1 år siden
-
13:49
Fransk Radio får sparket i Burkina Faso
Radio France Internationale har indtil videre fået taget sendetilladelsen i Burkina Faso, ligesom det tidligere er sket i nabolandet Mali, beretter Al Jazeera.
Magthaverne i Burkina Faso beskylder RFI for at sprede falske oplysninger og for at bringe meddelelser fra militante – senest lørdag, da en militsleder skal have truet befolkningen.
Regeringen siger også, at RFI har gentaget rapporter om, at der skulle have været forsøg på et modkup mod præsident Ibrahim Traore, der selv tog magten ved et kup i september. Det har regeringen afvist.
Det er hovedårsagerne til, at RFI nu med øjeblikkelig virkning har fået forbud mod at sende, lyder det fra regeringen. I Mali blev RFI, der er kæmpestor i de fransktalende lande i Vestafrika, blokeret i marts.
Forholdet mellem Frankrig og de to tidligere kolonier og deres militærstyrer er blevet stadigt dårligere de senere år efter mange års omdiskuteret fransk militærindsats mod militante islamister.
-
11:48
Fodboldlegenden Pelé siges at være døende
Når Brasiliens landshold går på banen i Qatar, har fans medbragt skilte med ønsker om god bedring til Pelé. Der er billeder af Brasiliens legendariske nummer 10 på højhuse i Qatar, også fulgt af hilsnen: “Get well soon.”
Men 82-årige Pelé, der har været med til at vinde verdensmesterskabet tre gange for Brasilien og af mange omtales som den bedste fodboldspiller nogensinde, responderer ikke på den kemoterapi, der skal helbrede hans tarmkræft, citerer britiske iNews den brasilianske nyhedstjeneste Folhua de São Paulo for.
Derfor har lægerne indstillet behandlingen af Pelé, der nu kun får smertedæmpende medicin for at lindre hans sidste tid. Edson Arantes do Nascimento er indlagt på Hospital Israelita Albert Einstein in São Paulo
1 år siden
-
14:16
Gæstearbejdere i rige lande sender mere end 4000 milliarder kroner hjem
Millioner af mennesker rejser ud i verden, finder et job og sender penge hjem til familien. De penge kalder man remitter, og de udgør en enorm del af de midler, som bliver overført fra verdens rige lande til de fattige. I 2022 ender det på 626 milliarder dollars – 4.423 milliarder kroner – har Verdensbanken gjort op. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2021.
Det er de officielt registrerede overførsler. Dertil kommer et ukendt beløb, som er blevet overført via alternative kanaler.
Til sammenligning brugte verdens rige lande, herunder Danmark, i 2021 178,9 milliarder dollars på udviklingsbistand. Det svarer til 1262 milliarder danske kroner.
Det vil sige, at gæstearbejdere yder tre og en halv gang mere end den udviklingsbistand, som de rige lande giver.
Øverst på listen over modtagerlande troner Indien, som ifølge Verdensbanken runder 100 milliarder dollars i remitter fra indere, som arbejder i andre lande. Det svarer til 2,9 procent af landets samlede indtægt, også kendt som bruttonationalindkomsten (BNI).
Beløbene som gæstearbejdere er i stand til at sende hjem styres af mange faktorer. De fleste lande er færdige med coronanedlukninger, og det betyder flere remitter. Men det er ikke i tilfældet i Kina, hvor nedlukningerne fortsætter. Det betyder, at mange gæstearbejdere der har tjent mindre end de plejer, og derfor har haft mindre at sende hjem.
På den anden side betyder de stigende priser, at gæstearbejderne må bruge en større del af deres løn på mad og bolig til dem selv i stedet for at sende pengene til familien i hjemlandet.
For nogle lande udgør remitter en meget stor del af BNI. Her er top-5:
1. Tonga: 49,9 %
2. Libanon: 37,8 %
3. Samoa: 33,7 %
4. Tadsjikistan: 32,1 %
5. Kirgisistan: 31,3 %Andre lande er meget afhængige af gæstearbejdere, og er derfor kilde til en stor del af remitterne på verdensplan. Her er top-5 i forhold til, hvor mange penge der sendes ud som remitter:
1. USA: 513 milliarder kroner
2. Forenede Arabiske Emirater: 336 milliarder kroner
3. Saudi-Arabien: 288 milliarder kroner
4. Schweiz: 223 milliarder kroner
5. Kina: 162 milliarder kronerDanmark: 25 milliarder kroner – hvilket svarer til lige under én procent af vores BNI.
1 år siden
-
15:31
Sydafrika: Præsidentens politiske liv hænger i en tynd tråd
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, er havnet i en krise, som ifølge sydafrikanske medier kan ende med at koste ham præsidentposten – muligvis allerede i dag.
Krisen udspringer af et indbrud på Ramaphosas farm Phala Phala i landets Limpopo-provins. Her blev der i februar 2020 stjålet et stort kontantbeløb i amerikanske dollars. Ifølge nyhedsstationen News24 var det 580.000 dollars. Der blev dog aldrig indgivet en anmeldelse, og præsidenten anklages for at have sat sin sikkerhedschef til at udføre en form for privat efterforskning af sagen.
Nogle af de mistænkte gerningsmænd blev opsporet i Cape Town, og ifølge ubekræftede forlydender blev de mishandlet af sikkerhedschefens udsendte.
Først i forsommeren 2022 kom sagen frem i offentligheden. Det skete, da den forhenværende chef for landets sikkerhedstjeneste, Arthur Fraser, indgav en anmeldelse om, at præsidenten dækkede over en forbrydelse og var involveret i korruption, kidnapning og hvidvask. Ramaphosa sagde så, at pengene stammede fra salg af vilde dyr, men det blev senere modsagt af farmens daglige leder.
En undersøgelseskommission kom onsdag med en rapport, der kraftigt kritiserer præsidentens handlinger. Det har ifølge flere sydafrikanske medier ført til, at ledelsen i hans parti, ANC, i dag holder møde om, hvad der skal ske med ham.
Ifølge News24 har Cyril Ramaphosa sagt til sine nærmeste i ANC, at ’han ikke er imod at trække sig’ fra præsidentposten.
-
15:23
Indonesien sætter 100 tropiske øer på auktion og møder kritik
Det ubeboede Widi-reservat i Indonesien bliver ofte omtalt som et af de mest intakte atol-økosystemer tilbage på Jorden. Men det kan meget vel snart være fortid.
En atol er resterne af en vulkanø, der er blevet omkranset af koralrev. Ifølge The Guardian har det trængte asiatiske land valgt at bortauktionere udviklingsrettighederne til øgruppen med mere end 100 tropiske øer i næste uge.
Det vækker bekymring blandt flere miljøorganisationer. De mener, at udviklingen kan afskære lokalsamfund fra at fiske omkring øerne og true reservatets økosystemer, som blandt består af regnskove, mangrove, laguner og koralrev, der er hjemsted for et rigt dyreliv.
“Fiskeriområder, der har været brugt i generationer, vil blive indskrænket,” siger den nationale koordinator i organisationen Destructive Fishing Watch Indonesia og beskylder regeringen for at være for aggressiv i forsøget på at tiltrække udenlandske investeringer for at opnå statsindtægter.”
Widi-reservatet ligger i en havbeskyttet zone i det østlige Indonesien, og vil blive sat til salg via auktionshuset, der er specialiseret i luksusboliger, Sotheby’s Concierge Auctions, i New York fra 8.-14. december.
I henhold til indonesisk lov er salg til udlændinge ikke muligt, så købere kan i stedet byde på aktier i PT Leadership Islands Indonesia (LII), et indonesisk udviklingsfirma, der har rettighederne til at bygge et øko-resort og luksusboligejendomme på øerne.
-
12:51
Israel fordømmer ny Netflix-film om mordet på palæstinensisk familie
Instruktør Darin Sallam i midten med sine producere Deema Azar og Ayah Jardaneh deltager under The Red Sea International Film Festival, hvor hun modtog en “special mention”-pris. Foto: Eamonn M. McCormack/Getty Images for The Red Sea International Film Festival En ny Netflix-film skildrer zionistiske styrker, der myrder en palæstinensisk familie under krigen i 1948 omkring Israels oprettelse. Det er faldet flere israelske ministre for brystet, og de har derfor fordømt filmen for “at skabe en falsk fortælling”. Det skriver The Guardian.
Filmen hedder Farha og er den jordanske instruktør Darin Sallams debut. Den er blevet vist på adskillige festivaler rundt om i verden med flere priser til følge og er Jordans Oscar-bud i 2023. I dag får Farha sin premiere på den globale streamingtjeneste.
I filmen følger vi den 14-årig pige Farha, som er spærret inde i et depotrum af sin far under begivenhederne under Nakba, den arabiske betegnelse for den etniske udrensning og fordrivelse af omkring 700.000 palæstinensere. Da nye israelske soldater kommer til landsbyen, bliver Farha vidne til drabet på hele sin familie, inklusive to små børn og en baby, gennem en sprække i deres spisekammerdør.
“Det er vanvittigt, at Netflix har valgt at vise en film, hvis eneste formål er at skabe en falsk fortælling og opildne til had mod israelske soldater,” udtaler Israels afgående finansminister, Avigdor Lieberman, i en officiel erklæring. Landets kulturminister kalder filmen for en skændsel.
I flere interviews har Sallam forklaret, at hun lavede filmen, fordi selvom mange film fortæller palæstinensiske historier, fokuserer meget få af dem på selve årsagen til konflikten og besættelsen.
Du kan se traileren til Farha herunder:
1 år siden
-
15:02
Kinas tidligere præsident Jiang Zemin er død
Kinas præsident fra 1993 til 2003, Jiang Zemin, er død af sygdom, 96 år gammel, skriver Al Jazeera.
Kommunistpartiet, parlamentet, regeringen og militæret har i et fælles brev til befolkningen orienteret om, at Jiang er død af leukæmi og organsvigt, og at der vil blive flaget på halv ved alle officielle kinesiske bygninger frem til begravelsen.
I brevet beskrives Kinas tidligere præsident som en enestående leder med høj prestige, en stor marxist, en statsmand, militær staten og diplomat og en gennemprøvet kommunistisk kæmper.
Den ikke synderligt kendte Jiang Zemin blev indsat som leder af kommunistpartiet efter den blodige knægtelse af demokratibevægelsen på Den Himmelske Freds Plads. Under ham blev Kinas isolation fra verdenssamfundet brudt, forholdet til USA forbedret, og den markante økonomiske vækst iværksat. Kina gennemgik en form for markedsorienterede reformer, trådte ind i Verdenshandelsorganisationen og overtog ansvaret for Hong Kong fra Storbritannien.
-
14:14
60 millioner internt fordrevne kæmper for at dække basale behov
Antallet af mennesker, der blev tvunget til at flygte fra deres hjem, passerede for første gang 100 millioner i september 2022. Størstedelen af de tvangsfordrevne er fanget inden for grænserne af deres eget land, ofte i årevis eller årtier, skriver FN.
Der var over 59,1 millioner mennesker fordrevet i deres egne lande ved udgangen af 2021 – det højeste tal nogensinde og mere end dobbelt så mange som for 10 år siden. Dette var før konflikten brød ud i Ukraine i februar, da yderligere omkring 6,2 millioner mennesker blev fordrevet internt ifølge UNCHR.
I en rapport, der blev offentliggjort tirsdag, advarer FN’s Udviklingsprogram (UNDP) om, at internt fordrevne ofte bliver frataget adgangen til basale tjenester, såsom uddannelse, sundhed, social beskyttelse og levebrød.
Rapporten viser, at fordrevne ofte mangler adgang til permanent bolig. Mange må blive på krisecentre i længere perioder. Den advarede også om, at internt fordrevne ofte kæmper for at integrere sig i nye samfund på grund af religiøse eller kulturelle spændinger, hvilket gør det sværere for dem at genopbygge deres liv.
UNDP opfordrer landene til at finde mere langsigtede, bæredygtige løsninger for internt fordrevne, herunder at garantere deres rettigheder og prioritere deres adgang til basale tjenester og levebrød.
UNDP beskriver situationen som en “usynlig krise”, da den sjældent når nyhederne.
1 år siden
-
17:25
Sydafrika: Anti-apartheidleders drabsmand skal prøveløslades
Janusz Walus, der i 1993 skød og dræbte lederen af det sydafrikanske kommunistparti, Chris Hani, skal prøveløslades efter 30 år i fængsel. Det skriver Africanews.
Kommunistpartiet var nært allieret med det nuværende regeringsparti, ANC, i kampen mod apartheid-regimet.
I 1993 var ANC i forhandlinger med den hvide mindretalsregering, som i årtier havde stået for en stærk politik om adskillelse af landets etniske grupper – det såkaldte apartheid-system. Systemet betød, at den hvide del af befolkningen levede en for manges vedkommende komfortabel tilværelse, mens den sorte befolkning blev nægtet adgang til politisk og økonomisk indflydelse.
Chris Hani var ikke kun leder af det kommunistiske parti. Han havde også en høj stilling i Umkhonto we Sizwe, som var ANCs væbnede fløj.
Det er landets højeste domstol, forfatningsdomstolen, der har bestemt at Janusz Walus nu skal prøveløslades. I 1994 blev har dømt til døden for drabet, men dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, da landets afskaffede dødsstraffen.
-
14:09
Kolera i 29 lande
“Det er værre, end vi normalt ser,” lyder det fra Læger uden Grænser, der i en pressemeddelelse advarer om, at der nu er udbrud af kolera i 29 lande.
I Haitis voldsplagede hovedstad Port-au-Prince har organisationen behandlet 8.500 patienter, 97 er døde. Syrien har for første gang i 15 år registreret udbrud. Over 37.000 har været smittet, 43 er døde. Libanon er ramt – og 26 andre lande, særligt på steder, hvor det kniber med adgangen til rent vand.
Kolera spredes, ofte gennem vand, med bakterier fra afføring. Sygdommen giver opkast og diarré, patienten bliver dehydreret og risikerer at dø ganske hurtigt. Uden behandling dør halvdelen af de syge. Til gengæld er kolera meget let at behandle, skriver Læger uden Grænser.
1 år siden
-
13:49
Egypten vil bygge en af verdens største vindmølleparker på land
Egypten vil for alvor ind på markedet, hvor der produceres og eksporteres energi.
Infinity Power, et konsortium af firmaer fra blandt andet Egypten og De Forenede Arabiske Emirater vil etablere en af verdens største vindmølleparker i det vestlige del af Egypten. Det skriver Construction Review.
Planerne er stadig på tegnebordet, og ifølge mediet skal konsortiet først til at opkøbe land til projektet. Konsortiet har to områder i kikkerten; ét ved Minya og et andet ved Aswan, som begge ligge ved Nilen. Byggeriet er planlagt til at begynde i 2024 og stå færdigt i 2030.
Når vindmølleparken er klar, skal den angiveligt producere 10 gigawatt. Til sammenligning er det planen at den kommende såkaldte energi-ø i Nordsøen skal håndtere 3-4 gigawatt og på længere sigt udvikles til at kunne håndtere 10 gigawatt.
Infinity Power driver i forvejen store solcelle- og vindmølleparker i Egypten.
-
11:36
Talibans kvindeforfølgelse kan være forbrydelser mod menneskeheden
Taliban-regeringens behandling af kvinder og piger i den seneste tid bør efterforskes som kønsforfølgelse, altså forbrydelser mod menneskeheden, vurderer FN’s menneskerettighedseksperter.
“I de seneste måneder er krænkelserne af kvinder og pigers grundlæggende rettigheder og friheder i Afghanistan, der allerede er de mest alvorlige og uacceptable i verden, steget markant,” siger eksperterne.”
Diskriminationen af kvinder og piger under Taliban-styret handler blandt andet om, at piger fra omkring 7. klasse og op efter ikke må gå i skole, og at kvinder og piger ikke må opholde sig på offentlige steder, som parker.
Herudover trues mænd og drenge til at kontrollere kvinders adfærd, påklædning og bevægelsesfrihed, og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der fredeligt protesterer mod restriktionerne, bliver målrettet tævet og arresteret.
Eksperterne understreger, at kønsforfølgelse er en forbrydelse mod menneskeheden, som skal retsforfølges i henhold til international lov.
FN vil have Taleban til at ophæve mange restriktioner med det samme og opfordrer det internationale samfund til at efterforske og retsforfølge de ansvarlige for kønsforfølgelse i Afghanistan.
-
11:04
Har Indien lavet hemmelig aftale med Namibia om geparder og elefanter?
I de seneste to uger har verdens nationer været samlet i Panama for at træffe beslutninger om international handel med truede dyrearter. Namibia havde lagt et forslag på bordet, der skulle gøre det muligt for landet at sælge elfenben. Namibias forslag blev stemt ned, men Indien undlod at stemme.
Læs også: Godt nyt til hajerne og ballade om elefanterne
Normalt er inderne ellers stærke fortalere for strenge regler om beskyttelse af truede dyrearter. Og det har fået flere indiske medier, herunder The Indian Express, til at anklage den indiske regering for at have en hemmelig aftale med Namibia. Namibia har nemlig været afgørende for Indiens bestræbelser på at genindføre geparden i landet. Denne sommer blev der indgået en aftale mellem landene om, at det sydvestafrikanske land leverer 8 geparder til Indien. Til gengæld har Namibia påvirket den indiske stemmeafgivning i Panama, lyder det i beskyldningerne.
Den indiske regering har været ude med en officiel erklæring, der afviser påstandene. Historien er bygget på spekulation, og ikke fakta, lyder det i erklæringen.
“Selvom aftalen, der blev indgået mellem Namibias og Indiens regeringer indeholder bevarelse af dyr og natur og bæredygtig anvendelse af biodiversitet som et af samarbejdsområderne, kan det ikke betragtes som støtte til at ophæve forbud mod handel med truede dyrearter,” skrev myndighederne i oktober, som reaktion på kritikken.
Men denne november valgte Indien altså at undlade at stemme om Namibias forslag, og det har givet yderligere vind til beskyldningerne.
1 år siden
-
14:57
Uganda forlænger karantæne i ebola-epicenter
Ugandas præsident Yoweri Museveni har forlænget en karantæne i to regioner, der er epicentret for landets ebola-udbrud, med 21 dage.
Der vil derfor være begrænset rejsemuligheder ind og ud af Mubende- og Kassanda-regionerne i det centrale Uganda frem til den 17. december, oplyste præsidenten sent lørdag og tilføjede, at regeringens tiltag over for sygdommen virker.
Museveni indførte første karantæne på 21 dage 15. oktober. Den blev forlænget med samme periode 5. november og nu igen fra 26. november.
Det østafrikanske land har registreret 141 ebola-infektioner. 55 mennesker er døde, siden udbruddet blev opdaget 20. september.
Selvom udbruddet gradvist er blevet bragt under kontrol, er “situationen stadig skrøbelig,” mener Museveni. Han tilføjede, at landets svage sundhedssystem og cirkulation af misinformation om sygdommen stadig er en udfordring.
Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke
-
14:41
Protester mod lockdown i Kina spreder sig
Protesterne mod Kinas strenge Covid-restriktioner tager til og er nået et niveau, som ikke er set siden Xi Jinping overtog magten i 2013, skriver The Guardian.
Protesterne er særligt taget til, efter billeder er cirkuleret med vrede fabriksarbejdere, som bliver slået af sikkerhedsfolk i forsøget på at flygte fra en lockdown på verdens største iPhone-fabrik i Zhengzhou i det centrale Kina med omkring 200.000 ansatte. Senest har en brand i et boligbyggeri på Middle Urumqi Road i Shanghai kostet mindst 10 mennesker livet. Mange mener, at de døde, fordi de ikke var i stand til at flygte far bygningen på grund af restriktioner.
På Beijings elitære Tsinghua Universitet råbte studerende “frihed vil sejre” og opfordrede regeringen til at stoppe nedlukningerne, mens vrede folkemængderne også vendte tilbage til Middle Urumqi Road for anden dag.
I en usædvanlig dristig handling i kinesisk kontekst, stødte vrede masser i Shanghai lørdag sammen med politiet, da de opfordrede det kommunistiske parti og Xi til at opgive magten med ordene “Kommunistparti! Gå af! Xi Jinping! Gå af!”
På trods af mange dokumenterede anholdelser af demonstranter lørdag, vendte folk tilbage til gaderne i Shanghai søndag.
-
14:13
Honduras erklærer undtagelsestilstand mod bandevold
Honduras er nu det andet land i Mellemamerika til at erklære undtagelsestilstand for at bekæmpe omfattende og voldelig bandekriminalitet, skriver nyhedsbureauet AP.
I årevis har bander opkrævet beskyttelsespenge fra buschauffører, butiksejere og andre almindelige borgere i Honduras. Nabolandet El Salvador har oplevet samme problemer, og landet vedtog derfor i marts en nødlov, som indskrænker rettighederne i forbindelse med den form for kriminalitet og giver politiet yderligere beføjelser til at anholde og tilbageholde mistænkte. Det har ført til mere end 56.000 anholdelser i forbindelse med bandekriminalitet.
Lignede foranstaltninger har Honduras’ præsident Xiomara Castro nu foreslået.
“Denne socialdemokratiske regering erklærer krig mod afpresning, ligesom den fra første dag har erklæret krig mod korruption, straffrihed og narkotikahandel,” siger Castro.
Buschaufførernes fagforening i Honduras har i årevis udtrykt ønske, om at regeringen ville skride ind over for problemet. Organisationen oplyser, at 50 chauffører er blevet dræbt bare i 2022 og 2.500 i de seneste 15 år.
Lovændringen skal stadig godkendes af Kongressen.
1 år siden
-
13:44
Zimbabwes nye mægtige Kina-sponsorerede parlament er åbnet
Den nye parlamentsbygning er bygget og finansieret af Kina som en gave for landenes gryende venskab. Foto: Tafadzwa Ufumeli/Getty Images Zimbabwes præsident, Emmerson Mnangagwa, hyldede fredag landets “fremragende” forhold til Kina, da han holdt sin første tale i en ny milliarddyr parlamentsbygning, som den asiatiske stormagt har sponsoreret hver en krone af.
Parlamentet er en “gave” fra Kinas side som tegn på landets voksende indflydelse i den tidligere britiske koloni. Kina har således både finansieret og bygget den imponerende 200 millioner dollars og seks-etagers parlamentsbygning i Mt. Hampden, omkring 18 kilometer vest for hovedstaden Harare.
Bygningen markerer et skifte væk fra kolonitidens parlamentsbygning i viktoriansk stil i det centrale Harare. Zimbabwes regering planlægger desuden at etablere en ny “smart” hovedstad i Mt. Hampden med regeringskontorer.
I sin tale beskrev Mnangagwa ligeledes bygningen som et “vidnesbyrd om det strategiske og omfattende partnerskab og broderlige forbindelse” mellem Zimbabwe og Kina.
Zimbabwe fik sin selvstændighed i 1980 og har siden 2003 i stigende grad vendt sig mod Kina og Rusland, efter de vestlige lande indførte sanktioner mod landet på grund af påstande om menneskerettighedskrænkelser og stemmesvindel begået af den daværende præsident Robert Mugabe, som mistede magten i 2017.
1 år siden
-
17:34
FN-råd fordømmer Irans regime og nedsætter undersøgelseskommission
FN’s Menneskerettighedsråd stemte torsdag for at fordømme det iranske regimes blodige undertrykkelse af fredelige protester, der bredte sig i landet efter den unge kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt 16. september. Derudover vil rådet oprette en uafhængig undersøgelsesmission for at efterforske påståede overgreb, med særligt fokus på dem, der er begået mod kvinder og børn, skriver nyhedsbureauet AP.
En resolution fremsat af Tyskland og Island blev støttet af 25 ud af 49 nationer. USA og mange europæiske, latinamerikanske, asiatiske og afrikanske nationer stemte for. Seks lande stemte imod (Kina, Pakistan, Cuba, Eritrea, Venezuela og Armenien), mens 16 undlod at stemme.
Under den særlige session i Genève appellerede FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, til Irans regering om at standse undertrykkelsen af demonstranter. Den “unødvendige og uforholdsmæssige magtanvendelse” skal ophøre, sagde han.
Som reaktion på højkommissærens kommentarer insisterede Irans repræsentant og vicepræsident for kvinde- og familieanliggender, Khadijeh Karimi, på, at “nødvendige foranstaltninger” var blevet truffet for at undersøge omstændighederne omkring Mahsa Aminis død. Hun beskyldte i stedet vestlige lande for at tage parti og blande sig i Irans indre anliggender og “omdanne fredelige forsamlinger til optøjer og vold.”
Kommissionen forventes at have en rapport klar i midten af 2023.
Ifølge organisationen Human Rights Activists i Iran er mindst 426 mennesker blevet dræbt under protesterne, og mere end 17.400 mennesker er blevet arresteret.
-
17:03
Ny FN-rapport: Sidste år blev fem kvinder hver time dræbt af en partner
Hver time i 2021 blev fem kvinder eller piger i gennemsnit dræbt af en partner eller et familiemedlem i deres eget hjem. Det viser en ny rapport fra FN.
Ifølge rapporten blev 56 procent af alle drab på kvinder og piger begået af partnere eller familiemedlemmer sidste år. Det svarer til 45.000 ud af 81.000 drab. Det tal er 11 procent for drab på mænd, skriver Ritzau.
De to FN-organisationer, der står bag rapporten, UN Women og UNODC, konkluderer i rapporten, at det ’alarmerende høje’ antal drab på kvinder og piger stort set ikke har ændret sig i løbet af de seneste år.
De to FN-organisationer opfordrer til bedre beskyttelse af kvinder og piger.
“Vi har brug for en fælles indsats fra samfundets side, der opfylder kvinder og pigers ret til at føle sig trygge – hjemme, på gaden og overalt,” udtaler direktør for UN Women Sima Bahous ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
-
9:15
Bolsonaro-allierede får millionbøde for anklager mod valgresultat
Jair Bolsonaro udfordrede tidligere på ugen det brasilianske præsidentvalg, han tabte i sidste måned til Luiz Inácio Lula da Silva. Han argumentede for, at stemmer fra nogle valgmaskiner burde være “ugyldige”, skriver The Guardian.
Lulas sejr er i den seneste måneds tid blevet bekræftet af landets valgdomstol og anerkendt af Brasiliens førende politikere, internationale allierede og sågar militæret. Bolsonaros påstande har dog give næring til en lille, men aktiv protestbevægelse, der hidtil har nægtet at acceptere resultatet og blokeret veje rundt omkring i landet.
Brasiliens højesteretsdommer Alexandre de Moraes, afkrævede i en afgørelse set af nyhedsbureauet Reuters, at Bolsonaros højreorienterede valgkoalition, som indgav klagen, skal fremlægge sin fulde anklage for begge oktobers valgrunder inden for 24 timer.
Det kunne koalitionen ikke, og derfor har Moraes afvist anklagen og udstedt en bøde på 163 millioner kroner til Bolsonaros koalitionspartier for at have “handlet i ond tro”.
1 år siden
-
13:13
Saudi Arabien halshugger 12 mennesker på ti dage
Meget af snakken om Saudi Arabien går i disse dage på fodboldslandsholdets overraskende sejr over Argentina og Lionel Messi ved det omdiskuterede VM i nabostaten Qatar. Men sejren på grønsværen kolliderer med en stime af henrettelser i det store kongedømme på den Arabiske Halvø.
I løbet af bare ti dage er 12 mennesker blevet halshugget med sværd, skriver The Telegraph. Tre pakistanere, fire syrere, to jordanere og en saudiaraber er alle henrettet for forskellige, ikke-voldelige narko-relaterede forseelser.
Læs også: Fodbold-VM er en gave til Qatars migrantarbejdere
Mindst 132 mennesker er nu blevet henrettet under Kronprins Mohamed bin Salmans styre alene i 2022. Det er mere end de to foregående år tilsammen.
Saudi Arabien kandiderer ifølge Sky Sports til VM-værtsskabet sammen med Egypten og Grækenland i 2030.
-
11:26
Sierra Leone vil bruge 22 procent af statsbudgettet på uddannelse
Sierra Leones regering allokerer 22 procent af landets årlige budget på uddannelse foruden de penge, som kommer direkte fra donorer. Det er en af de største procentvise finansieringsforpligtelser til uddannelse i verden, skriver The Guardian.
Uddannelsesudfordringerne i Sierra Leone er enorme. Uddannelsesniveauet er blandt verdens dårligste med under halvdelen af landets otte millioner borgere, der kan læse.
Sierra Leones præsident, Julius Maada Bio er af oppositionen blevet kritiseret for ikke at bruge flere penge på øjeblikkelig hjælp til landets mange fattige, der lider under økonomisk trænge tider. Bio forsvarer sin beslutning om at bruge næsten en fjerdedel af det nationale budget på uddannelse med, at landet ikke kan udvikle sig, medmindre alle børn går i skole.
“Vi kaster alle vores ressourcer, al vores energi på uddannelse. Vi kan ikke udvikle os uden at forbedre uddannelsen. Jeg ser det som et eksistentielt spørgsmål,” fortalte præsidenten til The Guardian.
Størstedelen af midlerne bliver brugt til at forbedre kvaliteten af uddannelsen ved at betale og uddanne flere lærere.
Flere kvindelige lærere rekrutteres og uddannes, mens gravide skolepiger opfordres til at blive i klassen. Frem til 2020 fik gravide skolepiger forbud mod at fortsætte deres uddannelse.
1 år siden
-
15:51
Dansk ngo opnår højeste certificering for humanitært arbejde
ADRA Danmark er nu en del af den relativt lille international gruppe af humanitære organisationer, der har certifikat på, at de lever op til kravene i Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability (CHS). Det skriver organisationen i dag i en pressemeddelelse.
CHS er en standard for humanitært arbejde, som bygger på ni krav. Kravene handler blandt andet om, at den humanitære bistand skal styrke lokale kræfter, er koordineret og at organisationen hele tiden lærer og gør sig bedre.
ADRA er en forkortelse af ’Adventist Development and Relief Agency’ – på dansk ’Adventisternes udviklings- og nødhjælpsorganisation’. ADRA Danmark er en uafhængig dansk organisation, og en af de organisationer, som Udenrigsministeriet har indgået en fast partnerskabsaftale med. Det betyder, at organisationen i perioden 2022 til 2025 årligt får 38 millioner kroner på finansloven.
-
10:51
Erdogan truer med at sende tropper ind mod kurderne i Syrien
Søndag dræbte tyrkiske luftangreb 184 mennesker og ødelagde ifølge de tyrkiske myndigheder adskillige militære mål omkring byen Kobanî ved Syriens nordlige grænse. Nu truer Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan med, at luftangrebene snart kan blive fulgt op med tropper på landjorden.
På et fly hjem fra åbningsceremonien ved VM-slutrunden i Qatar fortæller præsidenten til Al-Jazeera, at den fortsatte militæroperation ved navn Claw Sword “ikke er begrænset til luftangreb” og kan komme til at inkludere landtropper.
De tyrkiske myndigheder angriber kurderne i det nordlige Syrien og nordlige Irak, fordi Kurdistans Arbejderparti (PKK) ifølge tyrkerne står bag et bombeangreb i Istanbul den 13. november, hvor seks mennesker døde, og 81 blev såret.
Både Ruslands særlige udsending i Syrien, Alexander Lavrentyev, og Ned Price, talsmand for USA’s udenrigsministerium opfordrer til at stoppe angrebene.
Kurderne, der nu bliver angrebet af Tyrkiet, spillede en stor rolle som USA’s allierede, da Islamisk Stat blev overvundet i Syrien.
1 år siden
-
16:37
Globalt symbol på kampen for menneskerettigheder er død
Hebe Pastor de Bonafini er en argentinsk aktivist og en af grundlæggerne af organisationen Association of the Mothers of the Plaza de Mayo, som i dag er ikoniske med deres hvide hovedtørklæde. Foto: Manuel Cortina/NurPhoto via Getty Images En af Argentinas mest markante menneskerettighedsaktivister Hebe de Bonafini er død 93 år gammel. Det har hendes eneste tilbageværende barn offentliggjort.
Hebe de Bonafini er medgrundlægger og siden leder af den ikoniske kvindebevægelse med et hvidt tørklæde som symbol, der går under navnet “Las Madres de Plaza de Mayo” – på dansk mødrene fra Plaza de Mayo.
Efter militærdiktaturet kom til magten i Argentina i 1977 fulgte en dødelig forfølgelse af venstreorienterede. Mange unge mennesker blev arresteret og forsvandt, herunder Hebe de Bonafinis to sønner Raul og Jorge.
Iklædt hvide tørklæder begyndte hun sammen med 13 andre mødre at demonstrere på Plaza de Mayo foran præsidentboligen for at kræve at se sine børn. Militærdiktaturet slog hårdt ned på de tidlige demonstrationer og dræbte den første leder af mødre-organisationen, Azucena Villaflor. Men gruppen blev ved. Demonstrationerne er fortsat lige siden, og den har affødt flere argentinske menneskerettighedsbevægelser.
Landets vicepræsident og tidligere præsident, Cristina Fernández de Kirchner kalder på Twitter Bonafini for “et globalt symbol på kampen for menneskerettigheder, Argentinas stolthed”.
-
13:48
Syrien-børn integreres succesfuldt efter hjemvenden fra fangelejre
Mange af de børn, der er returneret fra fangelejre for medlemmer af Islamisk Stat (ISIS) og deres familier i det nordøstlige Syrien, genintegreres succesfuldt, når de vender hjem til deres hjemlande, skriver Human Rights Watch i en rapport.
Human Rights Watch’s undersøgelse er baseret på 81 familiemedlemmer, plejeforældre, socialrådgivere og lærere. Derudover har organisationen interviewet familiemedlemmer, advokater, juridiske værger og psykiatriske fagfolk om de hjemsendte børn. På spørgsmålet om hvordan barnet har tilpasset sig, rapporterede 89 procent, at barnet havde det “meget godt” eller “ganske godt.” Herudover sagde 73 procent, at barnet klarede sig “meget godt” eller “ganske godt” i skolen.
Omkring 56.000 mennesker, næsten alle kvinder og børn, er tilbageholdt i al-Hol- og Roj lejrene, der primært huser koner og børn af mandlige ISIS-mistænkte. Størstedelen er fra Syrien og Irak men mere end 10.000 er fra andre lande.
Danmark hjemtog i oktober 2021 tre kvinder og 14 børn. I dag opholder 19 børn med tilknytning til Danmark eller tidligere danske statsborgere sig stadig i de to lejre.
De regionale myndigheder, i Nord- og Østsyrien, har gentagne gange sagt, at de mangler ressourcer til at tilbageholde udlændingene og har appelleret til lande om at bringe deres statsborgere hjem.
-
11:37
WWF: En generation af elefanter kan falde for tørken i Østafrika
En voldsom tørke i Østafrika har skabt sult og hungersnød. Det går også hårdt ud over dyrene. WWF advarer om, at vi kan miste en hel generation af elefanter på grund af de barske vejrforhold.
I det sydvestlige Kenya, hvor der lever 1.900 vilde elefanter, er forholdene særligt farlige for de unge elefanter. De er ikke høje nok til at skaffe tilstrækkeligt med føde, og baby-elefanterne dør af fejlernæring, fordi deres mødre ikke producerer mælk nok.
“Jeg modtager løbende billeder og videoer fra vores kontor i Kenya og det er ikke for sarte sjæle. I én video ser man en lille gruppe elefanter, der sørger over en død unge. De voksne elefanter står simpelthen over den døde unge og siger farvel. Eksemplet er bare et ud af mange, der viser, at mange bestande af vilde dyr i Kenya er ved at bukke under for den langvarige tørke,” fortæller Tobias Trier Fuglsang, som er seniorrådgiver på internationale programmer hos WWF Verdensnaturfonden.
Også zebraerne lider under de barske forhold. Det går hårdt ud over den sjældne Grevy’s zebra. Der er blot omkring 3.000 individer tilbage af den truede zebraart, og 2.500 af dem lever i Kenya. 50 af dem har indtil videre mistet livet på grund af tørken, lyder det fra WWF.
-
11:28
Kasakhstans Rusland-skeptiske præsident står til genvalg
Præsident Kassym-Jomart Tokayev står til genvalg.
Foto: Contributor/Getty ImagesKasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokayev, fik ifølge foreløbige målinger 81,31 procent af stemmerne ved landets præsidentvald søndag og sikrer sig dermed en anden periode, udtaler landets centrale valgkommission mandag morgen.
Valget kommer i en tid, hvor Tokayev er begyndt at tage afstand til den mangeårige allierede og dominerende regionale magt Rusland.
Tokayev bad ellers om russisk hjælp til at dæmpe de voldsomme uroligheder, der udspillede sig i Kasakhstan i januar som følge af stigende priser på brændstof. Siden har han ved flere lejligheder lagt afstand til Rusland.
Tokayev undlod blandt andet at udtrykke offentlig støtte til Ruslands krig i Ukraine, og de seneste måneder har Kasakhstan fulgt et selvstændigt diplomatisk spor og budt velkommen til Kinas Xi Jinping, Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan såvel som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.
DR’s udenrigskorrespondent Mathilde Kimer fortæller, at der er tale om et langt spil, hvor Kasakhstan vil mindske russisk indflydelse og søge mere mod Kina, EU og Tyrkiet.
Præsidenten Tokayev kom til magten i 2019 med 70 procent af stemmerne med opbakning fra den tidligere præsident Nursultan Nazarbajev, der gik af efter 29 år på posten.
Tokayey står til en syvårige periode, da det Kasakhiske parlamentet i september 2022 godkendte at ændre valgperioden fra fem til syv år.
1 år siden
-
14:45
Brand i Jabalia-flygtningelejr i Gaza dræber mindst 21
Mindst 21 mennesker er blevet dræbt og flere andre såret, efter at en brand brød ud i en beboelsesbygning i den tætbefolkede Jabalia-flygtningelejr i det nordlige Gaza, skriver Al Jazeera.
Branden brød ud under en fødselsdagsfejring i en lejlighed i Jabalia og spredte sig hurtigt gennem en fire-etagers bygning.
De brandvæsnet i byen er ikke tilstrækkeligt rustet til at tackle sådanne nødsituationer effektivt. Det tog brandmændene mere end en time at få kontrol over de massive flammer. Vidner har fortalt, at de kunne høre skrig, men at de ikke kunne hjælpe dem, der var fanget, på grund af brandens intensitet.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, kalder det en national tragedie og siger, at der vil blive erklæret en national sørgedag, skriver Al Jazeera.
Jabalia er en af otte flygtningelejre i Gaza, som med sine cirka 2,3 millioner indbyggere er et af verdens tættest befolkede områder. Enklaven har siden 2007 været under en luft-, hav- og landblokade indført af Israel.
-
11:42
Tyrkiet presser afghanske flygtninge tilbage ved grænsen til Iran
Tyrkiet presser rutinemæssigt titusindvis af afghanere tilbage ved landets grænse til Iran eller deporterer dem direkte til Afghanistan med ringe eller ingen undersøgelse af deres krav om international beskyttelse, skriver Human Rights Watch i en rapport.
I rapporten fremstår det, at Tyrkiet har optrappet ’pushbacks’ og deportationer til Afghanistan siden Talebans magtovertagelse der i august 2021.
Derudover får afghanere, der står over for en forestående udvisning, ofte ikke mulighed for at fremsætte deres flygtningekrav, altså søge asyl.
Tyrkiet er det land i verden der huser flest flygtninge. Der anslås at være 3,9 millioner mennesker, 3,6 millioner syrere med midlertidig beskyttelse og 320.000 andre, hovedsagelig afghanere.
