10 måneder siden
-
13:41
Afrikas største moské åbner efter flere års forsinkelser og kritik
Den største moské i Afrika. Den tredjestørste i verden (kun overgået af helligdommene i Medina og Mekka). Prydet med verdens højeste minaret (på 265 meter). Den Store Moské i Algiers – eller Djamaa El-Djazair – der netop er blevet officielt indviet, er allerede indehaver af et væld af rekorder og flotte titler. Ved en åbningsceremoni mandag den 26. februar indviede Algeriets præsident Abdelmadjid Tebboune endelig sin forgængers prestigeprojekt, der under byggeriet også har været udskældt og omdiskuteret, skriver The Guardian.
Den Store Moské skulle efter planen have stået færdig allerede i 2019, da tidligere præsident Abdelaziz Bouteflika i 2008 udliciterede kontrakten til et tysk arkitektfirma. Siden ramte Det Arabiske Forår, Bouteflika blev afsat, og bygherrerne blev kritiseret for at opføre den store moské i et område med stor risiko for jordskælv. Den bekymring har regeringen dog afvist i en pressemeddelelse søndag.
Prestigebyggeriet, der oprindeligt skulle være opkaldt efter Abdelaziz Bouteflika, er også kommet i modvind på grund af anklager om, at embedsmænd under Bouteflika skulle have brugt projektet som et skalkeskjul for omfattende svindel og korruption. Andre kritikere harcelerer over, at prisen på godt og vel seks milliarder kroner kunne være brugt på fire nye hospitaler.
Den Store Moské i Algier, som er udstyret med helikopter-landingsplads og et bibliotek med plads til en million bøger, har forud for indvielsesceremonien været åben for turister og statsbesøg i næsten fem år. Men nu slår den også dørene op for troende muslimer, når de til næste måneds ramadan kan de blive blandt de 120.000 troende, som moskéen kan huse til bøn.
-
12:59
ECOWAS ophæver sanktioner mod Guinea og Mali
ECOWAS, den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika, vil ophæve økonomiske sanktioner mod Guinea og Mali. Udmeldingen kommer efter organisationen tidligere har besluttet at ophæve sanktioner mod Niger fra 9. marts.
Den vestafrikanske organisation indførte sanktionerne mod de tre lande – og Burkina Faso – efter en række militærkup, som skete mellem 2020 og 2023. Udover de økonomiske sanktioner, begrænsede ECOWAS blandt andet også malieres mulighed for at få professionelle stillinger inden for organisationens institutioner. Det skriver France 24.
Niger, Mali og Burkina Faso har siden hen dannet en alliance, hvor de har gjort op med den traditionelle sikkerhedspartner Frankrig. De tre lande har i stedet plejet deres forbindelser til Rusland, som gerne vil have større indflydelse i Afrika.
Beslutningen signalerer et ønske om, at gå i dialog med de medlemslande, som er militærregimer.
10 måneder siden
-
13:41
Somalia allierer sig med Tyrkiet i kyststrid mod Etiopien
Regeringen i Somalia har indgået en forsvarsaftale med Tyrkiet. Ifølge aftalen skal Tyrkiet stå for træning og udstyr til Somalias søværn, så det bliver bedre til at bekæmpe pirateri, terrorisme og ’fremmed indblanding’, skriver nyhedsbureauet AP.
Den ’fremmede indblanding’ skal blandt andet ses som en henvisning til Etiopien og den somaliske udbryderprovins Somaliland, som i årtier har fungeret som en selvstændig stat, men som fortsat ikke anerkendes som sådan.
I januar indgik Somaliland en aftale med Etiopien om, at Etiopien kan etablere en flådebase i Somaliland. Etiopien er et af de største lande i verden, der ikke har adgang til havet. Aftalen opfattes i Somalia som et direkte angreb på landets suverænitet. Regeringen i Somalia anklager Etiopien for at ville annektere Somaliland, og siger at den er parat til at gå i krig med Etiopien over striden.
Læs også: Etiopien: Videre ad vejen mod statskollaps?
Området omkring den sydlige indsejling til Det Røde Hav er strategisk vigtigt, og har i årevis tiltrukket sig militær opmærksomhed fra verdens stormagter. I de seneste år er nye magter kommet til – herunder Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, som ses som allieret med Etiopien.
-
11:56
Senegals præsident erkender, at hans mandat udløber 2. april
Til stor lettelse for mange senegalesere meldte landets siddende præsident Macky Sall torsdag ud, at den 2. april vil være afslutningen på hans mandat som præsident for den vestafrikanske nation.
“Den 2. april 2024 vil være afslutningen på min embedsperiode som leder af landet, afslutningen på mit bindende forhold til det senegalesiske folk som præsident for republikken. Jeg vil gerne have, at den diskussion bliver klart afsluttet,” sagde Sall under et interview på nationalt tv ifølge Reuters.
Sall holder dog fast i, at afholdelsen af et præsidentvalg inden da er usandsynligt, men melder ikke noget om, hvad der vil ske efter 2. april.
Siden Macky Sall tidligere på måneden valgte at udskyde det ellers planlagte præsidentvalg, som skulle være afholdt søndag 25. februar, har der været omfattende protester i særligt hovedstaden Dakar, som indimellem har ført til voldelige sammenstød med myndighederne.
Meldingen, om at Sall vil respektere, at hans mandat udløber 2. april, kommer efter, at landets forfatningsråd, den højeste valgmyndighed, i sidste uge afgjorde, at en 10-måneders udsættelse af valghandlingen er ulovlig.
-
10:30
UNRWA-chef: “Vi har nået et bristepunkt”
Chefen for FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, mener, at organisationens evne til at fuldføre sit mandat nu er truet.
“Det er med dyb beklagelse, at jeg i dag må informere jer om, at agenturet har nået et bristepunkt som følge af Israels gentagne opfordringer til at afvikle organisationen og indefrysningen af donorfinansiering”, skriver chefen Philippe Lazzarini i et brev til FN’s generalsekretær.
Udmeldingen kommer efter Israels anklager om, at 12 ansatte fra UNRWA var aktivt involveret i massakren den 7. oktober. Selvom ingen konkrete beviser er blevet fremlagt, har 20 lande – heriblandt USA, Tyskland og Sverige – indstillet støtten til UNRWA som følge af anklagerne. Andre lande som Spanien, Portugal og Norge har derimod forhøjet deres bidrag til organisationen.
Danmark har foreløbig bibeholdt støtten, mens man afventer resultatet af en undersøgelse af sagen, som skal foretages af en uafhængig gruppe nedsat af FN’s generalsekretær. Det danske Institut for Menneskerettigheder deltager i undersøgelsen.
Læs også: UNRWA er Gazas livline, det vil være en fatal fejl at klippe den
10 måneder siden
-
12:04
FN: Kampe i DR Congo truer stabiliteten i hele regionen
Væbnede kampe mellem oprørsgruppen M23 og nationale styrker har pustet til ilden i den allerede alvorlige humanitære situation i den østlige del af landet, konstaterer Bintou Keita, FN’s særlige udsending i landet. Det skriver UN News.
Mere end 400.000 mennesker er drevet på flugt på grund af uroen, hvilket har udløst en stor stigning i koleraudbrud på grund af mangel på rent drikkevand og utilstrækkelig hygiejne.
Begrænset adgang til de områder, der er kontrolleret af M23, har også påvirket fødevareproduktionen – priserne på basale råvarer er steget, og stigningerne øger risikoen for en yderligere eskalering af uroen. Derudover rapporteres der om et stigende antal menneskerettighedskrænkelser i form af henrettelser, kidnapninger og seksuel vold.
Mindst 150 mennesker er blevet dræbt siden november, og 77 er blevet myrdet i januar alene.
-
11:08
Olieudslip udløser nødtilstand i Trinidad og Tobago
En kæntret oliepram har i den seneste uge sendt store mængder olie ud i havet omkring Trinidad og Tobago i Caribien, og nu har landets regering erklæret nødtilstand. Det skriver Carib Daily News.
Prammen kæntrede ved Tobagos sydkyst, og strømmen og vinden presser oliemasserne vestpå mod Grenada og Venezuela. Oprensningen er i gang, men vejrforholdene og områdets størrelse gør, at det er meget besværligt.
”Situationen er ikke under kontrol,” lyder det fra premierminister Kieth Rowley. Han tilføjer, at myndighederne ikke har fuldt overblik over olieudslippet, og at man overvejer at bede om international hjælp.
Olieforureningen kan få alvorlige konsekvenser for den lille østat. Den truer fugle, fisk og andet liv i havet, og der er også fare for, at kystområder kan blive forurenet. Men katastrofen kan også få alvorlige konsekvenser for landets økonomi, som er meget afhængig af indtægter fra turisme.
i dag
-
10:57
Historisk upopulære ANC har nu fundet en dato for valget i Sydafrika
Efter måneders spekulation om den nøjagtige dato, kom Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, tirsdag aften med meddelelsen om, at landet skal til valg 29. maj, skriver Mail & Guardian.
I år er det 30 år siden Sydafrikas såkaldte apartheid-system blev afskaffet og partiet ANC kom til magten med Nelson Mandela som landets præsident.
Partiet har haft flertal siden da, men i de senere år er partiet blevet mere og mere upopulært. Det skyldes blandt andet en række alvorlige korruptionssager, problemer med forsyningen af drikkevand og elektricitet, en arbejdsløshed på over 30 procent og en forværret økonomisk situtation for en stor del af befolkningen.
ANC’s faldende popularitet betyder, at andre af landets partier øjner muligheden for et politisk skifte. De største udfordrere er partierne Economic Freedom Fighters og Democratic Alliance. Seneste udfordrer er det nye parti, uMkhonto we Sizwe, som bliver støttet af tidligere præsident Jacob Zuma.
En række partier, herunder Democratic Alliance, har dannet koalitionen Multi Party Charter for South Africa og håber på den måde for alvor at kunne udfordre ANC. Democratic Alliance leder i dag provinsregeringen i Western Cape.
-
9:21
Frankrig skærer 6 milliarder kroner i udviklingsbistanden
Den franske regering vil skære 800 millioner euro (6 milliarder kroner) af sin udviklingsbistand svarende til ti procent af det samlede bistand, som Frankrig tildeler hvert år, skriver statsmediet Franceinfo.
Udmeldingen kommer efter, at det kom frem, at staten skal spare 10 milliarder euro, da den forventede økonomiske vækst for 2024 er blevet nedjusteret.
Talsmanden for Oxfam i Frankrig, Louis-Nicolas Jandeaux forklarer, at det giver Frankrig ”et forfærdeligt troværdighedsproblem på internationalt plan” og at ”nedskæringen sender et meget negativt signal, der vil få konsekvenser for opfattelsen af Frankrig i verden”.
Frankrig er den fjerde største donor blandt OECD-landene efter USA, Tyskland og Japan. I 2022 gav landet 0,56 procent af sin BNI til udviklingslande, hvilket er under FN’s mål om 0,7 procent.
Pengene skal primært trækkes fra donationer til de afrikanske lande Niger, Mali og Burkina Faso, som med deres nye militære kupregeringer i spidsen nu betragtes som diplomatisk “uforenelige” med fransk udenrigspolitik. Resten af pengene skal trækkes fra støtte til en række af FN’s humanitære organer.
10 måneder siden
-
14:12
Guterres afviser Taliban, som udebliver fra FN-møde om Afghanistan
Da FN var vært for et møde om Afghanistan søndag og mandag var det uden repræsentanter for Taliban, som sidder på magten i landet – men ikke anerkendes af nogen af verdens regeringer.
Taliban-bevægelsen var ellers inviteret til mødet, der blev afholdt i Qatar, men bevægelsen sendte en liste med krav for medvirke – og nogle af kravene var for meget for FN, lyder det fra generalsekretær Antonio Guterres.
Taliban krævede eksempelvis, at ingen andre repræsentanter fra det afghanske samfund kunne få lov at tale, og at Taliban-repræsentanterne skulle behandles på en måde, som mere eller mindre ville svare til at anerkende dem som landets retmæssige repræsentanter, skriver Al-Jazeera.
Det er især Taliban-bevægelsens holdning til kvinder, som er skyld i den manglende anerkendelse. Bevægelsen har blandt andet gjort det uhyre svært for kvinder at arbejde og uddanne sig og i det hele taget være en del af offentligheden.
-
12:15
ECOWAS vil ophæve sanktioner mod Niger
Den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika, ECOWAS, planlægger at ophæve samtlige økonomiske sanktioner mod Niger fra 9. marts. Derfor har unionen indkaldt til et ekstraordinært topmøde 24 februar. Det skriver det franske medie Jeuneafrique, der har talt med flere vestafrikanske ministre.
I kølvandet på militærkuppet i Niger sidste år indførte ECOWAS en række sanktioner i et forsøg på at få genindsat den afsatte præsident Mohamed Bazoum. Sanktionerne har ikke virket efter hensigten, men i stedet forværret forholdene for civilbefolkningen i et af verdens fattigste lande. Niger er ramt af en akut fødevarekrise og indbyggere kæmper med mangel på medicin, korn og andre importerede fødevarer.
For tre uger siden annoncerede Niger, Mali og Burkina Faso deres ønske om at forlade ECOWAS fra begyndelsen af 2025. De tre lande, der alle har oplevet militærkup inden for de seneste tre år og ledes af militærjuntaer, har i stedet skabt deres egen ”Alliancen for Sahelstater” (AES). Beslutningen kan ses som et forsøg på at afspænde forholdet mellem Niger og ECOWAS.
10 måneder siden
-
15:19
Chilensk kampagne mod British Museum: Giv os statuerne tilbage!
British Museum i London er genstand for en hed kampagne på museets Instagram. Utallige chilenske profiler spammer museets profil og kræver, at de tilbageleverer to såkaldte moai-statuer, som britiske landmålere hentede fra Rapa Nui, også kendt som Påskeøen, i 1868.
Påskeøen er kendt for sine karakteristiske moai-statuer og har i lang tid krævet, at statuerne – eller “de stjålne venner” – bliver leveret tilbage, skriver skriver BBC.
Kampagnen på Instagram tog for alvor fart da den haitianske influencer Mike Milfort, der bor i Santiago, opfordrede sine følgere til at kræve statuerne returneret.
Efter hæren af chilenske profiler begyndte at oversvømme British Museum kommentarspor, har museet følt sig nødsaget til at lukke eller begrænse kommentarer på flere af deres opslag.
-
14:32
Senegals præsident kommer demonstranter i møde
Efter to ugers spændinger i Senegal med flere dræbte i voldelige sammenstød mellem myndigheder og demonstranter, er der nu tegn på forsoning.
I begyndelse af februar besluttede præsident Macky Sall at udskyde det planlagte præsidentvalg og dermed forlænge sin mandatperiode, der ellers udløber i april. Beslutningen er blevet kaldt et statskup, og flere frygter for landets demokrati, der ellers anses som et af de mest veletablerede i Afrika.
I sidste uge erklærede forfatningsrådet i landet Macky Salls beslutning for ulovlig. Præsidentkontoret udsendte derefter en pressemeddelelse, hvori det stod, at præsidenten ”hurtigst muligt ville gennemføre de nødvendige konsultationer for tilrettelæggelsen af præsidentvalget”. Det skriver det senegalesiske medie Lequotidien.
I weekenden har modstandspolitikere og tusindvis af senegalesere fortsat deres demonstrationer i landets hovedstad Dakar mod Salls beslutning. Modsat tidligere protester, som var blevet forbudt af myndighederne, foregik disse uden sammenstød mellem demonstranter og politi og blev i stedet ledsaget af betjente. Samtidig har myndigheder løsladt flere politiske modstandere.
-
14:19
Dansk statsfond sælger sin andel af Afrikas største vindmøllepark
Klimainvesteringsfonden, der forvaltes af Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, har solgt sine aktier i Kenyas Lake Turkana Wind Power, den største vindmøllepark i Afrika.
Fonden har været medejer af vindmølleparken siden etableringen i 2014 og har netop solgt sin andel på 6,25 procent af aktierne til Climate Finance Partnership, et offentligt-privat finansieringsselskab, der forvaltes af kapitalfonden BlackRock, skriver IFU i en pressemeddelelse.
Lake Turkana Wind Power består af 365 Vestas-vindmøller, som tilsammen kan producere 310 MW. Vindmølleparken blev forbundet til Kenyas elnet i 2018 og står ifølge sin hjemmeside for en sjettedel af elproduktionen i landet og leverer strøm til omkring 1,2 millioner husstande.
Opførelsen af vindmølleparken var ikke uden kontroverser. Nogle af områdets indbyggere mener, at deres land blev stjålet fra dem, og at de blev holdt uden for beslutningsprocesserne. For investorerne betød det, at projektet blev forsinket og dyrere end planlagt.
10 måneder siden
-
14:58
Nye visum-regler trækker kinesiske turister til Thailand
Kina og Thailand har afskaffet kravet om besøgsvisum for landenes borgere. Og det har resulteret i det største antal turister til kinesiske nytår i Thailand siden Corona-pandemien brød ud, skriver Al-Jazeera.
Ændringen af visum-reglerne begyndte som et midlertidigt forsøg tilbage i september 2023, men er siden da blevet gjort permanent. Thailands premierminister Srettha Thavisin har stået i spidsen for en charmeoffensiv, der igen skal tiltrække kinesiske turister til landet. Han har blandt andet været på promoveringstur i Kina, og der er indgået storstilede aftaler med PR-firmaer og influencere.
Den kinesiske turisme var en meget vigtig og stabil indtjeningskilde før Corona. Året inden Covid-19-pandemien brød ud, var næsten 30 procent af alle turister i Thailand fra Kina. Men Corona-pandemien betød relativt lav økonomiske vækst og inflationskrise i Kina, som har ramt hele den sydøstasiatiske region hårdt. Der er derfor stor optimisme over, at antallet af turister igen stiger markant.
Thailands turistministerium forventer, at otte millioner kinesiske turister vil besøge landet i løbet af 2024.
-
11:55
Venezuela lukker “kolonialistisk” FN-kontor i landet
Venezuelas regering har torsdag valgt at suspendere al aktivitet i det lokale FN-kontor for menneskerettigheder og givet medarbejderne 72 timer til at forlade bygningen. Beslutningen kommer i kølvandet på den omfattende kritik, både i og uden for Venezuela, af landets tilbageholdelse af menneskerettighedsadvokaten Rocío San Miguel.
Nicolas Maduros regering anklager kontoret for at have en “kolonialistisk” tilgang og for at fremme modstand mod det sydamerikanske land. Regeringen vil nu udføre, hvad de kalder en “holistisk revision af de tekniske samarbejdsvilkår”.
Talsmand for FN’s menneskerettighedskontor, Ravina Shamdasani, beklager regeringens beslutning og fortæller ifølge The Guardian, at hun og hendes stab vil fortsætte med at engagere sig med myndighederne og andre interessenter, mens de planlægger næste skridt.
“Vores ledende princip har været og forbliver at fremme og beskytte menneskerettighederne for Venezuelas befolkning.”
-
11:23
Ny rapport: Næsten halvdelen af årets valg bliver ufrie
Året 2024 er et rekordår for demokratiet. Eller det burde det være, da mere end halvdelen af verdens befolkning i løbet af året skal afgive deres stemme til parlaments-, præsident- eller lokalvalg. Men af årets 70 valg bliver kun 43 af dem helt fair og frie, viser en ny rapport fra analysebureauet Economist Intelligence Unit (EIU).
Analysefirmaet, der er en søstervirksomhed til det britiske medie The Economist, laver hvert år et indeks over demokratiets tilstand i 167 lande og territorier. I 2024 viser EIU’s undersøgelse, at kun otte procent af verdens befolkning lever i fuldgyldige demokratier, mens næsten 39,4 procent lever under et autoritært regime. Og de undertrykkende styreformer vinder frem for tiden. I 2022 levede 36,5 procent i et mere eller mindre autokratisk samfund.
Læs også: Syv vigtige valg at holde øje med i rekordåret 2024
Rapporten vurderer blandt andet landenes grad af demokrati på, hvor godt de beskytter borgernes rettigheder, og hvordan de afvikler valghandlingerne.
Danmark indtager med en score på 9,4 ud af 10 en delt fjerdeplads sammen med Finland, mens Norge topper årets liste med 9,8. Ingen af verdens stormagter er ifølge rapporten fuldgyldige demokratier. Både Kina og Rusland karakteriseres som autoritære regimer, mens USA betegnes som et ‘mangelfuldt’, demokrati.
10 måneder siden
-
11:21
Ny pris sætter fokus på menneskerettigheder i filmkunsten
Danmarks største dokumentarfilmsfestival Cph:dox og Institut for Menneskerettigheder er gået sammen om at stifte prisen Human:Rights Award, der for første gang vil blive uddelt på dette års festival 22. marts til en af de ti nominerede film.
Ifølge en pressemeddelelse er prisen fra Cph:dox’s side stiftet for at “bakke op om alle de modige filmskabere, der på andres vegne kæmper for lighed og retfærdighed overalt i verden.”
Hos Institut for Menneskerettigheder oplever man et særligt behov for at skabe samtaler om menneskerettighederne i en tid, hvor de er pressede fra mange forskellige kanter.
“Gennem film kan komplekse historier om menneskerettigheder bringes til live på en måde, der går ud over statistikker og rapporter. Det er der brug for, hvis vi vil styrke opbakningen til menneskerettighederne,” siger Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.
Dette års Cph:dox løber fra 13.-24. marts 2024 med mere end 200 filmvisninger og events rundt omkring i København. Sideløbende byder festivalen i samarbejde med 42 kommuner på lokale dokumentarfilmfestivaler rundt omkring i landet i det landsdækkende initiativ Dox:Danmark. Det fulde program offentliggøres 21. februar.
-
10:21
Ngo får stor pose penge fra UM til torturofre i Ukraine
DIGNITY får nu 25 millioner kroner af Udenrigsministeriet til arbejdet med psykologisk og social hjælp til ofre for tortur og krigsforbrydelser i Ukraine og Belarus. Støtten går også til træning i at indsamle og opbevare bevismateriale, så det kan bruges til retsforfølgelse ved ukrainske domstole og Den Internationale Straffedomstol (ICC).
”Vi er enormt glade for støtten, som vil gøre en konkret og positiv forskel. Vores arbejde bidrager til at styrke ukrainske og belarusiske menneskerettighedsorganisationer, hjælpe traumatiserede ofre og fremme retfærdighed for alvorlige menneskerettigheds- og krigsforbrydelser,” udtaler direktør for DIGNITY, Rasmus Grue Christensen.
Bevillingen kommer fra Udenrigsministeriets Ukrainefond, som blev annonceret i efteråret, hvor civilsamfundsorganisationer samtidig blev opfordret til at indsende projektansøgninger.
”Ruslands invasion i Ukraine og Ruslands stigende indflydelse i Belarus har store menneskelige konsekvenser for befolkningerne i de to lande. Mennesker bliver udsat for tortur, krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, og de har brug for al den hjælp, de kan få. Derfor støtter vi fra dansk side DIGNITYs vigtige arbejde i Ukraine og Belarus,” lyder det fra udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).
10 måneder siden
-
16:21
Eks-diktators svigersøn erklærer sig som vinder af præsidentvalg
I disse timer tælles der stemmer oven på Indonesiens præsidentvalg, og landets forsvarsminister, Prabowo Subianto, har allerede erklæret sig som vinder, skriver CBS.
Den tidligere general er dog ikke ukontroversiel i Indonesien. Dels fordi han er svigersøn til Indonesiens tidligere diktator Suharto, som blev afsat i 1998 efter massive folkelige protester. Men også fordi Subianto i sin tid som general er blevet beskyldt for tortur og drab på politiske modstandere, hvilket han benægter.
På trods af sin fortid er Prabowo Subianto populær hos mange vælgere, særligt efter han med en succesfuld TikTok-kampagne har formået at svøbe sit autoritære image i nye klæder. Men selvom han tilsyneladende allerede har poppet champagnen, advarer hans to modkandidater mod at konkludere noget, før alle stemmer er talt op.
For at blive præsident skal en kandidat både have over halvdelen af alle valgets stemmer og flere end 20 procent af stemmerne i over halvdelen af landets 38 provinser. Ellers må borgerne i verdens tredje største demokrati til stemmeboksen igen i juni.
Læs også: I verdens tredjestørste demokrati bliver der endelig lyttet til de unge
-
11:50
Pakistans store partier vil danne koalition uden Imran Khan
I torsdagens parlamentsvalg i Pakistan lykkedes det ikke Sharif-brødrene at vinde deres parti, forhåndsfavoritten Pakistan Muslim League-Nawaz (PML-N), taburetter nok til et flertal. Tirsdag har PML-N og Pakistan Peoples Party (PPP) – et andet af landets historisk stærke partier – meldt ud, at de nu forsøger at danne en koalitionsregering med en håndfuld mindre partier, skriver France24.
I optakten til det længe ventede valg tegnede PML-N sig som favoritten, da de fik militærets støtte, hvilket typisk er afgørende. Selvom modkandidaten, den kontroversielle eks-premierminister Imran Khan, sidder i fængsel og ikke kunne stille op, vandt medlemmer af hans nu opløste parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), flest stemmer ved valget.
Læs også: Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid
Det fik Khan til at erklære sig som valgets vinder i en AI-genereret tale fra fængslet. Men nu ser det ud til, PTI ikke får meget indflydelse alligevel.
Shehbaz Sharif har inviteret PTI-parlamentarikerne med i til drøftelser, siger han. Fra fængslet afviser Khan dog muligheden for at samarbejde.
-
10:35
Senegal forbyder demonstrationer og lukker mobilnettet
Senegalesiske myndigheder suspenderede tirsdag mobilt internet og forbød en protestmarch mod den siddende præsident Macky Salls beslutning om at udskyde landets præsidentvalg, som ellers var planlagt til at blive afholdt 25. februar.
Salls beslutning har skubbet det traditionelt stabile Senegal ud i en af de værste politisk kriser i årtier. Tre mennesker er blevet dræbt under voldelige protester, og Humans Rights Watch melder om 276 anholdte bare mellem fredag og lørdag.
Læs også: Senegal, Vestafrikas demokratiske bastion, vakler
“Efter rapporter om unødvendig og ufproportionel magtanvendelse mod demonstranter og begrænsninger af det civile rum, opfordrer vi myndighederne til at sikre, at de opretholder Senegals langvarige tradition for demokrati og respekt for menneskerettigheder,” siger Liz Throssell, talskvinde for FN’s menneskerettighedskontor, ifølge France24.
Macky Salls beslutning, som blev støttet i parlamentet, mens sikkerhedsstyrker stormede salen og anholdt oppositionspolitikere, kan betyde, at den siddende præsident bliver på sin taburet indtil 2025. Hans anden og sidste præsidentperiode udløber ellers i april.
10 måneder siden
-
14:31
Fransk forslag til Libanon: Hizbollah væk fra grænsen til Israel
Frankrigs regering har sendt et skriftligt forslag til sine libanesiske kolleger om, hvordan de kan sikre freden ved grænsen til Israel. Det går blandt andet ud på, at krigere fra Hizbollah skal trække sig 10 kilometer væk fra grænsen, skriver Reuters, der har set forslaget.
Hizbollah, der anses for at være den største militære magt i Libanon, nægter at forhandle med israelerne, så længe krigen i Gaza fortsætter. I franskmændendes 10-dages plan skal den libanesiske regering indsætte hæren til at rydde en bufferzone for militære faciliteter og indsætte 15.000 mand i det sydlige Libanon, hvor Hizbollah er talrigt tilstede.
Siden Hamas’s terrorangreb i Israel den 7. oktober og Israels efterfølgende krig i Gaza har Hizbollah og israelsk militær kæmpet dagligt ved grænsen mellem Libanon og Israel. Hvis Libanon bliver trukket ind i krigen mod Israel, kan det udløse en større, regional krig i Mellemøsten. I det franske forslag lyder det, at formålet er at afværge en “konflikt, der ellers hurtigt kan komme ud af kontrol”.
Franskmændene har i samarbejde med blandt andre amerikanerne forhandlet i ugevis for at forhindre regulær krig mellem Israel og Libanon. Det franske forslag blev ifølge anonyme libanesiske embedsmænd leveret i sidste uge. En anonym fransk kilde fortæller, at forslaget er fremsendt til både den libanesiske regering, Hizbollahs ledelse og Israels regering.
-
14:20
Migrerende dyrearter er alvorligt truet af menneskets aktiviteter
For første gang foreligger der nu en rapport om tilstanden af de vilde dyrearter, som flyver, vandrer eller svømmer over lange afstande – de såkaldte migrerende arter. Kort fortalt ser det ikke godt ud: 44 procent af bestandene i fald, og mere end en femtedel af arterne er truet af udryddelse. Og det ser ud til at blive værre i fremtiden, lyder konklusionen på rapporten, der er skrevet af eksperter for FN’s miljøprogram, UNEP.
Når det gælder migrerende fisk, står det helt galt til: Hele 97 procent af fiskene på listen over migrerende arter er truet af udryddelse. De to vigtigste trusler mod de migrerende arter er overudnyttelse, eksempelvis overfiskeri, og den menneskelige aktivitet, som gradvist overtager arternes traditionelle habitater.
Danske Inger Andersen, der er chef for UNEP, siger i forbindelse med udgivelsen af rapporten:
“Det er skabninger, der ikke kun fungerer som indikatorer for miljøændringer, men spiller en vigtig rolle i at opretholde vores planets komplekse økosystemer. I betragtning af den usikre situation for mange af disse dyr har vi ikke råd til at vente og må arbejde sammen for at gøre anbefalingerne til virkelighed.”
-
13:25
Demonstranter fordømmer Vesten i DR Congo
Demonstranter kritiserer Vesten for ikke at bruge deres indflydelse til at sætte en stopper for den eskalerende vold i DR Congo. Et andet hovedpunkt i demonstrationerne, der de seneste dage har samlet folk foran USA’s og andre ambassader i Kinshasa, er Vestens manglende handling mod Rwandas formodede involvering i konflikten, skriver Africanews.
Der har været uro i DR Congo i mange år. Oprørsgruppen M23, som ifølge FN og andre organisationer bliver støttet af Rwanda, har i længere tid intensiveret angreb i den østlige del af landet. Det har skabt en voldsom humanitær krise.
Læs også: DR Congo og Rwanda på kanten af krig: Derfor er konflikten så sprængfarlig
Hundredtusinder af mennesker har været nødt til at flygte fra deres hjem i Masisi-regionen, efter dødelige angreb fra oprørsgruppen.
10 måneder siden
-
15:43
Mindst 54 døde efter jordskred i Filippinerne
Dødstallet stiger fortsat efter et jordskred i den sydlige del af Filippinerne. Mindst 54 mennesker er nu meldt døde, mens yderligere 63 er meldt savnet, skriver Al Jazeera.
Jordskredet ramte tirsdag aften guldminebyen Masara i Davao de Oro-provisen efter flere uger med voldsom regn. Redningsarbejdet er udfordret af kraftig regn, tykke lag af mudder, og risikoen for endnu et jordskred.
En treårig pige blev i fredags reddet ud af murbrokkerne i live, hvilket redningsfolkene beskriver som et “mirakel”. Mere end 1.100 familier er blevet flyttet til evakueringscentre og afventer myndighedernes godkendelse, før de kan vende hjem.
Jordskred udgør en stor trussel i store dele af landet på grund af bjergrigt terræn, store mængder nedbør og omfattende skovrydning i forbindelse med minedrift. Ifølge Climatelinks, så er Filippinerne særligt sårbare, når det kommer til klimaforandringernes konsekvenser, herunder voldsomt nedbør.
-
15:15
Marokkanske hashsmuglere boykotter israelske pushere
Marokkanske hashsmuglere slår en streg i sandet og boykotter israelske narkohandlere, som en protest mod krigen i Gaza, skriver Middle East Eye. Det vækker frustration hos de israelske pushere.
Boykottet har angiveligt kostet israelske narkohandlere titusindvis af millioner shekels. Det israelske nyhedsbureau, Mako, har citeret flere israelske pushere, som klager over det store fald i handlen. Mediet har også været i kontakt med marokkanske hashsmuglere.
“Hvorfor skal det være muligt for israelere at leve af at sælge marokkansk hash, når vores palæstinensiske brødre lider af sult og lever under umenneskelige forhold?” spørger en af de interviewede marokkanske narkohandlere.
Før krigen smuglede israelske pushere hash til Israel ved at gemme det i kufferter og læsse det på biler og færger. De marokkanske myndigheder vendte angiveligt det blinde øje til, fordi de modtog bestikkelse, ifølge narkohandlerne.
-
14:59
FN-højkommissær: Det internationale samfund bør hjælpe Haiti
“Civile er blevet chikaneret og terroriseret af bander i flere måneder og bliver det stadig, uden staten er i stand til at stoppe det.” Sådan siger Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, der efter et besøg i Haiti nu opfordrer verdenssamfundet til at sende væbnede styrker til landet.
Udmeldingen kommer som reaktion på, at voldelige bander gør livet til “et levende mareridt” for tusindvis af mennesker. FN udgav den 15. januar en rapport, der blandt andet beskriver, hvordan banderne bruger massemord, gruppevoldtægter og snigskytte-angreb i mod civilbefolkninge.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Lige siden præsident Jovenel Moïse blev myrdet i 2021, er den humanitære krise i Haiti blevet værre. Landet er paralyseret af politisk sammenbrud, det offentlige system er faldet fra hinanden, og voldelige bander styrer omkring 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Den nye rapport viser, at fra den 8. juli til den 31. december, er mindst 263 mennesker blevet dræbt, mens mindst 57 kvinder og piger er blevet voldtaget alene i Cité Soleil-kvarteret.
-
11:20
Satellitbilleder afslører: Venezuela ruster op ved grænsen til Guyana
Venezuela udvider militærbaser og øger mængden af tropper nær grænsen til Guyana, viser satellitbilleder fra den amerikanske rumteknologivirksomhed Maxar Technologies, der er delt af Center for Strategiske og Internationale Studier (CSIS) i Washington.
Grænseaktiviteterne er umiddelbart i modstrid med præsident Nicolas Maduros udmeldinger efter forhandlinger i december, hvor han lovede ikke at foretage militære operationer mod sin nabo.
Til gengæld stemmer det fint overens med den retorik Maduro ellers har ført over for Guyana. Venezuela har længe gjort krav på den ressourcerige Essequibo-region, som udgør to tredjedele af Guyana. Og efter måneders kampagne afholdt landet en omstridt folkeafstemning i december, hvor Maduro udtalte, at det venezuelanske folk bakkede op om at indtage det store stykke jungle med magt.
Læs også: Hvorfor truer Venezuela med en annekteringskrig i Latinamerika?
“Samme dag, som den venezuelanske udenrigsminister mødes med Guyanesiske diplomater, udfører det venezuelanske militær kampvognsøvelser kun et stenkast fra Guyana. Alt dette fortæller os, at Maduro fører en dobbeltpolitik, ” siger Christopher Hernandez-Roy, vicedirektør for CSIS’s Americas-program.
11 måneder siden
-
16:39
Rusland erstatter Wagnergruppen med nyt Afrikakorps
I slutningen af januar ankom en kontingent på omkring 100 russiske soldater til Burkina Faso, hvor de angiveligt skal bistå landets militær i kampen mod terrorisme. Ifølge det polske forskningsinstitut, The Centre for Eastern Studies (på polsk: Ośrodek Studiów Wschodnich) er Afrikakorpset organiseret under Ruslands forsvarsministerium, men er ikke som sådan en del af landets militær.
Rusland forsøger på forskellige måder at indynde sig hos landene i Afrikas Sahelregion, som tidligere har været domineret af Frankrig. Både blandt befolkningerne og landenes væbnede styrker er modstanden mod Frankrig stigende.
Korpset begyndte at rekruttere i december 2023 og har blandt andet forsøgt at hverve tidligere medlemmer af den kontroversielle Wagnergruppe, der mere eller mindre er kollapset, efter dets leder Yevgeny Prigozhin omkom i et flystyrt i august 2023.
På Afrikakorpset Telegram-kanal kan man se billeder, der angiveligt viser ankomsten til Burkina Faso.
Burkina Faso har i løbet af de seneste år oplevet en stigning i antallet af angreb fra væbnede islamistiske grupper, og tidligere regeringers manglende evne til at bekæmpe disse grupper har været et argument for militæret til at overtage magten i landet.
