1 år siden
-
11:47
Demonstranter stormer svensk Eritrea-festival
Mere end 50 personer er kommet til skade, efter at demonstranter torsdag aften stormede en svensk festival for eritreisk kultur, der skulle afholdes i området Järva tæt på Stockholm. Festivalen, der har været afholdt siden 1990’erne, nåede slet ikke at begynde, før omtrent 1000 demonstranter angreb festivalpladsen og begyndte at rive telte ned og sætte ild til både boder og biler.
Ifølge demonstranterne støtter festivalen det eritreiske regime, mens festivaldeltagerne på den anden side anklagede demonstranterne for at være ”terrorister” fra Etiopien. Ifølge lokalavisen Nyhetsbyrån Järva fortalte tilstedeværende på pladsen, at ”folk fra hele Europa er rejst hertil for at ødelægge festivalen.”
Der har været spændinger mellem forskellige etniske grupperinger i Eritrea og Etiopien i årtier, og særligt efter de to års borgerkrig i Etiopien, der sluttede med en våbenhvile i november sidste år.
I en skriftlig kommentar udtaler den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, at ”det ikke er rimeligt, at Sverige trækkes ind i andre landes indenrigskonflikter på denne måde.”
Konflikten på det afrikanske horn er en af de 10 konflikter, Globalnyt holder øje med 2023.
1 år siden
-
14:21
Thailandsk valgvinder udelukket fra regeringsdannelse
Det er snart tre måneder siden, Thailand gik til stemmeurnerne og gav valgsejren til det progressive parti Move Forward, men landet har stadig ikke fået en ny regering. Thailands senat, der er udpeget af den tidligere militærregering, har nemlig afvist at godkende partileder Pita Limjaroenrat som landets nye premierminister.
Nu er Move Forward blevet helt udelukket fra regeringsforhandlingerne, der ledes af det næststørste parti, Pheu Thai. Ifølge Pheu Thais partileder, Chonlanan Srikaew, skyldes det Move Forwards kritiske holdning til det thailandske monarki.
Monarkiet har stor betydning i Thailand, og ifølge AP har flere senatorer sagt, at Move Forwards forslag om at afskaffe loven mod fornærmelse af kongehuset er den direkte årsag til, at de ikke vil godkende Pita Limjaroenrat.
Pheu Thai vil i stedet udnævne den 60-årige ejendomsmatador Srettha Thavisin til Thailands nye premierminister. Samtidig forsøger Move Forward at afskaffe senatets ret til at afvise kandidater til premierministerposten.
Move Forward er især populær blandt de unge, og afvisningen af Pita Limjaroenrat har foranlediget adskillige protester fra partiets støtter.
-
10:40
Kina vil indføre to timers begrænsning for børns mobilbrug
Kinas cyberspace administration (CAC) har fremlagt et lovforslag, der ville begrænse smartphonebrug for personer under 18 år, skriver Quartz.
Den foreslåede lov indebærer oprettelsen af en indstilling for mindreårige (minor mode) på alle smartphones, der vil begrænse, hvornår og hvor meget børn kan få adgang til internettet.
Det vil helt konkret betyde et forbud af al smartphonebrug for børn mellem klokken 22 og 06, samt en begrænsning af skærmtiden tilpasset de forskellige aldersgrupper. Børn under otte år vil være begrænset til 40 minutters skærmtid om dagen, børn mellem otte og 16 år ville være begrænset til en time, og teenagere mellem 16 og 18 vil få tildelt to timer.
CAC præciserer, at der vil blive givet dispensation for uddannelsesformål og nødsituationer. Loven vil åbne for offentlig høring, inden den bliver stemt om af det kinesiske kommunistparti (KKP).
Det er seneste skridt fra den kinesiske stat for at begrænse unge menneskers internetbrug, da omkring 24 millioner unge kinesere lider af internetafhængighed. I 2021 forbød staten unge under 18 år at spille computerspil mere end tre timer om ugen.
-
10:29
Mexicansk delstat forbyder musikere at synge live om kvindehad
Når musikere i fremtiden skal optræde på spillesteder i den mexicanske delstat Chihuahua, må de ikke synge sange med kvindehadske tekster. Det har de lokale politikere besluttet på grund af den høje andel af vold mod kvinder, skriver The Guardian.
Hvis musikerne alligevel synger sange, som anses for at fremme vold mod kvinder, risikerer de en bøde på op til 470.000 danske kroner. Pengene vil herefter blive doneret til kommunale kvindeprogrammer og krisecentre for kvinder, som har været udsat for vold i hjemmet.
Den nye lovgivning vil derfor komme til at få konsekvenser for flere af Mexicos store kunstnere. Blandt andre den mest streamede mexicanske musiker, rapperen Peso Pluma, da nogle af hans tekster anses for netop at være kvindehadske.
Blandt de lokale politikere har lovgivningen også mødt modstand. Til et mexicansk medie fortæller politikeren Francisco Sánchez, at han er imod forbuddet, da han mener, den truer ens friheden og retten til at ytre sig.
1 år siden
-
13:48
IFU investerer 200 millioner i bæredygtig energi til Mexico
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har på vegne af Verdensmålsfonden investeret 30 millioner amerikanske dollars, eller godt 200 millioner kroner, i virksomheden Bright, som opstiller solceller i Mexico. Pengene skal hjælpe Bright, der allerede har installeret solenergi til 4.700 kunder, til at vokse yderligere.
“Bright er en meget professionel virksomhed, og vi er overbeviste om, at teamet er i stand til at tilbyde høj kvalitet og solenergiløsninger til en overkommelig pris til boligejere og virksomheder og dermed understøtte den grønne omstilling i Mexico,” siger Thomas Hougaard, der er chef for IFU’s afdeling for Green Energy & Infrastructure, i en pressemeddelelse.
Til sidste års klimatopmøde lovede Mexico at fordoble mængden af bæredygtig energi i landet inden 2030, hvoraf 40 ud af i alt 60 gigawatt skal komme fra vind- og solenergi.
Verdensmålsfonden er baseret på kapitalindskud fra danske pensionsselskaber og private investorer, og alle fondens investeringer skal både levere afkast og hjælpe med at realisere FN’s Verdensmål.
-
13:47
Beijing ramt af det værste regnvejr i 140 år
Borgerne i Kinas hovedstad, Beijing, har i de seneste dage oplevet den værste regn i 140 år. Siden Kinas meteorologiske institut begyndte at måle nedbør, har de aldrig målt så store mængder, skriver The Guardian.
Det sker samtidig med, at Kina nægter at have bremset klimaforhandlinger ved det netop overstået G20-møde i Indien.
Her skulle verdens 20 største økonomier mødes og blive enige om en tidsplan for udfasning af fossile brændsler som olie, gas og kul. Men det lykkedes ikke ministrene at blive enige.
Det skyldes blandt andet, at landene ikke kunne blive enige om en planlagt tredobling af vedvarende energikapacitet inden 2030. Et punkt på dagsordenen, som netop Kina er imod.
-
11:00
Senegals regering fængsler oppositionsleder og opløser hans parti
Den senegalesiske regering har tvangsopløst et af landets største oppositionspartier og anklager dets populære leder, Ousmane Sonko, for at opfordre til oprør. Samtidig begrænsede regeringen borgernes adgang til internettet landet over, skriver AP.
Sonko er især populær blandt den senegalesiske ungdom, som han i juni blev dømt for at ”korrumpere”. Det ledte til protester, der kostede mindst 16 mennesker livet.
Senegal, der ellers er blevet betragtet som et af de mere stabile demokratier i Afrika, har været præget af spekulationer om, at den nuværende præsident, Macky Sall, ville forsøge at genopstille til næste års præsidentvalg, selvom han har siddet de maksimale to perioder. Det annoncerede han ellers i juli, at han ikke ville.
Læs også: En tidsindstillet bombe er blevet demonteret i Senegal
Sonkos oppositionsparti beskylder Sall for at ville holde fast i magten, mens tidligere premierminister Aminata Touré kalder beslutningen om at opløse oppositionspartiet for et ”uhørt tilbageslag” for det senegalesiske demokrati.
-
7:00
I dag har vi opbrugt jordens ressourcer for i år
I dag, 2. august, har verden opbrugt vores årlige andel af naturens ressourcer. Det viser den årlige beregning fra tænketanken Global Footprint Network.
Det betyder, at vi på globalt plan fra og med i dag bruger flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Mennesker fisker altså flere fisk og fælder flere træer, end jorden har til rådighed.
Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug.
Men ifølge Verdensnaturfonden vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år, hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO2-udledning med 43 procent i 2030 sammenlignet med 2010.
”Vores fortsatte overforbrug rydder verdens have og skove for liv, hvilket leder til hedebølger, skovbrande, tørke og oversvømmelser. Det sætter verdens fødevareproduktion i fare. Tænk bare på oversvømmelserne i Pakistan eller sommerens hedebølge i Sydeuropa, der er hele Europas madkammer,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Danmark er ifølge Global Footprint Network blandt verdens allerstørste forbrugere af klodens ressourcer i forhold til befolkningens størrelse. Således ramte vi allerede vores nationale Earth Overshoot Day 28. marts.
1 år siden
-
15:00
Røde Kors advarer om humanitær krise i Nagorno-Karabakh
Røde Kors advarer om, at en humanitær krise er undervejs i Nagorno-Karabakh-regionen, hvor aserbajdsjanske soldater har blokeret adgangen til området gennem den såkaldte Latjin-korridor, der er den eneste vej ind i regionen fra Armenien.
Ifølge Røde Kors mangler indbyggerne, der primært er kristne armeniere, adgang til livsvigtig medicin, ligesom mange madvarer heller ikke er tilgængelige længere. Derfor opfordrer nødhjælpsorganisationen Aserbajdsjan og Armenien til at opnå en ”humanitær konsensus”, så civilbefolkningen kan få hjælp.
Aserbajdsjan og Armenien har ligget i strid om Nagorno-Karabakh i flere årtier, men konflikten blussede for alvor op i september 2020, hvor Aserbajdsjan forsøgte at indtage regionen. En våbenhvile kom i stand med Rusland som mægler, men med Rusland optaget af krigen i Ukraine er konflikten forværret.
Den armenske udenrigsminister, Vahan Kostanyan, har bedt den internationale verden om at lægge pres på det aserbajdsjanske styre for at ophæve blokaden.
”Vi har hørt erklæringer fra flere af vores kolleger, men det er ikke nok,” siger han ifølge nyhedsbureauet AP.
-
14:04
Koranafbrændinger får regeringen til at aktivere kriseberedskab
For at sikre tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de internationale reaktioner på den seneste tids koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark, har regeringen aktiveret Udenrigsministeriets krisestab og den internationale operative stab. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Udenrigsministeriets krisestab er et tiltag, som udløber af Kabuls fald i august 2021 og er finansieret af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik og den efterfølgende aftale om styrket diplomati fra marts 2022. Det betyder i praksis, at der er indkaldt flere medarbejdere på arbejde. Det stående kriseberedskab består af fire vagthold, som på skift står klar døgnet rundt til at møde ind i Udenrigsministeriet med to timers varsel.
Derudover varetager Den Internationale Operative Stab (IOS) den overordnede koordinerende funktion ved en større hændelse i udlandet af relevans for Danmark.
I alt 15 regeringer har udsendt officielle erklæringer med fordømmelse af Danmark. Og mandag mødtes 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC) til et Zoom-møde om nye tiltag mod Danmark og Sverige som reaktion på koranafbrændingerne. I en efterfølgende pressemeddelse skriver OIC, at de muslimske lande fordømmer regeringerne i Danmark og Sverige for ikke at have stoppet afbrændingerne, og opfordrer dem til at indføre lovgivning, som kriminaliserer afbrændingerne.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har den seneste uge haft samtaler med udenrigsministrene fra blandt andet Iran, Irak og Tyrkiet samt formanden for OIC. Og for to dage siden meddelte ministeren så, at regeringen vil afsøge de juriske muligheder for at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
1 år siden
-
16:40
Fransk ambassade i Niger angrebet af demonstranter
Tusindvis af mennesker, der bakker op om kuppet i Niger, marcherede søndag gennem hovedstaden Niameys gader. Demonstranterne fordømte Frankrig, landets tidligere kolonimagt, viftede med russiske flag og satte en dør ved den franske ambassade i brand, før hæren brød folkemængden op.
Demonstranterne er forargede over Frankrigs politiske indflydelse i landet, og Rusland ses af nogle som et stærkt alternativ. Der er ingen beviser for russisk involvering i demonstrationerne, men nogle af demonstranterne bar russiske flag og skilte med teksten “Ned med Frankrig”.
Den russiske lejesoldatergruppe Wagner opererer i nabolandet Mali, og Rusland har under Putin udvidet sin indflydelse i Vestafrika. Den nye militærjuntas ledere har ikke udtalt sig, om de har tænkt sig at skifte alliancepartner til Moskva eller om de vil holde sig til Nigers vestlige partnere.
Militærkuppet, som midlertidigt har afsat den vestligt støttede præsident Mohammed Bazoum, begyndte onsdag at udfolde sig og er efterfølgende blevet fordømt af en lang række lande og organisationer som Frankrig, USA, Storbritannien, EU, FN og det vestafrikanske fællesskab ECOWAS
-
15:10
Selvmordsbomber dræber mindst 44 ved demonstration i Pakistan
Søndag dræbte en selvmordsbomber mindst 44 mennesker under en politisk demonstration for det konservative parti Jamiat Ulema-e-Islam (JUI-F) i det nordvestlige Pakistan, der grænser op til Afghanistan. Yderligere næsten 200 mennesker er blevet såret i angrebet.
Bajur-distriktet nær den afghanske grænse var en højborg for det pakistanske Taliban, som var en nær allieret af Afghanistans Taliban-regering, inden den pakistanske hær drev dem ud af området.
Det pakistanske politi udtaler ifølge The Guardian, at eksplosionen blev udført af en selvmordsbomber, der detonerede sin sprængstofvest tæt på scenen, hvor flere af partiets ledere sad.
Ifølge politiet tyder indledende undersøgelser på, at Islamisk Stat (IS), som opererer i Afghanistan og bekæmper det afghanske Taliban, kunne stå bag angrebet. Ingen gruppe har påtaget sig ansvaret.
Mere end 500 JUI-F-tilhængere var samlet i en hal nær et marked, da eksplosionerne skete. Demonstrationen blev afholdt forud for det pakistanske valg, der ventes afholdt senere i år.
1 år siden
-
8:39
Iran er blevet optaget i Shanghai Cooperation Organisation
Iran blev tirsdag budt velkommen som det niende medlem af den politiske samarbejdsorganisation Shanghai Cooperation Organisation, SCO, skriver Singaporeavisen The Straits Times. Organisationen består af Indien, Kina, Rusland, Pakistan, Kazakhstan, Uzbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan og nu altså også Iran.
Formålet med SCO er at styrke den gensidige tillid og de gode naborelationer mellem landene samt at styrke samarbejdet indenfor blandt andet politik, handel, økonomi, videnskab og kultur.
SCO er præget af en del spændinger mellem flere af medlemmerne. For eksempel har Indien og Pakistan opmarcheret store militærstyrker overfor hinanden i og omkring Kashmir, og Kina og Indien kan ikke blive enige om den præcise grænsedragning mellem landene, hvilket har ført til flere sammenstød. I efteråret 2022 blev flere end 100 mennesker dræbt, da styrker fra Kirgisistan og Tadsjikistan kæmpede langs deres fælles grænse.
SCO blev stiftet af Kina, Rusland og de fire centralasiatiske stater i 2001. I 2017 sluttede Indien og Pakistan sig til. Afghanistan, Belarus og Mongoliet har observatørstatus mens Aserbajdsjan, Armenien, Combodja, Nepal, Tyrkiet og Sri Lanka er såkaldte dialog-partnere.
1 år siden
-
14:26
Taliban beordrer alle skønhedssaloner i Afghanistan lukket
Taliban-administrationen har endnu engang valgt at indskrænke adgangen til offentlige steder for afghanske kvinder. Denne gang gælder det alle landets skønhedssaloner, der kræves lukket inden for en måned af det såkaldte moralministerie, skriver The Guardian.
Udenlandske regeringer og flere FN-organisationer har fordømt de voksende restriktioner for kvinder, siden Taleban vendte tilbage til magten i 2021.
Sidste år lukkede myndighederne de fleste pigeskoler, udelukkede kvinder fra universitetet og forhindrede kvindelige afghanere at arbejde i ngo’er. Mange offentlige steder, herunder badehuse, fitnesscentre og parker, er blevet lukket for kvinder.
Skønhedssalonerne dukkede op i Kabul og andre afghanske byer i månederne efter, at Taliban blev drevet fra magten i slutningen af 2001.
Der meldes dog også om bedre sikkerhed i Afghanistan end længe. For eksempel skrev den danske organisation dette forsigtigt optimistiske indlæg, hvor de blandt andet beskriver hvordan man også ser kvindelige ansatte i fx Kabuls lufthavn.
-
11:06
Tyrkiet og Egypten genoptager diplomatiske bånd efter ti år
Tyrkiet og Egypten annoncerede tirsdag en fuld normalisering af de diplomatiske forbindelser, skriver det amerikansk-baserede Mellemøsten-medie Al-Monitor.
Dermed afslutter de to lande næsten et årti med diplomatisk nedfrysning efter kuppet i 2013, der afsatte Egyptens afdøde præsident Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fremstod som en af de store internationale støtter af.
I hver sin erklæring, der landede i pressen på samme tid, meddelte Tykriet og Egypten, at de har besluttet at genindsætte deres ambassadører i henholdsvis Ankara og Cairo.
Tyrkiets nye udenrigsminister, Hakan Fidan, talte ved et fælles pressemøde med sin jordanske kollega Ayman Safadi, og sagde, at Tyrkiet og Egypten var to magtfulde lande i regionen, og at de ikke har den “luksus at holde sig adskilt” fra hinanden.
“Vi har nu passeret en vigtig fase i vores bestræbelser mod normalisering. Fra nu af vil vores forbindelser fortsætte med at udvikle sig hurtigt på politiske, økonomiske og andre områder,” sagde han.
Det er ikke mere end et år siden, Tyrkiet også genoptog sine dimplomatiske forbindelser til Israel
-
9:25
12 dræbt i israelsk angreb på flygtningelejr
Israels to dage lange angreb på flygtningelejren i den palæstinensiske by Jenin har kostet 12 mennesker livet, herunder ifølge FN tre børn. 140 menes at være blevet såret. Dertil kommer, at infrastrukturen er blevet delvist ødelagt, så de fleste af indbyggerne ifølge FN nu ikke har adgang til rent vand og elektricitet.
Lejren er et tæt bebygget byområde, som ligger inde i Jenin i den nordlige del af Vestbredden, som er besat af Israel. Der bor omkring 14.000 mennesker i lejren, som blev etableret i begyndelsen af 1950’erne, for at huse palæstinensere fordrevet af israelske styrker i 1948-49.
Det israelske militær angreb mandag og tirsdag med kamphelikoptere, tanks, pansrede bulldozere og omkring 1.000 specialtropper, skriver Al-Jazeera. Flere medier beskriver angrebet som det største i 20 år fra israelsk side. De palæstinensiske myndigheder betegner det som en krigserklæring fra israelsk side.
Israel betegner selv angrebet som en aktion rettet mod terrorister, som er en fællesbetegnelse for de grupper og personer, som kæmper mod den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. Ifølge Israel er der alene i år kommet flere end 50 angreb fra flygtningelejren i Jenin.
2023 har været et blodigt år i de israelskbesatte områder. Ifølge FNs kontor for koordinering af nødhjælp var der til og med 12. juni blevet dræbt 114 mennesker på Vestbredden og 31 i Gaza. Herunder mindst 21 børn. Hertil kommer så de 12 dræbte i Jenin.
1 år siden
-
14:58
Dansk-østafrikansk universitetssamarbejde forlænges
Siden 2011 har danske universiteter samarbejdet med universiteter i Østafrika under programmet Building Stronger Universities, som er finansieret af Danida. Programmet er netop blevet forlænget med en fjerde periode, som skal køre i fem år. Det skriver Danida Fellowship Centre, som koordinerer samarbejdet.
Der er tre overordnede mål med samarbejdet, som handler om at styrke de medvirkende universiteter i Østafrika:
- De skal have styrket deres forskningsbaserede undervisning og forskningskapacitet i det hele taget.
- De skal have hjælp til at formidle deres forskning til gavn for samfundet.
- De skal have styrket de administrative strukturer i forhold til forskning, herunder forvaltning af forskningsmidler.
Tre universiteter i Østafrika medvirker i programmet: Gulu University i Uganda, University of Hargeisa i Somaliland og State University of Zanzibar i Tanzania.
Fra dansk side medvirker Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddanske Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
-
10:12
Første danske genopbygningspakke til Ukraine
Siden Rusland forsøgte at invadere Ukraine i februar 2022 og den efterfølgende krig har Danmark i flere omgange givet større hjælpepakker til Ukraine i form af humanitær og militær bistand. Nu kommer den første hjælpepakke til genopbygning af landet – selv om krigen stadig raser.
Hjælpepakken, Ukrainefondens genopbygningspakke I, består af 615 millioner kroner, som skal bruges til genopbygning af skoler, hospitaler og klinikker, beskyttelsesrum og vand-, varme- og energiforsyningen.
Støtten skal især gå til byen Mykolaiv ved Sortehavet og regionen omkring, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for at genopbygge.
Formålet med hjælpepakken er at gøre tilværelsen mere tålelig for de ukrainere, der er blevet i landet under krigen, og samtidigt skabe mulighed for, at de mange fordrevne kan vende tilbage til deres hjem.
1 år siden
-
15:12
Mulige krigsforbrydelser fra Myanmars militærstyre
Når militærestyret i Myanmar forhindrer humanitær hjælp i at nå frem til visse dele af landet, kan det være en krigsforbrydelse. Sådan lyder det fra Ravina Shamdasani, der er talsperson for FN’s kontor for menneskerettigheder (OHCHR) ifølge FN’s egen nyhedsside.
Dele af Myanmar befinder sig i borgerkrig, hvor en række oprørsbevægelser kæmper mod centralmagten. Dertil kommer en oprørsbevægelse, som voksede ud af utilfredsheden med militærets kup i februar 2021. Landets militær har gentagne gange ageret særdeles voldsomt overfor landets egen befolkning og har blandt andet fordrevet omkring 800.000 medlemmer af den muslimske rohingya-befolkning til nabolandet Bangladesh.
FN anslår at 17,6 millioner af landets indbyggere – omkring en tredjedel af befolkningen – har behov for humanitær hjælp.
Ifølge lederen af OCHCR’s afdeling for Myanmar har militærstyret opstillet forhindringer for den humanitære bistand i forbindelse med den tropiske storm Mocha, der ramte landet midt i juni.
Dertil kommer, at militæret regelmæssigt afbrænder fødevarerlagre, marker og depoter for såsæd samt ødelægger sundhedsfaciliteter og angriber sundhedspersonale.
-
14:46
Etiopien vil være med i BRIKS
Den etiopiske regering har sendt en officiel ansøgning om optagelse i sammenslutningen af store, ikke-vestlige lande, skriver kenyanske The East African. Sammenslutningen består i dag af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Etiopien har med 120 millioner mennesker Afrikas næststørste befolkning – den største er Nigerias – og er en af verdensdelens hurtigst voksende økonomier.
Landet er langt fra det eneste, som har vist interesse for at BRIKS. Også Egypten, Algeriet og Bangladesh har søgt om optagelse. Tidligere har Argentina, Iran, Indonesien, Saudi-Arabien og Tyrkiet udtrykt interesse, skriver avisen.
I alt har 19 lande udvist interesse for at blive en del af sammenslutningen, lyder det fra Sydafrika, som er vært for et topmøde for BRIKS-landene i august.
-
12:06
FN afslutter fredsbevarende mission i Mali efter krav
FN’s Sikkerhedsråd afslutter den fredsbevarende mission i Mali, efter at den regerende militærjunta i juni krævede en øjeblikkelig tilbagetrækning af den internationale styrke, der i 2012 blev indsat for at stabilisere landet efter Tuareg-oprøret i 2012.
Afslutningen på operationen, kendt som MINUSMA, følger mange års spændinger og regeringsrestriktioner, der har hæmmet fredsbevarende luft- og jordoperationer, siden Mali slog sig sammen med Ruslands Wagner-lejesoldatergruppe i 2021, skriver Al-Jazeera.
De 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd vedtog fredag en fransk udarbejdet resolution, der påbyder missionen at begynde “afslutningen af dens operationer, overdragelsen af dens opgaver samt en velordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning af dets styrker, med det formål at afslutte denne proces inden den 31. december 2023”.
Læs også: Mali-oprørere advarer FN mod at trække fredsbevarende styrker ud
Eksperter frygter, at sikkerhedssituationen kan forværres, når missionen afsluttes, og efterlader Malis svage hær alene med omkring 1.000 Wagner-krigere til at bekæmpe oprørsgrupper, der kontrollerer dele af landet.
1 år siden
-
16:45
Nederlandenes konge undskylder for historisk rolle i slaveriet
Den nederlandske kong Willem-Alexander undskyldte lørdag for landets historiske engagement i slaveriet og de konsekvenser, det stadig har i dag.
Kongen talte ved en ceremoni i anledning af 160-året for den juridiske afskaffelse af slaveriet i Nederlandene, herunder dets tidligere kolonier i Caribien.
“På denne dag, hvor vi mindes den nederlandske slaverihistorie, beder jeg om tilgivelse for denne forbrydelse mod menneskeheden,” sagde han ifølge Reuters, og vedkendte sig, at racisme fortsat er et problem i landet.
Nederlandene har tjent store penge på deres gamle kolonier, hvoraf nogle af de vigtigste var det nuværende Indonesien, Sydafrika og Sri Lanka.
Læs også: Nederlandene indrømmer: Kongehus tjente milliarder på kolonier
I en rapport kom det for nyligt frem, at det nederlandske kongehus, huset Orange-Nassau, i perioden 1675-1770 tjente tre millioner gylden (datidens valuta) på kolonihandlen. Det svarer i nutidens priser til godt fire milliarder kroner.
-
10:00
Domstol udelukker Bolsonaro fra politik frem til 2030
Så fik Jair Bolsonaro sin straf. Den tidligere brasilianske præsidenter er blevet forbudt at stille op til embedet i de næste otte år for at have misbrugt sine beføjelser og viderebragt “umoralske” og “rystende løgne” under sidste års meget omdiskuterede valg, skriver The Guardian.
Fem af valgdomstols syv dommere stemte for at forbyde Bolsonaro at genopstille. To stemte imod. Dommen er primært baseret på et kontroversielt møde, hvor Bolsonaros indkaldte udenlandske ambassadører til sin officielle bolig 11 uger før valgets første runde.
På mødet fremsatte Bolsonaro udokumenterede påstande mod Brasiliens elektroniske stemmesystem. Et træk der sidenhen blev stemplet som politisk motiveret desinformation af en højesteretsdommer. Bolsonaros advokat hævdede, at den daværende præsident blot forsøgt at “forbedre” Brasiliens stemmesystem.
Dommen betyder, at Bolsonaro, der tabte sidste års valg til sin venstreorienterede rival Luiz Inácio Lula da Silva, først vil være i stand til at søge et valgt embede igen i 2030, hvor han vil være 75 år gammel.
1 år siden
-
12:36
Cambodjas leder har fået lukket sin Facebook efter strid med Meta
Den normalt meget aktive Facebook-profil for premierminister Hun Sen fra Cambodja ser ud til at være blevet slettet fredag. Det sker dagen efter en anbefaling fra Facebooks tilsynsråd – der hvor den tidligere danske statsminister Helle Thorning Schmidt er medlem – om at suspendere Hun Sen fra platformen for at true politiske modstandere med vold. Det skriver The New York Times.
Facebooks moderselskab, Meta, har lagt sig ud med en af Asiens længst regerende autokrater. 70-årige Hun Sen har regeret Cambodja siden 1985 og har bevaret magten blandt andet ved at lukke munden på sine kritikere. Og så er han er en trofast allieret med Kina, et land.
Prøver man at klikke sig ind på Hun Sens Facebook-profil, som har omkring 14 millioner følgere, får man beskeden “Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.”
Det står dog ikke umiddelbart klart, om Meta har suspenderet kontoen, eller om Hun Sen selv har slettet den, som han havde lovet at gøre i et indlæg sent torsdag på det sociale medie Telegram, hvor han har en betydeligt mindre følgeskare.
-
11:07
Nyt FN-organ skal undersøge skæbnen for forsvundne syrere
FN’s Generalforsamling har torsdag besluttet at oprette et uafhængigt organ, der skal undersøge, hvad der er sket med mere end 130.000 mennesker, der er savnet efter konflikten i Syrien.Resolutionen blev vedtaget med 83 mod 11 stemmer. 62 lande undlod at stemme, skriver FN på sin hjemmeside.
Rusland, Kina, Nordkorea og Iran var blandt de lande, der stemte imod forslaget. Det samme gjorde Syrien, der allerede har meldt ud, at man ikke vil samarbejde med det nye organ.
“I over et årti har familier fra alle dele af Syrien forsøgt at finde ud af, hvad der skete med deres kære, mens de står over for økonomisk usikkerhed og dybe traumer i processen,” udtaler en repræsentant fra Luxemborg, der fremlagde teksten.
Oprøret i Syrien, der udviklede sig til en borgerkrig og stadig verserende væbnet konflikt, er på sit 13. år. Det har kostet næsten en halv million mennesker livet og drevet omkring halvdelen af Syriens befolkning – som før krigen var 23 millioner – på flugt. I 2021 anslog FN, at over 130.000 syrere var savnet som følge af konflikten.
1 år siden
-
14:40
Midlertidig kendelse giver lov til homovielser i Nepal
LGBTQ+-rettighedsaktivister og -par i Nepal fejrede torsdag en midlertidig kendelse udstedt af højesteret, der for første gang i landets historie muliggør registrering af ægteskaber mellem mennesker af samme køn. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Kendelsen tillader desuden midlertidig registrering af ægteskaber mellem “ikke-traditionelle par”.
Beslutningen markerer et stort fremskridt for aktivister og organisationer, der længe har forsøgt at ændre loven på området.
“På det personlige plan er det en kæmpe sejr for dem, der bor sammen. I praksis kan de registrere deres ægteskab, og deres rettigheder kan udøves med det samme,” sagde Sunil Babu Pant, som var Nepals første udtalte homoseksuelle parlamentariker og i dag førende LGBTQ+-rettighedsaktivist i landet.
Nepal har i det hele taget undergået store ændringer siden 2007. Folk, der ikke identificerer sig som kvinder eller mænd, er nu i stand til at vælge et “tredje køn” på deres pas og andre offentlige dokumenter. Den nye forfatning siger også eksplicit, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
-
9:08
Ekstrem varme koster mere end 100 mennesker livet i Mexico
Siden marts er mindst 112 personer døde på grund af høje temperaturer i Mexico. Det skriver CNN, som citerer landets sundhedsmyndigheder.
I den seneste tid og især i seneste to uger har temperaturen været usædvanlig høj og er mange steder målt til 45 grader. Det betyder, at hidtidige varmerekorder flere steder er blevet oversteget.
Varmen skyldes en såkaldt varmekuppel, som for tiden ligger over Mexico og det sydlige USA.
En varmekuppel opstår ved at cirkulerende højtryk i atmosfæren fastholder varme i en boble eller kuppel over et givent område.
Ifølge den amerikanske National Ocean Service skyldes varmekupler hovedsagligt stigende havtemperaturer i den vestlige del af Stillehavet i forhold til den østlige del i løbet af den forudgående vinter. Varmeforskellen skaber varm luft over den vestlige, varme del, som om sommeren bevæger sig ind over land.
-
7:19
Ny lov gør sydkoreanerne yngre
Indbyggerne i Sydkorea blev onsdag et år eller to yngre, fordi landet har ændret måden man opgør personers alder på, skriver BBC.
Nu bliver man født som 0-årig og fylder 1 år på den samme dag året efter og så videre. Samme system, som man bruger i Danmark og i de fleste andre lande.
Den nye lov gør op med to gamle systemer til at opgøre alder. Det ene foreskrev, at en person fødes som 1-årig, fordi tiden i livmoderen tælles som det første år. I det andet system fylder alle år 1. januar og ikke på fødselsdagen.
Med de gamle systemer vil en person, der bliver født 31. december være 1 år ved fødslen og fylde 2 år 1. januar. Efter to dage vil babyen altså være to år. Det har blandt andet forårsaget skævheder i forhold til, hvornår man har ret til pension.
De traditionelle systemer har også været brugt i andre østasiatiske lande, men de fleste har droppet dem. Det gælder for eksempel Japan og Nordkorea og Japan, som indførte det mere gængse system i henholdsvis 1950 og 1980.
1 år siden
-
14:07
ActionAid: Dagligvarepriser fortsætter himmelflugt i sårbare samfund
Udgifterne til mad, brændstof og gødning i nogle af verdens mest sårbare samfund fortsætter på kriseniveauer trods FN-meldinger om det modsatte. Det viser ny undersøgelse fra den internationale humanitære organisation ActionAid, der har interviewet mere end 1.000 mennesker, der bor i lokalsamfund i 14 lande i Afrika, Asien og Caribien.
Undersøgelsen viser, at priserne på pasta og gødning steg med mere end 115 procent i løbet af den overvågede periode, mens omkostningerne til benzin og menstruationsindlæg steg med 80 procent eller mere, hvilket fører til stigende børneægteskabsrater og forværret mental sundhed.
“Denne banebrydende forskning viser, at siden krigens begyndelse i Ukraine har de mest sårbare mennesker rundt omkring i verden båret hovedparten af de byrden for skyhøje priser på mad, brændstof og gødning, hvor kvinder og piger er hårdest ramt. De er uforholdsmæssigt meget ramt af flere kriser, der påvirker deres ernæring, uddannelse, deres ret til at leve frit fra børneægteskab og deres mentale sundhed og velvære,” siger Alberta Guerra, Global Policy Analyst for ActionAid.
Dette til trods for, at FN’s fødevare- og landbrugsorganisations seneste fødevareprisindeks viser et fald på 11,7 procent i de globale priser siden februar 2022.
Zimbabwe er ifølge ActionAids analyse særligt hårdt ramt. Her fortæller folk i nogle distrikter om benzinpriser, der er steget med mere end 900 procent, pastapriserne med op til 750 procent, og gødningsomkostningerne med mere end 700 procent.
1 år siden
-
21:05
Sierra Leones præsident genvinder magten i anfægtet valg
Lørdag gik befolkningen i Sierra Leone til valg, og nu er der ifølge den nationale valgkommission fundet en vinder, nemlig den siddende præsident, Julius Maada Bio, skriver nyhedsbureauet AP.
Bio fik ifølge valgkommissionen 56,17 procent af de afgivne stemmer og har altså sikret sig et snævert flertal allerede i første runde. Den vigtigste oppositionskandidat Samura Kamara fik 41,16 procent af stemmerne og han anfægtede straks resultatet blandt andet på Twitter.
“Det er et frontalangreb på vores begyndende demokrati. Disse resultater er IKKE troværdige, og jeg afviser kategorisk det resultat, som valgkommissionen har annonceret,” tweetede Kamara kort efter offentliggørelsen af resultatet.
Ved valget i 2018 besejrede Bio også Kamara blandt andet på et løfte om at stoppe den voldsomme korruption. Bio har investeret i uddannelse og har ifølge analytikere også taget skridt mod at bekæmpe korruption. I begyndelsen af 2023 underskrev han en skelsættende lov om kvinders rettigheder.
Læs også: Sierra Leone vil bruge 22 procent af statsbudgettet på uddannelse
Men den svage økonomi har også samlet store demonstrationer på gaden mod den udbredte fattigdom. Næsten 60 procent af Sierra Leones godt syv millioner mennesker lever i fattigdom, og ungdomsarbejdsløsheden er en af de højeste i Vestafrika.
