9 måneder siden
-
16:16
Chef i afrikansk udviklingsbank: Stop med at låne for naturressourcer
“De er simpelthen dårlige.”
Så kontant er udmeldingen fra direktør i Den Afrikanske Udviklingsbank, Akinwumi Adesina, om de kontroversielle lån, der sender afrikanske naturressourcer til udenlandske nationer og udenlandske penge den anden vej. Særligt Kina har udstedt mange af den type lån og på den måde fået kontrol med for eksempel miner i Den Demokratiske Republik Congo, skriver nyhedsbureauet AP.
Problemet med lånene er ifølge Adesina, at det er meget svært at prissætte naturressourcerne ordentligt, og det kan blive en dyr affære for de afrikanske lande, der indgår lånene. Bankdirektøren kritiserer også praksissen, fordi lånene ofte bliver indgået i en ulige magtbalance, hvor økonomisk trængte lande ofrer deres langsigtede økonomi for en hurtigt udbetaling.
Han nævner et eksempel fra Tchad, der i 2013 lånte en milliard dollar (eller dengang omkring 10 milliarder kroner, red.) fra mineselskabet Glencore, der skulle betales tilbage i olie. Det betød, at formuen fra landets olieforekomster i stor udstrækning gik til at afdrage på gælden i stedet for at komme befolkningen til gode. Den slags lån gør det ifølge Adesina sværere for udviklingsbankerne at gøre deres arbejde og sikre en sund gældsstyring for lånerlandene.
Siden årtusindeskiftet har mindst 11 afrikanske lande taget flere lån for milliarder af dollars med sikkerhed i deres naturressourcer, og Kina har med afstand udskrevet flest lån gennem banker og virksomheder med forbindelser til regeringen.
-
13:17
Børnedødeligheden falder
Det går den rigtige vej for børnedødeligheden, når man ser på verdens samlet. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe under FN, der holder øje med tallene på området. Siden 2000 er dødeligheden blandt børn under fem år faldet 51 procent.
Nogle lande, for eksempel Cambodja, Mongoliet, Malawi, og Rwanda, har mindsket børnedødeligheden med helt op til 75 procent i perioden.
På trods af det store fald er der fortsat omkring 4,9 millioner børn, der dør inden de bliver fem år. Halvdelen af dem er nyfødte. Dertil kommer, at yderligere 2.1 million børn og unge i alderen 5 til 24 også dør hvert år.
Når børn og unge dør, skyldes det ofte sygdomme og lidelser, som der for længst er fundet medicin og behandlinger imod. Så når børnedødelighed først og fremmest er udbredt i Afrika syd for Sahara og i den sydlige del af Asien, er det en påmindelse om de store uligheder der findes i forhold til adgang til basale sundhedsydelser, skriver UN News.
9 måneder siden
-
14:57
Tørke i Mikronesien: Lokalsamfund mangler mad og vand
Tusindvis af mennesker mærker konsekvenserne af tørken i Mikronesien, en ø-stat langt ude i Stillehavet, som består af hvor der er mangel på mad og vand.
Landet består af de fire ø-grupper Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae, som siden december sidste år har været ramt af en usædvanlig tørke. Ifølge Cromwell Bacareza, som er UNICEFs kontorchef i landet, har anslået at 16.000 mennesker – 40 procent af dem børn – har desperat brug for mad og vand. US National Weather Service har sagt, at tørken sandsynligvis vil blive værre under de nuværende El Nino-forhold.
El Nino refererer til opvarmningen af det tropiske Stillehav langs Sydamerikas vestkyst, som vil betyde mere regn og tørke, afhængigt af hvor man er i verden.
Bacareza mener, at de alvorlige tørkeforhold i det sydlige Stillehav er en dyster påmindelse om konsekvenserne af klimaforandringer. Det skriver RNZ.
Sidste måned lød det fra regeringen, at man ville sørge for at nødhjælpsforsyninger nåede ud til de lokale samfund. Desuden meddelte regeringen, at den havde sendt over 13.500 kasser af vand og over 13.100 sække ris til Pohnpei, Yap og Chuuk.
-
12:20
Haitis premierminister træder tilbage
Haitis premierminister Ariel Henry meddeler, at han vil træde tilbage og appellerer til en fredelig magtovergang. Det skriver The Guardian.
Det caribiske land har i flere dage været præget af uroligheder, og premierministeren har været nødsaget til at opholde sig i Puerto Rico, da at hans fly ikke kunne lande i Haiti på grund af de tiltagende uroligheder. Han havde været i Kenya for at forsøge at få en aftale i hus om, at at det afrikanske land skal sende 1.000 politifolk til Haiti som en del af en fredsstyrke.
“Regeringen, som jeg leder, vil træde tilbage umiddelbart efter indsættelsen af et overgangsråd,” sagde Henry. Han opfordrede desuden alle haitianere til at forblive rolige og arbejde for, at fred og stabilitet vender tilbage så hurtigt som muligt.
Ariel Henry blev Haitis fungerende leder i juli 2021, efter colombianske lejesoldater myrdede landets præsident, Jovenel Moise. Væbnede bander, som normalt kæmper mod hinanden om at kontrollere territorier, er gået sammen for at afsætte Henry fra magten og truet med “folkedrab”, hvis han ikke trækker sig. De har sat ild til politistationer, stormet fængsler og belejret hovedstadens internationale lufthavn. Bevæbnede kriminelle kontrollerer nu 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Henrys regering ses af en stor del af befolkningen som korrupt og illegitim, fordi den gentagne gange har undladt at afholde valg. Haiti har ikke haft valg siden 2016.
Læs også: Ildsjæle fra østat i opløsning: “Vi rejser ingen steder”
9 måneder siden
-
17:18
Vestlige elitesoldater anholdt for krigsforbrydelser i Syrien
Fem medlemmer af den britiske militærenhed Special Air Service, SAS, mistænkes for at have begået krigsforbrydelser under en operation i Syrien. Soldaterne er angiveligt blevet arresteret af det britiske militærpoliti, skriver avisen The Guardian.
Sagen er to år gammel og drejer sig om drabet på en person, der mistænkes for at have været soldat i en af de islamistiske grupper, der kæmper i landet. Det fremgår ikke, om det drejer sig om Islamisk Stat. De fem skal have brugt unødig magt, hvilket resulterede i den mistænktes død. Soldaterne hævder, at han udgjorde en trussel, og at de derfor dræbte ham.
Det er yderst sjældent, at britiske soldater bliver dømt for krigsforbrydelser, og det er langt fra sikkert, at sagen vil føre til en dom over soldaterne, skriver avisen. Men sagen kommer samtidig med, at SAS er under undersøgelse på grund af anklager om, at enhedens soldater har henrettet 80 afghanere under Storbritanniens krig i Afghanistan.
-
10:57
Fedme er den største dræber i Stillehavslandene
Blandt indbyggerne i Stillehavslandene er fedme blevet den største trussel mod sundheden. Ud af de ti lande i verden, hvor andelen af befolkningen, der er overvægtige er størst, ligger ni i Stillehavsregionen. Det skriver Radio New Zealand.
Amerikansk Samoa, der ligesom eksempelvis Puerto Rico er en del af USA uden at være en delstat, er den mest overvægtige nation i verden. Lige efter kommer Tonga, som har den største andel af overvægtige kvinder – 80 procent. Udviklingen skyldes i høj grad indtag af sodavand og forarbejdede fødevarer.
Overvægt er den største dræber blandt regionens indbyggere, og i Tonga skyldes 70 procent af alle dødsfald ikke-smitsomme sygdomme – og de fleste af dem er relateret til overvægt, skriver mediet.
Ifølge et studie i det medicinske tidsskrift The Lancet er flere end én milliard af verdens indbyggere overvægtige i dag.
-
9:55
Krigen er slut i Etiopiens Tigray-region, men hungersnød truer
Ifølge vurderinger foretaget af FN-agenturer, ngo’er og de regionale myndigheder, som nyhedsbrureauet AP har set, har den vedvarende usikkerhed i Etiopiens nordlige Tigray-region betydet, at kun 49 procent af Tigrays landbrugsjord blev dyrket i løbet af sidste år.
Høsten i disse områder var på grund af tørke kun 37 procent af det forventede, og i nogle områder blot to procent, lød det i vurderingen.
Den dårlige høst har fået Tigrays lokale myndigheder til at advare om en “øjeblikkelig hungersnød”, der kan matche hungersnøden i 1984-5, som dræbte hundredtusindvis af mennesker i det nordlige Etiopien, medmindre bistanden bliver skaleret op.
Indtil underskrivelsen af en fredsaftale i november 2022 var regionen plaget af en voldelig krig mellem føderale tropper og regionale styrker, der var loyale over for regionens nu fordrevne regeringsparti. Konflikten kostede over 100.000 civile livet.
Måneder efter konfliktens afslutning stoppede FN og USA fødevarehjælpen til Tigray på grund af et massivt tyveri af det korn, som blev leveret i humanitær hjælp.
10 måneder siden
-
14:15
Prognose: Niger vil have Afrikas højeste vækstrate i 2024
En ny rapport fra den Afrikanske Udviklingsbank (ADB) spår, at Niger i Vestafrika, et af verdens fattigste lande, vil have den højeste vækstrate på kontinentet i 2024. Det skriver den franske avis Le Monde. Ifølge rapporten vil landets BNP vokse med 11,2 procent i 2024, efter en vækst på 4,3 procent i 2023. Desuden vil elleve af de tyve lande med den stærkeste økonomiske vækst i verden i 2024 være afrikanske.
Dette sker på trods af, at landet de seneste syv måneder har været pålagt økonomiske sanktioner fra den økonomiske sammenslutning af vestafrikanske lande (ECOWAS) efter et statskup i juli. Sanktionerne er netop blev løftet.
Vækstprognosen hviler dog på en række hypotetiske antagelser, såsom at udenlandske investeringer vender tilbage til landet efter sanktionerne, og at eksporten af olie stiger fra nuværende 20.000 tønder per dag til 90.000.
Ikke desto mindre advarer økonom Emilie Laffiteau om, at ”det altid er lettere at skabe vækst, når udgangspunktet er lavt.” Ifølge hende vil væksten ikke nødvendigvis have nogen indflydelse på landets udvikling på sigt eller nogen positiv effekt for befolkningen. Dette skyldes, at der er en stor uformel sektor i landet, så pengene fra eksport gavner en lille elite. Niger er for eksempel verdens fjerdestørste eksportør af uran, men eksporten står kun for 6,52 procent af statens indtægter.
-
13:30
Mere end 280 skolebørn kidnappet i Nigeria
Mere end 280 nigerianske skoleelever er blevet bortført i den nordvestlige by Kuriga, fortæller de lokale myndigheder ifølge BBC.
Øjenvidner fortæller, at snesevis af bevæbnede mænd på motorcykler kørte gennem skolen. De bortførte børn er mellem otte og 15 år samt en enkelt lærer.
Problemet er ikke nyt i det nordvestlige Nigeria, hvor hundredvis af mennesker i de seneste år er blevet kidnappet, ofte med kravet om løsepenge tilgengæld for at befri ofrene igen. Der er dog ifølge BBC sket en reduktion i bortførelserne af børn i løbet af det seneste år indtil denne uge.
Torsdagens angreb skete i et område kontrolleret af Ansaru, en udbryderfraktion af den islamistiske terrorgruppe Boko Haram, som kidnappede mere end 200 skolepiger fra byen Chibok i 2014. Massebortførelsen blev fulgt op af en massiv kampagne under hashtagget #bringbackourgirls med blandt andre den daværende amerikanske førstedame, Michelle Obama, som aktiv.
I et forsøg på at dæmme op for Nigerias lukrative kidnapningsindustri blev en kontroversiel lov indført i 2022 i landet, der har gjort det til en forbrydelse at betale løsesum. Den har en fængselsdom på mindst 15 år, men ingen er nogensinde blevet anholdt.
Tidligere i år afviste familien til en søskendegruppe, der blev kidnappet i hovedstaden Abuja, en politierklæring om, at sikkerhedsstyrkerne havde reddet pigerne, og sagde, at de ikke havde andet valg end at betale løsesummen.
10 måneder siden
-
15:01
Liberia vil oprette krigsforbryderdomstol
Tyve år efter den blodigste konflikt i det vestafrikanske land, har Liberias parlament stemt for oprettelsen af en krigsforbryderdomstol.
I 1989 udbrød der en voldsom borgerkrig, der først sluttede i 1996. Derefter udbrød der i 1997 endnu en borgerkrig, som sluttede i 2003. Den første borgerkrig var en kamp mellem forskellige væbnede grupper, mens den anden var en kamp mellem præsident Charles Taylor og hans modstandere. De to borgerkrige havde frygtelige konsekvenser for landet og det liberianske folk, herunder massakrer, voldtægt og brugen af børnesoldater.
Derfor har landets sandheds- og forsoningskommission anbefalet, at der bliver oprettet en særlig domstol til at retsforfølge dem, der er anklaget for at begå krigsforbrydelser. Det skriver Africa News.
Forslaget om at oprette domstolen blev fremlagt af præsident Joseph Boakai, og blev støttet af 42 ud af 72 medlemmer af parlamentet. Forslaget bliver implementeret, hvis senatet godkender det.
-
13:21
Senegals regering fremrykker udskudt valg til marts
Efter måneders usikkerhed og protester ser det nu ud til at senegaleserne alligevel skal til stemmeurnerne i marts.
Den siddende præsident Macky Sall udskød ellers tidligere på året valget, der skulle være afholdt 25. februar. Det pustede luft i senegalesernes frygt for at præsidenten ville forsøge at tiltuske sig en tredje præsidentperiode, hvilket vil være et brud på landets forfatning.
Men der er stadig en vis forvirring om den præcise dato for afstemningen i første runde af præsidentvalget.
Mens præsident Macky Sall annoncerede at valget vil blive afholdt 24. marts, har Senegals øverste forfatningsorgan udtalt, at det skal finde sted den 31. marts, skriver France 24.
Uanset hvad, vil valget ske inden Salls mandat slutter den 2. april, hvilket har været en af de vigtigste årsager til uroen i landet de seneste måneder, som blandt andet har resulteret i voldelige sammenstød mellem demonstranter og myndigheder med flere dræbte til følge.
-
11:57
Otte ledere af Det Muslimske Broderskab dømt til døden i Egypten
Otte ledere af bevægelsen Det Muslimske Broderskab, herunder dens 80-årige øverste leder Mohammed Badie, blev forleden dømt til døden af en egyptisk specialdomstol. Det skriver France24.
De var tiltalt for vold efter afsættelsen af den folkevalgte, islamistiske præsident Mohamed Morsi i 2013. Her kuppede nuværende præsident Abdel Fattah al-Sissi sig til magten og afsatte Morsi, der to år tidligere var blevet valgt ved frie, demokratiske valg i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011.
Siden da er tusindvis af medlemmer af Det Muslimske Broderskab blevet idømt fængselsdomme og andre er gået i eksil. Flere af bevægelsens ledere, herunder tidligere præsident Morsi, er døde i fængsel.
Broderskabet blev grundlagt i 1928 i Egypten og har siden spredt sig ud over landets grænser. Partiet har længe været den vigtigste oppositionsbevægelse i Egypten. Siden magtovertagelsen har al-Sisi ført en voldsom undertrykkelse af oppositionen og Det Muslimske Broderskab er blevet forbudt i landet.
I 2022 var Egypten ifølge Amnesty International nummer fire på listen over lande, der henretter flest mennesker. Samme år afsagde landets dommere 538 dødsdomme, det højeste officielle kendte tal i verden.
Se også: Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i dag?
10 måneder siden
-
13:26
Fire filippinere såret efter ny kollision i det Sydkinesiske Hav
To skibe fra de filippinske og kinesiske kystvagter kolliderede tirsdag nær revet Second Thomas Shoal i det Sydkinesiske Hav. Begge lande gør krav på havområdet, og der har de seneste år været flere sammenstød mellem skibe fra de to nabolande på hver sin side af havet. I tirsdagens kollision kom fire filippinske sømænd til skade, skriver AP.
Ifølge filippinske myndigheder blokerede skibet fra den kinesiske kystvagt og flere andre skibe for de filippinske kystvagt og nogle fragtskibe. Kineserne skulle ifølge filippinerne have sejlet faretruende tæt på dem, hvorfor de endte med at støde ind i to fillippinske skibe.
Læs også: Fjerne fejder i fremmed farvand? Hvorfor Danmark bør kunne vise flaget i det Sydkinesiske Hav
Talspersoner fra de kinesiske myndigheder har ikke udtalt sig lige så deltajeret om forløbet, men de beskylder de filipinske fartøjer for at trænge ulovligt ind på kinesisk territorium og hævder, at ét af de filippinske skibe påsejlede et kinesisk fartøj.
Sammenstøddet skete, mens flere ledere fra sydasiatiske lande – heriblandt Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos Jr. – sad til ASEAN-Australia Special Summit, hvor den boblende konflikt i det Sydkinesiske Hav var et af talepunkterne på topmødet. I beslutningspunkterne hedder det, at ASEAN-landene fortsat “holder tæt øje” med regionen og “opfordrer alle lande til at udvise selvbeherskelse” for at “undgå handlinger, der kan øge risikoen for ulykker”.
-
10:23
København og Johannesburg indgår samarbejde om vand
Københavns Kommune styrker det internationale samarbejde og indgår en ny samarbejdsaftale med Johannesburg i Sydafrika. Med samarbejdet vil København dele viden om blandt andet klimatilpasning og dermed bidrage til håndteringen af klimaudfordringerne i Johannesburg.
I Johannesburg er der sket en stigning i antallet af oversvømmelser, som blandt andet skyldes mere ekstreme regnmængder. Byerne skal derfor samarbejde om en række pilotprojekter, der skal forbedre regnvandshåndteringen i Johannesburg.
Derudover har samarbejdet fokus på at løse de store udfordringer med mangel på drikkevand i Sydafrika. Det gælder blandt andet om at se på mulighederne for grundvandsudvinding og ikke mindst at minimere lækager i vandforsyningen i Johannesburg, som forårsager, at byen hvert år taber op mod halvdelen af sit vand.
Samarbejdet sker under Udenrigsministeriets ordning for strategisk sektorsamarbejde. Derudover er begge byer med i det internationale bynetværk C40, som også vil bidrage med videndeling i projektet.
10 måneder siden
-
11:46
Iran: Højeste antal henrettelser siden 2015
Iran henrettede sidste år 834 mennesker, og det er det højeste antal henrettelser siden 2015. Sådan lyder det i en rapport fra menneskerettighedsorganisationerne Iran Human Rights og Together Against the Death Penalty (ECPM).
Antallet af henrettelser er det højeste antal på et enkelt år siden 2015, hvilket er en stigning på 43 procent i forhold til 2022. I to årtier har landet henrettet mere end 800 mennesker, mens der i 2015 blev henrettet 972. Det skriver France24.
I 2022 fik Iran international opmærksomhed da store demonstrationer brød ud efter drabet på 22-årige Mahsa Amini 16. september.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Mindst 22 kvinder blev henrettet i kølvandet på drabet – det højeste tal i det seneste årti, ifølge rapporten.
-
11:21
Lars Løkke rejser til Sydafrika og Etiopien
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i de kommende dage to af Afrikas toneangivende lande, Sydafrika og Etiopien. Besøgene er en del af regeringens bestræbelser på at opbygge tættere partnerskaber med lande i Afrika, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Vi har brug for at arbejde tættere sammen med vores afrikanske partnere, hvis vi skal løse klimakrisen, migrationspres og andre store fælles udfordringer. Samtidig er flere afrikanske lande centrale geopolitiske aktører, og vi har en klar interesse i at opbygge tættere bånd. Det gælder i høj grad Sydafrika og Etiopien. Det er tredje gang, jeg rejser til Afrika efter godt et år på posten som udenrigsminister. Det er ikke tilfældigt, for vi bliver nødt til at lytte mere til de afrikanske landes ambitioner og bekymringer, hvis vi skal tage vores samarbejde til et nyt niveau,” lyder det fra udenrigsministeren.
Første stop på turen er Sydafrika, hvor udenrigsministeren skal mødes med den sydafrikanske udenrigsminister Naledi Pandor og danske virksomheder, som er til stede i Sydafrika. Ministeren skal også mødes med unge sydafrikanere, som ønsker, at landene i Afrika, Asien og Latinamerika får en større international stemme.
Senere på ugen fortsætter rejsen til Etiopien, hvor Lars Løkke Rasmussen skal møde sin etiopiske kollega, udenrigsminister Taye Atske Selassie. Her skal han også mødes med højtstående repræsentanter for Den Afrikanske Union, som har hovedsæde i den etiopiske hovedstad Addis Ababa.
10 måneder siden
-
16:46
Valgdeltagelse i Iran er historisk lav, mens konservative dominerer
Stemmeoptællingen er i gang efter det iranske parlamentsvalg fredag 1. marts, og en række konservative politikere dominerer valget. Dog ser valgdeltagelsen ud til at sætte bundrekord.
Kun 41 procent af de stemmeberettigede iranere, som svarer til lidt over 25 millioner mennesker – landet har i alt omkring knap 90 millioner indbyggere – afgav deres stemme til parlamentsvalget i fredags – det laveste tal siden den islamiske revolution i 1979. Præstestyret har ifølge CNN forhindret 12.000 kandidater i at stille op til valget. Desuden har flere iranske regeringskritiske aktivister opfordret til at boykotte valget.
Irans indenrigsministerium har offentliggjort, at præsident Ebrahim Raisi er blevet genvalgt som et af de 88 medlemmer af det såkaldte ekspertråd – et kongress-lignende råd bestående af højtstående religiøse ledere. Iranske konservative vinder størstedelen af pladserne i parlamentet, ifølge Al Jazeera.
Valget er det første valg siden uro og demonstrationer efter drabet på den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini, som døde 16. september 2022.
-
15:34
Kenyanere rejser sag mod ananasplantage for tortur og drab
Menneskerettigheds-organisationer anklager multinational producent i ananas-branchen for tortur og drab efter mordet på 32-årige Francis Kilule.
Den 21. december forsvandt Kilele, og hans familie og venner brugte flere dage på at lede efter ham. Juleaften fandt de hans lig på ananasplantagen Fresh Del Monte, og i slutningen af december lagde en gruppe menneskerettigheds-organisationer på vegne af 10 mennesker sag an mod ananasplantagen. Det skriver OCCRP, en platform for nyheder og undersøgende journalistik om organiseret kriminalitet.
Anklagen lyder at flere personer er blevet voldtaget, tortureret og dræbt på Fresh Del Monte, og at de voldsomme episoder skyldes virksomhedens manglende vilje til at træne deres sikkerhedsvagter. Kilele var en af de fire mennesker, som forsvandt over juleperioden, da de angiveligt trængte ind i plantagen for at stjæle ananas.
Fra Fresh Del Monte lyder det, at organisationerne ikke kan rejse sag mod dem, da deres hovedkvarter er i udlandet. En talsperson for virksomheden har dog senere meldt ud, at dets datterselskab, Monte Kenya, vil håndtere sagen.
-
14:49
Javier Milei i årlig tale til nationen: ”klar til konflikt”
Den ultraliberale argentinske præsident Javier Milei holdt i fredags sin første årlige tale til nationen. Her sagde han, at han var fast besluttet på at gennemføre sine reformer ”med eller uden politisk støtte” og advarede det argentinske parlament om, at han er ”klar til konflikt”. I februar blokerede parlamentet et af Mileis omfattende forslag til en økonomisk reform. Det skriver BFMTV
Den politiske outsider og økonom, der betegner sig som selv som ”anarcho-kapitalist”, tiltrådte i december som ny præsident i Argentina midt i en omfattende økonomiske krise. Inflationen, som allerede lå på 250 procent inden Mileis indsættelse steg yderligere efter, at han devaluerede den nationale valuta, pesoen, kraftigt i december. Fattigdomsniveauet er nu oppe på 60 procent, skriver Reuters.
Billeder af Milei gik verden rundt, da han under sin valgkamp sidste år turnerede rundt i landet med en motorsav, som skulle symbolisere sine planer om at skære de offentlige budgetter helt ind til benet. Han optrådte desuden udklædt som superhelt ved flere vælgermøder.
-
13:35
Undtagelsestilstand i Haiti efter fangeflugt og ny aftale om hjælp
Myndighederne i Haiti har erklæret tre dages undtagelsestilstand og udgangsforbud, efter kriminelle bander stormede to af landets største fængsler og befriede op mod 4.000 indsatte. Landets finansminister, Patrick Boisvert, lover ifølge The Guardian, at ordensmagten vil “bruge alle lovlige midler, de har til rådighed” på at fange de undslupne kriminelle og håndhæve udgangsforbuddet.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Boisvert er midlertidigt overhoved for Haitis midlertidige regering, mens præsident Ariel Henry er i Kenya, hvor han fredag 1, marts underskrev en ny aftale med det afrikanske land om at sende en mission med politibetjente til den voldsplagede nation i Caribien. Bander – ofte med politiske forbindelser – har siden mordet på præsident Jovenel Moïse i 2021 lagt Haiti i et kvælertag og kontrollerer nu op mod 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Læs også: Haitianerne tror ikke på international mission som landets redningskrans
Skyderier og vold har præget weekenden i særligt Port-au-Prince efter fredagens fangeflugter. Bevæbnede mænd affyrede skud ved den internationale lufthavn og satte ild på en politistation i hovedstadens centrum. Bandelederen Barbecue, der er tidligere elite-politibetjent, har i en video taget ansvar for fangeflugten og angrebene. Han siger, at bandernes mål er at tage politichefen til fange og forhindre præsidenten i at vende tilbage til Haiti.
10 måneder siden
-
12:59
Ex-militsleder skal betale kr. 390 mio. i kompensation til ofre
Daniel Ongwen fra Uganda, som i februar 2021 blev dømt til 25 års fængsel ved Den Internationale Straffedomstol for sin rolle i oprørsbevægelsen Lords Resistance Armys hærgen, skal betale knap 52.429.000 euro (391 millioner kroner) i kompensation til ofrene. Det meddelte domstolen onsdag.
Han er dømt for 61 forbrydelser, herunder drab og voldtægt begået af militssoldater under hans kommando, som er blevet begået i årene 2002 til 2005. Nogle af forbrydelserne er blevet kategoriseret som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Kompensationen skal gå til kollektive, lokalt baserede tiltag med fokus på blandt andet rehabilitering. 49.772 ofre skal desuden hver have en symbolsk kompensation på 750 euro.
Der er ingen mulighed for, at han selv kan betale det enorme beløb, skriver domstolen. Derfor opfordrer dommerne til at fonden, der er oprettet til netop at betale kompensation til ofre og efterladte efter krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, Trust Fund for Victims, træder til med midler og fundraising for at skaffe de nødvendige penge.
Daniel Ongwen, der afsoner sin dom i et norsk fængsel, blev selv kidnappet af Lords Resistance Army og sat til at begå grusomheder som børnesoldat. Med tiden steg han i graderne og endte som en af bevægelsens ledere.
-
8:14
EU-trænet politistyrke bekæmper demokratibevægelse i Senegal
En senegalesisk politistyrke, finansieret og uddannet af EU til at bekæmpe terrorisme, er blevet brugt af styret til at slå voldeligt ned på demonstranter.
Egentlig skulle politistyrken, som hedder GAR-SI, være placeret ved grænsen til Mali, hvor den skulle bekæmpe kriminalitet og menneskesmugling.
Men i stedet er styrken ved flere gange blevet indsat mod tilhængere af oppositionslederen, Ousmane Sonko.
Det fremgår af en fælles afdækning mellem Al Jazeera English og porCausa Foundation. Afsløringen vækker kritik hos Amnesty International i Vestafrika. EU oplyser, at man ikke har kendskab til, at GAR-SI er blevet misbrugt. Samtidig afviser den spanske indenrigsminister, at GAR-SI, der blandt andet uddannet af spanske Guardia Civil, er blevet brugt mod demonstranter.
10 måneder siden
-
14:04
Tidligere oppositionsleder bliver premierminister i Guinea
Mamadou Oury Bah, som er en tidligere oppositionsleder, er blevet udnævnt til premierminister af Guineas militærstyre. Det sker en uge efter at regeringen blev opløst.
Der har været strejke i landet på grund af økonomiske udfordringer og militærets angiveligt undertrykkende politik. Optøjerne har ført til voldelige sammenstød mellem politi og de strejkende, og mandag omkom to demonstranter under en protest. Det skriver Africa News.
Bah, som også er økonom, har været en fremtrædende figur på den politiske scene siden begyndelsen af 90’erne. Han var minister under en politisk krise, der blev udløst af drabet på mindst 130 mennesker i en række strejker i 2007.
Der forventes, at der bliver afholdt valg i Guinea om 10 måneder.
-
12:58
NGO’er i fælles opråb: Våbenhvile i Rafah nu!
En lang række danske hjælpe- og udviklingsorganisationer udtrykker dyb bekymring over en udvidet israelsk landoperation i Rafah.
Flere end 1,5 millioner internt fordrevne – over 600.000 af dem børn – er lige nu fanget i Rafah, der ligger i den sydlige del af Gazastriben. Mange af dem bor i telte og har ikke adgang til humanitær hjælp såsom mad, vand og medicin. Desuden sulter næsten hele befolkningen i Gaza eller er truet af hungersnød. Den hurtige stigning af underernæring blandt børn i Gazastriben er uden fortilfælde globalt, ifølge UNICEF.
Nu lurer truslen om en israelsk landoperation lige om hjørnet. Hvis landoperationen bliver en realitet, vil det tvinge civilbefolkningen på flugt igen. Problemet er, at der ikke er nogle sikre tilflugtssteder, da grænsen til Egypten er lukket.
DIGNITY, Amnesty International Denmark, CARE Danmark og en lang række andre NGO’er mener, at en israelsk landoperation i Rafah kan blive det mest dødbringende kapitel i krigen til dato. Derfor har de sammen opfordret den danske regering til, at sørge for en øjeblikkelig våbenhvile.
Opfordringen er underskrevet af Amnesty International Danmark, CARE Danmark, DIGNITY, DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, PlanBørnefonden, Red Barnet, SOS Børnebyerne og UNICEF Danmark.
-
11:26
FN indleder tilbagetrækning af fredsbevarende styrker i DR Congo
FN’s fredsbevarende mission i Den Demokratiske Republik Congo, MONUSCO, begyndte onsdag sin tilbagetrækning. Det skriver Africanews.
Tilbagetrækningen sker efter den congolesiske regering tilbage i september vurderede, at operationen var ”ineffektiv” og bad FN trække sine styrker ud af landet. Efter 25 års tilstedeværelse skal de 15.000 ”blå hjelme” udstationeret i landet ifølge planen være ude af landet inden slutningen af 2024.
Intense kampe blev genoptaget i sidste måned omkring byen Goma i den østlige del af landet, hvor rebelgruppen M23, støttet af nabolandet Rwanda, kæmper imod regeringen. De seneste sammenstød har skubbet titusindvis af civile på flugt. I alt seks millioner mennesker er fordrevet, efter landet i årtier har været præget af væbnet konflikt.
Det er ikke første gang, at en afrikansk regering frabeder sig FN-støtte. Sidste år blev FN-missionen i Mali, MINUSMA, afbrudt efter anmodning af den maliske regering.
10 måneder siden
-
12:53
Bahamas vil være de rum-interesseredes turistdestination
Bahamas – østaten, der ligger ud for Floridas kyst – har indgået en aftale med rum-virksomheden Space Exploration Technologies Corporation, bedre kendt som SpaceX, om at tilbyde turister mulighed for at overvære landingen af virksomhedens raketter, skriver Carib Daily.
Ifølge aftalen vil SpaceX placere en af sine flydende landingspladser ved Exuma-øerne, der er en del af Bahamas. Den skal benyttes til at lande raketter af typen Falcon 9, som bruges til at sende mennesker og fragt ud i rummet.
Ifølge mediet vil Bahamas være den eneste turistdestination i verden, hvor man kan se en genbrugelig raket lande til søs.
Landets minister for turisme, Chester Cooper, ser store muligheder i samarbejdet og mener, at det vil være med til at skabe økonomisk vækst, skabe flere jobs og uddannelsesmuligheder inden for rumindustrien.
-
10:52
Sværvægter opkøber toneangivende nigeriansk pladeselskab
Det uafhængige nigerianske pladeselskab Mavin Global er blevet opkøbt af et af musikindustriens absolut største selskaber, Universal Music Group. Hvor meget Universal måtte punge ud med, er ikke blevet offentliggjort, men eksperter har tidligere anslået Mavin Globals værdi til omkring 150 millioner dollars (eller godt og vel en milliard kroner, red.), skriver Semafor.
Mavin Global har været toneangivende i den bølge af afrobeats-musik, der de seneste år har fået hele verden til at danse til særligt vestafrikanske rytmer. Pladeselskabet, der er stiftet af den nigerianske producer Don Jazzy i 2012, har blandt andet opdaget navne som Rema, hvis hit Calm Down er afspillet mere end ti milliarder gange på diverse streamingtjenester tilsammen.
Don Jazzy skal stadig udstikke den kreative kurs for selskabet med den nuværende ledelse, mens aftalen med Universal også baner vejen for et akademi for unge musikere og andre talenter indenfor musikindustrien i regionen.
Universal Music Group udgør sammen med Sony Music og Warner Music Group pladebranchens “Tre Store”. I 2023 omsatte pladeselskabet for næsten 11 milliarder dollars (eller 75,9 milliarder kroner, red.) og tjente 1,14 milliarder dollars.
10 måneder siden
-
14:20
Benin vil sende soldater til fredsmission i Haiti
Det vestafrikanske land Benin vil sende 2.000 soldater til Haiti som del af en international fredsstyrke, siger USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield. Det skriver Africa News.
USA er en af de ledende kræfter i forsøget på at få stablet en fredsbevarende mission i Haiti på benene. Amerikanerne vil ikke selv sende soldater eller politifolk til missionen, men har for nylig meddelt, at de vil stille med 200 millioner dollars til at finansiere missionen.
FN gav i efteråret grønt lys for en international mission med militær- og/eller politifolk til den caribiske nation. Den skal hjælpe med at lægge en dæmper på den omsiggribende bandevold og afhjælpe den tiltagende humanitære krise i befolkningen.
Bevæbnede bander kontrollerer størstedelen af landets hovedstad, Port-au-Prince, store dele af landet infrastruktur er ødelagt eller beskadiget efter jordskælvet i 2010, som kostede 220.000 livet, og sult og sygdomme spreder sig blandt indbyggerne.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Kenyas regering har tidligere lovet at stille med 1.000 politifolk, men landets højesteret har sat en – muligvis midlertidig – stopper for det. Ifølge højesteretten er det imod Kenyas grundlov at sende politifolk på mission i udlandet. Regeringen er uenig og arbejder fortsat på at finde en måde at få politifolkene af sted.
-
12:04
Kvinder i Tonga er klar til at forlade ø-staten
En ny undersøgelse viser, at kvinder i Tonga er mere tilbøjelige end mænd til at flytte væk fra landet på grund af klimaforandringer, der udfordrer deres lokalsamfund.
Et hold fra University of Waikato i New Zealand er i gang med et toårigt projekt, der handler om hvordan klimaforandringer påvirker de mennesker, som gerne vil flytte væk fra Tonga og Samoa. Det skriver Radio New Zealand.
“Kvinderne lader til at være mere villige til at flytte end mændene. Men der er også mange mennesker, som gerne vil blive boende,” konstaterer Lora Vaioleti, leder af projektet. Forskerne har ikke fundet nogen forskel mellem kønnene i ønsket om at flytte blandt beboerne fra Samoa.
Ønsket om at forlade ø-staterne er blevet forstærket på grund af flere voldsomme begivenheder, der har ramt dem: Vulkanudbruddet i Tonga i 2022, den tropiske cyklon Gita, som ramte ø-staten i 2018 og tsunamien i Samoa i 2009.
10 måneder siden
-
15:05
Tunesiens tidligere præsident idømt otte års fængsel
Den tidligere tunesiske præsident Moncef Marzouki får otte års fængsel i sag om tilskyndelse til at vælte den tunesiske regering.
Domstolen specificerede ikke Marzoukis udtalelser, men han blev anklaget for at opfordre befolkningen til at gribe til våben og vælte regeringen. Det er anden gang, at Marzouki er blevet dømt for hans udtalelser på blandt andet sociale medier – i 2021 fik han en dom på fire år. Det skriver The Guardian.
Den prominente oppositionsfigur Jaouhar Ben Mbarek blev også idømt seks måneders fængsel. Desuden er 20 andre oppositionspolitikere blevet enten tiltalt eller dømt, siden præsident Kais Saied i 2021 omskrev landets forfatning.
Amnesty International har kritiseret anholdelserne. Heba Morayef, der er organisationens regionale direktør for Mellemøsten og Nordafrika, beskriver anholdelserne som “et værktøj, til at tie politisk uenighed og skabe frygt blandt alle potentielle politiske modstandere.”
Marzouki, som er stærk kritiker af præsident Saied, var landets første demokratisk valgte præsident fra 2011 til 2014. Han kom til magten efter de omfattende protesterne under det såkaldte Arabiske Forår, der fik den daværende præsident til at træde tilbage og flygte fra landet.
