2 år siden
-
17:15
FN-rapport: 103 millioner mennesker er på flugt
Mindst 103 millioner mennesker var i juni tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af klimaforandringer, konflikt eller andre trusler, viser den seneste rapport fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Det svarer til, at alle indbyggere i Holland og Tyskland er på flugt samtidig.
I gennemsnit er 1 ud af 77 mennesker på verdensplan lige nu fordrevne, og det er en fordobling siden 2012.
Særligt krigen i Ukraine har tvunget mange mennesker til at forlade deres hjem. I midten af 2022 havde russernes invasion sendt 5,4 millioner ukrainere uden for landets grænser, mens 6,3 millioner er internt fordrevne.
Uden for Europa driver klimaforandringer og voldelige konflikter i Etiopien, Myanmar, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Mozambique og DR Congo store menneskemængder på flugt. Mange syrere opholder sig også stadig uden for landets grænser, og i Sydamerika flygter millioner af mennesker fra krisen i Venezuela.
-
11:14
Nye kampe i DR Congo fordriver mere end 23.000
I sidste uge udbrød der nye kampe mellem den congolesiske hær og oprørsgruppen M23 i det østlige Congos Rutshuru-region. Mindst 23.000 mennesker er nu internt fordrevne som følge af kamphandlingerne ifølge en rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender.
Læs også: FN’s Mission Impossible
Mindst 2.500 af de fordrevne befinder sig nu i nabolandet Uganda.
Under urolighederne er den vigtige færdselsåre ad vejen Rutshuru-Goma lukket, og det er derfor svært at få nødhjælp igennem til flygtningene.
Siden marts har kampe mellem Congos hær og M23-oprørerne fordrevet næsten 400.000 mennesker.
2 år siden
-
14:35
Hvedehøsten slår rekord i Zimbabwe
Afrikas brødkurv blev Zimbabwe i mange år kaldt. Men den effektive landbrugssektor led et knæk, da daværende præsident Robert Mugabe gennemførte omfattende nationaliseringer af store farme ejet af hvide migranter eller deres efterkommere.
Titlen kan være på vej tilbage til Zimbabwe, for ifølge landets vicelandbrugsminister Vangelis Haritatos ser det ud til, at årets høst af hvede lander på 380.000 tons, som er den største, siden hvede blev indført som afgrøde i landet i 1962. Til sammenligning var sidste års høst på 300.000 tons, fortæller han til nyhedsbureauet AP.
De fleste lande i Afrika er afhængige af importerede fødevarer – ikke mindst hvede. Så da Ukraine-krigen brød ud, og eksporten af hvede derfra blev minimeret, skabte det frygt for fødevaremangel mange steder.
”Krigen har fået os til at indse, at vi ikke kan være afhængige af andre lande, når det gælder fødevarer,” lyder det fra Haritatos, der mener, at 380.000 er tons nok til at sikre Zimbabwe overskud af hvede.
-
12:46
Burundi erklærer grænsen til Rwanda for åben igen efter seks år
Burundis udenrigsminister har officielt erklæret grænsen mellem det østafrikanske land og Rwanda genåbnet, skriver nyhedsbureauet AP.
Grænsen mellem Burundi og Rwanda har ellers været lukket i næsten seks år. Først på grund af politiske spændinger mellem de to lande og derefter udskød COVID-19-pandemien genåbningen.
I 2015 beskyldte Burundi nabolandet for at støtte et kupforsøg. De fleste af de burundiske militære og politiske aktører, der var mistænkt for at planlægge kuppet, fik flygtningestatus i Rwanda, hvilket forværrede konflikten landene imellem.
Burundis udenrigsminister, Albert Shingiro, indikerede tirsdag på en pressekonference, at Burundi fastholder sin opfordring til Rwanda om at returnere kupmagere.
Rwanda genåbnede sin grænse til Burundi for flere måneder siden.
-
9:42
Tigray-fredsforhandlinger er begyndt i Sydafrika med AU som mægler
Tirsdag begyndte fredsforhandlinger for at afslutte den ødelæggende konflikt i Etiopiens Tigray-region. Forhandlingerne, der ledes af Den Afrikanske Union, foregår i Sydafrika og forventes at fortsætte indtil søndag. Det udtaler talsmanden for den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa, Vincent Magwenya til nyhedsbureauet AP.
“Sådanne forhandlinger er i overensstemmelse med Sydafrikas udenrigspolitiske mål om et sikkert og konfliktfrit kontinent,” sagde Magwenya.
Delegationer fra den etiopiske regering og Tigray-myndighederne ankom til Sydafrika i denne uge. Der var ingen umiddelbare kommentarer fra nogen af siderne.
Den tidligere nigerianske præsident og AU-udsending Olesegun Obasanjo, den tidligere sydafrikanske vicepræsident Phumzile Mlambo-Ngcuka og den tidligere kenyanske præsident Uhuru Kenyatta faciliterer forhandlingerne med opbakning fra USA, hvis særlige udsending Mike Hammer hentede Tigray-delegationen i et amerikansk militærfly søndag.
Forhandlingerne er på hidtil højeste niveau i forsøget på at afslutte to års kampe mellem den etiopiske centralregerings styrker og delstatsregeringen i Tigray. En våbenhvile indgået tidligere i år kollapsede i august. Kampene vurderes at have kostet flere hundrede tusind menneskeliv.
2 år siden
-
14:26
Zimbabwe godkender som første afrikanske land ny HIV-medicin
Zimbabwe er det første land i Afrika og det tredje i verden til at godkende det HIV-forebyggende lægemiddel, cabotegravir (CAB-LA), som for nylig blev anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Det to andre lande, der allerede har godkendt brugen af det langtidsvirkende og injicerbare lægemiddel er Australien og USA.
WHO betegner ifølge The Guardian Zimbabwes nye tiltag som et “afgørende skridt”, og tilføjer, at organisationen vil støtte landet i “at designe og udvikle programmer, så CAB-LA kan implementeres, sikkert og effektivt, med størst effekt”.
Zimbabwes har i en længere årrække kæmpet mod hiv-smitte og er lykkedes med at nedbringe antallet af aids-relaterede dødsfald fra omkring 130.000 i 2002 til 20.000 i 2021.
Sidste år lancerede landet en strategisk plan for at afslutte aids inden 2030 og har allerede nået et mål kendt som 90-90-90. Målet går ud på, at 90 procent af mennesker, der lever med HIV, kender deres status; 90 procent får antiretroviral behandling; og 90 % har undertrykt virussen.
Lige nu befinder Zimbabwes sundhedssystem sig dog i massive problemer, da landet er ramt af en dyb økonomisk krise.
-
10:24
Brasiliansk politiker angriber politi med riffel og håndgranater
Brasiliens præsidentvalg tog en voldelig drejning søndag, efter at en radikal allieret af den siddende præsident, Jair Bolsonaro, angreb politibetjente med riffel og håndgranater, da de forsøgte at arrestere ham. Det skriver The Guardian.
Manden, der åbnede ild, er det tidligere kongresmedlem Roberto Jefferson, der tidligere har omtalt Bolsonaro som en “personlig ven”. Under anholdelsesforsøget af Jefferson i hans hjem i bjergene nord for Rio de Janeiro pådrog to betjente sig angiveligt ikke-dødelige skader fra granatsplinter, mens fotografier viste en politibil fyldt med skudhuller.
“Jeg skød mod bilen og tæt på dem,” indrømmede den højreradikale i en Youtube- video og hævdede, at han modsatte sig anholdelse “i frihedens, demokratiets og familieværdiernes navn”.
Jefferson blev fængslet i august sidste år som led i en efterforskning af antidemokratiske bevægelser på sociale medier, men afgørelsen blev omstødt til husarrest i januar. Søndag beordrede en højesteretsdommer den 69-årige tilbage i fængslet, efter at han havde truet et kvindeligt medlem af retten.
-
10:06
Rekordindsamling i Norge
Det norske indsamlingsshow TV-aksjonen, der løb over skærmen søndag aften, samlede 266 millioner norske kroner ind svarende til 190 millioner danske kroner, skriver Bistandsaktuelt.
Det er det højeste resultat nogensinde i indsamlingens historie. Pengene går til Læger uden Grænser og dens søsterorganisation Drugs for Neglected Diseases initiative (DNDi).
Ifølge Bistandsaktuelt betyder det, at hver nordmand gav 49 norske kroner i gennemsnit. Mest gavmilde var indbyggerne på ø-gruppen Svalbard, som i gennemsnit gav 623 norske kroner (446 danske kroner).
50 millioner norske kroner af de indsamlede penge kommer fra Norges regering, men eftersom Læger uden Grænser ikke tager imod statsmidler – for at bevare sin neutralitet og uafhængighed – går denne del af de indsamlede midler til DNDi, som udvikler medicin mod oversete sygdomme.
TV-aksjonen er blevet afholdt siden 1974 af NRK, som er Norges pendant til Danmarks Radio. Hvert år vælges en organisation som partner, som modtager de indsamlede midler.
2 år siden
-
11:04
Massiv fattigdom i Stillehavsnation
Store dele af befolkningen på Marshall-øerne, der ligger i Stillehavet mellem Hawaii og Australien, har ikke råd til at spise ordenligt. Omkring halvdelen af landets husholdninger bekymrer sig om at få mad nok, og en tredjedel af dem oplever dage, hvor de slet ikke får noget at spise. Det skriver Radio New Zealand.
Tallene stammer fra en befolkningsundersøgelse, som blev gennemført i 2021, og hvorfra de første resultater nu er blevet fremlagt.
I 2017 viste en undersøgelse fra UNICEF desuden, at underernæring blandt børn var udbredt, og at det havde forårsaget nedsat vækst hos en tredjedel af børnene under fem år.
Undersøgelsen viser, at der bor 42.594 mennesker i landet – fordelt på 7.228 husholdninger. Det er et fald på hele 20 procent siden den forrige befolkningsundersøgelse i 2011. En stor del af faldet skyldes ifølge Radio New Zealand udvandring til USA.
Landet blev selvstændig i 1986 efter at have været styret af USA siden Anden Verdenskrig. Mellem 1946 og 1958 gennemførte USA 23 atomprøvesprængninger på en af ø-gruppens øer, Bikini.
-
9:52
Flyselskab bakker ud af Rwanda-flyvninger for Storbritannien
Det Mallorca-baserede flyselskab Privilege Style var 11. november 2022 tæt på at gennemføre første flyvning fra Storbritannien til Rwanda som led i en asylaftale mellem de to lande lignende den der arbejdes på i Danmark. Foto: Vudi Xhymshiti/Anadolu Agency via Getty Images Flyselskabet Privilige Style, som var hyret til at transportere asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda, har trukket sig ud af aftalen med den britiske regering efter pres fra offentligheden. Det skriver The Guardian.
Det var et fly opereret af Privilege Style, der er i juni var på vej til at flyve de første asylansøgere til Rwanda. Men i elvte time blev det holdt tilbage på grund af en afgørelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Siden har flere organisationer skruet op for en kampagne mod Privilige Style, der blev kaldt “den sidste udvejs flyselskab” (“airline of last resort”), og det har nu fået flyselskabet til at slå bremserne endegyldigt i for aftalen.
I et brev til organisationen Freedom from Torture, som har startet kampagnen under hashtagget #StopTheFlights, skriver Privilege Style, “at det ikke vil flyve til Rwanda i fremtiden. At det aldrig har fløjet til Rwanda, siden det ene fly, der var planlagt i juni 2022 (som er årsagen til denne kontrovers) blev suspenderet.”
Udmeldingen fra Privilige Style efterlader den britiske regering med et problem. To andre flyselskaber, der tidligere har udført deportationsflyvninger, Titan Airways og AirTanker, har allerede meldt ud, at de ikke kommer til at indgå i ordningen.
2 år siden
-
11:29
Demonstranter skudt i Tchad
Der blev slået hårdt ned mod en række demonstrationer i Tchad i torsdags, da civile i en række byer gik på gaden for at protestere over, at militærjuntaen ikke som lovet har givet magten fra sig. Det skulle netop være sket i torsdags, skriver Africanews.
Mindst 50 er blevet dræbt og over 300 er blevet såret. Kritikken regner ned over juntaen fra blandt andre den Afrikanske Union, FN og EU. Juntaens leder, general Mahamat Idriss Deby, kom til magten i april sidste år, da hans far, præsident Idriss Deby Itno, blev dræbt ved fronten.
Unge Deby lovede dengang at slippe tøjlerne efter halvandet år, den 20. oktober i år, og at han ikke selv ville stille op ved det valg, der skulle genoprette demokrati og civilt styre.
Men 1. oktober kom beskeden om, at det ville tage endnu to år, at Deby vil være overgangspræsident – han blev taget i ed den 10. oktober – og at han kan stille op ved et kommende præsidentvalg.
2 år siden
-
15:28
Digital skyttegravskrig i beskidt brasiliansk valgkamp
I Brasilien er præsidentvalgkampen gået ind i opløbsfasen, og begge kandidater bruger så beskidte kneb, at valgmyndigheden prøver at få luget de værste løgne fra. Men det er en tidevandsbølge af beskyldninger og insinuationer, som myndighederne er oppe imod, skriver Reuters.
De to kandidater, siddende præsident Jair Bolsonaro og tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva ligger relativt tæt med en lille føring til Lula før valget den 30. oktober. Og den brasilianske højre- og venstrefløj har ikke meget at lade hinanden høre, når det gælder beskyldninger, manipulation og løgne.
Gamle klip bliver hevet frem og forvredet til det ukendelige eller bevidst misbrugt. Det bliver antydet, at Bolsonaro ikke går af vejen for kannibalisme og måske heller ikke misbrug af mindreårige. Lula er i pagt med djævlen og er en korrupt tyv, selv om hans dom for korruption er blevet omstødt.
Valgmyndigheden kræver de værste løgne fjernet fra især de sociale medier og hælder bøder ud over de to valgkampagner, som svarer igen med en bølge af klager over myndighederne.
2 år siden
-
12:10
Den næste pandemi kan komme fra smeltende gletsjere i Arktis
Temperaturen stiger også i verdens koldeste og mest uberørte egne. Og der kan gemme sig ubehagelige overraskelser under den smeltende is. Det viser ny forskning, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Forskerne har undersøgt søen Hazen i det nordlige Canada, der er den største sø i de høje egne af Arktis. Konklusionen er, at risikoen er høj for virusoverførsler på de steder, hvor gletsjerne forvandler sig fra is til smeltevand. Risikoen bliver endnu højere, når dyr begynder at migrere til de afsides egne med de stigende temperaturer. De kan nemlig blive værter for virusser, som siden kan sprede sig videre til andre dyr og mennesker.
Forskerne har taget en masse prøver fra området, men har endnu ikke dannet sig et overblik over virusser og bakterier i prøverne. Det vil de gøre de kommende måneder. Tidligere studier har vurderet, at adskillige for os ukendte mikrober gemmer sig bag iskapper. Et studie fra juni fandt eksempelvis 27.000 potentielle virulensfaktorer – molekyler med egenskaber til at trænge ind i en værtsorganisme, formere sig og gøre skade – i det tibetanske plateau. 47 procent af disse var aldrig set før, så det er endnu ikke klart, hvor skadelige de ville være.
For nogle år siden var der et udbrud af miltbrand i Sibirien, som eksperterne mente var forårsaget af smeltende permafrost under en hedebølge i det nordlige Rusland. Forfatterne til det nye studie fra Arktis påpeger imidlertid, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt vi snart kommer til at opleve pandemier fra virusser eller bakterier i smeltende gletsjere.
“Det eneste resultat, vi med belæg kan fremvise er, at med de stigende temperaturer er risikoen for overførsel i dette særlige miljø stigende. Vil det føre til pandemier? Det ved vi overhovedet ikke,” siger Stéphane Aris-Brosou fra University of Ottawa til the Guardian.
2 år siden
-
14:07
Sophie Hæstorp Andersen er i Buenos Aires til “byernes klimatopmøde”
Torsdag starter topmødet i C40, der er en sammenslutning for klimahandling for verdens storbyer, i Buenos Aires. Og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, er torsdag netop landet i den argentinske hovedstad, skriver hun i et opslag på Facebook.
Hun nævner, at storbyerne har en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer.
“Derfor tager jeg afsted for at arbejde sammen med mine borgmesterkolleger rundt i verden. Både for at få inspiration fra Oslo, Buenos Aires og Tshwane. Men også for at fortælle om Københavns forskellige løsninger og tiltag,” lyder det fra overborgmesteren.
C40 blev dannet i 2005 af en række borgmestre fra storbyer i hele verden. I dag er der over 100 storbyer med i sammenslutning, der har til formål at skabe klimahandling i byerne. C40 holder topmøderne kaldet “Mayors Summit” hvert tredje år, og det seneste blev afholdt i København i 2019. Her var Sophie Hæstorp Andersens forgænger på posten, Frank Jensen, forperson for C40.
Dengang var der flere borgmestre, der var i direkte opposition til deres regeringer på klimaområdet. Det gjaldt eksempelvis borgmestre fra Warszawa i Polen og Istanbul i Tyrkiet. Også de amerikanske borgmestre, der deltog, var dengang frustrerede over deres nationale regering under den tidligere præsident, Donald Trump, der trak USA ud af Paris-aftalen.
Læs også: C40: By mod land i klimakampen
-
14:03
Ny skandale i WHO
Misbrug af penge, favorisering af det syriske regime og skandaløs opførsel. Kritikken har længe haglet ned over Verdenssundhedsorganisationens chef i Syrien, mindst 20 interne efterforskere har været på sagen, der i maj fik hende suspenderet, skriver AP.
Associated Press har fået fat på over 100 fortrolige dokumenter, beskeder og andet, der viser, hvad ansatte på WHO’s kontor i Damaskus har delt med efterforskerne. Anklagerne lyder blandt andet på misbrug af millioner af dollars, dyre gaver til syriske regeringsembedsmænd samt store, luksuriøse fester under Covid-19 pandemien.
Den turkmenske WHO-chef i Syrien, dr. Akjemal Magtymova, bliver også anklaget for at presse sine folk til at underskrive kontrakter med højtstående syriske politikere, for at koncentrere en stor del af WHO’s arbejde i de regeringskontrollerede områder og for at holde hemmelige møder med det russiske militær.
“Dr. Akjemals aggressive og krænkende handlinger påvirker WHO’s arbejde til støtte for det syriske folk negativt,” skrev en medarbejder. “Sårbare syriske borgere mister meget på grund af den forskelsbehandling, svindel og skandaler, som dr. Akjemal har iværksat og støttet. Det ødelægger tilliden og skubber donorer væk.”
-
13:21
Partier vil gøre 30 procent af Danmark til beskyttet natur
Danmark skal have en naturlov i stil med den klimalov, der blev vedtaget af Folketinget i 2019. Den skal indeholde bindende mål for natur og biodiversitet, herunder at 30 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur – 10 procent af arealet skal være strengt beskyttede naturzoner. Forslaget kommer midt i den danske valgkamp fra Alternativet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF.
Forslaget flugter godt med den internationale dagsorden om at bremse det tab af biodiversitet, der kan spores overalt i verden i disse tider. I december skal verdens nationer til FN-konference i Canada, hvor forventningen er, at de kan blive enige om en ny strategi for den globale natur. Her bliver der netop arbejdet med et mål om at beskytte 30 procent af klodens land- og havareal i det foreløbige udkast til en global pagt om biodiversitet.
Danmark støtter officielt målsætningen om 30 procents beskyttet natur globalt, men miljøminister Lea Wermelin har tidligere udtalt, at det ikke kommer til at ske i Danmark. Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, har da også taget godt imod forslaget, men med visse forbehold.
“Jeg synes, det er kolossalt godt, at de er ambitiøse og bider os lidt bag i for at holde os til ilden i forhold til at være ambitiøse. Vi vil gerne lave en bred aftale i Folketinget, hvor vi selvfølgelig også kan gøre det i et tempo, så vi ikke trækker tæppet væk under nogen, der har investeret store summer i en bondegård eller noget andet,” siger han til DR.
Danmarks er et af verdens mest opdyrkede lande, og vi er blandt de ringeste lande i EU, når det gælder beskyttet natur.
Læs også: Danmarks natur er helt i bund, men kan vi spille en rolle for den globale biodiversitet?
De grønne organisationer har modtaget forslaget med begejstring.
“Det er ubetinget det vigtigste grønne forslag, som er kommet i denne valgkamp. Lige nu er Danmark europæisk bundskraber, når det kommer til naturen. Vi har under en procent vild natur og ligger langt under vores europæiske naboer, når det kommer til beskyttet natur,” udtaler Pil Christensen, politisk rådgiver for Verdens Skove i en pressemeddelelse.
-
12:09
Madagaskar: Udenrigsminister fyret for at fordømme russisk annektering af ukrainske regioner
Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, har fyret sin udenrigsminister, Richard Randriamandranto, for på FN’s Generalforsamling at stemme for en fordømmelse af Ruslands annektering af fire ukrainske regioner. Det fortæller to kilder tæt på præsidenten til Reuters.
Ved en afstemning sidste onsdag stemte 143 af FN’s 193 medlemslande for en resolution, der fordømmer Ruslands annektering af regionerne Kherson, Zaporizjzja, Luhansk og Donetsk. Samtidig bekræfter resolutionen Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale sammenhæng ud fra de internationalt anerkendte grænsedragninger.
Ruslands invasion af Ukraine har stillet flere afrikanske nationer i et dilemma, og mange har derfor forholdt sig neutrale. Det gælder også østaten ud for Afrikas østkyst – inden afstemningen sidst onsdag havde Madagaskar undladt at stemme, når det gjaldt Ruslands invasion af Ukraine.
Ud af de 35 lande, der ikke stemte sidste onsdag, var 18 af dem afrikanske. Rusland, Belarus, Nordkorea, Syrien og Nicaragua stemte alle imod resolutionen.
2 år siden
-
16:34
Ingen slinger i Indiens kongresparti
Den gamle partisoldat, Mallikarjun Kharge, vandt en overvældende sejr i kampen om lederskabet af Kongrespartiet over rivalen, Shashi Tharoor, med det fine engelsk, som India Today skrev et sted i sin liveblog.
Det var en forventet sejr, hele partiapparatet og Gandhi-familien var bag den 80-årige tidligere fagforeningsmand, som har arbejdet sig op gennem partiet siden slut 1960’erne.
Ifølge en lækket klage fra Shashi Tharoors hold, så er der også folk i partiet, der har taget lidt mere uortodokse metoder i brug for at sikre Kharge sejren, som for eksempel at udfylde stemmesedler på andres vegne.
Men Tharoor har accepteret det klare resultat, takket for sine over 1000 stemmer og lykønsket konkurrenten med hans næsten 8000.
Den tidligere internationale topdiplomat har slebet eventuelle knaster af med udtalelser om, at han ikke tror, hverken Kharge eller Gandhi-familien har kendt til eventuelle uregelmæssigheder. Og at nu skal der samarbejdes.
-
14:42
Verdenshavene flyder med brugt fiskeriudstyr
Bandt man alt den fiskersnøre sammen, der er tabt i verdenshavene, ville den samlet kunne nå til månen og tilbage til Jorden. Brugt fiskenet i oceanerne ville kunne dække hele Skotland. Det er blandt konklusionerne i et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet Science Advances.
Forskerne har foretaget interview med fiskere i flere forskellige lande for at høre om deres tab af udstyr. De har herefter ganget op, så resultaterne passer med det globale omfang. Studiet skulle være det mest omfattende, der nogensinde er lavet om brugt fiskerudstyr i vores verdenshave.
Affaldet har en stor negativ indflydelse på livet i verdenshavene, fremhæver forskerne til britiske The Guardian.
Forskerne har beregnet, at verdenshavene har været skraldekurv for bl.a.:
- 78.000 kvadratkilometer af blandt andet garnnet
- 215 kvadratkilometer af net til bundtrawl
- 13 milliarder fiskekroge
-
14:14
Kirgisistan beder russisk sikkerhedsblok om fredsbevarende tropper
Den kirgisiske sikkerhedsminister, Baktybek Bekbolotov, har anmodet Den Kollektive Sikkerhedspagt om at sende fredsbevarende tropper til grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan. Sidste måned kostede grænsekonflikter mellem de to lande mindst 100 mennesker livet.
“Der bliver ingen fred, før en mægler står imellem os,” udtalte Bekbolotov ifølge Reuters onsdag.
Anmodningen kommer efter, at Tadsjikistan for nyligt har anklaget sin centralasiatiske nabo for at rykke mere militærmateriel tæt på grænsen med “onde hensigter”. Men våbenhvilen, der blev indgået den 16. september, er stadig ikke blevet brudt.
Læs også: Opsigtsvækkende forhandlinger mellem Aserbajdsjan og Armenien: “Det hele smuldrer for Putin”
Den Kollektive Sikkerhedspagt er en sammenslutning af tidligere medlemmer af Sovjetunionen, der udover de stridende naboer består af Rusland, Belarus, Armenien og Kasakhstan.
-
10:02
Indonesien vil rive fodboldstadion ned, hvor 130 mennesker døde
Indonesiens præsident Joko Widodo lover nu at rive Kanjuruhan-stadionet ned, skriver Reuters. Her døde mindst 130 mennesker den 1. oktober, da en ophidset folkemængde trængtes om at komme ud af stadionet.
“Kanjuruhan-stadionet i Malang vil vi rive ned og genopbygge efter FIFA-standarder,” udtaler præsidenten, der i folkemunde kaldes Jokowi.
Udmeldingen kommer efter møde med præsidenten for det internationale fodboldforbund FIFA, Gianni Infantino, i går.
Det er stadig ikke fuldt afdækket, hvad der gik galt, da de mange mennesker døde efter kampen i Indonesiens bedste fodboldliga. Men en officiel rapport peger ifølge Al-Jazeera på omfattende og vilkårlig brug af tåregas som en af de væsentligste årsager til de mange dødsfald.
Til næste år skal den sydøstasiatiske østat være vært for U-20 Verdensmesterskaberne.
2 år siden
-
13:52
Australien dropper anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad
I 2018 anerkendte Australien den vestlige del af Jerusalem som Israels hovedstad. Det skete under den tidligere premierminister, Scott Morrison. Den beslutning har den nuværende Labour-regering omstødt. Budskabet kom tirsdag fra Australiens udenrigsminister, Penny Wong, skriver Deutsche Welle.
“Jerusalems status er et emne, der bør løses som en del af en fredsaftale mellem Israel og det palæstinensiske folk,” lød det fra ministeren.
Australien blev i 2018 det tredje land, der anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad efter USA og Guatemala. I modsætning til de to andre lande anerkendte Australien imidlertid kun den vestlige del af den historiske by som israelsk hovedstad.
Den israelske regering har kritiseret beslutning, da den mener, at Jerusalem er den “evige og forenede” hovedstad i landet. Palæstinenserne har derimod hyldet meldingen fra Australien.
-
13:31
Indiens Kongresparti uden en Gandhi i spidsen
I mandags stemte 9.500 delegerede i om, hvem der skal være den næste leder af Indiens Kongresparti. Resultatet ventes onsdag, men for første gang i 24 år er et sikkert, det bliver ikke en Gandhi.
Der er to kandidater, og blandt andet avisen The Hindu peger på den ene som storfavorit, nemlig den 80-årige Mallikarjun Kharge, jurist, tidligere minister og en dreven politiker, som har et meget nært forhold til Gandhi-familien.
Hans 66-årige rival, Shashi Tharoor, har prøvet at slå sig op på forandringer, men har mødt en del modstand i partiet. Han er politiker, forfatter og tidligere undergeneralsekretær i FN, hvor han prøvede at blive generalsekretær i 2006, da medlemslandene valgte Ban Ki-Moon.
Fra Gandhi-familien lyder det, at den er neutral og hverken støtter den ene eller anden.
-
11:52
Oversvømmelser i Nigeria sender 1,3 millioner på flugt og dræber 600
Siden september har voldsomme regnskyl resulteret i det vestafrikanske lands værste oversvømmelser i et årti. Ifølge regeringen har vandmasserne sendt 1,3 millioner mennesker på flugt og dræbt 600 siden september, skriver Quartz.
Oversvømmelserne har skadet omkring 200.000 huse, hvoraf mere end 80.000 af dem er fuldstændigt ødelagt.
today October 16, 2022. A total of 1,302,589 persons have been displaced, 2,504.095 persons have been affected, on the whole, 2,407 persons have been injured, a total of 82,053 houses are completely damaged and 121,318 are partially damaged. 108,392 hectares of farmland were
— Federal Ministry of Humanitarian Affairs (@FMHDSD) October 16, 2022Udover de menneskelige omkostninger, får oversvømmelserne også tunge økonomiske konsekvenser. Mange småbønders marker ligger under vand, og det kommer til at gøre ondt på pengepungen for både bønderne og økonomien mere generelt.
De nuværende oversvømmelser er de mest ødelæggende siden 2012, hvor lige så mange nigerianere blev fordrevet fra deres hjem, og omkring 500 mennesker mistede livet.
2 år siden
-
16:41
Brasiliens præsidentkandidater i politisk infight
Søndag mødtes Brasiliens to præsidentkandidater I en to timer lang og ophedet tv-duel, højrefløjens siddende præsident, Jair Bolsonaro, og venstrefløjens tidligere præsident Lula, Luiz Inacio Lula da Silva.
Lula betegnede Bolsonaro som en lille diktator og kongen af fake news, og blev selv beskyldt for at være korrupt, løgnagtig og en skamplet. Ifølge Al Jazeera angreb Lula blandt andet Bolsonaros håndtering af corona-pandemien, som kostede 680.000 brasilianere livet. Halvdelen kunne have overlevet, hvis ikke Bolsonaro havde nægtet at indse situationens alvor, sagde Lula.
Lula, der har været fængslet for korruption, men fik dommen omstødt af Højesteret, fik at vide, at hans fortid var skammelig, og at det enestehan havde gjort for Brasilien var at stoppe statens penge i egne lommer.
Anden runde af præsidentvalget er 30. oktober. Lula fører, men ikke så stort som meningsmålingerne havde spået.
-
14:59
Iran: Brand i berygtet fængsel koster otte indsatte livet
Otte indsatte i Evin-fængslet er døde efter en brand i lørdags. Det meddeler den iranske regering ifølge AP, efter de første meldinger lød på halvt så mange ofre.
Evin-fængslet, der ligger i den nordlige del af hovedstaden Teheran, er berygtet for at huse mange politiske fanger, særligt regeringskritikere og demokratiforkæmpere.
Hvordan branden startede, er endnu uvist. En statslig tv-station rapporterede, at branden startede i et syværksted. Men videoer på internettet skulle angiveligt vise kaotiske tilstande med tiltagende flammer, fængselssirener for fuld udblæsning, skudsalver og grupper af indsatte, der råber ‘død over diktatoren’.
Mostafa Nili, en advokat for flere af fængslets politiske fanger, har udtalt til den reformistiske iranske avis Etemad, at branden brød ud i en af de afdelinger, der huser flere af hans klienter. Ifølge advokaten blev politiske fanger i en anden afdeling pacificeret med tåregas under branden.
Voldsomme demonstrationer mod Irans religiøse styre raser stadig, mere end en måned efter protesterne begyndte som reaktion på, den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt.
-
11:10
Gates Fonden giver ni milliarder til at udrydde polio
Bill and Melinda Gates Foundation har lovet en donation på hele 9,156 milliarder kroner til indsatsen for at udrydde polio på verdensplan. Den tunge pose penge blev annonceret under optakten til World Health Summit-konferencen, der åbnede i Berlin i går og fortsætter til i morgen.
“Det er inden for rækkevidde at udrydde polio,” siger Bill Gates. “Men på trods af hvor langt vi er kommet, er sygdommen stadig en trussel. Hvis vi arbejder sammen, kan verden sætte en stopper for denne sygdom.”
Læs også: Gates Fonden uddeler 20 milliarder kroner mere om året, men ekspert er skeptisk
Pengene, der går til organisationen Global Polio Eradication Initiative (GPEI), skal først og fremmest bruges på at stoppe såkaldt vild polio i Pakistan og Afghanistan – de sidste to lande, hvor sygdommen stadig er endemisk.
Virusinfektionen, der kan give lammelse, er stort set udryddet i naturen, siden vacciner blev bredt udbredt i 50’erne og 60’erne. Men vacciner med bestanddele af aktiv virus står nu for flere smittetilfælde end den oprindelige virus, og det er ligeledes et af de store punkter i strategien for at udrydde sygdommen permanent, som Gates Fonden støtter.
2 år siden
-
17:00
Sverige dropper 1-procentmål og gør bistand til politisk værktøj
Sveriges kommende regering skrotter, ligesom Norge netop har gjort det, sit længe fastsatte mål om at bruge én procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand, skriver det svenske medie Aftonbladet.
Hvor stor reduktionen bliver, vil ifølge den kommende statsminister Ulf Kristersson først fremgå af det kommende finanslovsforslag.
“Det bliver reduceret,” siger Moderaternes leder Ulf Kristersson på et fælles pressemøde med Kristendemokraternes Ebba Busch, Liberalernes Johan Pehrson og Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson.
“Sverige er fortsat et af verdens førende bistandslande, nu med et tydeligere fokus på vores nærområde af frygtelige årsager,” siger Ulf Kristersson med refererence til krigen i Ukraine.
På pressemødet slog den nye regering i øvrigt fast, at den svenske bistand fremover vil være et redskab til at reducere irregulær migration og sikre frivillig tilbagesendelse for afviste asylansøgere – blandt andet ved at stille krav om, at et bistandsmodtagerland tager imod migrantborgere, der ikke må opholde sig i Sverige.
Læs også: Norge stiger ned fra bistands-tinden
-
15:29
Irak vælger præsident efter et års parlamentarisk krise
I torsdags udpegede det irakiske parlament en ny præsident, Abdul Latif Rashid, skriver Al-Jazeera. Den 78-årige ingeniør, der var minister for vandressourcer fra 2003 til 2010, skal nu forsøge at afslutte det seneste års parlamentariske dødvande.
Efter valget af den nye præsident blev Mohammed Shia al-Sudani udpeget til premierminister. Han en del af den iransk-støttede koalition, og det bliver hans opgave at danne en regering, hvilket Irak ikke har haft siden parlamentsvalget 10. oktober sidste år.
Her vandt den religiøse militsleder Moqtada al-Sadr 73 ud af 329 sæder, men det lykkedes ham ikke at danne en regering, efter han offentligt afslog at inkludere partier med støtte fra Iran. I stedet frasagde han i juni sin valgsejr, trak de valgte parlamentarikere ud af forsamlingen og anstiftede voldelige uroligheder i Baghdad, der kostede mindst 21 personer livet og mere end 250 tilskadekomne i løbet af et døgn.
I Iraks politiske system er det op til kurdiske grupper at nominere præsidentkandidater, premierministerposten er shiaernes ansvar, og formanden for parlamentet er sunniernes.
Hvis det skal lykkes de nyudnævnte magthavere at danne regering, kræver det stadig, at de vinder opbakning blandt nogle af al-Sadrs støtter.
-
14:22
EU åbner det første nødhjælpslager i Latinamerika
Hjælpen skal hurtigere ud, når nøden er størst. Det er tanken bag et nyt initiativ for nødhjælp fra EU-kommissionen, hvor man vil åbne et nødhjælpscenter i Panama. Det bliver EU’s første regionale nødhjælpscenter uden for Europas grænser. Centeret vil indeholde udstyr til nødhjælp som shelters, førstehjælpssæt, fødevarer og hygiejnemidler, og det kan dermed leveres direkte, når der er behov. Kommissionen forventer, at det vil betyde en meget hurtigere indsats i tilfælde af katastrofer.
“Vi forventer, at det vil sætte yderligere fart på levering af nødhjælp i en af de regioner i verden, der er mest udsat for naturkatastrofer,” lyder det i pressemeddelelsen fra Kommissionen.
Det nye initiativ vil få vigtig støtte af et nyt regionalt datacenter i Latinamerika, der bygger på overvågning af EU’s satelitprogram, Copernicus. Det nye tiltag blev præsenteret af EU-kommissær for krisestyring, Janez Lenarčič under et besøg i Panama i denne uge. Han kunne samtidigt løfte sløret for ny humanitær støtte til Latinamerika på lidt over en milliard kroner for 2022.
