De tusindvis af demonstranter, der er gået på gaden i protest mod Ruslands invasion af Ukraine, fortæller for manges vedkommende om noget, der begynder at ligne et fast mønster: de bliver anholdt ved en demonstration, får en hårdhændet behandling af politiet og en bøde for brud på coronarestriktionerne. I de følgende dage får de besøg af politiet, der taler om mulig ”ekstremisme”, og i nogle tilfælde vil politiet have de tidligere anholdte til at skrive under på et dokument.
Det skriver det svenske magasin OmVärlden, som har talt med flere russere, der har været anholdt for at deltage i den seneste tids demonstrationer mod præsident Vladimir Putins krig i Ukraine.
Nogle har oplevet at få besøg af politiet, andre har været anholdt. Fælles for dem er en frygt for, at tingene er ved at eskalere i Rusland.
”Det er nok, at man tweeter et ‘nej til krig’, så kan man komme meget galt afsted. Første og anden gang får man en bøde, men tredje gang kan man straffes med op til 15 års fængsel,” fortæller Sergej Smirnov, der er redaktør på netmediet Mediazona, til OmVärlden.
”I dag kræves der et enormt mod for fortsat at protestere. Man risikerer høje bøder og fængsel. Desuden oplyser mange, at de bliver udsat for tortur, efter at de er blevet anholdt,” fortæller han.
Ifølge den uafhængige russiske organisation OVD-Info er knap 15.000 mennesker indtil videre blevet anholdt i Rusland for at demonstrere mod krigen i Ukraine, siden præsident Vladimir Putin indledte sin invasion af landet den 24. februar..
Opposition stemples som ekstremistisk
Mediazona er et af de medier, der er blevet blokeret af russiske myndigheder, fordi det holder fast i at kalde krigen en krig – og ikke en ”speciel militær operation”, som myndighederne kræver.
Alligevel har Mediazona stadig omkring 170.000 daglige sidevisninger på beskedtjenester som Telegram.
Fra myndighedernes side er mediet er stemplet som en ”udenlandsk agent”, fordi det har tjent omkring 1000 dollar om måneden på Google-annoncer.
En lang række medier og organisationer i Rusland er blevet stemplet som ”udenlandske agenter” og ”ekstremistiske”, hvis de er kritiske over for Putins styre. Det gælder blandt andet Ruslands ældste menneskeretsorganisation, Memorial.
Også samtlige den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyjs organisationer er blevet lukket med den begrundelse, at de er ”ekstremistiske”.
Den russiske lov mod ekstremisme, der i 2013 blev indført mod grupper som al-Qaeda, bliver i stigende grad brugt mod den russiske opposition.
