Jordskælvet 6. februar har kostet mere end 51.000 mennesker livet i Tyrkiet og det nordlige Syrien.
Mens overlevende kæmper med fysiske og psykiske konsekvenser af jordskælvet, går Tyrkiet nu i gang med at genopbygge de ødelagte områder.
På den anden side af grænsen i det nordvestlige Syrien er situationen anderledes. Her har jordskælvet pustet til en i forvejen dyster humanitær situation, der ikke har udsigter til at blive bedre i den nærmeste fremtid.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af online-mediet The New Humanitarian, der dækker global udviklingspolitik og verden generelt.
FN anslår, at der bor omkring 4,5 millioner mennesker i det nordvestlige Syrien, hvoraf store områder er kontrolleret af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham, der af USA, Tyrkiet, EU, Storbritannien og FN anses for at være en terrororganisation. Syriens næsten 12 år lange borgerkrig har fordrevet 2,9 millioner mennesker alene i den nordvestlige del af landet, og ud af disse boede 1,8 millioner allerede i teltlejre, midlertidige containerboliger og ufærdige murstenhuse inden jordskælvet fandt sted.
Hvad der allerede var en desperat situation, er nu blevet en katastrofe. Ifølge FN og lokale nødhjælpsgrupper er mellem 55.000 og 200.000 mennesker blevet fordrevet efter jordskælvene. De eksisterende lejre har taget imod mange af dem, jordskælvene har gjort hjemløse, mens andre endnu ikke har fundet husly, efter at deres hjem blev ødelagt.
Mange er blevet tvunget til at sove i deres biler, i telte på gaden, i midlertidige bosættelser eller lige frem uden for i minusgrader.
Mustafa Salih al-Khatib er en af dem, jordskælvet har gjort hjemløs. Huset, som han lejede i byen Jindires, nordvest for hans hjemby Aleppo, kollapsede under jordskælvene, der også dræbte to af hans fætre. Den 45-årige Mustafa flygtede fra urolighederne i Aleppo for mere end fire år siden. Nu sover han og hans kone og deres fire børn i en bil og tilbringer dagene på gaden.
Med blikket rettet mod bunken af murbrokker, der plejede at være familiens hjem, fortæller Al-Khatib til The New Humanitarian, hvordan han og hans familie har mistet alle deres ejendele og igen ser mod en “ukendt fremtid”, som han siger.
Jeg føler, at jeg er født ind i et liv uden nogen fremtid og ingen steder at gå hen
Mustafa Salih al-Khatib, borger i jordskælvsramte Jindires
Al-Khatibs familie har endnu ikke været i stand til at få et telt fra en af nødhjælpsgrupperne eller en plads i en af de mere end 1.400 officielle og uofficielle lejre for fordrevne. Da familien ikke selv ejede det hus, de boede i, virker det usandsynligt at det vil blive genopbygget, så de kan flytte tilbage. “Jeg føler, at jeg er født ind i et liv uden nogen fremtid og ingen steder at gå hen,” sagde han.
Midlertidige hjem bliver til langtidsboliger
Siden jordskælvet ramte, har 60-årige Hasana al-Habash og hendes mand og søn sovet udenfor på en tom grund nær deres hjem i Jindires.
Deres hus er ét ud af over 1.000 huse i byen, der skønnes at være blevet beskadiget. Huset kollapsede ikke helt, men jordskælvene har gjort det usikkert for familien at blive boende. Al-Habash, som har boet i Jindires hele sit liv, fortæller, at hendes familie ikke vil have råd til at betale for reparationerne. “Alle hjemmets vægge er revnede. Stedet er ubeboeligt,” siger hun.
Ligesom al-Khatib fortæller al-Habash, at hun ikke har været i stand til at finde plads i en lejr, og at hun endnu ikke har modtaget nødhjælp.
Til de der lykkedes med at få en plads, sørger lejrene ikke bare for tag over hovedet, men tilbyder også adgang til nødhjælp. Der er dog ekstremt trængt i de fleste lejre, som heller ikke er ordentligt rustede til vinteren og har dårlige sanitære forhold, som gør det muligt for kolera at sprede sig. Og når først folk får en plads, er udsigterne til at forlade lejrene for permanente boliger lange.
Syriens langvarige konflikt – kombineret med skiftende politiske interesser og det syriske regimes bestræbelser på at isolere det oprørskontrollerede nordvestlige område – har tvunget flere hundredtusinder af mennesker i regionen til at leve mere eller mindre permanent i de lejre, der oprindeligt var tænkt som midlertidige løsninger.
Ethvert håb om at genbygge boliger efter jordskælvene vil utvivlsomt møde modstand i både regime- og oprørskontrollerede dele af landet. International finansiering til genopbygning af de krigshærgede områder i den regeringskontrollerede del af Syrien har længe været en kontroversiel affære. Og genopbygningen af det nordvestlige Syrien vil højst sandsynligt være hæmmet af den begrænsede nødhjælp i området og komplikationerne ved at bygge i en konfliktzone, der kontrolleres – i det mindste delvist – af en gruppe, som mange lande anser for at være en terrororganisation.
I et notat, der blev offentliggjort før jordskælvene, skrev Syria Shelter Cluster, en gruppe af humanitære organisationer, der koordinerer støtte til fordrevne mennesker, at den “ikke støtter eventuelle opførelser af permanente boliger til fordrevne mennesker i det nordvestlige Syrien”.
Tomáš Kocian, regional direktør for den tjekkiske organisation People in Need, der har ydet nødhjælp i Syrien i over et årti, fortalte The New Humanitarian, at mennesker, der før jordskælvet befandt sig i syriske lejre, allerede har brugt år på at leve under forhold, der “ikke er holdbare ud fra et langsigtet perspektiv”.
“Der er ringe udsigter til forandring, og jordskælvet har blot øget behovet for en løsning, fordi tusindvis af familier har mistet deres bolig,” sagde Kocian.
Wasim Abu Mustafa, afdelingsleder for Sham Association for Orphan Care, som støtter forældreløse børn i Idlib, er enig i, at størstedelen af den humanitære støtte i øjeblikket er fokuseret på behovet for midlertidige boliger.
Efter jordskælvene udvidede Sham Association for Orphan Care sine operationer. De yder nu nødhjælp samt økonomisk støtte, der gør det muligt for familier at få dækket omkostningerne ved reparationer af bygninger i Idlib og områder i Aleppo, der også er under kontrol af oprørsgruppen. “Vi var ikke klar til den her katastrofe, men vi gjorde alt, hvad vi kunne for at hjælpe folk,” siger Abu Mustafa.
Vi mener ikke, at folk skal blive boende i telte, men der er ingen alternative løsninger lige nu
Wasim Abu Mustafa, afdelingsleder for Sham Association for Orphan Care
Økonomisk støtte fra organisationer som Abu Mustafas har hjulpet til at huse familier i en længere periode, men det er usandsynligt, at langsigtede løsninger bliver til noget. “Vi mener ikke, at folk skal blive boende i telte, men der er ingen alternative løsninger lige nu,” siger han.
‘Der er trods alt et tag’
På trods af de dystre udsigter, fortsætter nødhjælpsgrupper og civile med at gøre det bedste, de kan for at hjælpe. Som det også sker i områder kontrolleret af præsident Bashar al-Assads styrker, har lokale civilingeniører i den nordvestliggende by Idlib tilbudt gratis sikkerhedsvurderinger af bygninger for at støtte jordskælvsofre.
Lokale og internationale humanitære organisationer foreslår også andre potentielle løsninger for det nordvestlige Syrien, som spænder lige fra forbedringer af midlertidige sheltere til reparationer til opførelse af nye boliger.
Kieren Barnes, Syriens landedirektør for NGO’en Mercy Corps, fortalte The New Humanitarian, at hans organisation vil tilbyde støtte til renovering af beskadigede bygninger og arbejder på at få ‘værdige sheltere” til lejrene.
Mercy Corps’ projekt omfatter planer om at opgradere stederne og flytte folk fra telte til reelle boliger.
“På længere sigt bliver vi nødt til at bevæge os mod den her slags forhold,” siger Barnes.
I betragtning af den høje fremkomst af kønsbaseret vold og chikane, der efter sigende finder sted i lejre i det nordvestlige Syrien, mener Barnes, at bedre forhold kan øge sikkerheden for mange.
Kocian fra People in Need fortalte, at hans organisation overvejer at bygge boliger i to byer i Idlib-provinsen – enten i en eller to etager, fordi det vil reducere sandsynligheden for, at husene tager skade af fremtidige jordskælv.
Mens midlertidige sheltere er langt fra ideelle, er de ofte den bedste løsning for folk i det nordvestlige Syrien. Den britiske nødhjælpsorganisation Human Appeal har genhuset 1.000 familier, der mistede deres hjem i jordskælvet til nye, semipermanente murstensbyggerier i et byprojekt kaldet Al Zohoor i Idlib-provinsen.
Byen blev oprindeligt designet til at huse dem, der blev fordrevet af krigen, forklarer Thaer Bakour, operationskoordinator for Human Appeal. Men organisationen har nu besluttet at prioritere de mennesker, der er fordrevet af jordskælvene.
“Vi kan ikke påstå, at de her boliger er lavet til at fungere som permanente, livslange løsninger for nogen,” siger Bakour. “Men de er bedre end telte. De sørger i det mindste for, at folk får tag over hovederne og giver dem en smule værdighed og privatliv.”
Han tilføjer, at byen stadig har brug for en infrastruktur, der fungerer, såvel som en skole og en sundhedsklinik, hvor “vi på grund af jordskælvet har været nødt til at huse folk.”
Manglende standarder for byggerier
En forsømmelse af jordskælvssikrede byggestandarder i de senere år kan have bidraget til ødelæggelserne i det nordvestlige Syrien, mener Kocian fra People in Need.
De huse, jeg så kollapse, var ret nye. Det indikerer, at de ikke var af høj kvalitet, mens de ældre bygninger blev stående.
Tomáš Kocian, regional direktør, People in Need
“De huse, jeg så kollapse, var ret nye,” fortæller han. “Det indikerer, at de ikke var af høj kvalitet, mens de ældre bygninger blev stående. Så lokale myndigheder bør helt bestemt sætte fokus på minimumsstandarderne for nye byggerier.”
Men i et område, som kontrolleres af fragmenterede oppositionsgrupper, er centraliserede sikkerhedsstandarder svære at indføre og ikke mindst svære at håndhæve. Byen Idlib, som oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham kontrollerer, har beholdt de kommunale byggestandarder, som den syriske regering indførte, da den kontrollerede byen. Men det er efter sigende rimelig arbitrært, hvordan standarden håndhæves – hvis den overhovedet bliver håndhævet.
Udfordringen med at finde sikre, permanente boliger til de millioner af mennesker, der er fordrevet i det nordvestlige Syrien, er ifølge Barnes fra Mercy Corps “et grundlæggende spørgsmål”. “Det kender vi stadig ikke svaret på.”
Når det kommer til at skabe mere sikre boliger, der kan bestå potentielle jordskælv i fremtiden, er det nordvestlige område “en del af Syrien, hvor der simpelthen ikke er blevet investeret i i meget lang tid. Det er svært at forestille sig, at området kommer til at nå et acceptabelt niveau for konstruktions- og sikkerhedskrav”, tilføjer Barnes.
For dem, der er ramt af jordskælvene, er spørgsmål om langsigtet sikkerhed og genopbygning svære at overskue, når selv deres helt basale behov ikke altid bliver opfyldt.
35-årige Fatima al-Hamad flygtede fra det østlige Ghouta, en belejret forstad til Damaskus, med sine tre døtre i 2018, og endte i den oprørskontrollerede nordliggende by Afrin. Hun fortæller The New Humanitarian, at livet havde været ekstremt svært i det østlige Ghouta, men at jordskælvet var “en endnu større rædsel og på et helt andet plan”.
Hendes hjem blev hårdt beskadiget under jordskælvene, så nu bor hun og hendes døtre i et midlertidigt shelter, hvor de hverken har noget privatliv eller adgang til basale tjenester.
Al-Hamad håber på at få økonomisk hjælp til at reparere skaderne på hendes hus, så de kan vende tilbage og bo i det. For nu er hver dag en kamp. “Vi kan ikke tilpasse os livet i det her shelter,” sagde hun. “Vi starter fra nul igen. Og den følelse får mig næsten til knække sammen.”
Melissa Pawson er britisk freelance journalist og holder til i Amman, hvorfra hun skriver om migration, menneskerettigheder og klimakrisen.
Mahmoud Abo Ras er syrisk journalist baseret i Idlib-provinsen og dækker krigen i Syrien.
Artiklen er oversat af Emma Katrine Bremer Holmgaard. Den oprindelige artikel kan læses her.