“School for Life” søger udvekslingslærere til nordlige Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

School for Life (SfL), som er et stort skoleprojekt for børn i Nordghana, arrangerer for tredje år i træk et lærerudvekslingsprogram, der giver mulighed for at udveksle erfaringer mellem danske lærere og ghanesiske facilitatorer (frivillige lærere).

Er man interesseret i at deltage i udvekslingen, er ansøgningsfristen fredag den 21. april (se mere nedenfor).

4 SfL-facilatorer kommer til Danmark i september, hvor de i 3 uger bor hos danske lærere og følger deres dagligdag og pædagogiske arbejde. De danske lærere følger derefter med ghaneserne til Ghana, hvor de bor en uge i facilitatorens landsby, følger undervisningen i en af projektets skoler og oplever livets gang i landsbyen.

Desuden får de danske lærere mulighed for at opleve foreningens 2 andre projekter i området. Opholdet i Ghana strækker sig over 2 uger, hvoraf den ene er efterårsferien.

“School for Life” hjælper børn, som normalt ikke har mulighed for at komme i skole, med et 9 måneders skoleforløb, hvor de lærer at læse skrive og regne på deres eget lokale sprog.

Projektet indledtes for 11 år siden som u-landskalenderprojekt og har siden udviklet sig til et stort program, der giver skolegang til mere end 10.000 børn om året.

Facilitatorerne arbejder frivilligt og bor i de landsbyer, hvor skolerne er. De får kurser, som kvalificerer dem til at undervise i programmet, og der nedsættes et forældreråd til at støtte op om lærerens arbejde.

Børnene går i skole om eftermiddagen, så de kan hjælpe til i deres familie med de arbejdsopgaver, som de normalt løser.

Over 65 procent af børnene går videre i det formelle skolesystem efter de 9 måneders skolegang. Her møder de en offentlig skole, der er kendetegnet ved meget store klassekvotienter som følge af lærermangel, mangel på skolebøger og andet materiel, lærere der i stor udstrækning har en lav moral i forhold til mødepligt på deres arbejde.

Et nyt tiltag i “School for Life” har været at motivere organisationer til at duplikere programmet, hvilket har vist sig at være en meget stor succes. Ibis er en af de NGOer, som har støttet op om dette initiativ.

Er du interesseret i at deltage i udvekslingen eller bare vide mere om foreningens arbejde, kan du gå ind på Ghana-venskabsgruppernes hjemmeside: www.ghanavenskabsgrupperne.dk

Ansøgningsfrist er fredag den 21. april.

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, Klosterport 4E, 4. 8000 Århus C, tlf. 8619 1522, fax 86120343