• 5 måneder siden

  • 10:30

    “Asiens jernlady” får fem år mere ved magten

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har sikret sig sin femte periode i et valg, der har været præget af undertrykkelse af oppositionen og lav valgdeltagelse.

    Da valgstederne lukkede, udtalte den øverste valgkommissær ifølge The Guardian, at valgdeltagelsen var “omkring 28 procent”. Dette tal blev dog omgående rettet af ​​andre embedsmænd til 40 procent.

    Hasinas regerende parti Awami League vandt ifølge landets valgkommission næsten 75 procent af pladserne i parlamentet. Det bliver hendes femte periode som premierminister, da hun også var premierminister mellem 1996 og 2001, inden hun kom tilbage til magten i 2009.

    Hasina, der af The Economist er blevet døbt “Asiens jernlady”, mødte kun meget lidt konkurrence ved valget, da oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) boykottede søndagens afstemning og opfordrede til generalstrejke.

  • 5 måneder siden

  • 20:47

    ”90 dages angreb på de mest basale principper for menneskelighed”

    Skrevet af Laurits Holdt

    Søndag var det tre måneder siden Hamas’ terrorangreb ind i Israel fra Gaza-enklaven. Et angreb, som kostede omkring 1.200 israelere livet, og dermed er der tredjestørste terrorangreb i nyere historisk tid efter 11. september-angrebene i USA i 2001 og Islamisk Stats massakre på ubevæbnede rekrutter i Irak i 2014.

    Israels modangreb på Gaza har indtil videre kostet omkring 22.000 liv, hvoraf de fleste er kvinder og børn, skriver Martin Griffiths, som er FN’s undergeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælp.

    Han appellerer til, at krigen stoppes øjeblikkeligt – ikke bare for indbyggerne i Gazas skyld, men for de kommende generationers skyld. Parterne i krigen skal leve op til international ret, eksempelvis beskyttelse af civile og løsladelse af gidsler. Og så er det nu, at det internationale samfund skal gøre sin indflydelse gældende og få det til at ske, mener han.

    Israels angreb og blokade betyder, at Gaza for tiden oplever den værste fødevarekrise nogensinde, og at hungersnød er lige om hjørnet. I gennemsnit er der hver dag 180 kvinder, som føder børn i den smadrede enklave, hvor de få fungerende hospitaler er oversvømmet af sårede og dræbte, og er ved eller er allerede løbet tør for basale forsyninger. Der er tale om en sundheds-katastrofe, skriver han videre.

    Samtidig, lyder det fra ham, står det humanitære samfund overfor en umulig mission: At hjælpe flere end to millioner mennesker, mens dets egne medarbejdere bliver dræbt eller jaget på flugt og infrastrukturen bliver ødelagt.

  • 5 måneder siden

  • 23:08

    Endnu en olie-veteran i spidsen for COP29

    Skrevet af Laurits Holdt

    Når det international klima-establishment i november samles til klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjans hovedstad, så er det en tidligere mangeårig direktør for det olierige lands nationale olieselskab, SOCAR, der skal lede konferencen. Mukhtar Babayev hedder han.

    På den måde bliver det en slags gentagelse af COP28 i De Forenede Arabiske Emirater, hvor lederen af landets olieselskab, Sultan Al-Jaber.

    Men i modsætning til Al-Jaber betegnes Mukhtar Babayev af en forhandler fra COP28 som en flink og blød mand, som slet ikke har samme autoritet og status som Al-Jaber, skriver mediet Climate Home News.

    I sine 26 år som direktør for SOCAR arbejdede Babayev angiveligt for at begrænse selskabets negative indvirkninger på miljøet, skriver mediet videre. I 2018 blev han udpeget til miljøminister.

  • 14:14

    Rovfugle i Afrika er i fare for at forsvinde

    Skrevet af Johanne Richter Larsen

    Den farverige gøglerørn, den musikalske sanghøg og Afrikas største ørn, kampørnen. Alle disse tropiske rovfuglearter kan i løbet af dette århundrede være forsvundet i mange lande.

    Det konkluderer et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Ecology and Evolution, der betegner udviklingen for Afrikas rovfugle som ”bestandkollaps”.

    De tropiske rovfuglearter er allerede forsvundet fra store dele af det afrikanske kontinent i løbet af de sidste 40 år. Det skyldes blandt andet, at mange vilde områder er blevet omdannet til landbrugsjord, og rovfuglene bliver derfor mere afhængige af beskyttede områder som nationalparker og reservater.

    ”Det er bekymrende, at de arter, der lider under den største tilbagegang, er blevet betydeligt mere afhængige af beskyttede områder, hvilket viser vigtigheden af at udvide de beskyttede områder til at dække 30 procent af jorden inden 2030”, skriver studiets forfattere.

    At rovfuglene forsvinder kan være indgribende for lokale økosystemer og i sidste ende få store konsekvenser for de mennesker, der lever i området. I 2015 medførte en bestandnedgang af gribbe i Indien en stigning i antallet af vilde hunde, der lever af mad fra de kadavere, som gribbene plejede at leve af. Det skete særligt i bebyggede områder, hvilket førte til en enorm stigning i rabies blandt den lokale befolkning.

  • 10:30

    Argentinsk domstol spænder ben for Mileis økonomiske plan

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Den nyvalgte argentinske præsident Javier Milei led et politisk nederlag onsdag, da en domstol underkendte dele af en arbejdsmarkedsreform, som han for nylig annoncerede, skriver nyhedsbureauet AP.

    Reformen er en del af den omfattende deregulering og nedskæringer i den offentlige sektor, som Milei gik til valg på for at genoplive Argentinas skrantende økonomi.

    Domstolens afgørelse kom på baggrund af en klage fra den største fagforening i landet, General Labour Confederation, som hævder, at ændringerne påvirkede arbejdernes rettigheder.

    Mileis dekret, der blev annonceret i december, fastlagde adskillige ændringer i arbejdsreglerne, herunder at øge en nyansats prøveperiode fra tre til otte måneder, reducere fratrædelsesgodtgørelsen og tillade muligheden for afskedigelse af medarbejdere, der deltager i blokader under protester.

    Milei er ellers i fuld gang med at indføre sin markante økonomiske shockkur til den argentinske økonomi, som i mange år har kæmpet med en galopperende inflation. I december valgte han for eksempel at halvere værdien af pesoen.

  • 5 måneder siden

  • 13:22

    USA smider Uganda ud af handelsaftale

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    USA har officielt fjernet Uganda fra AGOA-handelsaftalen. Præsident Joe Biden har tidligere varslet, at Uganda og tre andre afrikanske lande ville blive fjernet. Dette betyder, at visse varer fra landene ikke længere kan eksporteret til USA toldfrit.

    AGOA (African Growth and Opportunity Act) er en handelsaftale mellem USA og flere afrikanske lande, som blev vedtaget den 18. maj 2000. Handelsaftalen giver de udvalgte afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske marked. Målet med programmet er, at fremme økonomisk vækst i landene.

    I oktober 2023 erklærede Biden, at han ville fjerne Gabon, Niger, Uganda og Den Centralafrikanske Republik fra aftalen. På daværende tidspunkt begrundede han eksklusionen med, at landene ikke lever op til aftalens krav, fordi de krænker internationalt anerkendte menneskerettigheder.

    Udelukkelsen fra handelsaftalen har vakt bekymring hos eksperter, da det blandt andet kan resultere i, at tusindvis af arbejdspladser bliver ødelagt.

  • 12:04

    Sydafrika går til FN-domstol med anklage mod Israel

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    Sydafrika anklager Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne i Gaza, og har indbragt Israel for Den Internationale Domstol (ICJ).

    Domstolens to hovedfunktioner er at afgøre tvister mellem stater, og afgive vejledende juridiske udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra visse internationale organer. Det er kun lande, som kan indbringe sager for domstolen. Derudover er det kun de de stater, der har accepteret domstolens myndighed til at dømme, der er bundet af en afgørelse. Israel er en af de stater, som har gjort det.

    Sydafrika har tidligere stærkt kritiseret Israels militære landoffensiv i Gazastriben.

    Cyril Ramaphosa, som er Sydafrikas præsident, har sammenlignet Israels behandling af palæstinenserne i de besatte områder med apartheidsystemet i hans eget land, som sluttede i 1994. Desuden tilbagekaldte Ramaphosa sydafrikanske diplomater fra Israel, som en reaktion på Israels angreb på Gaza.

    Fra Israel lyder svaret, at anklagerne er juridisk og faktuelt uberettigede, og en udnyttelse af Den Internationale Straffedomstol. Desuden har det israelske udenrigsministerium anklaget Sydafrika for at “samarbejde med terrorgrupper, som opfordrer til Israels udslettelse.”

  • 5 måneder siden

  • 16:43

    Mindst 100 dræbt og mange såret efter eksplosioner i Iran

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    Mindst 103 mennesker er dræbt og hundredvis af mennesker er blevet såret efter to eksplosioner i Iran, melder iransk stats-tv. Eksplosionerne skete ved en mindehøjtidelighed for tidligere generalmajor i den kontroversielle Revolutionsgarde, Qassem Soleimani.

    Eksplosionerne skete i den sydøstlige by Kerman. Her var en folkemængde samlet nær begravelsesstedet for Soleimani, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020.

    Læs også: Irans Revolutionsgarde: Hvem er soldaterne i ypperstepræstens private hær?

    Inden sin død blev Soleimani af mange anset for at være en af de mest magtfulde mænd i Iran på grund af sin position i Revolutionsgarden.

    Det vides endnu ikke, hvem der står bag de to eksplosioner.

  • 12:59

    Mærsk sætter skibsfarten i Det Røde Hav på pause

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    Et Mærsk-skib ved navn “Maersk Hangzhou” er i weekenden blevet angrebet, hvilket har fået det danske rederi Mærsk til at sætte skibsfarten på pause på ubestemt tid. Containerskibet blev ramt af et missil i Det Røde Hav.

    Skibet som er blevet angrebet, sejler under Singapores flag, men er ejet af Mærsk. Den yemenitiske houthi-bevægelse står bag missilangrebene, og angrebene sker som en reaktion på krigen i Gaza. Ifølge hjælpeorganisationen Røde Halvmåne er flere blevet dræbt.

    Mærsk har tidligere meldt ud, at skibene ville blive omdirigeret og fortsætte deres rejse rundt om Afrikas sydspids, for at undgå konfliktzonen i Det Røde Hav.

    De gentagne angreb på Mærsk-fartøjer i Det Røde Hav giver anledning til bekymring, da angrebene bringer søfarende i området i fare og skader den globale handel.

  • 11:26

    Angreb på Hamas-leder kan åbne israelsk front mod Hizbollah

    Skrevet af Søren Steensig

    Tirsdag dræbte israelske droner ifølge Reuters Hamas-lederen Saleh al-Arouri, der opholdte sig i Libanons hovedstad, Beirut. Natten mellem tirsdag og onsdag dansk tid har den væbnede gruppe Hizbollah svaret igen på Hamas’ vegne ved at affyre missiler mod israelske sikkerhedsstyrker i nærheden af byen Marj, meddeler organisationen selv.

    57-årige Arouri er den første Hamas-leder, israelerne har dræbt, siden premierminister Benjamin Netanyahu blæste til angreb på Hamas i Gaza efter organisationens terrorangreb mod Israel den 7. oktober. Israelerne har beskyldt Saleh al-Arouri for at være en af bagmændene bag angrebet, der kostede omkring 1.200 civile liv.

    Siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud, har der været næsten daglige kampe mellem Hizbollah og israelske sikkerhedsstyrker ved Libanons sydlige grænse. Hizbollahs leder Hassan Nasrallah har tidligere lovet, at israelske angreb på personer i Libanon vil afføde “alvorlige reaktioner”.

    Israel har hverken be- eller afkræftet, om det stod bag angrebet på Arouri. Men Daniel Hagari, talsmand for de israelske sikkerhedsstyrker, udtaler, at hæren er i højt beredskab og forberedt på ethvert scenarie.

  • 11:06

    Frankrig lukker ambassade i Niger

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    Tirsdag meldte det franske udenrigsministerium ud, at det har lukket den franske ambassade i Niger. Forholdet mellem landene har været anstrengt på baggrund af statskuppet i Niger, som fandt sted den 26. juli 2023.

    Abdourahamane Tiani afsatte i juli præsident Mohamed Bazoum fra magten. Mohamed Bazoum var tilsyneladende bange for, at blive fjernet fra sin stilling som leder af præsidentens vagtkorps, som Globalnyt tidligere har beskrevet. Inden statskuppet havde landet vist sig som det mest stabile i regionen, og fremrykningen af terrorgrupper var blevet begrænset.

    Efter kuppet beordrede militære magtapparat at de 1.500 franske soldater, som var blevet udsendt for at bekæmpe jihadister, skulle forlade landet. Militærregimet har fordømt flere militære aftaler med Paris, som der var blevet skrevet under på.

    Sylvian Itté, som er den franske ambassadør, var desuden fanget inde i den franske ambassade i næsten en måned, før han rejste ud af landet. Den franske ambassade vil fortsætte med at holde kontakten med franske borgere i regionen, men ambassade aktiviteter vil nu blive udført fra Paris.

  • 10:46

    Avis: Dansk organisation har støttet Hamas-skoler

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Ifølge en undersøgelse fra Dagbladet Information har den danske organisation Dansk Velgørenheds Halvmåne kanaliseret penge til organisationer relateret til den terrorstemplede Hamas-bevægelse i Gaza.

    Det drejer sig blandt andet om en skole under organisationen Dar Al-Arqam, der er stiftet af Hamas-lederen Yassin og hvis nuværende bestyrelsesformand også er aktivt medlem af Hamas. Avisen har blandt andet opsporet videoer og billeder af børn, der træner med attrapvåben.

    Ifølge Informations oplysninger har Dansk Velgørenheds Halvmåne indsamlet mindst 22 millioner kroner til sine projekter. Organisationen blev officielt stiftet i 2011 og har blandt andet ydet nødhjælp til jordskælvsofre i Marokko, fordrevne i Yemen og Rohingya-flygtninge fra Myanmar. Men især har organisationen fokus på de palæstinensiske områder og flygtningelejre, hvor de ledende kræfter i organisationen selv har deres rødder.

    Adspurgt om hvad organisationens holdning til Hamas er, svarer stifter og formand Mohamad Keiss:

    “Vi er ikke affilierede med nogen politisk fraktion, noget parti eller politisk arbejde, men bliver vi inviteret af folkevalgte, hvilket er tilfældet i Gaza, så har vi taget imod en sådan invitation. Rundt om i verden har sådanne invitationer betydning for at kunne gøre ens virke gældende i landet.”

    I oktober satte det danske udenrigsministerium al udviklingsstøtte til Palæstina på pause for at foretage en undersøgelse af om midlerne ikke direkte eller indirekte bidrog til finansieringen af Hamas. 11. december genoptog ministeriet støtten.

  • 8:07

    Kinesisk elbilproducent overhaler Tesla

    Skrevet af Laurits Holdt

    I sidste kvartal af 2023 blev der solgt flere elbiler af mærket BYD end af Tesla på verdensplan. Ifølge BBC blev der solgt 526.000 BYD-biler i oktober, november og december, mens der blev solgt 484.500 Teslaer. Ser man på hele 2023 ligger Tesla dog stadig i spidsen med 1,8 millioner solgte biler mod 1,6 BYD’er.

    Den kinesiske virksomhed BYD – med sloganet Build Your Dreams – producerer både elbiler og såkaldte hybridbilder, altså biler der kører på en kombination af el og benzin. Virksomheden blev grundlagt i 1995 og begyndte med at producere batterier til telefoner, computere og andre former for elektronik.

    Netop det faktum at virksomheden producerer sine egne batterier, er nøglen til dens succes, skriver BBC. Batteriet er ofte det dyreste element i elbiler, og flere andre producenter er afhængige af andre virksomheder for at skaffe batterier.

  • 5 måneder siden

  • 15:54

    Somalia lover modsvar på etiopisk aftale

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    Somalia lover at tage alle lovlige midler i brug, for at forsvare landets suverænitet efter en aftale mellem Etiopien og udbryderregionen Somaliland. Den somaliske regering har meldt ud, at de under ingen omstændigheder vil acceptere aftalen.

    Etiopien får lov til at at leje et kystområde i Somaliland, som de vil bruge til at etablere en flådebase, som Globalnyt tidligere har beskrevet. Alt imens har Somaliland fået et løfte om, at Etiopien vil anerkende det som et selvstændigt land. Somaliland løsrev sig fra Somalia i 1991, og har siden da fungeret som sit eget land, selvom den somaliske regering aldrig har anerkendt løsrivelsen.

    Efter et hastemøde tirsdag har den somaliske regering meddelt, at aftalen er en krænkelse af landets suverænitet, og at den ikke har noget juridisk grundlag. Fra regeringen lyder det, at Etiopien har bragt stabiliteten og freden i regionen i fare. Somaliske ambassadør er desuden blevet kaldt hjem fra Etiopien.

  • 15:39

    Pakistans tidligere leder får ikke lov at stille op til valg

    Skrevet af Søren Steensig

    Pakistans valgkommission har afvist Imran Khans kandidatur til landets kommende parlamentsvalg den 8. februar. Den tidligere premierminister, der har siddet fængslet siden august, har ansøgt om at stille op i to valgkredse, men har fået nej begge steder, lyder det ifølge The Guardian fra Khans presseafdeling.

    Den 71-årige politiker, der startede karrieren som cricket-spiller, blev i august dømt til tre års fængsel for at have solgt gaver, han modtog i embeds medfør, da han var landets premierminister fra 2018 til 2022. Dommen betød også, at han mistede retten til at stille op til valget i februar.

    Alligevel indsendte Imran Khan sit navn til stemmesedlerne fredag den 30. december. Han forsøgte både at stille op i en valgkreds i Lahore og en i hans hjemby, Mianwali. I afvisningen af hans kandidatur henviste valgudvalget dels til, Khan ikke er stemmeberettiget i Lahore og dels korruptionsdommen fra august.

    Khan, der stadig er meget populær i befolkningen, hævder, at dommen er politisk motiveret og netop har til hensigt af forhindre ham i at stille op til valget. Kort før jul nægtede Pakistans højesteret at omstøde Khans diskvalifikation fra valget.

  • 14:00

    Ny brasiliansk lov er et tilbageskridt for oprindelige folks rettigheder

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    En ny omstridt lov er trådt i kraft i Brasilien, og har mødt kritik for at indskrænke oprindelige folks rettigheder i landet. Loven er kontroversiel, fordi den gør dusinvis af krav på historiske landområder fra oprindelige folk ugyldige. Det skriver The Guardian.

    Lovgivningen fastslår, at oprindelige folk kun kan gøre krav på landområder, som de var i besiddelse af i oktober 1988. Loven betyder eksempelvis at staten kan overtage landarealerne, og loven åbner op for eksempelvis vejbygning, minedrift og landbrugsprojekter på landarealerne.

    Luiz Inácio Lula da Silva, som er landets præsident, nedlagde veto mod flere dele af lovforslaget, men den konservativt dominerede kongres nedstemte hans veto i december. Den endelige lov blev offentliggjort torsdag.

    Kritikere af loven pointerer, at utallige oprindelige folk allerede var blevet fordrevet fra deres forfædres landområder inden 1988. Denne fordrivelse skete især i 1964-1985, hvor der var et militært diktatur i landet. Aktivister har også advaret om, at at loven er et direkte angreb på oprindelige folks rettigheder. En anden del af kritikken handler om, at loven vil få store klimamæssige konsekvenser. En række organisationer, som repræsenterer oprindelige folk har meddelt, at de vil udfordre loven i landets højesteret.

  • 9:08

    Etiopien vil etablere flådebase i Somaliland

    Skrevet af Laurits Holdt

    Etiopien er med sine 120 millioner indbyggere det største land i verden, som ikke har adgang til havet. Den mistede landet i 1991, da Eritrea løsrev sig. Nu har den etiopiske statsminister Abiy Ahmed og Somalilands præsident, Muse Bihi Abdi, underskrevet en aftale – et såkaldt memorandum of understanding – om, at Etiopien skal leje et kystområde i Somaliland. Det skriver Addis Standard.

    Området skal bruges til at etablere en etiopisk flådebase, og Somaliland har til gengæld fået et løfte om, at Etiopien vil anerkende det som et selvstændigt land. Somaliland løsrev sig i 1991 fra Somalia, og har siden da fungeret som sit eget land med parlament, præsident og hvad der ellers hører sig til.

    Men regeringen i Somalia nægter at anerkende løsrivelsen og heller ikke andre lande eller organisationer har anerkendt Somalilands selvstændighed. Hvis Etiopien lever op til sit løfte, bliver det altså det første land, som anerkender Somaliland.

  • 5 måneder siden

  • 17:38

    Danmark skylder 900 millioner: Udenrigsministeriet stadig tavs

    Skrevet af Jesper Heldgaard

    Opdateret: Artiklen er opdateret med svar fra udenrigsministeriet.

    ”De penge, der kom til at mangle i bistand i 2022, vil blive udbetalt i år.”

    Sådan lød den klare melding fra Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg 12. september. Udvalget havde kaldt ministeren i samråd for at få en forklaring på, hvordan det kunne gå til, at Danmarks udviklingsbistand i 2022 for første gang i mere end 40 år ikke nåede 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI).

    På samrådet forklarede Dan Jørgensen, at en uventet stærk vækst i dansk økonomi i 2022 – og dermed i BNI – og et lavere antal flygtninge fra Ukraine end forventet var de væsentligste årsager til, at dansk bistand i 2022 kun nåede op på 0,67 procent af BNI.

    Samtidig beklagede Dan Jørgensen, at det var gået sådan. Han fortalte, hvad regeringen har sat i værk for at undgå samme situation i 2023, og så lovede han altså, at de 901 millioner kroner, der manglede i den danske bistand i 2022 for at nå de 0,7 procent af BNI, ville blive udbetalt i 2023.

    Derfor har Globalnyt siden 13. december forsøgt at få svar fra Udenrigsministeriet, om de manglende millioner er blevet udbetalt eller vil blive det inden udgangen af 2023. Og til hvad?

    Sent torsdag aften oplyste Udenrigsministeriet i et svar, at ”på baggrund af seneste opdaterede skøn for BNI i 2022 vurderes det manglende beløb ift. at have indfriet 0,7-målsætningen at udgøre ca. 871,5 mio. kr.” Altså en mindre nedjustering i forhold til de 901 millioner kroner. Der var derimod ikke svar på, om beløbet er blevet eller vil blive udbetalt inden udgangen af 2023, så vi forfølger sagen i det nye år.

  • 5 måneder siden

  • 15:37

    Sydafrikas eks-præsident går til kamp mod sit gamle parti

    Skrevet af Laurits Holdt

    Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma siger, at han ikke vil stemme på sit gamle parti, African National Congress (ANC), når der i løbet af 2024 skal være valg, og at det vil være forræderi at gøre det. Det skriver Africa News.

    Han vil i stedet stemme på det nye parti Umkhonto we Sizwe (Nationens spyd). Det var navnet på ANC’s væbnede fløj, som kæmpede mod det hvide mindretalsstyre og siden er blevet opløst. Der er dog strid om det nye partis navn, for ANC er ikke indstillet på at lade andre benytte det. Partiet vil angiveligt gå rettens vej, for at stoppe det nye partis brug af det kendte brand.

    Den 81-årige Zuma var præsident i perioden 2007 til begyndelsen af 2018, hvor partiet tvang ham til at trække sig på grund af en række korruptionssager. Sager som senere indirekte kostede ham 15 måneders fængsel, da han nægtede at møde op i retten. Han fastholder, at han ikke har gjort noget ulovligt.

    ANC har haft flertal i parlamentet og siddet på præsidentposten i landet, siden det blev demokratisk i 1994. Men i 2024 kan partiet ifølge meningsmålinger komme under 50 procent af stemmerne. Hovedudfordrerne er partierne Democratic Alliance og Economic Freedom Fighters.

  • 10:11

    IFU investerer 239 millioner i indisk affaldsteknologi

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) investerer 35 millioner dollars (239 millioner kroner) i virksomheden Blue Planet, som arbejder med bæredygtig affaldshåndtering i særligt Indien, men også Sydøstasien og Storbritannien.

    Blue Planet arbejder med bio-minedrift, som er genvinding af nedarvede affaldsdepoter og genbrug af materialer til nyttige ressourcer. Selskabet har blandt andet genvundet over 500 hektar fra gamle affaldsdepoter og behandlet mere end 12 millioner tons affald, hvilket erstatter behovet for nye materialer og dermed reducerer CO2-udledningen.

    Blue Planet planlægger også at etablere et af de største genbrugscentre for såkaldt e-affald i Indien. Selskabets e-affaldsløsninger omfatter en patenteret metode til at genvinde materialer af høj værdi fra elektroniske affaldskomponenter, som traditionelt går tabt på grund af ineffektive, iboende giftige og forældede behandlingsmetoder.

    Ifølge IFU produceres der 62 millioner ton affald i Indien, hvoraf kun 12 ton behandles før bortskaffelse.

    “Da affaldsmængderne forventeligt bliver mere end fordoblet frem til 2030, er der et markant behov for investeringer i innovative teknologier og drift indenfor affaldssektoren. Heldigvis har den udviklet sig gennem de seneste år, understøttet af bedre regulering,” siger Thomas Hougaard, Senior Vice President hos IFU.

  • 9:02

    Cyberangreb slukker for Irans tankstationer

    Skrevet af Laurits Holdt

    En stor del af Irans tankstationer blev mandag sat ud af drift efter et hackerangreb fra en gruppe, der kalder sig Gonjeshke Darande. Det skriver flere internationale medier.

    sin kanal på det sociale medie Telegram skriver gruppen, at den står bag cyberangrebet, og at den har udført det som svar på ”den islamiske republiks og dens proxiers aggressioner i regionen”. Gruppen skriver videre, at den sørgede for, at en vis andel af tankstationerne blev ved med at fungere, og at den på forhånd havde advaret de iranske ambulance- og brandvæsener, så de kunne tanke deres køretøjer op.

    Fra iransk side lyder det, at det er Israel, der står bag gruppen. Og at hackergruppen ikke opererer alene, er iranerne ikke alene om at mene. Efter et tidligere angreb – i juni 2022 – sagde cybereksperten Itay Cohen fra virksomheden Check Point Software til BBC, at gruppens sofistikerede fremgangsmåde tydede på, at en stat står bag eller i hvert fald finansierer den.

    Gonjeshke Darande er persisk og oversættes til rovspurv. Tidligere har den angrebet de iranske jernbaner, elektroniske vejskilte og tankstationernes betalingssystem.

  • 5 måneder siden

  • 16:48

    Egyptens præsident genvinder magten

    Skrevet af Buster Kirchner

    Den egyptiske præsident Abdel al-Sisi har genvundet landets højeste embede med 89,6 procent af stemmerne, meddeler flere medier, herunder Al Jazeera og Reuters.

    Præsidentvalget, der fandt sted fra den 10.-12. december, havde foruden Abdel al-Sisi tre øvrige kandidater: Farid Zahran, Abdel Sanad Yamama og Hazem Omar. Ingen af disse blev dog på forhånd regnet som seriøse udfordrere til den siddende præsident.

    Den mest fremtrædende oppositionspolitiker i Egypten, Ahmed el-Tantawy, var ikke at finde på stemmesedlen. Han opgav nemlig sit kandidatur i oktober og anklagede i den forbindelse embedsmænd og bøller for ulovligt at underminere hans kampagne.

    Flere NGO’er og uafhængige menneskerettighedsorganisationer har kritiseret valgprocessen. Hossam Bahgat, der er talsperson for Det Egyptiske Initiativ for Individuelle Rettigheder (EIPR), mener, at præsident Sisi brugte statsapparatet og efterretningstjenesten til at forhindre en seriøs kandidat i selv at stille op:

    “Der var intet valg,” siger han til Reuters.

    Præsidentvalget blev desuden afviklet i kølvandet på en aldeles tumultarisk periode i Egypten, der befinder sig midt i en økonomisk krise og et konstant alarmberedskab som følge af krigen i Gaza, der grænser op til Sinai-halvøen.

    Ifølge den egyptiske valgkommission var valgdeltagelsen på 66,8 procent, markant højere end ved seneste valg i 2018, hvor blot 41 procent af de stemmeberettigede fandt vej til stemmeboksen.

  • 11:08

    Chilenske vælgere afviser igen ny forfatning

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Godt et år efter første afstemning, har de chilenske vælgere igen nedstemt et udkast til en ny forfatning, der skulle erstatte den forfatning, som blev skrevet under Pinochets diktatur i 1981.

    I 2022 var et overvejende venstreorienteret konvent, der udformede teksten, som i mange medier blev kaldt verdens mest progressive af sin slags med vidtrækkende rettigheder til oprindelige folk. Denne gang er det den konservative del af landets politiske spektrum, der har ført pennen.

    Det konservative forslag adskilte sig fra sin forgænger ved blandt andet at øge de frie markedskræfter, reducere statens rolle og begrænse nogle kvinders rettigheder, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ikke desto mindre stemte 55,8 procent imod den nye forfatning, mens 44,2 procent stemte for. Det er en lille fremgang i forhold til sidste år, hvor 61,9 procent stemte imod.

    De to mislykkede afstemninger viser både den dybe splittelse i det sydamerikanske land og parlamentets manglende evne til at levere den nye forfatning, som blev efterspurgt af vælgerne for fire år siden.

    Læs også: Chiles progressive forfatning står til at falde

  • 5 måneder siden

  • 21:42

    15 milliarder til verdens flygtninge

    Skrevet af Laurits Holdt

    En globalt flygtningetopmøde har indsamlet løfter om godt 15 milliarder kroner til at hjælpe de rekordmange mennesker, der er på flugt i verden. Løfterne kommer fra en blanding af lande, den private sektor, filantropiske organisationer, trosbaserede organisationer og fonde. Det fortæller FNs flygtningeorganisation, UNHCR.

    UNHCR anslår at den skal bruge godt 72 milliarder kroner i 2024.

    Det globale flygtningeforum, Global Refugee Forum, blev afholdt for anden gang og det er meningen, at det skal afholdes hvert fjerde år. Ideen er at samle hele det internationale samfund for at hjælpe verdens flygtninge. Det var 4.200 deltagere fra 168 lande til stede i den schweiziske by Geneve og flere end 10.000 deltog online.

    De lovede midler skal gå til områder som uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet, fredsopbygning, genbosættelse og indsatser mod klimaforandringer.

    Udover de rent økonomiske kom der også løfter om at genbosætte én million mennesker på flugt – altså sikre dem et permanent, nyt hjem – inden 2030.

    Global Refugee Forum skal understøtte de mål, som blev defineret i Global Compact og Refugees, der er et såkaldt framework – en aftale – der skal sikre en mere forudsigelig og ligelig fordeling af ansvaret for verdens flygtninge. Aftalen blev vedtaget af FNs Generalforsamling i 2018.

  • 5 måneder siden

  • 12:39

    Sudan: Afrikanske mæglere rapporterer om positiv dialog

    Skrevet af Buster Kirchner

    Ifølge den otte nationer store afrikanske handelsalliance, Intergovernmental Authority on Development (IGAD), har de stridende parter i Sudan nu forpligtet sig til at gennemføre en våbenhvile og føre en politisk, konfliktnedtrappende dialog. Det skriver Al-Jazeera.

    På et møde i Djibouti har Sudans militærleder, Abdel Fattah al-Burhan, og lederen af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), Mohamed Hamdan Dagalo, aftalt at mødes ansigt til ansigt i løbet af de næste 15 dage. Planen er, at mødet skal bane vej for en række tillidsskabende tiltag mellem de to parter, fortæller en repræsentant fra IGAD efter mødet.

    Siden april, hvor væbnede kampe mellem det sudanske militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) brød ud, er Sudan blevet forvandlet til en krigszone. Hovedstaden Khartoum er i skrivende stund en lovløs spøgelsesby, mens etniske spændinger i Darfur-regionen har forårsaget en bølge af etnisk-motiverede drab.

    Nyheden om et snarligt møde mellem de stridende parter er det mest positive, der længe er kommet ud af Sudan. Tidligere på måneden har både Saudi-Arabien og USA uden held forsøgt at konfliktmægle.  

  • 11:54

    Venezuela og Guyana lover ikke at bruge magt i deres konflikt

    Skrevet af Laurits Holdt

    Naboerne i det nordlige Sydamerika, Venezuela og Guyana, vil afstå fra at bruge magt i deres konflikt om Essequibo-regionen, som Venezuela har truet med at annektere. Løftet kommer fra landenes præsidenter, som har mødtes i den caribiske nation St Vincent og Grenadinerne.

    De to præsidenter, Venezuelas Nicolás Maduro og Guyanas Irfaan Ali, har begge skrevet under på en erklæring, hvor de lover ikke at true med eller bruge magt i konflikten og i stedet fortsætte dialogen. Landene vil nedsætte en fælles kommission med deres udenrigsministre i spidsen, som skal tage sig af alle spørgsmål i sagen, skriver britiske BBC.

    Striden om Essequibo-regionen, som udgør den vestlige totredjedel af det lille Guyana, har historiske rødder. I Venezuela mener man, at regionen rettelig hører til Venezuela, mens man i Guyana holder sig til de fleste landkort, som placerer regionen i Guyana. Uenigheden bunder i, hvordan de europæiske kolonimagter Spanien og Storbritannien tegnede grænserne, før Venezuela og Guyana blev selvstændige stater.

    Konflikten om regionen er blusset op i de seneste år, fordi der i 2015 blev opdaget store olieforekomster i havet ud for regionen – og det land, der kontrollerer Essequibo, også kontrollerer olien. Konflikten spidsede til, da Venezuela 3. december afviklede en folkeafstemning om, hvorvidt Essequibo skulle være en del af Venezuela. Det sagde 95 procent af dem, der deltog i afstemningen, ja til.

  • 5 måneder siden

  • 17:00

    Somalia får eftergivet gæld for 30 milliarder efter store reformer

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Somalia har fået godkendt eftergivelse af gæld for 4,5 milliarder dollars (30 milliarder kroner) af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, skriver VOA.

    Det sker efter, at landet på Afrikas Horn over en årrække har gennemført finansielle reformer under programmet for stærkt forgældede fattige lande (HIPC), der blev lanceret i 1996.

    I en erklæring udtaler IMF og Verdensbanken, at gældseftergivelsen vil give Somalia mulighed for yderligere finansiering til at hjælpe landet med at styrke sin økonomi og reducere fattigdom.

    Somalias udlandsgæld er ifølge erklæringen faldet fra 64 procent af BNP i 2018 til mindre end 6 procent af BNP ved udgangen af ​​2023.

    Den somaliske finansminister kalder det “en kæmpe præstation”, at landet har gjort sig fortjent til gældsefterdrivelsen.

    “Samtidig er det også et stort ansvar, fordi Somalia skal til at stå på egne ben og fastholde de reformgevinster, der er opnået gennem årene og øge mobiliseringen af ​​nationale indtægter,” siger finansminister Bihi Egeh til VOA.

  • 15:14

    Senegalesisk dommer vil have fængslet oppositionsleder på valgkortet

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Byretten i Senegals hovedstad Dakar har torsdag beordret den fængslede oppositionsleder Ousmane Sonko tilbage på valgkortet. En dom der bekræfter resultatet fra en regional domstol i byen Ziguinchor, hvor Sonko er borgmester, skriver France 24.

    Sidste måned var den vestafrikanske nations højesteret ellers uenig i den regionale domstolsafgørelse, men besluttede ikke desto mindre, at Sonkos sag skulle prøves i Dakar.

    Sonko har nu indtil den 26. december til at opnå den nødvendige finansiering og præsentere sit kandidatur til valget i februar, hvor det stadig er usikkert om den nuværende præsident Macky Sall vil forsøge sig med en forfatningsstridig tredje valgperiode.

    Læs også: En tidsindstillet bombe er blevet demonteret i Senegal

    Oppositionslederen blev i juni dømt in absentia for “moralsk korrumpering” af en ung kvinde og idømt to års fængsel. Han kalder retssagen et komplot for at udelukke ham fra præsidentvalget.

  • 9:11

    Klimaforandringer giver mere denguefeber i Caribien

    Skrevet af Laurits Holdt

    Sygdommen denguefeber skaber alvorlige problemer i landene i Caribien. I september meddelte myndighederne i Jamaica eksempelvis, at sygdommen spreder sig hurtigt, og at der på daværende tidspunkt var mere end ti gange så mange tilfælde som i 2022.

    Ifølge mediet Carib Daily News er især Puerto Rico, Trinidad & Tobago og den Dominikanske Republik hårdt ramt. Det mærkes i sundhedssystemet, fordi mange bliver indlagt med sygdommen. Men også turismesektoren – som er en af regionens største indtægtskilder – mærker det, for stigningen i antallet af sygdomstilfælde får mange til at kigge mod andre feriemål, skriver mediet.

    Sygdommen er den mest udbredte myggeoverførte sygdom i verden. Den giver influenzalignende symptomer såsom hovedpine, feber og til tider voldsomme smerter i led og muskler, men kan behandles med almindelige medikamenter. I sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig til en mere alvorlig form, som kan være dødelig.

    Denguefeber spredes af en særlig type af myg, som får bedre og bedre levevilkår i Caribien på grund af klimaforandringerne. Stigende temperaturer gør myggenes ynglesæson længere; tørke får folk til at opbevare vand i tanke, hvor det står stille, hvilket give ynglen gode forhold. Sommeren i år har desuden været ekstra varm og er blevet sluttet af med kraftige regnskyl. Til sammen er det en cocktail som giver flere myg og udvider sygdomssæsonen.

  • 5 måneder siden

  • 15:21

    Argentinas nye regering halverer værdien af pesoen

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Argentinas nye regering med Javier Milei i spidsen har devalueret landets valuta, pesoen, med mere end 50 procent, skriver The Guardian.

    Det er ét blandt en række tiltag, der skal løse landets værste økonomiske krise i årtier. Tiltagene omfatter også nedskæring i energitilskuddet og annullering af udbud af offentlige opgaver.

    Tiltagene er blevet hilst velkommen af ​​Den Internationale Valutafond (IMF). De vil ifølge landets økonomiminister Luis Caputo gøre ondt på den argentinske befolkning på kort sigt, men vil på den lange bane være nødvendige for at reducere landets underskud og bringe den stigende trecifrede inflation ned.

    “Målet er simpelthen at undgå katastrofe og få økonomien tilbage på sporet,” sagde Caputo i en tale. “Der er ikke flere penge.”

    Nyheden er ikke blevet taget vel imod på den argentinske venstrefløj. Den prominente meningsdanner og professor, Juan Grabois, har blandt andet kaldt det “socialt mord”.

    Det sydamerikanske land har en inflationsrate, der nærmer sig 150 procent og to femtedele af befolkningen lever i fattigdom.