Rusland stiller nye krav ved atomforhandlinger

Overskydende beriget uran fra Irans atomanlæg – her Bushehr – skal ifølge atomaftalen sendes til Rusland, der behandler det og sikrer, at det ikke kan bruges til våben. Ruslands rolle i implementeringen af en atomaftale gør det til en kompliceret affære at finde en afløser for russerne – der nu vil have undtagelser i de sanktioner, landet er blevet underlagt efter invasionen af Ukraine.
Foto: IIPA via Getty Images
Forfatter billede

Nu er en atomaftale lige ved at være på trapperne. Sådan har det i hvert fald lydt flere gange fra forhandlere og andre, der befinder sig i og omkring Wien, hvor forhandlingerne om at genoptage atomaftalen med Iran har fundet sted i snart et år.

Aftalen er da også kommet så langt, at embedsmænd i de lande, der forhandler, var i gang med at forberede udenrigsministrenes rejse til Wien for at underskrive dokumentet, skriver The Economist.

Men fredag blev forhandlingerne sat på pause. For i de seneste dage er der kommet et nyt krav på bordet fra Rusland, som kan forsinke aftalen.

Russerne vil have en undtagelse i de sanktioner, vestlige lande har indført mod Rusland på grund af Ukraine-konfilkten, så sanktionerne ikke gælder den russiske handel med Iran.

Det krav vil USA og de øvrige vestlige lande ikke acceptere. Men spørgsmålet er så, om Rusland kan holde forhandlingerne som gidsel og forhindre, at der bliver indgået en atomaftale, skriver Foreign Policy.

Uger fra at kunne lave en bombe

Mens forhandlingerne foregår i Wien, beriger Iran videre. Ifølge den seneste rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), har Iran på nuværende tidspunkt 33 kilo uran med en berigelsesgrad på 60 procent.

Dermed nærmere iranerne sig hastigt et niveau, hvor landet vil kunne fremstille atomvåben. Det kan være allerede om få uger, skriver The Economist. Men USA’s efterretningstjenester har dog ikke set tegn på, at Iran reelt er ved at fremstille en bombe.

Nok kan USA og Iran godt indgå en ny atomaftale snart uden at have Rusland med om bord. Men russerne spiller en vigtig rolle i at sikre, at aftalen implementeres.

Det er således Rusland, der importerer overskydende beriget uran fra Iran og er med til at sikre, at de iranske atomanlæg holder sig inden for de grænser for berigelse, der er fastsat i aftalen fra 2015.

Rusland skal også hjælpe med at ombygge det iranske atomanlæg Fordow, så der ikke kan beriges uran på stedet.

Hvis et andet land skal overtage Ruslands forpligtigelser, kan det betyde, at der igen vil gå tid, inden en fornyet aftale kan underskrives.

Lavrov smed Ukraine-kortet

Rusland har ellers tidligere i forhandlingerne fastholdt, at det ene spørgsmål ikke vil komme til at få indflydelse på det andet. Konflikten i Ukraine har ikke noget at gøre med de forhandlinger med Iran, der i månedsvis har været i gang i den østrigske hovedstad.

”Vi er pragmatiske”, sagde Ruslands chefforhandler, Mikhail Uljanov, til Foreign Policy i december.

”For at støtte Wien-forhandlingerne drøfter vi aldrig Ukraine,” tilføjede han.

Men for en uge siden smed den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, så alligevel Ukraine-kortet på forhandlingsbordet i Wien, skriver The Economist.

Lavrov vil have ”garantier for, at disse sanktioner (på grund af Ukraine-krigen, red.) på ingen måde vil påvirke de handels-, økonomiske og investeringsrelationer”, der indgår i aftalen med Iran, sagde han ifølge tidsskriftet.

Iransk olie kan svække Ruslands olievåben

Hverken USA, Iran eller nogen anden part i forhandlingerne er ligefrem begejstrede over Ruslands indspark i sidste øjeblik. USA ser det som et forsøg på at brække hul i den mur af sanktioner, der er pålagt Rusland. Og Iran mener, at Ruslands krav ”undergraver Irans nationale interesser”, siger den iranske udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian.

Den globale energiforsyning spiller en stor rolle. Rusland ved, at hvis der falder en aftale på plads med Iran, og iransk olie begynder at blive eksporteret til resten af verden, har Rusland ikke længere et lige så stærkt våben i form af de olie- og gashaner, landet kan lukke for.

Krigen i Ukraine og de kraftige sanktioner, som Vesten efterfølgende har pålagt Rusland, har fået olieprisen til at ryge i vejret, og både de vestlige lande og Iran er meget interesserede i at få den iranske olie ud på verdensmarkedet snart.

Garantier og sanktioner

Ud over USA, Rusland og Iran deltager også EU, Frankrig, Storbritannien, Kina og Tyskland i forhandlingerne.

Atomaftalen med Iran blev indgået i 2015. Men den kuldsejlede, efter at USA’s daværende præsident, Donald Trump, i 2018 trak USA ud af aftalen og genindførte skrappe sanktioner mod Iran. Det fik iranerne til at genoptage berigelsen af uran på højere niveauer, end atomaftalen tillod.

USA’s nuværende præsident, Joe Biden, har sagt, at han tillægger det høj prioritet at få aftalen på sporet igen.

Tidligere i forhandlingerne har Iran efterspurgt en garanti fra amerikanerne for, at de ikke trækker sig ud af aftalen igen – og de vil have hævet alle sanktioner, USA har indført. Både Trumps sanktioner, men også andre former for straffe for blandt andet støtte til grupper, der er på USA’s terrorliste.

Garantien har Biden-administrationen ikke kunnet give. Men Iran ser ud til at få ophævet en lang række sanktioner, hvilket blandt andet vil føre til, at olien igen kan strømme ud af hanerne og videre ud over Irans grænser.