2 år siden
-
14:26
Argentina står til den værste høst i dette århundrede
Tørke, hedebølger og tidlig frost giver udsigt til den dårligste høst i Argentina siden 1997, rapporter Al-Jazeera. Argentina er en af verdens største fødevareeksportører og producerer særligt store mængder af sojabønner, korn og majs. Kornbørsen i Rosario melder, at der formodentligt vil være næsten 20 millioner tons færre sojabønner i 2022-23 end i 2020-21 til eksport, og at forventningerne til høsten af korn og majs er ligeledes betydeligt mindre end i tidligere år.
Tørken, der menes at være en konsekvens af de globale klimaforandringerne, begyndte i 2022 og er den værste i 60 år. Den fejlslagne høst kommer på et særdeles dårligt tidspunkt for Argentina, der kæmper med tårnhøj gæld og inflationsrater på op til 99 procent. Analytikere har nedjusteret den forventede GDP vækst til -3 procent ifølge Reuters. Argentinas primære eksportvarer er de tre fødevareprodukter, og den mindskede indtægt af udenlandsk valuta sætter landet i en dårlig position overfor IMF og andre kreditorer.
Det er uvist om krisen i Argentina vil føre til stigende fødevarepriser i resten af verden, blandt andet på grund af udpræget optimisme om forlængelse af aftaler om sikker korneksport fra Ukraine, skriver Reuters.
-
12:31
FN køber tankskib for at stoppe oliespildskatastrofe
FN’s Udviklingsprogram UNDP har meddelt, at organisationen har købt et tankskib for at forhindre en massiv oliespildskatastrofe fra det forladte tankskib FSO Safer, skriver BBC.
Tankskibet er strandet, og ligger og forfalder ud for Yemens kyst. Det har det gjort siden udbruddet af borgerkrigen i 2015. Der er 1,14 millioner tønder råolie om bord på FSO Safer, og et læk fra det hastigt rustende skib vil være både en miljømæssig- og humanitær katastrofe.
Det frygtes at et oliespild vil at lukke havnene i Hodeidah og Saleeh, som er nødvendige for at levere humanitær hjælp til de mindst 17 millioner civile i Yemen, der mangler mad, skriver UNDP. Derudover forventes det, at et oliespild fra tankeren vil true drikkevandsforsyningen fra et afsaltningsanlæg, og skade fiskeriet og fiskeindustrien, der stadig beskæftiger over 200.000 mennesker i Yemen.
UNDP’s tankskib er for øjeblikket ved at blive istandsat i Kina, hvorfra det ifølge planen vil sejle til Yemen i maj for at tømme FSO Safer. Om dette kommer til at ske, afhænger dog stadig af, om UNDP vil være i stand til at indsamle de resterende 34 millioner dollars, som de mangler for at nå deres minimumsbudget på 129 millioner. Der er blandt andet blevet startet en crowdfunding-kampagne.
-
11:47
Danmark kan igen sælge våbenudstyr til Saudi-Arabien og UAE
Siden 2018 og 2019 har våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater været forbudt i Danmark. Men det er altså slut nu, skriver Politiken.
Forbuddet kom under Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi og af frygt for, at det militære udstyr kunne blive brugt i krigen i Yemen, hvor de De Forenede Arabiske Emirater er Saudi-Arabiens allierede i kampen mod houthi-oprørsgruppen.
“Man kan godt være et land, der sådan set er problematisk med vores øjne, og så alligevel have nogle legitime sikkerhedspolitiske interesser. Og der er min linje den, at vores linje skal ligge samme sted som andre europæiske landes linje,” siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
I fremtiden kan der gives tilladelse til eksport af militært udstyr til de to golflande. Det drejer sig for eksempel om militære softwareprogrammer og radarreservedele samt produkter, som har både en civil og militær anvendelse som eksempelvis overvågningsudstyr.
Med begrundelsen, at regeringen vil sikre dansk forsvarsindustri muligheden for at deltage i internationale udviklingsprojekter, vil der også ske en opblødning af holdningen til videresalg af våben og udstyr til USA. Danmark vil ikke på samme måde vil stå vagt om, hvad produkterne i sidste ende bliver brugt til.
Amerikansk fremstillet militært udstyr havner netop ofte i Saudi-Arabien, da landet er USA’s største kunde for militært udstyr.
-
11:15
Den indiske regering bevæbner militser i Kashmir
Indiens hindu-nationalistiske regering har bevæbnet endnu en militsgruppe i Jammu delen af Kashmir provinsen, skriver New York Times. Denne specifikke militsgruppe, af en type som den indiske regering betegner VDC eller VDG (Village Defence Committees eller Groups), er i den lille landsby Dhangri, hvor syv hindu-troende mistede livet under to angreb i starten af januar. Ifølge de indiske myndigheder er det den Pakistan baserede militante gruppe, Lashkar-e-Taiba, der stod bag angrebet.
Siden 2019, da Narendra Modis regering opløste regionens selvstyre, har der været en markant større tilstedeværelse af indisk militær, og der er blevet slået hårdt ned på uafhængighedsbevægelser. Det har dog ikke ført til en mærkbart større fornemmelse af sikkerhed blandt regionens hinduistiske befolkning, der frygter en tilbagevenden til tilstandene i de værste år i 1990’erne. Konflikterne siden den separatiske opstand i 1989 har kostet mere end 40.000 mennesker livet, og utallige er blevet fordrevet ifølge the New Humanitarian.
Regeringens manglende evne til forbedre sikkerhedssituationen i provinsen, fik den indiske minister for Home Affairs til at godkende oprettelsen og bevæbningen af VDC/G militserne tilbage i marts sidste år, rapporterede Hindustan Times. Medlemmer af disse militser modtager cirka 50 dollars om måneden fra den indiske regering. Der er allerede titusinder af VDC/G militsmedlemmer i provinsen
Eksperter frygter dog ,at bevæbningen af de civile kun vil forværre konflikten og den sekteriske vold, da militserne nu i modsætning til i 1990’erne, udelukkende består af hinduer, skriver ABCNews.
2 år siden
-
15:33
Iran anholder flere mistænkte i sag om formodet forgiftning af skolepiger
Irans regering har anholdt et antal mennesker i fem forskellige provinser i forbindelse med en bølge af formodede forgiftninger af skolepiger. Samtidigt har styret slået ned på kritikere af dets hidtidige håndtering af sagen og haft tre journalister og tre oppositionsfolk i forhør, skriver Guardian.
Ifølge Irans regering bliver sagen efterforsket af de relevante efterretningstjenester. Menneskeretsgrupper har udtalt, at over 7.000 elever og studerende på mindst 103 skoler er blevet berørt. Det højeste antal formodede giftangreb, der er blevet registreret på en enkelt dag, er 81.
Oplysningerne om giftangrebene er sparsomme. Fra uddannelsesministeriet lyder det, at i hvert fald nogle af de syge piger led af “massehysteri” og ikke andet. Modsat har sundhedsorganisationer opfordret myndighederne til at beskytte skolepiger og oppositionsfolk bedre og har beskyldt sikkerhedsapparatet for at lukke øjnene for de religiøse ekstremister, der påstås at straffe piger for at deltage i demonstrationer siden september, da Mahsa Amini døde i politiets varetægt.
Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, udtalte tidligere i denne uge, at enhver, der bliver fundet skyldig i at forgifte børn, vil blive straffet hårdt.
-
15:23
Havana-syndrom sager skyldtes ikke angreb
De mange unormale lidelser, der har ramt amerikanske diplomater og medlemmer af efterretningstjenesterne, mens de var udstationeret på forskellige ambassader, skyldes ikke angreb fra fremmede magter, hedder det i en pressemeddelelse fra ODNI (Office of the Director for National Intelligence).
Syv forskellige amerikanske efterretningstjenester har i fællesskab udarbejdet en rapport, der er baseret på undersøgelser af over 1000 sager om udbrud af det såkaldte Havana Syndrom, der officielt betegnes AHI (anomalous health incidents), skriver Washington Post. Symptomerne på AHI varierede, men inkluderede ringen for ørene fulgt af pressende følelse i hovedet og kvalme, hovedpine eller akut utilpashed, som opstod efter, hvad de, der blev ramt, beskrev som underlige og smertefulde lydoplevelser. Typisk har der været langvarige konsekvenser, der har været årsag til, at de ramte har været nødt til at opsige deres stillinger.
Der har været offentlige spekulationer om, at sygdomstilfældene skyldtes angreb med energivåben eller bivirkninger fra nye former for overvågningsudstyr, siden historierne om de første tilfælde i Havana, Cuba, blev lækket til pressen tilbage i 2016. En rapport fra 2020 åbnede op for muligheden for, at Havana Syndromet skyldtes andre magter, berettede blandt andet NBCNews. De spekulationer kan dog nu formodentligt lægges i graven, efter at seks af de syv deltagende efterretningstjenester konkluderede, at det var usandsynligt, eller højest usandsynligt, at sagerne skyldtes fremmede magter, hvoraf Rusland var den hovedmistænkte. Der er dog en af sikkerhedstjenesterne, der slet ikke vil kommentere på, om andre lande kan være involveret.
-
13:47
Georgien dropper kontroversielt lovforslag efter protester
Torsdag morgen droppede Georgiens regeringsparti, Kartuli Otsneba – Demok’rat’iuli Sakartvelo, lovforslaget om at registrere organisationer, der får mere end tyve procent af deres budget fra internationale kilder, som fremmede agenter, rapporter nyhedsbureauet Associated Press. Regeringspartiets pressemeddelelse klargjorde, at partiet uforbeholdent trækker lovforslaget tilbage, fordi det har skabt gnidninger i samfundet, selvom det understreges, at det er partiets opfattelse, at lovgivningen er blevet misrepræsenteret.
Kursændring kommer i kølvandet på de demonstrationer, der startede tirsdag aften, og fortsatte onsdag. Der var voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, og mindst 133 mennesker blev anholdt. De pro-EU aktivister, der har stået bag protesterne har meldt ud, at de har indkaldt til endnu en demonstration, her torsdag aften, for at kræve, at de fængslede demonstranter bliver frigivet.
EU’s delegation i Georgien har udtrykt glæde over at den georgiske regering har skrottet lovforslaget, og at landet endnu engang arbejder for at opfylde de tolv krav til at blive betragtet som en legitim kandidat for EU-medlemskab.
2 år siden
-
15:19
Voldsom protest i Georgiens hovedstad
Der var sammenstød mellem pro-EU demonstranter og politiet i Tbilisi i går aftes, rapporterer Reuters. Demonstranter kastede med sten og molotovcocktails, mens politibetjente angreb med knipler, tåregas og vandkanoner.
Protesten skyldes, at parlamentet i mandags gennemførte første behandling af en lov, der kræver, at organisationer, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra internationale kilder, lader sig registrere som fremmede agenter. Selvom der er et flertal bag lovforslaget, så var utilfredsheden fra modstanderne så stor, at der udbrød slåskampe i parlamentet, beretter Reuters.
Demonstranterne gav udtryk for, at de mener, at loven minder for meget om en russisk lov fra 2012, som i udpræget grad er blevet brugt til at undertrykke modstandere af den siddende regering. Dertil frygter demonstranterne, at lovgivningen vil skade deres håb om, at Georgien kan blive en del af EU og NATO.
Modstanden mod lovforslaget deles af den georgiske præsident, Salome Zourabichvili, som har udtalt, at hun vil nedlægge veto mod lovgivningen. Et sådant veto kan dog omgås af parlamentet.
Den georgiske statsminister, Giorgi Garibashvili, bekræftede i går, at han fortsat støtter lovforslaget og ikke ser, at det er i strid med hverken EU’s eller international lovgivning.
-
14:05
IMF-aftale om gæld på vej for Sri Lanka
I går aftes blev Sri Lankas parlament officielt informeret om, at der vil blive indgået en gældsaftale mellem Sri Lanka, Den Internationale Valutafond (IMF) og Sri Lankas største kreditorer, skriver Reuters.
Kina, som er Sri Lankas største långiver, har været tilbageholdende med at acceptere låneftergivelse, hvilket har været den primære årsag til, at en aftale ikke er kommet i stand før nu. Mao Ning, talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, meddelte sent sidste uge, at Kina er parat til at se på Sri Lankas gæld, rapporterede China National Radio.
Der har dog været andre tegn, der pegede i retning af en kinesisk deltagelse i en aftale om justeringer af lånene til Sri Lanka, blandt andet fordi den kinesiske EXIM-bank, som alene har stået for næsten fire procent af alle lån til Sri Lanka, allerede har givet besked om, at de ikke vil indkræve gæld for 2022 og 2023.
IMF-aftalen indebærer blandt andet en redningspakke på 2,9 milliarder dollar over de næste fire år. Aftalen står til at træde i kraft den 20. marts. Målet med aftalen er at stabilisere det bankerot-truede land og at gøre det i stand til på sigt at genoptage sine afbetalinger på statsgælden.
Tilbage i 2022 berettede the Diplomat, at Sri Lanka stod til at skulle tilbagebetale 26 milliarder dollar inden 2026, mens statens valutareserve var nede på kun 50 millioner dollar.
-
12:30
Israelsk luftangreb på syrisk lufthavn
Israel udførte et luftangreb på lufthavnen i Aleppo tirsdag morgen, rapporterer Reuters. De israelske myndigheder ville ikke kommentere på angrebet, mens pressemeddelelser fra den syriske regering fordømmer angrebet. De syriske myndigheder præciserer, at angrebet har betydet, at de har måtte omdirigere fly med nødhjælp til ofrene for jordskælvene i sidste måned på grund af skader på lufthavnen. Aleppo var et af de områder i Syrien, der blev hårdest ramt af jordskælvet.
Angrebet, som er det andet indenfor en uge, er højest sandsynligt motiveret af israelske ambitioner om at begrænse iransk indflydelse i regionen, siger den politiske analytiker Sami Hamdi til Al-Jazeera. Ifølge Hamdi er det Israels ambition at sende et klar signal til både Iran og Assad-regimet i Syrien om, at Israel ikke vil acceptere en ny dagsorden som følge af en eventuel atomaftale og ændrede prioriteter for den amerikanske præsident Biden.
2 år siden
-
14:24
Fortsatte dødelige protester i Peru
Seks soldater druknede mandag i Perus Puno-region, da de flygtede fra demonstranter, bevæbnede med kæppe og slangebøsser i byen Ilave, fortæller den peruvianske forsvarsminister ifølge Al-Jazeera. Yderligere fem soldater var blevet hevet med af strømmen i floden og bliver nu behandlet for hypotermi, voldsom afkøling. Det rapporteres også, at der lørdag var demonstrationer i Puno-regionen, hvor 16 mennesker blev sårede, og en politistation blev brændt ned.
Demonstranterne protesterer imod Perus seneste præsident Dina Boluarte, som kom til magten efter at Pedro Castillo – som den femte præsident på fem år – blev afsat ved en rigsretssag. Puno-regionen har været omdrejningspunkt for protesterne, som har stået på siden Castillos afsættelse tilbage i december 2022. Indtil videre er mindst 50 mennesker omkommet i urolighederne og 1.300 er blevet kvæstet ifølge den Peruvianske Ombudsmand. Amnesty International anslog dog, at der var mindst 40 døde allerede tilbage i starten af januar.
Hør mere om baggrunden for urolighederne og den tumultariske, politiske situation i Globalnyts podcast med professor emeritus Karsten Pærregaard her.
-
13:40
Brand i flygtningelejr i Bangladesh.
I søndags udbrød der brand i flygtningelejr nummer 11 i Cox´s Bazar, Bangladesh. IOM beretter i dagens situationsrapport, at selvom ingen er omkomne i branden, så har omkring 16.000 mennesker mistet deres hjem. IOM, der bestyrer lejren, fortæller ligeledes, at der er et akut behov for ressourcer til at genetablere adgang til vand, mad og sanitære faciliteter og til at få givet husly til de berørte cirka 3.000 familier.
Lejr nummer 11, hvor der boede omkring 32.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar, er kun en lejr blandt mange i Cox´s Bazar, der huser verdens største koncentration af flygtninge. Ifølge UNICEF er der op imod en million flygtninge i Cox Bazar.
Red Barnet påpeger i en pressemeddelelse, at der i stigende grad mangler ressourcer til den humanitære indsats i forbindelse med Rohingya-krisen. Organisationen frygter, at underfinansiering – som er årsag til at Verdensfødevareprogrammet dagen før branden meddelte, at der ville blive skåret markant ned på støtten til lejrene i Bangladesh – vil lede til en regulær katastrofe for flygtningene, de lokale, Bangladesh og hele regionen.
Amnesty International udtaler i forbindelse med branden, at der har været mere end 200 brande i de utilstrækkelige lejre, hvor mindst 60 brande har været påsat. Amnesty peger ligeledes på, at på trods af, at Rohingya-krisen har stået på i 7 år, så er der endnu ikke nogen langtidsigtede planer for genhusning af flygtningene, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne.
-
13:26
Iran opdager verdens næststørste reserve af lithium
Den iranske regering hævdede i sidste uge at have opdaget en massiv forekomst af lithium i en af landets vestlige provinser, skriver Quartz. Irans ministerium for industri, miner og handel anslår, at reserven rummer omkring 8,5 millioners tons af det hvide guld.
Hvis det tal er korrekt, betyder det, at Iran nu sidder på verdens næststørste lithiumreserve, lige i hælene på Chile, som ligger inde med 9,2 millioner tons af metallet. Sidste års US Geological Survey anslog de samlede lithiumreserver i verden til omkring 89 millioner tons. Det betyder, at Irans nyopdagede metalkammer udgør næsten en tiendedel af verdens lithium.
Med opdagelsen positionerer Iran sig som en vigtig aktør i det globale kapløb om metallet, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og elektriske køretøjer.
Prisen på lithium er steget i de seneste år i takt med en øget efterspørgsel på elektriske køretøjer, som bruger lithiumbatterier. En McKinsey-undersøgelse fra sidste år rapporterede en 550% årlig stigning i prisen på metallet.
Tynget af årelange internationale sanktioner og en valuta, som ramte sit laveste punkt over for dollaren i slutningen af februar, kan eksporten af det værdifulde metal være et løft til Irans økonomi, mener CNBC. Også selvom landets mulige handelspartnere vil være begrænset af sanktionerne fra det internationale samfund.
2 år siden
-
15:53
Gentagne naturkatastrofer i Vanuatu
Fredag den tredje marts ramte cyklonen Kevin Vanuatus hovedstad Port Vila. Stormen bevægede sig over ø-nationen i løbet af weekenden med vindstyrker på over 230 kilometer i timen, skriver The Guardian. Det er den anden cyklon med kategori 4 stormstyrke, der har ramt stillehavsnationen på under en uge. Ifølge UNICEF er det første gang, at ø-gruppen er blevet ramt af to cykloner så hurtigt efter hinanden. Dertil blev den nordlige ø Espiritu Santo ramt af et jordskælv på 6.5 tidligt fredag morgen, og der er meldinger om efterskælv på op til 5.6.
Omkring 150.000 mennesker var direkte berørt af kategori 3 og 4 vindstød, mens fire femtedele af Vanuatus befolkning, på lidt over 300.000, oplevede vindstød på over 125 kilometer i timen. Der er ingen rapporter om omkomne.
UNICEF melder, at der er tale om en akut humanitær katastrofe, der kræver øjeblikkelig handling. Der er omfattende ødelæggelse af boliger, drikkevandsforsyninger, sundhedsvæsen og anden nødvendig infrastruktur. Både Australien og New Zealand har lovet omfattende hjælp, og flådefaretøjer er på vej til Vanuatu for at støtte den humanitære indsats, ifølge pressemeddelelser fra Australiens udenrigsministerium.
Ø-nationen der ligger 1.750 km øst for Australien, er et de lande i verden, der er mest udsat for naturkatastrofer og klimaforandringer. Landet er en af de stærkeste stemmer i debatterne i FN om klimaforandringsansvarlighed. Dagen før Kevin ramte Port Vila, kom det frem, at 105 af FN´s 193 medlemslande støtter Vanuatus anmodning om, at den Internationale Domstol (ICJ) tager stilling til landes legale forpligtigelser med hensyn til klimaforandringer og ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer.
-
14:49
Efter 20 års snak indgår verdens lande historisk aftale om havbeskyttelse
Natten til søndag lykkedes det forhandlere fra FN’s medlemslande at nå frem til en traktattekst om beskyttelse af det åbne hav.
Det er kulminationen på næsten 20 års tilløb og bliver første gang, det internationale samfund indgår en aftale på det niveau om beskyttelse af det åbne hav.
“Dette er en historisk dag for naturbeskyttelse og et tegn på, at selv i en splittet verden kan beskyttelsen af natur og mennesker sejre over geopolitik,” siger Laura Meller, polarrådgiver for Greenpeace, i en pressemeddelelse.
Traktaten vil give en juridisk ramme til at etablere store områder til beskyttelse mod blandt andet tab af vilde dyr. Derudover indebærer den etableringen af en konference for parterne (COP), hvor medlemslandene med jævne mellemrum kan holdes til regnskab for problemer med deres regeringsførelse og biodiversitet.
Traktaten ses som et afgørende skridt på vejen mod at beskytte 30 procent af verdens natur på land og i havet, hvilket en global aftale i Montreal satte som mål i december.
Den skal først formelt vedtages senere, men der kan ikke længere foretages større ændringer i den.
Nyheden kommer kort efter, at den danske miljøminister, Magnus Heunicke, har afvist at stemme for EU-Kommissionens nye forslag til at beskytte havmiljøet. Kommissionen foreslår at indføre nye tærskelværdier for beskyttelsen af havbunden, så maksimalt 25 procent af havbunden må være i dårlig tilstand, og højst to procent af havbundsnaturen må være tabt.
-
6:00
Ny millionfond til kommunikation om unge i arabiske lande
Foto: DAPPMedlemmer af DAPPs ‘Youth Sounding Boards’ – 16 ungerepræsentanter fra Marokko, Tunesien, Jordan og Egypten, som skal sikre ungeinddragelse i programmet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) har netop lanceret en ny kommunikationsfond finansieret af Udenrigsministeriet. Fonden giver organisationer, virksomheder og privatpersoner mulighed for at lave innovative kommunikationsaktiviteter fokuseret på DAPP’s projekter for at skabe bedre liv for unge i Jordan, Marokko, Egypten og Tunesien.
DAPP-programmet har siden 2003 arbejdet med partnerorganisationer i MENA-regionen som led i den danske udenrigs- og udviklingspolitik.
DAPP’s kommunikationsfond vil hvert år bevilge i alt 1,5 millioner kroner til aktiviteter, der på troværdige og engagerende måder kommunikerer om arbejdet med at skabe bedre liv for unge i de fire fokuslande.
”Formålet med fonden er at skabe noget kommunikation, som kan sætter fokus på forholdene for unge i fokuslandene. Vi håber at kunne give danskere et større indblik i de kampe, som de unge kæmper for deres rettigheder og plads på jobmarkederne. Samtidig ønsker vi at øge fokus på de områder, hvor der, blandt andet i kraft af DAPP’s projekter, sker store fremskridt,” siger Jakob Silas Lund, leder af fondens sekretariat, i enpressemeddelelse.
2023 er det første år, fonden uddeler midler, og det sker under temaet: Generation Z – Os midt imellem.
”Hvad end du kan lave podcasts, artikler, festivaler, kunstudstillinger eller en helt anden, nytænkende kommunikationsform, så kan fonden støtte dig i at føre dine ideer ud i livet,” forklarer Jakob Silas Lund.
Der er deadline for ansøgning d. 5. april 2023 kl. 12:00. Ansøgningsskema og yderligere information findes på www.dapp.dk
2 år siden
-
15:38
Ny evaluering: Urealistiske forventninger til dansk arbejde for fred
Freds- og Stabiliseringsfonden, der primært er finansieret af den danske udviklingsbistand, har kun i beskedent omfang bidraget til at sikre fred og stabilitet rundt omkring i verden. Det er en af konklusionerne i en netop udgivet evaluering af fonden.
Fonden har dog opnået en række positive resultater. For eksempel er pirateriet ud for Somalias kyst reduceret, og den lokale konfliktløsning i Sahel-regionen er styrket. Begge steder har fonden bidraget.
At den danske fond, som i 2020 havde et budget på 500 millioner kroner, skulle kunne løse langvarige og komplicerede konflikter, er nok også en urealistisk forventning, skriver konsulentfirmaerne bag evalueringen, Nordic Consulting Group og Ecorys Netherlands. De efterlyser derfor grundigere analyser forud for fondens indsatser fremover.
På trods af kritikken mener evalueringskonsulenterne, at fonden skal fortsætte. Det skal den fordi, den sender signaler om, at Danmark er engageret i at skabe fred og fremme demokrati. Fonden giver også Danmark mulighed for at engagere sig i nogle af de mest skrøbelige områder, fremhæver de.
-
15:13
Vinder af Nobels fredspris idømmes 10 års fængsel i Belarus
En domstol i Belarus har i dag idømt vinder af Nobels fredspris og menneskerettighedsaktivist Ales Bialiatski 10 års fængsel for blandt andet at finansiere protester, skriver Reuters.
60-årige Bialiatski er medstifter af menneskerettighedsgruppen Viasna og en af hundredvis af belarusere, der er blevet fængslet for at deltage i de anti-regeringsprotester, der brød ud i sommeren 2020 og fortsatte ind i 2021.
Bialiatski blev tilbageholdt i juli sidste år og sigtet for at smugle kontanter ind i Belarus til at finansiere sin gruppes aktiviteter. Det er dog almenkendt, at han har været forfulgt for sin modstand mod præsident Aleksandr Lukasjenko.
Bialiatski blev dømt sammen med tre andre aktivister fra Viasna. Hans stedfortræder Valiantsin Stefanovich fik en dom på 9 år. Koordinatoren for Viasnas kampagne for frie valg, advokat Uladzimir Labkovich, blev idømt 7 års fængsel, mens Viasna-bestyrelsesmedlem Dzimitry Salauyou blev idømt 8 års fængsel in absentia.
Viasna samarbejder blandt andre med Dansk Institut Mod Tortur – DIGNITY om at indsamle beviser for menneskerettighedskrænkelser begået af belarusiske myndigheder i tiden op til præsidentvalget i 2020 og den følgende tid.
“Vores partnere fra Viasna har alene udført et helt legitimt arbejde for demokrati og frie valg og mod tortur og mishandling. Fredagens domme understreger vigtigheden af Viasnas og vores fælles arbejde for at stille de skyldige for myndighedsvold og tortur til ansvar,” siger DIGNITY’s direktør Rasmus Grue Christensen.
-
9:50
I kampen mod censur bringes dokumentarer nu ud til russisktalende
Stillbillede fra dokumentaren Putins kys. Foto: Michau+ Den danske non-profit organisation THE WHY Foundation bringer et udvalg af dokumentarer ud til hele den russisktalende del af verden for at sætte fokus på menneskerettigheder og bekæmpe censur.
De 50 dokumentarer bliver nu eftersynkroniseret på russisk og lagt ud på organisationens YouTube-kanal i løbet af de kommende måneder med støtte fra Kulturministeriet og Wistifonden. Filmene har fokus på temaer som Korruption, krig, børns og kvinders rettigheder, LGBTQ+, moderne slaveri og meget andet.
THE WHY har desuden doneret dokumentarfilmene til tv-stationer i Belarus, Ukraine, Moldova og Mongoliet.
Organisationens CEO Mette Hoffmann Meyer, der er tidligere dokumentarchef på DR siger:
“Det er en menneskeret at have adgang til information. Vi kæmper hver dag en kamp for at folk også i lande med censur, kan få indsigt og oplysning og medmenneskelig forståelse – nu også til det russisktalende samfund.”
THE WHY udgiver 5 dokumentarfilm på deres Youtube-kanal hver uge. Blandt de fem første er den prisvindende Putins Kys om en nationalistisk ungdomsorganisation i Rusland og dansk-afghanske Nagieb Khajas Mit Afghanistan, hvor journalisten med mobilkameraer giver et unikt indblik i helt almindelige afghaneres hverdag.
2 år siden
-
10:44
Kina er langt foran alle andre indenfor forskning i højteknologi
Kina er langt foran USA – og endnu længere foran alle andre lande – når det gælder forskning i højteknologi, som bruges til rumfart, sikkerhed og militære formål. Det er en af konklusionerne i en analyse fra den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), skriver ABC.
Ifølge tænketanken er Kina i front på 37 ud af 44 afgørende forskningsområder, mens USA er i front på de resterende syv. Kineserne er førende indenfor forskning i for eksempel kunstig intelligens, robotteknologi og bioteknologi.
Nogle af de forskningsområder, som USA fortsat dominerer er vacciner og kvantecomputere.
De to stormagter dominerer forskningen på alle de 44 områder, som tænketanken har undersøgt. I anden række kommer lande som Indien, Tyskland, Sydkorea og Storbritannien.
Fra tænketanken understreges det, at det ikke betyder at Kina på nuværende tidspunkt er verdensførende på teknologi. Men landet har lagt fundamentet for at det kan ske. Tænketanken understreger også, at undersøgelsen ser på forskning, som bliver publiceret og altså ikke tager højde for, forskning der foregår i hemmelighed i offentligt eller privat regi.
-
10:44
FN’s generalsekretær lover støtte til Iraks bæredygtige udvikling
FN’s generalsekretær, António Guterres, besøger i disse dage Irak for første gang i seks år. Guterres er positiv over for den nye regering og dens ambitiøse reformdagsorden, og mener, at det internationale samfund bør støtte Iraks udvikling, skriver UN News.
Ved en pressekonference i Bagdad roste Guterres Iraks premierminister for hans enorme indsats mod korruption og forsøg på at forbedre landets offentlige tjenester og sikre en lavere arbejdsløshed.
“Sådanne strukturelle ændringer kræver systemiske reformer, stærkere institutioner, større ansvarlighed og bedre regeringsførelse på alle niveauer – og FN er klar til at støtte disse vigtige bestræbelser,” sagde FN’s generalsekretær.
Et centralt punkt på pressekonferencens dagsorden var Iraks interne stridigheder over, hvordan olieindtægter bør deles mellem centralregeringen i hovedstaden og det kurdiske område i nord. Guterres opfordrede alle parter til at bygge videre på langsigtede, bæredygtige aftaler og bibeholde en god dialog.
Irak er også hårdt ramt af klimaforandringer, og især manglen på vandressourcer er med til at fordrive folk fra deres hjem og true fødevaresikkerheden, mens de også giver næring til konflikter, sagde Guterres.
Klimaudfordringer kombineret med styringsmæssige udfordringer kan sætte landets stabilitet på spil, mener generalsekretæren, og insisterer på, at det er tid til, at det internationale samfund hjælper Irak med at tackle dets miljømæssige udfordringer og udnytte dets potentiale for bæredygtig vækst.
2 år siden
-
16:52
Israelsk politi anholder seks bosættere efter voldelige optøjer
Israelske politistyrker har ifølge Reuters anholdt seks israelske bosættere for at være blandt den ophidsede folkemængde, der søndag dræbte en palæstinenser, overfaldt adskillige og satte ild til palæstinensiske huse og biler i byen Huwara.
Tidligere samme dag havde en palæstinensisk mand skudt og dræbt to israelske brødre, efter det blev offentliggjort, at landenes myndigheder havde indgået en aftale for at nedtrappe den voldelige konflikt, der har hærget den besatte Vestbred det seneste år.
Det israelske politikorps er ifølge en talsmand stadig i gang med at undersøge den voldelige dags forløb, og de regner med at foretage flere anholdelser.
Israelske militærtropper var til stede i byen og havde forberedt sig på uroligheder efter mordene på de to bosætter-brødre. Men de blev ifølge områdets øverstbefalende, Majorgeneral Yehuda Fuchs, overraskede over, hvor voldsomt optøjerne udviklede sig. Op til flere dusin af israelske bosættere deltog ifølge majorgeneralen i optøjerne.
“Det, der skete, i Huwara var et pogrom, begået af kriminelle,” konkluderer Yehuda Fuchs.
-
11:37
Verdens regeringer lukkede internettet rekordmange gange i 2022
187 gange afbrød regeringer i forskellige lande deres befolkningers adgang til internettet i 2022, viser en ny rapport. Det er det højeste antal, der er registreret, siden 2016, hvor de to grupper for internetrettigheder Access Now og #KeepItOn-koalitionen begyndte at monitorere internetadgangen.
Hele 35 nationale regeringer lukkede for internettet sidste år, ofte i forbindelse med demonstrationer, konflikter og beskyldninger om krænkelser af menneskerettighederne.
Indien var flittigst til at lukke for adgangen til the world wide web med mindst 84 separate afbrydelser. Størstedelen af dem gik ud over de omstridte provinser Jammu og Kashmir, der i årtier har været præget af politisk uro.
Den længste internetnedlukning nogensinde står den etiopiske regering for i forbindelse med borgerkrigen i den nordlige Tigray-region. Her var der ikke adgang til internettet i mere end to år, og nogle områder er stadig ikke kommet online igen efter fredsaftalen i november 2022.
Regeringerne i Iran og Myanmar afbrød adgangen til internettet for deres befolkninger flere gange sidste år, ligesom de russiske tropper ved hjælp af missil- og hackerangreb har lagt nettet ned i dele af Ukraine under krigen.
-
10:15
Regeringspartiets kandidat vinder omstridt valg i Nigeria
70-årige Bola Tinubu fra regeringspartiet All Progressives Congress (APC) er nu erklæret som vinder efter weekendens stemmeafgivelse ved præsidentvalget i Nigeria.
Det oplyser Den Uafhængige Nationale Valgkommission (INEC) tidligt onsdag morgen dansk tid. Efter næsten fire dages optælling viser resultatet, at 8,79 millioner nigerianere har sat deres kryds ud for Tinubu, mens oppositionslederen Atiku Abubakars fra People’s Democratic Party får 6,98 millioner stemmer. Valgets overraskelse, Labour-partiets kandidat, Peter Obi, som har vist sig at være populær blandt unge nigerianere, fik 6,1 millioner stemmer.
For at vinde præsidentvalget i Nigeria skal en kandidat have flest stemmer på landsplan og samtidig have mindst 25 procent af stemmerne i mindst 24 af Nigerias 36 delstater. Det har Tinubu, som nu overtager præsidentembedet fra sin partifælde Muhammadu Buhari, der siddet på magten siden 2015.
70-årige Bola Tinubu er en veteran i nigeriansk politik. Han har blandt andet været guvernør i staten Lagos fra 1999 til 2007.
De to oppositionspartier People’s Democratic Party og Labour Party har opfordret til, at valgresultatet bliver skrottet, og kræver i stedet, at der bliver udskrevet et nyt valg. Begge partier hævder, at der har været snyd med stemmerne. Det afviser INEC.
2 år siden
-
17:07
Oppositionspartier i Nigeria kræver omvalg på grund af svindel
Inden alle stemmerne er talt op opfordrer Nigerias to store oppositionspartier tirsdag til, at præsidentvalget bliver aflyst og omgjort, da de mener, at valghandlingen har været præget af udbredt svindel og vold. Det skriver The New York Times.
Valget, der løb af stablen i weekenden, men endnu ikke har fået udråbt en endelig vinder, er det mest åbne i årevis i Nigeria, da hele tre kandidater har set ud til at have en realistisk chance for at vinde.
Tirsdag opfordrede formændene for de to oppositionspartier, Peoples Democratic Party og Labour Party, lederen af regeringens valgkommission til at træde tilbage, selv om kommissionen fortsat er ved at offentliggøre stemmeresultater.
“Dette er ikke et troværdigt valg,” sagde Iyorchia Ayu, formanden for People’s Democratic Party, ifølge The New York Times på en fælles pressekonference tirsdag eftermiddag i hovedstaden Abuja. “Det er ikke acceptabelt.”
Med omkring en tredjedel af landets 36 stater med færdigrapporterede resultater tirsdag eftermiddag, fører det regerende All Progressives Congress’ kandidat, Bola Ahmed Tinubu, med en god margin til sine to konkurrenter.
Valgets endelige vinder forventes at blive udnævnt inden ugens udløb.
-
11:51
Macron vil trække Frankrigs militær ud fra Afrika
Frankrig skal have “et nyt, afbalanceret” forhold til landene i Afrika. Det betyder blandt andet, at Frankrig i højere grad vil se de afrikanske lande som partnere – både politisk og militært. Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge mediet Politico.
Meddelelsen kommer få dage før han besøger de fire afrikanske lande, Gabon, Angola, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo.
Konkret betyder det, at Frankrig i de kommende måneder vil trække en del af sine soldater hjem fra sine baser i Djibouti, Gabon, Elfenbenskysten og Senegal. De franske baser skal i fremtiden drives i samarbejde med de lokale militære styrker, hvilket de ikke bliver i dag.
Flere afrikanske lande var tidligere franske kolonier, og efter landenes uafhængighed har Frankrig haft militær tilstedeværelse i en del af landene. I de seneste år er utilfredsheden med franskmændene vokset flere steder, og det har blandt andet betydet, at de franske styrker er blevet smidt ud af Mali, Den Centralafrikanske Republik og Burkina Faso.
I takt med af den franske indflydelse er svundet ind i Afrika, er den russiske vokset – i hvert fald den direkte militær indflydelse. Det er sket i skikkelse af den berygtede halv-private militærgruppe Wagner, som agerer på vegne af den russiske stat.
-
11:17
Millionstøtte til grønne partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund
Udenrigsministeriet har netop afsat 416 millioner kroner til programmet Danida Green Business Partnerships (DGBP), der løber fra 2022 til 2025, lyder det i en pressemeddelelse.
Programmet skal skabe større samarbejde mellem virksomheder med grønne løsninger til den globale udvikling og civilsamfundsorganisationer, der allerede er til stede ude i verden og kan hjælpe virksomhederne med ekspertise og adgang til markeder.
”Vi kan kun skabe en grøn og bæredygtig verden til gavn for de mest sårbare, hvis vi samarbejder bredt og løfter i flok. Her er partnerskaber helt essentielle, og et styrket samarbejde med det private erhvervsliv rummer et stort potentiale. Derfor er jeg glad for at lancere Danida Green Business Partnerships, der netop skal understøtte den slags partnerskaber,” udtaler minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Efter godkendelsen af de første DGBP-partnerskaber i december 2022, åbnes der nu for en ny ansøgningsrunde. For at virksomhederne kan opnå støtte gennem DGBP, skal de selv investere 25 procent af det samlede budget. Tidligere erfaring viser ifølge Udenrigsministeriet, at partnerskaberne selv investerer en krone for hver støttekrone, de får igennem projektet.
Ansøgningsfristen til den nye runde er 1. juni 2023. Yderligere information om krav til ansøgninger og deadlines ligger på programmets hjemmeside.
-
9:57
FN rejser 8,4 milliarder til Yemen, men behovet er det tredobbelte
Ved en donorkonference i Geneve mandag har FN rejst godt og vel 1,2 milliarder dollar (eller 8,4 milliarder kroner) til det fortsatte arbejde med nødhjælp i Yemen, skriver The Guardian. Der er dog lang vej i mål i forhold til det af FN anslåede budget på 4,3 milliarder dollar (mere end 30,2 milliarder kroner), hvis alle behovene i det krigshærgede land skal dækkes.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), var også med til konferencen i Schweiz. Her offentliggjorde han det danske bidrag til Yemen, der beløber sig på 125 millioner kroner.
“Det er svært at forestille sig, hvor forfærdelig situationen er i et land, hvor næsten to tredjedele af befolkningen er afhængige af nødhjælp. Desværre er det lige præcis den situation, Yemen befinder sig i,” lød det fra ministeren i Geneve.
Yemen er i en dyb humanitær krise efter otte år med borgerkrig, hvor saudierne støtter den ene side, og Iran den anden. Siden april 2022 har der været våbenhvile, men den årelange konflikt har efterladt 21 millioner mennesker med behov for nødhjælp, særligt mad.
Læs også: FN er sat uden for døren, mens Yemen ligger i limbo mellem krig og fred
Den danske støtte får Twitter-ros med på vejen fra Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS. Men han skriver også, at støtten fra andre lande langt er nok.
Danmark har siden krigens udbrud doneret 1,26 milliarder kroner inden gårsdagens donation. Den største donor til Yemens nødhjælp er USA, der siden 2014 har sendt 5,4 milliarder dollar (eller næsten 38 milliarder kroner) til det krigshærgede land på Den Arabiske Halvø.
2 år siden
-
13:26
Valg i Nigeria: Obi vinder overraskende sejr i Lagos
Den nigerianske præsidentkandidat Peter Obi har vundet en vigtig delsejr ved valget. Outsider-kandidaten har fået flest stemmer i staten Lagos, som er Nigerias kommercielle centrum, hvor Afrikas største by ligger, skriver Reuters.
Obi fra det fagforeningsstøttede Labour-parti fik 582.454 stemmer, lige foran 572.606 til den tidligere Lagos-guvernør Bola Tinubu fra det regerende All Progressives Congress (APC). Sejren er et stort nederlag for Tinubu, da han som tidligere guvernør og med en stor vælgerbase i staten blev anset som favorit til at vinde.
Hør podcast: Globalnyts podcast Højtryk dykker ned i valget i Nigeria
Peter Obis sejr er også overraskende, fordi det nigerianske valg siden militærdiktaturets afskaffelse i 1999, har været domineret af de to magtpartier, APC og People’s Democratic Party (PDP). PDP’s kandidat, Atiku Abubakar, fik 75.750 stemmer i Lagos.
Peter Obi har vundet sin popularitet ved særligt at appellere til Nigerias unge vælgere og ved at tale dunder mod landets omfattende korruption, som hans to konkurrenter i højere grad er søbet ind i.
Læs også: Hvem er outsideren, der kan blive Nigerias næste præsident?
Stemmeboksene lukkede lørdag, men på grund af nyt valgsystem og enkelte voldelige angreb har flere stemmesteder også været åbne søndag. Nigerias valgkommission har siden søndag offentliggjort delresultater, men Lagos er første store resultat.
Der forventes at gå yderligere et par dage, før kommissionen udpeger en sejrherre i kapløbet om at efterfølge præsident Muhammadu Buhari.
-
11:39
Optøjer på Vestbredden sår tvivl om aftale
Søndag var repræsentanter fra Israels og Palæstinas regeringer til møde i Jordan. Det udmøntede sig i en fælles udtalelse om nødvendigheden af at nedtrappe konflikten på den besatte Vestbred, der har kostet 200 palæstinensere og 40 israelere livet over det sidste år.
Men bare få timer efter repræsentanterne havde aftalt at samarbejde for at stoppe angrebene, skød og dræbte en palæstinenser to israelske bosættere i byen Hawara. Og det har igen sat gang i urolighederne.
Ifølge palæstinensiske medier gik omkring 400 vrede israelere på gaden i Hawara og omkringliggende landsbyer, hvor de satte ild til mindst 30 huse og biler, skriver AP. Mindst én palæstinensisk mand blev dræbt under optøjerne, og yderligere fire blev alvorligt sårede, efter israelske bosættere angreb med knive og jernrør.
95 mennesker blev indlagt på hospitalet, efter de israelske sikkerhedsstyrker rykkede ud for at sikre området med brug af tåregas.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrede på tv de israelske bosættere til at slå koldt vand i blodet og ikke tage loven i egne hænder. En fremtrædende minister i hans regering mente til gengæld, at Israel burde “slå tilbage uden nåde”.
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fordømte de voldelige optøjer som “terrorhandlinger”, der skete “med beskyttelse fra bosætternes styrker”.
“Vi holder den israelske regering fuldt ansvarlige,” lød det fra Abbas.
