Krigen i Ukraine berører først og fremmest ukrainerne, som nu lever med krigens grusomheder som hverdag. I anden række russerne, som nu er underlagt økonomiske og kulturelle sanktioner af en hidtil uset hårdhed.
Men krigen trækker også geopolitiske tråde ud i hele verden. Et af de steder, der i den forbindelse er værd at hold øje med, er Syrien.
I 2011 udbrød der borgerkrig i den totalitære stat, som i årtier har været styret af Assad-familien. Først Hafez al-Assad og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Forskellige oprørsgrupper pressede Bashar al-Assads styre, og mange var overbevist om, at dets dage var talte.
Men i 2015 rykkede en af landets få venner, Rusland, ind, og med sig havde det blandt andet effektive flystyrker, som gav regeringshæren den nødvendige støtte til at stabilisere situationen så meget, at al-Assads styre ikke længere var i fare.
Krigen har kostet omkring en halv million mennesker livet og sendt halvdelen af befolkningen på flugt. Flere end 14 millioner ud af landets 17-18 millioner indbyggere har ifølge FN brug for humanitær hjælp.
En kæmpe gevinst for Rusland
Rusland har haft op mod 13.000 soldater i Syrien, men størstedelen blev trukket hjem i 2016. I dag befinder der sig en flystyrke, specialoperationssoldater og militærpoliti samt enheder på flådebasen i Tartus ved Middelhavet, som er Ruslands eneste flådebase uden for Rusland.
Interventionen i Syrien gjorde Rusland til en geopolitisk spiller i Mellemøsten og Middelhavet og var således en stor politisk sejr for landet. Kan det ændre sig som følge af krigen i Ukraine? Det har vi spurgt fire eksperter om.
Den første er Helle Malmvig, som er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun forsker i international politik i Mellemøsten, herunder konflikten i Syrien.
”Jeg har svært ved at forestille mig, at Rusland trækker sig ud af Syrien – også selvom de skulle blive meget presset i Ukraine. Syrien er en kæmpe gevinst for russerne, og med relativt få midler er det i dag dem, der har det afgørende ord i landet. Det vil være et stort nederlag, hvis de skulle trække sig ud igen, og det vil være fuldstændig katastrofalt for Assad, hvis de gør det. Han har brug for den russiske luftstøtte, for hans eget flyvevåben er ikke rigtig noget.”
Men krigen i Ukraine kan sagtens få konsekvenser i Syrien, selvom Rusland ikke trækker sig ud, mener hun.
”Hvis Rusland bliver svækket eller bare fremstår svækket, så kan det ændre magtbalancen i landet. Det vil gøre iranerne glade, for Rusland kan få sværere ved bare at give Israel lov til at bombe Irans og Hezbollah-bevægelsens (iransk-støttet libanesisk milits, red.) positioner i Syrien, som de gør i dag. Og i det nordvestlige Syrien vil Tyrkiet måske komme til at stå stærkere.”
Hvis Rusland kommer til at fremstå som svækket kan det betyde, at oprørsbevægelserne i den sydlige del af landet og i Idlib-provinsen i det nordvestlige hjørne af landet begynder at røre på sig igen, mener hun.
Altså: Hvis Rusland bliver eller kommer til at fremstå som svækket kan det styrke Iran og Tyrkiet, give mere plads til det væld af oprørsgrupper, som stadig er i landet, og gøre det sværere for Israel at gøre hvad det vil i Syrien.
Det skal blive ekstremt før russer trækker sig ud…
Mikkel Storm Jensen mener ligesom Helle Malmvig, at det er meget usandsynligt, at Rusland trækker sig ud af Syrien.
Han er major og forsker på Forsvarsakademiet, hvor han i flere år fulgt konflikten i Syrien.
På ét område har han et andet syn på sagen end Helle Malmvig.
”Hvis russerne trækker sig ud, tror jeg ikke, at det i første omgang vil stille Assad meget anderledes end nu, for situationen har ændret sig meget siden 2015, da russerne reddede ham. I dag er oprørsstyrkerne nedslidte og isolerede, og jeg tror umiddelbart, at han vil kunne fastholde situationen som den er nu, hvis russerne rejste hjem,” lyder det fra ham.
Thomas Vladimir Brønd, der er civil forsker på Forsvarsakademiet, og blandt andet forsker i konflikten i Syrien, mener på linje med Helle Malmvig og Mikkel Storm Jensen, at Rusland vil bevare sin militære tilstedeværelse i Syrien.
Han mener, at situationen i Ukraine skal blive meget ekstrem for russerne, før de vil trække deres styrker ud af Syrien for at bruge dem i Ukraine.
”Samarbejdet mellem de to lande er blevet udbygget meget efter 2015, og Rusland har investeret i Syrien og blandt andet sat gang i udvindingen af fosfat. Aftalerne om de russiske baser går flere årtier ud i fremtiden, så der er ikke noget som tyder på at Rusland vil trække sig. Umiddelbart før invasionen i Ukraine var den russiske forsvarsminister på besøg i Syrien, og der er kommet nye russiske fly og topmoderne missiler til de russiske baser i Syrien for nylig.”
”Syrien var et af de fem lande, som stemte imod resolutionen i FN’s generalforsamling, der krævede en russisk tilbagetrækning fra Ukraine. Så det er en meget nær allieret for Rusland,” siger han.
Han peger på en anden konsekvens som krigen i Ukraine kan få for situationen i Syrien: Hvis Rusland får behov for at lægge pres på USA, så kan de russiske styrker i Syrien for eksempel genere amerikanernes antiterror-aktioner eller gøre det mere besværligt for amerikanerne at bevæge sig rundt.
… og det er blevet ekstremt
Thomas Vladimir Brønd mener altså, at situationen skal blive ekstrem, før russerne vil trække sig ud af Syrien, fordi Syrien er meget værdifuld for Rusland.
Det er Ruslands-eksperten Flemming Splidsboel fra DIIS enig i. Han går dog skridtet videre, og siger at situationen allerede ER ekstrem, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før Rusland trækker sig ud af Syrien.
”Mit udgangspunkt er, hvilken vej Rusland bevæger sig i. Jeg ser for mig et Rusland, som meget snart vil være presset helt i bund økonomisk, politisk og socialt. Det er vanskeligt for mig at vurdere, hvor dybt det bliver, og hvor hurtigt det kommer til at gå. Jeg har lige læst et interview med en russisk økonom, som mener at bunden vil være gået helt ud af økonomien i slutningen af året.”
Og når økonomien snart vil være totalskadet, så vil Ruslands præsident Vladimir Putin og hans regering være tvunget til at træffe nogle hårde beslutninger, mener han.
”Syrien er meget vigtigt for Rusland, men det, der er vigtigst for dem, er det tidligere Sovjetunionen. Først vil Venezuela, Cuba og engagementerne i Afrika blive skåret væk. Og så vil Syrien sandsynligvis også ryge. Simpelthen fordi de er nødt til spænde livremmen ind.”
Han er forsigtig med at spå om, hvornår en beslutning om at droppe støtten til Syrien kan komme. Men han peger på, at hvis de russere, som stemmer på Putin, begynder at demonstrere, fordi de har mistet deres job og deres økonomi er faldet fuldstændig fra hinanden, så er Putin nødt til at gøre noget.
Det kan blive til sommer, men det kan også være at det tager to år, lyder det fra ham.
Så hvad er konklusionen?
Det kan umiddelbart lyde som tre forskere, der siger at Rusland bliver i Syrien og én, der siger at Rusland trækker sig ud. Men det, de tre siger er, at Rusland ikke har nogen som helst interesse i at forlade Syrien, og at det rent geopolitisk ikke vil give mening. Men Rusland er efter invasionen i Ukraine ikke den samme magt som det var før, siger Flemming Splidsboel, og derfor vil der ske drastiske forandringer, som også vil ramme Syrien, mener han.
Så kan vi i givet fald komme tilbage til den ekstreme situation, som Thomas Vladimir Brønd nævnte. Situationen hvor oprørsbevægelserne igen begynder at røre på sig og magtbalancen bliver rystet. Hvor Iran vil få mere indflydelse og hvor Israel vil få sværere ved at angribe i Syrien, og hvor Tyrkiet vil komme til at stå stærkere i den nordlige del af landet.
