i dag
-
14:06
EU tilbagekalder ambassadør fra Niger
EU har tilbagekaldt sin ambassadør fra Niger til konsultationer i Bruxelles. Beslutningen kommer efter spændinger mellem Nigers militærjunta og EU, over humanitær hjælp til ofre for oversvømmelse i landet. Det skriver Africa News.
Nigers militærjunta kritiserede fredag EU for at give 1,3 millioner euros i humanitær hjælp uden inddragelse af de nigerske myndigheder. I en udtagelse anklagede juntaen EU-ambassadøren for ’ensidigt’ at omfordele støtten til ngo’er, og dermed at handle uigennemsigtigt og omgå samarbejde med myndighederne.
EU er uenige med anklagerne, og har besluttet at tilbagekalde sin ambassadør som konsekvens af anklagerne. I en pressemeddelelse skriver EU, at ”humanitær hjælp er essentiel, og uddeles neutralt, upartisk, og uafhængigt… Der er ingen retfærdiggørelse for at politisere humanitær hjælp for politisk vinding.”
Spændingerne markerer en yderligere forværring af relationer mellem Europa og militærjuntaer i Sahel-området. Senest omdøbte militærjuntaen i Niger flere vejnavne for at bryde med sin koloniale fortid.
Læs også: Dansk ekspert: Vesten er “den store taber” i kuplandes forliste forhold til naboerne i Vestafrika
-
9:42
Nicaraguas præsident vil gøre kone til “medpræsident”
Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, har igen strammet grebet om sin magt, denne gang dog med den ligestillingsvinkel, at hans kone, Rosario Murillo, ophæves til “medpræsident”. Det er resultatet af en ny forfatningsændring, som landets parlament netop har godkendt, og som altså øger præsidentparrets fælles kontrol over staten.
Ændringerne sker på forslag fra Ortega selv, og de indebærer en yderligere stramning af kontrollen over medierne samt en forlængelse af præsidentperioden fra fem til seks år, skriver The Guardian.
Nicaraguas nationalforsamling er massivt styret af Ortegas FSLN-parti, og lederen af parlamentet, Gustavo Porras, sagde, at lovændringen blev godkendt “enstemmigt” fredag. Den skal dog andenbehandles i januar.
79-årige Ortega har siden sin anden magtovertagelse i 2007 gjort sit embede til en mere og mere autoritær praksis, som kritikere beskriver som et nepotistisk diktatur. Hans regering har fængslet hundredevis af oppositionspolitikere og kritikere, lukket mere end 5.000 ngo’er siden masseprotesterne i 2018, hvor FN anslår, at mere end 300 mennesker er døde.
Læs også denne analyse: Familiedynastiet strammer grebet om Nicaragua
5 dage siden
-
11:44
Ny dansk udviklingsfond starter med milliardtilsagn
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og pensionsselskaberne PFA, PKA, P+ og PenSam har i dag indgået en aftale om at etablere Verdensmålsfond II med et foreløbigt samlet kapitaltilsagn på 2,7 milliarder kroner.
Fonden skal investere i den private sektor i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika og være med til at understøtte den grønne omstilling, bidrage til bedre levevilkår og samtidig skabe gode afkast for investorerne, skriver IFU i en pressemeddelelse.
Den nye fond bygger videre på erfaringerne fra Verdensmålsfond I. Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som i sin tid som statsminister tilbage i 2018 lancerede Verdensmålsfond I.
”IFU’s første verdensmålsfond har demonstreret sit værd og fået danskernes pensionsopsparinger til at vokse i den gode sags tjeneste. Som en lille åben økonomi skal vi have fokus på de dele af verden, hvor der er vækst – eksempelvis Asien, Latinamerika og Afrika,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Læs også: IFU-direktør: “Den nye Afrika-strategi minder om vores forretningsmodel”
-
9:34
Over en halv million mennesker er flygtet fra Libanon til Syrien
Ifølge en ny rapport fra FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA, er omkring 540.000 mennesker flygtet fra Libanon til Syrien, siden seneste eskalering i krigen mellem Israel og Hizbollah. Af dem er 63 procent syrere og 37 procent libanesere.
Ifølge tal fra libanesiske myndigheder befandt der sig omkring 1,5 millioner syriske flygtninge i Libanon før eskaleringen. De fleste af dem kom til Libanon efter 2011 som følge af den syriske borgerkrig.
Mange krydser grænsen til fods, da flere af grænseovergangene er sat ud af drift som følge av israelske luftangreb.
Efter et år med sporadiske missilangreb mellem Hizbollah og Israel, invaderede Israel i september det sydlige Libanon og har siden også bombet hovedstaden Beirut og dræbt store dele af Hizbollahs top. Ifølge OCHA er godt 3.500 mennesker døde i krigen indtil videre.
-
9:16
Læger uden grænser trækker sig fra Haitis hovedstad
Læger Uden Grænser forlader Haitis hovedstad, Port-au-Prince, på grund af stadig stigende bandevold. Volden har på det seneste også været direkte rettet mod organisationens personale, da ansatte modtager flere og flere dødstrusler og trusler om voldtægt. Det oplyser Læger Uden Grænser i en pressemeddelelse.
“Vi er vant til at arbejde under enormt usikre forhold, men når selv politiet bliver en direkte trussel, har vi ikke andre muligheder end at indstille vores projekter i Port-au-Prince indtil omstændighederne gør, at vi kan genoptage dem,” siger MSF’s chef for Haiti, Christophe Garnier.
Blandt andet blev en af organisationens ambulancer stoppet af haitiansk politi den 11. november, omtrent 100 meter fra deres hospital i Port-au-Prince. Det resulterede i, at to patienter blev slået ihjel, mens personale også blev udsat for fysisk skade.
Læger Uden Grænser har indtil nu opereret i fem sundhedsfaciliteter i Haiti.
6 dage siden
-
13:55
Skovbrande i Ecuador udløser undtagelsestilstand
Ecuadors regering har erklæret 60 dages undtagelsestilstand på grund af flere skovbrande i landet. Undtagelsestilstanden vil give regeringen adgang til flere midler til at håndtere flere samtidige kriser: skovbrand, længerevarende tørke, og energikrise. Det skriver Al Jazeera.
Myndighederne siger, at der i øjeblikket er 13 aktive skovbrande. Herudover er der yderligere ni skovbrande, der for nyligt blev bragt under kontrol. Brandene har ifølge regeringen ødelagt mere end 40.000 hektarer landjord og mindst 44.000 landbrugsdyr har mistet livet.
Samtidig med skovbrandene lider Ecuador under den værste tørke i 60 år, hvilket har påvirket vandkraftværkernes strømproduktion – ifølge Al Jazeera en vigtig kilde til strømproduktion i landet. Manglen på strøm har ledt til en energikrise, hvor nogle borgere har oplevet strømsvigt i op til 14 timer dagligt.
1 uge siden
-
14:33
Malaysiske forbrugere boykotter Starbucks
På trods af et kaffemarked i solid vækst, kan Starbucks i Malaysia ifølge landets største bank, Maybank, forvente lavere salgstal det næste stykke tid. Det skriver South China Morning Post er på grund af forbrugeres boykot af kæden i solidaritet med Palæstina.
Starbucks i Malaysia ejes af Berjaya Food Berhad (BFood), som i tredje kvartal har rapporteret et tab på 32 millioner ringgit (50 millioner danske kroner). Det er fjerde kvartal i træk hvor kæden har lidt tab.
Omsætningen er faldet med mere end 50 procent i forhold til samme tid sidste år, og ligger nu på 124 millioner ringgit (196 millioner danske kroner). BFood har været nødsaget til midlertidigt at lukke 10 procent af dets 400 caféer.
Starbucks møder modstand fordi vestlige mærker opfattes som pro-Israel af mange malaysiske forbrugere, selvom firmaet ikke officielt er blacklistet af Boycott, Divest, Sanctions Malaysia (den malaysiske gren af den internationale boykot-kampagne i solidaritet med Palæstina).
Maybank regner med at BFood kan tabe op til 65 millioner ringgit (103 millioner danske kroner) i 2024, og at fortjenesten de næste to år kan falde med op til 15 procent.
Malaysia anerkender ikke staten Israel uden en tostatsløsning, og landets myndigheder har gentagne gange udtalt sig kritisk overfor Israels krigsførelse. I august stoppede Malaysia direkte handel med Israel og tog imod sårede palæstinensere fra Gaza.
-
13:14
Senegals regering på vej mod ny sejr
Præsident Bassirou Diomaye Fayes parti – Pastef – står til at få mellem 119 og 131 mandater i landets parlament ifølge foreløbige prognoser, skriver franske RFI.
Holder prognosen, vil det betyde et markant flertal til regeringspartiet i den folkevalgte forsamling, som har i alt 165 repræsentanter.
Faye blev i marts Afrikas yngste demokratisk valgte leder, da han vandt præsidentvalget efter en turbulent tid med store demonstrationer og voldelige sammenstød. Siden har han haft problemer med at gennemføre sine økonomiske reformer, fordi den nuværende opposition stadig har flertal i Nationalforsamlingen.
I september besluttede han derfor at opløse forsamlingen og udskrive nyvalg, og missionen ser altså nu ud til at lykkedes.
Senegal er et af Afrikas mest stabile og demokratiske lande, ikke mindst sammenlignet med andre lande i Vestafrika, som er præget af oprør og krig.
Læs også: I Senegal kan vold og optøjer godt være et tegn på demokrati
-
12:56
Gabon stemmer ja til ny forfatning og nej til familiedynastier
I lørdags stemte befolkningen i Gabon om en ny forfatning, der skal begrænse fremtidige præsidenter til kun én embedsperiode og gøre det ulovligt at overdrage posten til et familiemedlem. Ifølge de første optællinger stemte flere end 91 procent af vælgerne for den nye forfatning, meddelte landets indenrigsminister søndag på nationalt tv.
Ministeren oplyste også, at valgdeltagelsen lå på lidt over 53 procent af de omkring 2,5 millioner indbyggere i det olierige, centralafrikanske land. De endelige resultater af lørdagens afstemning afventer stadig bekræftelse af landets forfatningsdomstol.
Forslaget til den nye forfatning kommer et år efter, at militæret kuppede den nu tidligere præsident Ali Bongo Ondimba, hvis dårlige regeringsførelse og angivelige korruption ifølge kupmagerne bragte nationen i fare. Præsidenten overtog landets højeste embede efter sin far, Omar Bongo Ondimba, som sad på posten i 41 år.
Den tidligere forfatning begrænsede præsidentens embedsperiode til fem år, men havde ingen grænse på antallet af perioder. Den nye forfatning forlænger perioden til syv år, men begrænser til gengæld antallet til maksimalt én. Den gør det også ulovligt for familiemedlemmer at efterfølge hinanden på posten, ligesom den samler ansvaret for at lede regeringen hos præsidenten og afskaffer posten som premierminister.
1 uge siden
-
15:04
Sydafrika sulter illegale minearbejdere til overfladen
Sydafrikas myndigheder har begyndt operationen ”Close the Hole”, som skal komme ulovlig minedrift til livs. Ifølge BBC forventes der at være omkring 4.000 illegale minearbejdere i en mineskakt nær Stilfontein i Sydafrika. Myndighederne har afskåret adgang til mad og vand, for at få minearbejderne til overfladen, så de kan arresteres. Minearbejderne nægter at samarbejde med myndighederne.
Lokale indbyggere har bedt myndighederne hjælpe minearbejderne, men det er blevet afvist. Selvom myndighederne har blokeret mad og vand, har de dog midlertidigt tilladt lokalbefolkningen at sende forsyninger.
Politiet tøver med at gå ned i minerne, da man regner med at nogle minearbejdere er bevæbnede. Politiet har blokeret andre ind- og udgange, og i løbet af den sidste uge er omkring tusind minearbejdere blevet arresteret, efter de er kommet til overfladen.
Politiet og militæret er stadig til stede og venter på at arrestere minearbejdere, der ikke har brug for akut lægehjælp når de kommer til overfladen.
Den sydafrikanske menneskerettighedskommission siger, at den vil undersøge politiet for at tilbageholde mad og drikke fra minearbejderne. Ifølge kommissionen kan tilbageholdelsen stride imod retten til liv.
Illegale minearbejdere bliver kaldt ”zama zama”, swahili for ”tag chancen”, og arbejder i miner der efterlades og ikke lukkes forsvarligt. Ulovlig minedrift koster årligt regeringen flere millioner i tabt fortjeneste, og kan have alvorlige miljømæssige implikationer.
2 uger siden
-
11:50
Flygtninge fra krigen i Sudan lægger stort pres på Egypten
Siden krigen i Sudan begyndte i 2023 er over tre millioner mennesker blevet tvunget på flugt, og mange af dem er flygtet til nabolande som Etiopien, Tchad og Eritrea. Med over 1,2 millioner sudanesiske flygtninge er Egypten nu det land, der har modtaget flest sudanesiske flygtninge, siden krigen brød ud.
Det store antal flygtninge lægger ifølge en ny rapport fra UNHCR et stort pres på Egyptens ressourcer og infrastruktur. Ifølge organisationens repræsentant, Hanan Hamdan, er det afgørende, at ansvaret for humanitær bistand løftes globalt, da landets situation er uholdbar uden international opbakning.
Sudans humanitære behovs- og responsplan for 2024 har modtaget 10,6 milliarder kroner i finansiering, hvilket svarer til 56,3 procent af det nødvendige beløb. På trods af det betydelige bidrag er der stadig et stort finansieringsunderskud, hvilket understreger behovet for øget international støtte.
Efter 19 måneders konflikt er Sudan stadigvæk præget af hungersnød, vold og begrænset adgang til nødhjælp.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
-
11:12
Human Rights Watch: Israel begår etnisk udrensning i Gaza
Israel har gennemført en voldelig og bevidst kampagne i Gaza, som har resulteret i tvangsfordrivelse af næsten to millioner civile palæstinensere, siden landet i oktober begyndte sine bombardementer og militære besættelse. Det er konklusionen i en ny Human Rights Watch-rapport.
I rapporten kalder organisationen den israelske fremfærd “krigsforbrydelser” og “forbrydelser mod menneskeheden”.
Man beskylder også den israelske regering for at udføre etnisk udrensning mod palæstinensere i områder, hvor Israels militær (IDF) har ødelagt hele boligområder og anden civil infrastruktur for at skabe “bufferzoner” og “sikkerhedskorridorer”.
Ifølge UNHCR har Israel i de 13 måneder, der er gået, siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, hvor mere end 1.200 israelere blev dræbt, og 248 gidsler blev taget som gidsler, fordrevet omkring 1,9 millioner palæstinensere fra deres hjem i Gaza. Det svarer til næsten 90 procent af eksklavens befolkning.
Læs også: Et år med krig i Gaza: “Det begynder at ændre, hvordan det globale syd ser på verden”
2 uger siden
-
15:09
På trods af stigende temperaturer udleder vi fortsat mere
Ifølge den videnskabelige gruppe Global Carbon Project, vil der i år blive udledt 37,4 billioner tons CO2 globalt. Associated Press skriver, at det er en stigning på 300 millioner, eller 0,8 procent, i forhold til 2023.
Fire aktører står for størstedelen af den samlede udledning: Kina (32 procent), USA (13 procent), Indien (otte procent), og EU (syv procent). Det er især udviklingslade, der har en stigende udledning.
Kinas udledning er steget med 0,3 procent i 2024, selvom flere analytikere havde håbet at den ville begynde at falde. Indiens udledning er ligeledes steget med 4,8 procent. Modsat har både EU og USA sænket deres udledning marginalt ved at formindske forbruget af kul og olie – dog er USA ansvarlig for en femtedel af den samlede globale udledning siden 1950.
Flere FN-rapporter understreger, at udledning af drivhusgasser skal formindskes med 42 procent inden 2030 for at kunne begrænse global opvarmning til 1,5 grader celsius, den øvre grænse vedtaget til COP21 i Paris. Hvis udledningstendensen fortsætter som i 2024, er der kun seks år tilbage før grænsen på 1,5 grader overskrides.
2 uger siden
-
12:55
Klimaforandringer truer i stigende grad flygtninge
Mennesker tvunget på flugt af konflikt er ifølge en ny rapport i stigende grad på frontlinjen af den globale klimakrise. De får samtidig ikke tilstrækkelig støtte til at kunne modstå klimaforandringerne, skriver UNHCR i en pressemeddelelse.
Der er 120 millioner flygtninge på verdensplan, hvoraf tre fjerdedele befinder sig i lande der er kraftigt påvirket af klimaforandringer. Halvdelen befinder sig i lande der både er ramt af konflikt og klimaforandringer, såsom Haiti, Myanmar, og Sudan.
Ifølge rapporten vil antallet af lande, der påvirkes ekstremt hårdt af klimaforandringerne stige fra tre til 65 i 2040. Samtidig fremhæver rapporten, at klimafinansiering ikke altid når flygtninge eller værtssamfund i skrøbelige og krigsramte lande, hvilket forværrer deres mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne.
Særligt skrøbelige stater har i løbet af de sidste ti år kun modtaget to amerikanske dollars per person i årlig finansiering til klimatilpasning, mens ikke-skrøbelige stater i gennemsnit modtager 161 dollars per person. Langt størstedelen af investeringen der når særligt skrøbelige stater bliver i hovedstæderne.
Læs også: Kina kan matche Vesten i klimafinansiering i Syd
Rapporten udgives i forbindelse med COP29 i Aserbajdsjan, hvor UNHCR opfordrer til øget klimafinansiering til dem, der har størst behov, samt øget beskyttelse og inklusion for flygtninge i finansielle og politiske beslutninger. Du kan læse hele rapporten her.
-
9:41
Magten skifter efter valg i afrikansk østat
”Befolkningen har besluttet at vælge et andet hold. Jeg ønsker held og lykke til landet.” Det er meldingen fra Pravind Jugnauth, premierminister i Mauritius efter valgnederlaget søndag. Det skriver Al-Jazeera.
Det endelige valgresultat er ikke helt klart endnu, men både præsidenten og oppositionskandidaten Navin Ramgoolam er enige om det overordnede resultat.
Op til valget nåede præsident Pravind Jugnauth og hans regering et af landets store politiske mål: at få ejerskab til Chagos-øerne, som den britiske kolonimagt beholdt, da Mauritius blev selvstændigt i 1968.
Men succeshistorien blev overskygget af en skandale om lækkede optagelser af telefonaflytninger. En profil med navnet ‘Missie Moustass’ – Hr. Mustache – udsendt en strøm af optagelser via TikTok, og på en af dem kunne man angiveligt høre landets politichef bede en retsmediciner om at ændre i en obduktionsrapport for en mand, som døde i politiets varetægt.
Mauritius er en af verdens demokratiske bastioner. Siden uafhængigheden har landet holdt regelmæssige valg, og valgdeltagelsen er sædvanligvis høj. Denne gang var den omkring 80 procent.
2 uger siden
-
9:34
Haitis midlertidige premierminister fyret
Haitis midlertidige premierminister, Garry Conille, er blevet fyret og skal med al sandsynlighed erstattes af forretningsmanden Alix Didier Fils-Aimé. Det har landets overgangsråd besluttet i et dekret, som Associated Press har set, skriver The Guardian.
Overgangsrådet blev oprettet i april for at genoprette den demokratiske orden i Haiti og for netop at udnævne landets næste premierminister og sammensætte et kabinet under ham eller hende.
Haiti har ikke afholdt demokratiske valg i årevis, primært på grund af omfattende kriminalitet, som blandt andet har ført til, at væbnede bander har fået kontrol over store dele af hovedstaden Port-au-Prince. Situationen har bredt sig til omkringliggende regioner og har affødt stor mangel på mad på grund af manglende sikkerhed, mens hundredtusindvis af haitianere er flygtet fra deres hjem.
Tidligere i år landede en kenyansk ledet mission med flere hundrede politifolk i landet, men den lovede internationale støtte halter stadig. Flere af de lande, som har modtaget haitianere, som flygter fra urolighederne, har desuden valgt at deportere dem tilbage til landet.
2 uger siden
-
9:54
Trump-sejr øger interesse for asiatisk feministbevægelse
Den sydkoreanske, feministiske bevægelse 4B oplever en stigende online-interesse efter den republikanske sejr i det amerikanske præsidentvalg. Det skriver The Guardian.
4B dækker kort sagt over, at man som kvinde afsværger fire ting: At date mænd, at gifte sig med dem, at have sex med dem og at få børn med dem. Bevægelsen er groft sagt et modsvar mod Sydkoreas patriarkalske samfundsindretning.Du kan læse meget mere om 4B i vores artikel om emnet.
Efter Trumps sejr har Google oplevet 450 procents stigning på formuleringen “4B”. En stor del af interessen kommer fra en række amerikanske delstater. 3 uger siden
-
11:34
Voldsomme demonstrationer mod mistænkt valgfusk i Mozambique
Bølgerne er gået højt i Mozambique, efter regeringspartiet Frelimo i slutningen erklærede sig selv som vinder af landets præsidentvalg. Tusindvis af mozambikanere er siden gået på gaden for at lufte deres utilfredshed over valgresultatet, som de ikke mener, er retvisende, skriver AP.
Her vandt Daniel Chapo med 70 procent af stemmerne ifølge de officielle tal. Dermed sikrede han også Frelimo-partiet, der har siddet på magten siden selvstændigheden fra Portugal i 1975, endnu en periode ved magten. Men både oppositionen, EU’s valgobservatører og tusindvis af vrede demonstranter mener, at der er blevet fiflet med stemmeoptællingen.
Mindst 20 personer er ifølge Amnesty International blevet dræbt under de seneste to ugers demonstrationer, mens hundredvis er blevet såret og arresteret.
Oppositionen har planlagt den hidtil største demonstration torsdag i hovedstaden Maputo, mens forsvarsministeren Cristóvão Chume har truet med at sætte hæren ind mod demonstranterne, der ved flere lejligheder har sat ild på biler og plyndret lastbiler med varer.
3 uger siden
-
14:37
Nigeria løslader over 100 demonstranter
En domstol i Nigeria har med øjeblikkelig virkning løsladt 119 personer, der var blevet arresteret for at deltage i demonstrationer mod landets rekordhøje leveomkostninger. I mandags har præsident Bola Tinubu også beordret alle mindreårige, der var tilbageholdt efter demonstrationerne, løsladt, skriver CNN.
Sigtelserne, der spændte fra statsforræderi over at forstyrre den offentlige orden og til at indstifte militærkup, blev frafaldet, efter landets statsadvokat overtog sagerne fra politiet. Det stod klart, efter demonstranterne var blevet fremstillet for en dommer i to grupper på henholdsvis 76 og 43 personer på én gang i fredags.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
Siden august er tusindvis af nigerianere regelmæssigt gået på gaderne for at lufte deres utilfredshed over regeringens økonomiske politik, den høje inflation og ikke mindst, hvor svært er for almindelige nigerianere at få råd til almindelige fornødenheder. Ifølge Verdensbanken lever 40 procent af Nigerias befolkning i fattigdom, mens landets politikere, som ofte anklages for korruption, er blandt de bedst betalte i Afrika.
-
13:50
Ny folkeafstemning i Qatar afskaffer demokrati
På dagen hvor mange af verdens medier har rettet blikket stift mod valget i USA, har Qatar ved en folkeafstemning afskaffet valg til landets lovgivende magt, Shura-rådet. Ved afstemningen godkendte 90,6 procent af stemmerne ifølge golfstatens indenrigsministerium forfatningsændringen, skriver Reuters.
Qatar holdt ellers sit første valg nogensinde for bare tre år siden i 2021, hvor to tredjedele af medlemmerne af Shura-rådet var på valg. Et valg der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2003, men altså blev udsat i knap 20 år til kort inden verdensmesterskaberne i fodbold blev afhold i landet.
Valget udløste dengang sjældne stammespændinger i Qatar, da medlemmer af en indflydelsesrig beduinstamme ikke var berettiget til at stemme.
Dagens nyhed har dog en anderledes positiv klang for emiren i Qatar:
“Qatarerne høstede i dag frugterne af, hvad deres forfædre har plantet … ved at deltage i denne folkeafstemningen om udkastet til forfatningsændringer,” skrev Qatars Sheikh Tamim bin Hamad Al-Thani på X.
Lyt til Globalnyts podcast: Golflandene forstår ikke vores kritik af dem – forstår vi dem?
-
11:48
Flere end 3.000 døde i Libanon efter Israels invasion
Mindst 3.000 mennesker har mistet livet i Libanon, mens flere end 13.000 er såret og over en million mennesker er flygtet fra deres hjem på grund af krigen mellem Israel og Hizbollah. Særligt efter Israel invaderede det sydlige Libanon den 1. oktober, er tabene taget til, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge Voice of America.
På den anden side af grænsen har Hizbollahs raketangreb dræbt 72 israelere, hvoraf 30 af dem ifølge de israelske myndigheder var soldater. Blandt de døde i Libanon skulle der ifølge de israelske myndigheder også være flere hundrede Hizbollah-krigere, ligesom de israelske tropper har dræbt den militante bevægelses øverste leder, Hassan Nasrallah, og flere andre ledende figurer.
I starten af oktober fortalte anonyme israelske embedsmænd til CNN, at invasionen sandsynligvis ikke ville blive lang, men blot havde til formål at skabe en bufferzone for at sikre det nordlige Israel mod raketangreb. Siden har israelske tropper affyret raketter mod den libanesiske hovedstad Beirut og angrebet FN-baser ad flere omgange, hvilket er blevet fordømt af store dele af det internationale samfund.
3 uger siden
-
12:18
COP16 slutter uden enighed
Få resultater og en del frustration, uenighed og skuffelse. Det er resultatet af biodiversitetstopmødet COP16 i Colombia, som netop er slut. På trods af, at topmødet blev forlænget, nåede parterne ikke til konsensus.
Ikke overraskende skyldes det i høj grad spørgsmålet om finansiering. I 2022 besluttede verdens lande, at der skal rejses 200 milliarder dollars årligt til naturbevarelse, hvoraf 20 milliarder skal gives fra de rigeste til de fattigste lande.
Et af målene på COP16 var at vedtage en strategi for, hvordan det skal ske i praksis. Men det lykkedes ikke.
Man blev heller ikke enige om, hvordan man globalt skal monitorere, at verdens lande lever op til sine mål om ikke at ødelægge klodens natur.
Læs også: Generationskontrakt i fare: Unge fra det Globale Syd kræver stemme ved bordet
-
9:36
Dansk institut får millioner til fredsforskning
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har fået fem millioner kroner til diplomati-, freds- og konfliktforskning, som udmøntes af Udenrigsministeriet.
Det er et af mange pengeposer, der er blevet uddelt, da regeringen og Folketingets partier fredag indgik aftaler om fordeling af 5,5 milliarder kroner til forskning og innovation.
Tidligere på året bragte Globalnyt et interview med officer og tidligere kandidat til Europa-parlamentet for De Radikale, Jan Werner Mathiasen, som kritiserede Danmark for at groft underprioritere fredsforskningen i forhold til vores nabolande. Han mente, at vi i Danmark er så besatte af militære løsninger på sikkerhedsspørgsmål, at vi har glemt at se på andre muligheder. Mathiasen foreslog netop, at give opgaven om fredsforskning til DIIS.
Globalnyt har også kontaktet DIIS for en kommentar, men de svarer, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige mere.
Lyt til vores podcast Højtryk, hvor Danmarks fremmeste fredsforsker, Isabel Bramsen fortæller om sit felt og ikke mindst det comeback til fredsforskningen i Danmark, som hun ser.
3 uger siden
-
15:03
FN forlænger mandat for fredsbevarende tropper i Vestsahara
Torsdag stemte FN’s Sikkerhedsråd for at forlænge den fredsbevarende missions mandat i Vestsahara med et år. Algeriet nægtede at stemme, da resolutionen ikke inkluderede monitorering af menneskerettigheder i det omstridte territoriim. Det skriver nyhedsbureauet AP.
12 lande stemte for, mens Algeriet, Rusland og Mozambique undlod at stemme.
Marokko annekterede Vestsahara, der tidligere var en spansk koloni, i 1975. I Vestsahara kræver Polisario-fronten, med støtte fra Algeriet, uafhængighed fra Marokko. Vestsahara menes at have vigtige ressourcer, som offshore oliedepoter og mineraler.
Marokko og Polisario-fronten har længe været i konflikt om Vestsahara. FN forhandlede i 1991 en våbenhvile og startede en fredsmission for at sikre våbenhvilen. Der skulle have været en folkeafstemning om territoriet, men den er ikke blevet afholdt på grund af uenighed om, hvem der har stemmeret. Marokko har siden sagt, at landet kun vil acceptere autonomi, og ikke uafhængighed.
I 2020 brød Polisario-fronten våbenhvilen, og der har været væbnet konflikt i regionen siden.
I FN har Algeriets repræsentant beskyldt USA for ikke at medtage to af Algeriets ændringer til resolutionen. USA’s repræsentant har svaret at resolutionen støtter op om en løsning i territoriet.
-
14:49
Demokratisk jordskælv i Botswana: Nyt parti kommer til magten
Da stemmerne fra fredagens valg i Botswana var talt op, stod det klart, at partiet Botswana Democratic Party (BDP), der har haft magten i landet siden det blev selvstændigt i 1966, har tabt valget. Allerede før det endelige resultat var klart erkendte præsident Mokgweetsi Masisi nederlaget.
Det er partiet Umbrella for Democratic Change (UDC), som er valgets vinder, og dets leder, Duma Boko, står til at overtage præsidentposten, skriver BBC, som også fortæller, at den siddende præsident i en telefonsamtale har ønsket Duma Boko tillykke med valgsejren.
“Jeg vil respektfuldt træde til side og deltage i en glidende overgangsproces forud for indsættelsen. Jeg er stolt af vores demokratiske processer, og jeg respekterer folkets vilje,” lyder det ifølge BBC fra Mokgweetsi Masisi.
Botswana har rige forekomster af diamanter og har formået selv at sikre sig en stor del af indtægterne derfra, hvilket langt fra er normen i ressourcerige lande i Afrika, hvor udenlandske firmaer ofte står for driften af minerne.
4 uger siden
-
14:58
Tragisk overraskelse: Ambulanceredder fragtede sin døde mor
Over en strækning på to kilometer havde ambulanceredderen Abed Bardini siddet ved siden af båren i sin ambulance. Da de endelig nåede frem til Al-Aqsa Martyrernes Hospital i Gazastriben, fik han sig en gruopvækkende overraskelse. Den nu afdøde kvinde under klædet var hans egen mor, rapporterer AP.
“Åh Gud, jeg sværger – det er min mor! Jeg vidste ikke, det var hende!” græd den unge palæstinenser, mens han holdt sin mors ansigt i hænderne, og Røde Kors-kollegerne forsøgte at trøste ham.
61-årige Samira Bardini var blandt de tre døde efter et israelsk angreb, der ramte en bil i Maghazi-flygtningelejren. Udover Bardini, som stod tæt på bilen, døde to mænd, som sad i køretøjet. Yderligere ti mennesker blev ifølge de palæstinensiske myndigheder såret i angrebet.
Abed Bardini var med i en af de to ambulancer, der rykkede ud til stedet. Efter Samira Bardini blev erklæret død, fremsagde hendes søn og hans kolleger en begravelsesbøn for hende på hospitalets parkeringsplads.
-
11:55
FN: Peru skal kompensere kvinder for tvangssterilisation i 90’erne
En FN-komité opfordrer i en ny erklæring Peru til at kompensere de kvinder, der blev tvangssteriliseret i 1990’erne. Komitéen fastslår desuden, at den peruvianske stats politik, der førte til den omfattende tvangssterilisering kan være en “forbrydelse mod menneskeheden”, skriver The Guardian.
Tvangssterilisering var en del af et program implementeret af Perus daværende præsident Alberto Fujimori i de sidste fire år af hans tiårige præsidentperiode, og det gik primært ud over kvinder fra landets oprindelige befolkning.
Udmeldingen kommer på baggrund af en fælles klage indgivet af fem peruvianske kvinder, som blev tvangssteriliseret mellem 1996 og 1997. Ofrene hævder, at tvangssteriliseringerne havde alvorlige og permanente konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed.
De beskriver desuden “et konsekvent mønster af at blive tvunget, presset eller bedraget til at gennemgå steriliseringer på klinikker, der mangler ordentlig infrastruktur eller uddannet personale”, som det lyder i FN-erklæringen.
Mens Peru har argumenteret for, at steriliseringsprogrammet var en del af en bredere reproduktiv sundhedspolitik, med procedurer udført på både mænd og kvinder, bemærkede komitéen, at 25.000 mænd blev tvangssteriliseret sammenlignet med over 300.000 kvinder.
-
10:50
Brasiliens indfødte folk demonstrerer for retten til deres land
Med ansigterne malet i kraftige farver og skilte af dyrehoveder gik hundredvis af indfødte brasilianere onsdag på gaden i hovedstaden Brasilia for at vise deres utilfredshed med en foreslået forfatningsændring.
Forslaget vil fratage de indfødte folk retten til landområder, som de ikke fysisk var tilstede på eller i juridisk kamp for, da forfatningen trådte i kraft i 1988, skriver AP.
At indskrive det såkaldte “deadline-koncept” i forfatningen er foreslået af senatoren Hiran Gonçalves fra centrum-højre partiet Progressistas (De Progressive), og forslaget skal snart til afstemning i kongressen. Sidste år afviste landets højesteret deadline-konceptet, da delstaten Santa Catarina havde foreslået at bruge det til at afgøre, hvem der havde retten til en række landområder.
Demonstranterne kritiserer forslaget for ikke at tage højde for, at store grupper af deres forfædre allerede var blevet fordrevet med magt fra deres oprindelige områder, inden forfatningen trådte i kraft.
Ifølge senator Gonçalves vil forfatningsændringen give domstolene en rettesnor, der kan bruges til at afgøre stridigheder om landrettigheder én gang for alle i det store latinamerikanske land.
-
9:43
FN’s Sikkerhedsråd advarer Israel mod forsøg på at opløse UNRWA
FN’s sikkerhedsråd advarer “på det kraftigste mod ethvert forsøg på at afvikle eller begrænse” operationerne og mandatet for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA). Det skriver Sikkerhedsrådet i en ny erklæring vedtaget onsdag ved konsensus mellem de 15 medlemmer.
Advarslen kommer, efter at Israel mandag vedtog en lov, der forbyder UNRWAs at operere på israelsk territorium.
Læs også: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”
I erklæringen beder Sikkerhedsrådet “indtrængende den israelske regering til at overholde sine internationale forpligtelser, respektere UNRWAs privilegier og immuniteter og leve op til sit ansvar for at tillade og facilitere fuldtonet, hurtig, sikker og uhindret humanitær bistand i alle dens former til og gennem hele Gaza-striben”.
Sikkerhedsrådet noterede sig desuden, at UNRWA havde taget en række foranstaltninger efter “angrebene den 7. oktober” 2023, herunder at fyre ni ansatte, som var under anklage for at være implicerede.
4 uger siden
-
9:50
EU vil holde hånden under investorer i ny IFU-fond
EU og Danmark har i dag underskrevet en ny EU-garanti på 535 millioner kroner.
Garantien fungerer som en tabsgaranti for de private investorer i Verdensmålsfond II, som IFU lancerede tidligere på året. I kombination med en førsteret til afkast for de private investorer er det IFU’s håb at reducere risikoen tilstrækkeligt for investorer og gøre større investeringer i udviklingslandene mere attraktive.
“Det er meget vigtigt for at skabe tryghed for de private investorer i Verdensmålsfond II efter en periode med økonomisk usikkerhed. Det understøtter IFU’s ambition om at rejse i alt 5 mia. kr. i fonden til bæredygtige investeringer i den private sektor i udviklingslande og dermed bidrage til at øge finansieringen af verdensmålene, som der er stort behov for,” siger vicedirektør i IFU, Søren Peter Andreasen, i en pressemeddelelse.
Verdensmålsfond II har ifølge IFU til formål at mobilisere privat kapital til aktiekapitalinvesteringer i private virksomheder i udviklingslande med positiv grøn og social impact.
Læs også: IFU-direktør: “Den nye Afrika-strategi minder om vores forretningsmodel”
Verdensmålsfond II bygger videre på grundlaget fra den første Verdensmålsfond, der blev etableret i 2018 med et samlet kapitaltilsagn på fem milliarder kroner, og som nu er fuldt investeret i 27 virksomheder i Afrika, Østasien og Latinamerika.
