste irregulære migranter i EU, er kommet lovligt hertil på netop turistvisum eller som studerende. De er blevet, efter at tilladelserne er udløbet, og de er typisk kommet hertil på et fly eller med en færge.
I vore dage betyder love og regler mere end afstande, når det handler om migration af enhver art. Men det er svært at få et samlet globalt billede over hvilke regler, der gælder hvor og for hvem. Og hvordan love, aftaler, konventioner og hvad der ellers styrer verdens juridiske motorvejsnet, ændres eller fortolkes anderledes over tid.
Det forsøger Juridisk Institut på Københavns Universitet nu at gøre noget ved. Her er verdens første grundforskningscenter i global mobilitetsret for nyligt blevet oprettet.
Indtil nu har mobilitet ikke eksisteret som fagområde, det har været delt mellem flygtninge- og migrationsstudier, arbejdsmigration, fri bevægelighed, transportret, international flyret, havret og så videre, fortæller centrets leder, professor Thomas Gammeltoft-:Hansen.
Det er temaet i denne uges udgave af Højtryk, Globalnyts podcast, som du kan lytte til herunder, eller der hvor du plejer af finde podcasts.
Mere sammenhængende forskning
Men det handler ikke kun om asyl- og menneskerettigheder, når migranter prøver at krydse Middelhavet. Det handler også om de internationale regler for havredning, som den private skibstrafik er underlagt. Så det nye center skal skabe en mere sammenhængende forskning, som i højere grad ser og analyserer forbindelserne mellem de forskellige retsområder.
“Det andet, det er, at rigtig meget forskning har fokuseret på, hvad der sker, når for eksempel migranter og flygtninge eller arbejdstagere kommer til de rigere lande i verden. Der mangler måske lidt mere lys på, hvad det er for regler for mobilitet, der eksisterer i andre regioner. Der er jo lande og områder, hvor man i langt højere grad har haft en tradition for at bevæge sig på tværs af grænser. Det har faktisk har været fuldstændig grundlæggende for de landes økonomier,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han peger på, at når EU ønsker at skabe ekstern grænsekontrol for eksempel i Vestafrika, så kan det risikere at undergrave nogle af regionens egne regler for fri bevægelighed.
Professor Thomas Gammeltoft-Hansen er ugens gæst i “Højtryk”, hvor vi lægger ud med en gang 20 spørgsmål til professoren. Vi har nemlig søgt sagkundskabens udlægning af mange af de begreber, der i medier og af politikere bliver hæftet på mennesker, der flygter eller migrerer: Ulovlig flygtning, irregulær migrant og klimaflygtning. Og så prøver vi at finde et svar på, hvad et retfærdigt asylsystem er.
