2 måneder siden
-
9:50
EU vil holde hånden under investorer i ny IFU-fond
EU og Danmark har i dag underskrevet en ny EU-garanti på 535 millioner kroner.
Garantien fungerer som en tabsgaranti for de private investorer i Verdensmålsfond II, som IFU lancerede tidligere på året. I kombination med en førsteret til afkast for de private investorer er det IFU’s håb at reducere risikoen tilstrækkeligt for investorer og gøre større investeringer i udviklingslandene mere attraktive.
“Det er meget vigtigt for at skabe tryghed for de private investorer i Verdensmålsfond II efter en periode med økonomisk usikkerhed. Det understøtter IFU’s ambition om at rejse i alt 5 mia. kr. i fonden til bæredygtige investeringer i den private sektor i udviklingslande og dermed bidrage til at øge finansieringen af verdensmålene, som der er stort behov for,” siger vicedirektør i IFU, Søren Peter Andreasen, i en pressemeddelelse.
Verdensmålsfond II har ifølge IFU til formål at mobilisere privat kapital til aktiekapitalinvesteringer i private virksomheder i udviklingslande med positiv grøn og social impact.
Læs også: IFU-direktør: “Den nye Afrika-strategi minder om vores forretningsmodel”
Verdensmålsfond II bygger videre på grundlaget fra den første Verdensmålsfond, der blev etableret i 2018 med et samlet kapitaltilsagn på fem milliarder kroner, og som nu er fuldt investeret i 27 virksomheder i Afrika, Østasien og Latinamerika.
-
9:04
14 millioner er nu drevet på flugt i Sudan
Krigen i Sudan har nu fordrevet mere end 14 millioner mennesker. Det svarer til omkring 30 procent af befolkningen, oplyser FN’s Migrationsorganisation (IOM) tirsdag.
11 millioner er internt fordrevne, og 3,1 millioner er flygtet til nabolandene, sagde Amy Pope, generaldirektør for IOM, i en pressebriefing ifølge nyhedsbureauet AP.
Situationen i Sudan er verdens største fordrivelseskrise, og her halvandet år efter krigens udbrud er det langt fra stilnet af. Bare i september er antallet af fordrevne steget med 200.000 mennesker. Mere end halvdelen er kvinder og over en fjerdedel er børn under 5 år.
På grund af omfattende mangel på husly, rent drikkevand og basale sundhedstjenester spreder sygdomme sig hurtigt. Hver anden sudaneser kæmper for at skaffe sig nok mad til at overleve. Hungersnød har taget fat i det nordlige Darfur, oplyser IOM.
FN advarede i denne uge om, at næsten 25 millioner mennesker har brug for humanitær bistand, hvor over 750.000 mennesker lider af “katastrofal” fødevareusikkerhed.
2 måneder siden
-
19:44
Tidligere præsident indrømmer brugen af “dødspatruljer”
Den tidligere filippinske præsident i perioden 2016-22, Rodrigo Duterte, indrømmer, at han opererede med en såkaldt “dødspatrulje” til at bekæmpe kriminalitet, mens han var borgmester i en af landets største byer, Davao.
I en senatshøring i forbindelse med en officiel undersøgelse af hans metoder sagde Duterte, at holdet bestod af gangstere, som fik besked på at dræbe konkrete personer, som var involveret i narkokriminalitet.
Den nu 79-årige Duterte vandt præsidentposten med en jordskredssejr i 2016 blandt andet på løftet om at gentage sin anti-kriminalitetskampagne fra Davao på nationalt plan. Det medførte tusindvis af mistænkte dræbt i kontroversielle politioperationer, som altså nu bliver efterforsket af Den Internationale Straffedomstol.
“Jeg gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre, og uanset om du tror på det eller ej… så gjorde jeg det for mit land,” sagde Duterte ifølge BBC.
-
9:28
Israel forbyder UNRWA: “Betyder sammenbrud af humanitær indsats”
Knesset godkendte mandag to lovforslag, der forbyder UNRWA, FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, at operere i Israel. Lovgivningen vil ifølge de israelske myndigheder træde i kraft inden for 90 dage.
Lovforslagene vil gøre det betydeligt vanskeligere for UNRWA at operere i Israel, herunder i Østjerusalem, såvel som på Vestbredden og i Gaza. UNRWA yder blandt andet uddannelse, basale sundhedsydelser og nødhjælp i disse områder samt Jordan, Syrien og Libanon og er af mange betegnet som Gazas livline.
Læs også: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”
FN’s generalsekretær har før kaldt det en katastrofe, hvis lovgivningen bliver gennemført. Og i dag udtaler UNRWAs medierådgiver, Adnan Abu Hasna, at Israels beslutning om at forbyde organisationens operationer på israelsk territorium, vil betyde et sammenbrud af den humanitære indsats som helhed, skriver det israelske medie Haaretz.
“UNRWA-medarbejdere involverede i terroraktiviteter mod israel skal stå til ansvar,” skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på.
Han tilføjer, at “i de 90 dage før denne lovgivning træder i kraft – og efter – er vi klar til at arbejde sammen med vores internationale partnere for at sikre, at Israel fortsætter med at lette humanitær hjælp til civile i Gaza på en måde, der ikke truer Israels sikkerhed.”
Læs også: Fælles nordisk opråb: “Dybt bekymret” over israelsk UNRWA-lovforslag
2 måneder siden
-
14:05
Demonstrationer mod valgfusk præger Mozambique
Situationen i Mozambique er fortsat anspændt, efter den siddende præsident Daniel Chapo er blev erklæret vinder af de officielle valgmyndigheder med 70,67 procent af stemmerne. Efterfølgende har tilhængere af den uafhængige oppositionskandidat Venancio Mondlane arrangeret demonstrationer, blokeret veje og brændt bildæk i gaderne for at vise deres fordømmelse af valgresultatet.
Mondlane, som ifølge valgmyndighederne fik 20 procent af stemmerne og er bakket op af oppositionspartiet Podemos, hævder, at han har vundet valget. Han anklager valgmyndighederne og det regerende Frelimo-parti for bedrageri og manipulation.
Læs også: To personer fra oppositionsparti dræbt i Mozambique
Politiet har opløst demonstrationerne med tåregas. Snesevis er blevet såret og hundredvis af demonstranter tilbageholdt af politiet, skriver Africa News.
Den nyvalgte præsident har i stedet opfordret til dialog, samtidig med at han fordømmer mordene på to personer tilknyttet oppositionen op til valget.
EU-valgobservatører oplyser, at de er blevet forhindret i at overvåge optællingen i nogle områder, og at der var en “ubegrundet ændring” af resultaterne på nogle valgsteder.
-
13:54
Nigerias hær pågriber olietyve – men de fleste fanges ikke
Den nigerianske hær har igennem flere operationer stoppet en række olietyverier i landets deltaregion. Det skriver avisen Punch.
Som resultat af operationerne blev seks ulovlige olieraffinaderier lukket, og adskillige mistænkte olietyve anholdt. Samtidig blev flere køretøjer og transportbåde beslaglagt, og mere end 130.000 liter ulovligt raffineret benzin og olie blev genvundet.
Ifølge Punch var der ikke kun tale om tyveri, da hæren meldte at fem mistænkte blev anholdt for at sabotere en rørledning. I forbindelse med anholdelsen blev der blandt andet blev fundet gravemaskiner, værktøj, og stjålet olie.
Olietyveri har ifølge Deutsche Welle i mange år været et stort problem for Nigeria. Organisationen Nigerian Extractive Industries Transparency Initiative, der promoverer ansvarlighed i landets oliehåndtering, melder at der mellem 2009 og 2020 blev stjålet mindst 620 millioner tønder olie, til en værdi af 42 milliarder euro.
-
13:26
Ny rapport: Hver dag dør 500 kvinder efter fødsler i krigszoner
De mange krige, som lige nu udspiller sig i blandt andet Ukraine, Gaza, Libanon og Sudan, går hårdt udover kvinder. En ny rapport fra UN Women til FN’s Sikkerhedsråd viser, at kvinder i 2023 udgjorde omkring 40 procent af de dræbte i verdens konfliktzoner, mens seksuel vold mod kvinder og piger var steget med 50 procent fra året før.
I Gaza og Sudan har krigshandlingerne også ødelagt hospitaler eller på andre måder afskåret store dele af befolkningerne fra sundhedssystemet. Hver dag dør helt op til 500 kvinder derfor i fødsel eller som følge af fødselskomplikationer i krigszonerne, viser rapporten også. Ved udgangen af 2023 fødte omkring 180 kvinder hver dag i Gaza, de fleste af dem uden hjælp fra læger, jordemødre eller sygeplejersker.
“Kvinder bliver ved med at betale prisen for mænds krige,” udtaler UN Women’s direktør, Sima Bahous, til The Guardian.
“Det sker i konteksten af en meget større krig mod kvinder. Den målrettede begrænsning af kvinders rettigheder er ikke unik for konfliktramte lande, men er endnu mere dødbringende under de omstændigheder.”
2 måneder siden
-
14:22
Tidligere kolonier efterspørger erstatning fra Storbritannien
I disse dage mødes repræsentanter for 56 medlemslande i forbundet The Commonwealth of Nations i Stillehavsnationen Samoa. Konferencen handler blandt andet til om klimaforandringer, men der er snak om at erstatning for kolonitiden også skal diskuteres. Det skriver Africa News.
Den britiske premierminister, Keir Starmer, har ikke bekræftet, at erstatning står på dagsordenen. Storbritannien står overfor flere og flere krav om erstatning for landets rolle i den transatlantiske slavehandel. Diplomatiske kilder har ifølge Africa News sagt, at der er forhandlinger om at diskutere emnet.
Storbritannien har aldrig undskyldt for dets indblanding i slavehandlen, og det forventes at erstatninger kan løbe op i mange billioner pund.
Slavehandlen var mest intensiv i 1700-tallet, hvor millionvis af afrikanere med tvang blev transporteret til britiske kolonier i Amerika, Caribien, og andre lande, hvor de blev solgt som slaver.
Emnet om erstatning for slavetiden har længe været diskuteret, men har for nyligt fået mere vind på verdensplan. Modstandere af erstatning for slavetiden siger, at lande ikke skal holdes ansvarlige for historiske forurettelser. På den anden side siger tilhængere, at nutidens ulighed er en arv fra slavetiden.
Til mødet i Samoa skal The Commonwealth of Nations vælge en ny generalsekretær. De tre kandidater til posten kommer fra Gambia, Ghana, og Lesotho, og har alle efterspurgt erstatninger.
-
12:18
Ny rapport: Næsten halvdelen af Afrikas befolkning står over for en tilbagegang
Ifølge en ny rapport fra Ibrahim Foundation er det gået ned ad bakke i forhold til god regeringsførelse i næsten halvdelen af Afrikas lande i løbet af det seneste årti.
Mens 33 lande har oplevet forbedringer, er den overordnede situation i 21 lande blevet forværret, hvilket påvirker næsten halvdelen af Afrikas befolkning. Mo Ibrahim, grundlægger af Ibrahim Foundation, fremhæver en voksende “bue af ustabilitet” og peger på udfordringer i forhold til sikkerhed og tryghed som de primære faktorer bag tilbagegangen. Det skriver Africa News.
I et interview med Reuters forklarer Ibrahim, at dårligt regeringsførelse, herunder korruption og marginalisering, ofte er med til at nære vold og konflikter, som vi har set i de seneste kup i Vestafrika og den igangværende krig i Sudan.
Der er dog positive tegn på nogle områder – rapporten viser forbedringer inden for infrastruktur, eksempelvis adgang til mobiltelefoner og energi, samt fremskridt inden for kvinders ligestilling. Sundhed, uddannelse og erhvervsmiljøet har også set fremskridt på tværs af kontinentet.
2 måneder siden
-
11:17
Fælles nordisk opråb: “Dybt bekymret” over israelsk UNRWA-lovforslag
Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island har skrevet en fælles udtalelse om to lovforslag, der skal til afstemning i det israelske parlament, Knesset, som blandt andet vil forbyde FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) på israelsk jord.
“De nordiske lande er dybt bekymrede over de nyligt introducerede udkast til lovforslag i Knesset, der, hvis de bliver vedtaget, vil forhindre UNRWA i at fortsætte sine operationer på Vestbredden, herunder Østjerusalem og Gaza,” skriver de nordiske udenrigsministre, heriblandt Lars Løkke Rasmussen.
Læs mere: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”
Ministrene udtrykker også tilfredshed med de foranstaltninger, som FN’s generalsekretær og UNRWAs generalkommissær har foretaget for at følge op på Israels “alvorlige beskyldninger mod nogle ansatte i agenturet”.
Desuden skriver udenrigsministrene, at en vedtagelse af lovforslagene “kan medføre”, at Israel ikke lever op til sine internationale forpligtelser, og at de “fundamentalt kan bringe udsigterne for en to-stats løsning i fare”.
2 måneder siden
-
16:09
Sygdommen elefantiasis er udryddet i Brasilien
“At udrydde en sygdom er en betydningsfuld præstation, der kræver urokkeligt engagement,” lyder det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO’s generaldirektør. “Jeg lykønsker Brasilien for dets indsats for at befri sit folk fra denne smertefulde, skæmmende, invaliderende og stigmatiserende sygdom. Dette er endnu et eksempel på de utrolige fremskridt, vi har gjort mod oversete tropiske sygdomme og giver håb til mange andre nationer, der stadig kæmper mod lymfatisk filariasis (som er det kliniske navn på sygdommen elefantiasis, red.), at de også kan eliminere denne sygdom.”
Elefantiasis skyldes mikroskopiske orme og spredes via myg. De voksne orme lever i menneskets lymfesystem, og larverne findes i blodet, forklarer Sundhed.dk (den offentlige sundhedsportal).
Det er langt fra alle, der bliver syge af parasitterne. Men når det sker, kan det medføre store hævelser i underlivet, ben og fødder. Folk, der rammes af sygdommen, oplever smerter og deformiteter, som kan hæmme deres sociale liv.
Myndighederne har siden 1997 haft en national plan for at komme af med sygdommen. Planen har eksempelvis omfattet omfattende distribution af medicin, myggebekæmpelse og streng overvågning af sygdomstilfælde, skriver WHO.
Brasilien er det 20. land, som udrydder sygdommen, der forekommer i tropiske og subtropiske områder.
-
14:35
Indien og Kina laver aftale for at nedtrappe grænsekonflikt
Indien og Kina er ifølge Indiens udenrigsminister, Vikram Misri, blevet enige om en patruljeringsaftale, der skal deeskalere spændinger langs en omstridt strækning af deres fælles grænse. Det skriver BBC.
De to lande har længe haft grænsestridigheder, senest genantændt i 2020 ved et sammenstød i Galwan-dalen. Under sammenstødet brugte soldaterne køller og stave som våben, fordi en aftale fra 1996 forbyder våben nær grænsen – alligevel mistede begge sider soldater. Der har efterfølgende været sammenstød i Sikkim i 2021 og Tawang i 2022.
Forholdet mellem Indien og Kina har været anstrengt siden, og aftalen markerer ifølge BBC en vigtig udvikling. Der har i løbet af de seneste år været flere forhandlingsrunder mellem diplomater og militære ledere, uden at der er nået en aftale.
Grænsespændinger har længe kastet en skygge over Indiens og Kinas forhold, både sikkerhedspolitisk og handelsmæssigt.
Årsagen til spændingerne er en slet defineret grænse mellem de to lande, der strækker sig over 3.440 kilometer. Grænsen løber langs floder, søer og bjerge, hvilket gør grænsen svær at definere.
Meddelelsen fra den indiske udenrigsminister kommer dagen inden Indiens premierminister, Narendra Modis, rejse til Rusland for at deltage i et BRIKS-møde, hvor Kina også deltager. Det er ikke bekræftet om Modi skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping under mødet.
-
13:29
Den Internationale Domstol har aldrig haft så travlt som nu
Lige nu arbejder det internationale samfunds øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), på 23 sager samtidig, og det er et rekordhøjt antal. Særligt den vedvarende konflikt i Mellemøsten sørger for mange sagsmapper på kontorbordene i Haag, fortæller domstolens justitssekretær Phillipe Gautier til UN News.
Af de 23 sager handler otte af dem om krigen i Mellemøsten mellem Israel og først Gaza og nu også Libanon. Der er blandt andet to sager om folkemord. I den ene og stort anlagte sag beskylder Sydafrika israelerne for at have begået folkemord i Gazastriben, mens Tyskland i den anden sag står anklaget af Nicaragua for at medvirke til folkedrab ved at sende våben til Israel.
I konfliktfyldte tider som nu er det vigtigt for FN-domstolen at handle selvstændigt og uafhængigt, påpeger Gautier:
“Det er vigtigt for Domstolen at handle og dømme uden at vælge sider i den politiske arena.”
Læs også: Et år med krig i Gaza: “Det begynder at ændre, hvordan det globale syd ser på verden”
Han mener også, at hver ny sag ved ICJ er en lille sejr for multilateralismen. Hver gang en medlemsstat bringer en ny sag for domstolen, viser det en tro på systemet, påpeger han og fortæller, der er rejst fem nye sager siden oktober sidste år.
2 måneder siden
-
11:20
Skoler i Mexico får 6 måneder til at forbyde alt fastfood
Skoler i Mexico har seks måneder til at implementere den nye regerings forbud mod junkfood. Gør de ikke det, lander der en klækkelig bøde på rektors kontor, oplyser embedsmænd fra den nye regering ifølge The Guardian.
Forbuddet skal komme landets store fedmeproblem til livs. Mexicos børn har det højeste forbrug af junkfood i Latinamerika, og mange får 40 procent af deres samlede kalorieindtag fra den usunde forarbejdede mad. Ifølge de mexicanske myndigheder er omkring en tredjedel af Mexicos børn overvægtige eller fede
De nye regler retter sig mod produkter som sukkerholdige frugtdrikke, chips, kunstige flæskesvær og salte jordnødder med chili. Mexicos nye præsident Claudia Sheinbaum, som er landets første kvindelige præsident, sagde mandag, at skolerne bliver nødt til at tilbyde vandfontæner og alternative snacks, såsom bønnetacos.
En undersøgelse af mere end 10.000 skoler udført mellem 2023 og 2024 viste, at junkfood var tilgængelig i 98 procent. Annoncer for junkfood blev fundet i 25 procent af skolerne.
-
10:53
Egypten er fri for malaria efter næsten 100 års indsats
Egypten er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklæret malariafrit, ifølge FN-organisationen en historisk bedrift. De egyptiske myndigheder begyndte indsatsen mod malaria for næsten 100 år siden ved at forbyde rismarker og landbrug nær beboelsesområder. Det skriver BBC.
I en udtalelse søndag roste WHO den egyptiske regering og befolkning for indsatsen. Ifølge WHO er Egypten det tredje land i regionen, der erklæres malariafrit, efter De Forenede Arabiske Emirater og Marokko. På verdensplan er 44 lande certificeret malariafrie.
Et land erklæres malariafrit, når det kan bevise, at smittekæden har været brudt i de sidste tre sammenhængende år. Landet skal samtidig kunne bevise, at det kan forebygge nye smittekæder.
Malaria slår hvert år 600.000 mennesker ihjel, næsten alle i Afrika.
Malaria er forårsaget af en parasit, der spredes gennem myggestik. Det er nogle steder muligt at blive vaccineret, men sygdommen forebygges bedst ved at undgå myggestik og gennem monitorering af sygdommen.
2 måneder siden
-
15:09
To personer fra oppositionsparti dræbt i Mozambique
Fredag aften blev en embedsmand og en advokat fra oppositionspartiet Podemos skudt. De to personer kørte i en bil sammen, da de blev angrebet. Det skriver Africa News.
Drabene sker i opløbet til, at valgresultaterne fra landets valg skal offentliggøres. Selvom valget fandt sted den 9. oktober, bliver resultaterne først offentliggjort den 24. oktober.
Foreløbige resultater viser en formodet sejr til partiet Frelimo, som har haft magten i Mozambique, siden landet vandt uafhængighed fra Portugal i 1975.
Vestlige valgobservatører tvivler ifølge mediet på valgets integritet og har sagt, at det ikke lever op til internationale standarder. Blandt andet køb af stemmer og undertrykkelse af oppositionen har været kritikpunkter.
Podemos hævder ligeledes, at der har været valgfusk, og partiet har planlagt en national strejke mandag den 21. oktober. Det frygtes nu, at protesterne kan blive voldelige, da landets sikkerhedsstyrker tidligere har affyret skud mod demonstranter.
Både EU og Portugal har fordømt drabene og efterlyser en undersøgelse.
-
14:24
DRC-medarbejder tilbageholdt i Venezuela
En colombiansk medarbejder for DRC Dansk Flygtningehjælp er fredag blevet tilbageholdt på vej ind i Venezuela. Det skriver organisationens lokale hovedkontor i en pressemeddelelse.
Her fremgår det også, at den colombianske medarbejder var på vej ind i det kriseramte land for at “udføre program-arbejde”. DRC har siden 2019 arbejdet i Venezuela, hvor aktiviteterne primært går på beskyttelse og retshjælp. Det er indtil videre uklart, hvorfor de venezuelanske myndigheder tilbageholder DRC-medarbejderen. Organisationen har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver den i en mail til Globalnyt.
Efter siddende præsident Nicolás Maduro i juli udråbte sig som vinder af landets præsidentvalg, har myndighederne slået hårdt ned på demonstranter og indført flere love, der begrænser civilsamfundsorganisationernes aktiviteter. Valget er af både USA og EU blevet afskrevet for ikke at være hverken frit eller fair, og flere oppositionspartier og eksperter har peget på, at oppositionspolitikeren Edmundo González Urrutia højst sandsynligt var den reelle vinder.
I august blev den såkaldte ‘anti-ngo’-lov vedtaget, der kræver, at ngo’er skal give myndighederne fuld indsigt i regnskaber og donationer. Den giver også Maduros regering mulighed for at suspendere eller lukke ngo’er, og flere end 400 civilsamfundsorganisationer har på verdensplan kritiseret den kontroversielle lov.
-
12:39
Verdens tredjestørste demokrati har fået ny præsident
Verdens mest folkerige land med et muslimsk flertal fik søndag officielt ny præsident, da den tidligere general, Prabowo Subianto blev indsat som Indonesiens ottende præsident efter at have aflagt ed på Koranen.
73-årige Subianto er anklaget for menneskerettighedskrænkelser mod blandt andet demokratiaktivister under sin tid som general i Indonesiens militærdiktatur. Han er en langvarig rival til den uhyre populære præsident Joko Widodo, som han to gange har tabt til – i 2014 og 2019 – men uden at erkende sine nederlag.
Men i 2019 udnævnte Widodo så Subianto til forsvarschef efter hans genvalg, hvilket banede vejen for en alliance. Ved valget i februar stillede Subianto derfor op som den afgående præsidents arving og lovede at fortsætte signaturpolitikker som opførelsen af en ny hovedstad og begrænsninger for eksport af råmaterialer.
Støttet af Widodo vandt Subianto en jordskredssejr.
Læs også: I verdens tredjestørste demokrati bliver der endelig lyttet til de unge
2 måneder siden
-
12:16
Zimbabwe giver erstatning til hvide gårdejere efter fordrivelse
Zimbabwes regering vil inden årets udgang begynde at udbetale erstatninger til mange af de hvide gårdejere, der får mere end 20 år siden fik beslaglagt deres ejendomme af landets regering under Robert Mugabe. Det oplyser Zimbabwes finansminister ifølge nyhedsbureauet AP.
Regeringen har godkendt 441 erstatningsansøgninger fra lokale hvide gårdejere, og 94 ansøgninger fra udenlandske gårdejere.
Omkring fire tusinde hvide gårdejere mistede deres hjem og jord, da Mugabe søsatte sit kaotiske og ofte voldsplagede omfordelingsprogram i 2000. Mugabe sagde dengang, at omfordelingen skulle gøre op med kolonitidens ulige landfordeling. Under beslaglæggelserne blev flere hvide gårdejere slået ihjel, mens andre kom alvorligt til skade.
Lokale ansøgere vil hovedsageligt modtage erstatning igennem statsobligationer, og få et mindre beløb udbetalt. Udenlandske ansøgere vil til start modtage 20 millioner dollars som skal fordeles mellem ansøgere fra Danmark, Tyskland, Holland, Schweiz og flere østeuropæiske lande.
-
11:35
Eksplosion i Nigeria dræber over 140 mennesker
Mere end 140 mennesker har mistet livet, og flere er sårede efter en væltet tankvogn fyldt med benzin eksploderede i flammer i Nigeria.
Ulykken fandt sted ved midnat i byen Majiya i Jigawa-staten, da en chauffør mistede kontrollen over tankvognen på en motorvej, forklarer politiets talsmand Lawan Adam til Africa News.
Byens beboere var i sorg, mens der blev holdt en massebegravelse for ofrene, og de fleste af ligene var ikke til at genkende, skriver det panafrikanske medie.
Dødelige ulykker med tankvogne ses forholdsvist ofte i Nigeria, fordi færdselsregler ikke bliver håndhævet mange steder, og man mangler et effektivt jernbanesystem til transport af gods.
Læs mere: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
-
10:40
Dansk Flygtningehjælp åbner kontor i USA i 2025
Dansk Flygtningehjælp åbner i 2025 et kontor i USA, som skal gå under navnet “DRC USA”, oplyser organisationens presseafdeling til Globalnyt.
Lige nu er organisationen på jagt efter en direktør til det kommende kontor. I jobopslaget står der blandt andet, at Dansk Flygtningehjælp er en mangeårig partner med amerikanske donorer og at etableringen af DRC USA sker for bedre at kunne engagere sig med nøgleinteressenter i den humanitære sektor og udviklingssektorerne.
“Målet er at skabe stærke og varige partnerskaber og gøre vores stemme hørt i ambitionen om at arbejde for øget beskyttelse og øget inklusion af konflikt- og fordrivelsesramte mennesker”, står der i opslaget.
Den kommende direktør forventes at starte januar 2025.
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største humanitære organisation med over 8.000 medarbejdere, hvoraf langt de fleste arbejder uden for Danmarks grænser.
Læs også: Oprør i Dansk Flygtningehjælp over ledelsens tavshed om Gaza
2 måneder siden
-
15:05
Ny rapport om internetcensur: Myanmar oppe på siden af Kina
Kina og Myanmar er de to lande i verden, hvor internettet er mest censureret. Og det er ikke kun i de to asiatiske lande, det står skidt til med friheden på internettet. For 14. år i træk bliver mulighederne på globalt plan mindre for at udtrykke sine holdninger og finde kritiske oplysninger på world wide web, viser Freedom Houses nye rapport.
Myanmar er på årets rapport det første land i et årti, der kan matche Kinas rekordlave score. Efter kuppet i 2021 har militærjuntaen i det sydøstasiatiske land slået hårdt ned på kritiske ytringer, blandt andet i form af systematisk overvågning og censur online.
Kina har i flere år ligget lavest på opgørelsen på grund af deres såkaldte ‘Great Firewall’, som forsøger at isolere det store land virtuelt fra resten af verden og blokere for kritik af Kommunistpartiet.
Kirgisistan står for det største fald over det seneste år, blandt andet fordi regeringen har lukket et undersøgende netmedie, som rapporterede om myndighedernes brug af tortur. I den anden ende af skalaen topper Island listen over de frieste lande for internettet.
Læs også: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
-
14:20
Niger fjerner franske stednavne for at bryde med kolonitid
Tirsdag blev flere veje og historiske steder omdøbt i den nigerske hovedstad Niamey. Landets militærjunta fjernede franske navne fra veje og torve, som i stedet blev navngivet efter lokale personer, skriver France 24.
Siden juntaen tog magten ved et militærkup i juli 2023, har den distanceret sig fra Frankrig, blandt andet ved at udvise den franske ambassadør fra landet. Juntaen har i stedet styrket samarbejdet med Rusland og nabolandene Burkina Faso og Mali, som begge er styrede af juntaer.
Læs også: Niger: Farvel til EU, goddag til Wagner?
Niger var en fransk koloni indtil 1960, og ifølge en talsperson for juntaen var de tidligere vejnavne en påmindelse om kolonitiden. Ved at omdøbe vejene efter lokale figurer, mener juntaen at sætte fokus på Nigers egen historie. For eksempel er Avenue Charles de Gaulle blevet omdøbt til Avenue Djibo Bakary efter en central figur i Nigers uafhængighedskamp.
Niger ændrede sidste år, kort før militærkuppet, landets nationalsang – også i et forsøg på at gøre op med den franske kolonitid. Den nye nationalsang fokuserer på national stolthed og erstattede ”La Nigerienne” som var skrevet af en fransk komponist i 1961.
2 måneder siden
-
12:52
Indiens hovedstad indfører “totalforbud” mod fyrværkeri
Indiens hovedstad, New Delhi, indførte mandag et “totalforbud” mod fyrværkeri, som ellers er et populært festindslag i Indien.
Forbuddet indføres i et forsøg på at dæmme op for den store luftforurening i New Delhi, der ofte figurerer blandt de mest forurenede byer i verden.
“Der vil være et totalforbud mod fremstilling, opbevaring, salg… og affyring af al slags fyrværkeri,” udtalte Delhis komité for forureningskontrol ifølge France24.
Forbuddet kommer to uger før Diwali, den hinduistiske lysfestival, som afholdes 1. november, og hvor mange ser fyrværkeri som en integreret del af festlighederne. Den farverige lystfestival er en fejring af Hindu-gudinden Lakshmi og er et symbol på lysets sejr over mørket.
New Delhi har før forsøgt at indføre forbud mod fyrværkeri, men det er i det store hele blevet ignoreret af byens 30 millioner indbyggere.
Læs også: ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?
-
11:40
Ngo’er i opråb over polske planer om asylstop
Flere end 60 ngo’er har i et åbent brev bedt den polske premierminister, Donald Tusk, genoverveje sin nye migrationsstrategi, som indeholder en midlertidig suspension af retten til asyl. Tusk introducerede strategien lørdag, og lovede samtidig at reducere irregulær migration og genvinde kontrollen over Polens grænser. Det skriver The Guardian.
Tusk har ikke uddybet, hvordan han vil suspendere retten til asyl, eller hvordan Polen kan styre udenom international lovgivning på området.
Siden 2021 har der været beskyldninger fra EU, om at Hviderusland og Rusland bruger migranter som politisk våben. EU mener, at de to lande opmuntrer migranter og flygtninge, særligt fra Mellemøsten og Afrika, til at rejse til den polske grænse via Minsk. Hundredvis af migranter er meldt savnet ved grænsen.
En anonym talsperson fra EU-Kommissionen har til the Guardian sagt, at Kommissionen er ved at samle mere information. Vedkommende sagde, at der er et behov for at tackle ”hybride angreb” fra Rusland og Belarus, men at EU’s medlemslande er underlagt EU-lov og international lov, herunder retten til asyl.
Polen er ikke det eneste EU-medlemsland der strammer grænsekontrollen. Finland vedtog i juni en lov, som tillader grænsevagter at flytte asylansøgere tilbage til Rusland uden at kunne søge om asyl.
2 måneder siden
-
13:31
Verdens fattigste lande rammer højeste gældsniveau i 18 år
Verdens 26 fattigste lande har ifølge ny rapport fra Verdensbanken det højeste niveau af gæld siden 2006. Det skyldes blandt andet, at indkomsten per person er faldet gennemsnitligt 14 procent mellem 2020 og 2024 under COVID-pandemien og andre overlappende kriser. Det skriver Reuters.
For at imødekomme udviklingsmålene har landene brug for årlige udefrakommende investeringer svarende til 8 procent af BNP årligt indtil 2030. Det er det dobbelte af, hvad den årlige investering i landene har været i det sidste årti. På trods af det øgede behov er udviklingsbistanden ifølge Verdensbanken faldet.
Udover den faldende støtte er de fattigste lande mere sårbare overfor naturkatastrofer end andre lande. Mellem 2011 og 2023 var naturkatastrofer skyld i gennemsnitligt to procent af landenes tab i BNP. Det er fem gange så højt, som de tab lav/mellem-indkomstlande oplever på baggrund af naturkatastrofer.
De 26 fattigste lande, som blandt andet tæller Afghanistan, DR Congo, Yemen og Syrien, er i stigende grad afhængig af støtte fra IDA (International Development Association), som hører under Verdensbanken.
-
12:08
Myanmars junta dræber kvinder og børn i hårdeste angreb siden kup
I starten af september sendte Myanmars militærjunta i løbet af fire dage adskillige dødbringende luftangreb afsted mod flere mål, der blandt andet tæller en lejr for fordrevne i landets sydlige Shan-region. Angrebene er nogle af de hårdeste fra militærets side, siden de tog magten ved et kup i 2021. Mindst 26 mennesker er blevet dræbt, skriver The Guardian.
Mindst 10 af de dræbte var ifølge UNICEF børn. Militæret benytter sig ofte af luftangreb mod lokale oprørsgrupper, som forskanser sig i svært fremkommelige områder, og juntaen er gentagne gange blevet kritiseret for ikke at skelne mellem militære og civile mål i deres bombardementer.
Læs også: Derfor kræver disse 10 humanitære kriser stadig din opmærksomhed
I august angreb militærets luftvåben mål i Myanmar mindst 350 gange. Det er væsentligt mere end de foregående år, viser data fra organisationen Nyan Lynn Thit Analytica, der overvåger brud på menneskerettigheder og krigsforbrydelser.
I store dele af Myanmar kæmper forskellige væbnede modstandsbevægelser mod militærstyret under general Min Aung Hlaing, der siden kuppet i 2021 har udpeget sig selv til både premierminister og præsident. Det seneste år har militærjuntaen lidt flere nederlag, som har kostet kontrollen med store grænseområder.
-
11:52
EU-millioner forbundet til krænkelser i klemme i Tunesien
De 150 millioner euro (1,2 milliarder kroner), som EU i marts betalte til Tunesien i forbindelse med en migrationsaftale er i stigende grad forbundet med krænkelser af menneskerettigheder. Det gælder blandt andet påstande om, at EU-finansierede sikkerhedsstyrker har voldtaget kvinder, som forsøger at migrere til eller via det Nordafrikanske land, skriver The Guardian.
Nu er det kommet frem, at der ikke er et system til at kræve pengene tilbagebetalt. Det skyldes blandt andet, at der ikke blev gennemført en vurdering af menneskerettighederne, før aftalen mellem EU og Tunesien blev annonceret sidste år.
Allerede da migrationsaftalen mellem EU og Tunesien blev indgået, advarede en lang række organisationer mod netop risikoen for at blive medfinansiør af menneskerettighedskrænkelser.
“Menneskerettighedskrænkelser er en funktion, ikke en fejl, i aftaler med undertrykkende regeringer. De handler om at outsource ikke kun mennesker, men også krænkende handlinger, når Europa ikke ønsker at få snavsede hænder,” siger Catherine Woollard, direktør i European Council on Refugees and Exiles (ECRE).
Sidste uge sikrede Tunesiens kontroversielle præsident, Kais Saied, sig endnu en femårig periode med en valgsejr, som ifølge Mellemøstekspert Rasmus Boserup cementerede landets overgang fra fødestedet for Det arabiske forår til et fuldtonet autokrati.
Læs mere: Civilsamfundet holder vejret i det, der engang var den arabiske verdens eneste demokrati
2 måneder siden
-
14:41
Kenya sender flere politifolk til Haiti i næste måned
Kenya sendte i sommer 400 politifolk til Haiti for at hjælpe myndighederne med at skabe ro og genindføre lov og orden i det katastroferamte land. Politifolkene er en del af en fredsstyrke, som FN har givet grønt lys til.
En række lande har lovet at sende mandskab til styrken, men indtil videre er det kun Kenya og Jamaica, der har leveret. Kenya har sendt 400, og Jamaica har sendt 24. Men i november skulle der komme yderligere 600 politifolk fra Kenya, skriver avisen The East African.
Det er den kenyanske præsident William Ruto, der er kommet med oplysningen under et besøg fra Haitis nyudnævnte premierminister Gerry Conille, skriver avisen.
De 600 politifolk er for tiden i gang med at træne til udsendelsen, og de skulle ankomme til Haiti i november.
Haiti har i årevis været plaget af politisk uro, som har fået landet til at gå mere eller mindre i stå. I 2021 blev præsidenten myrdet i sit hjem, og først i år er parterne i landets politiske liv blevet enige om en ny leder af landet, premierminister Gerry Conille.
I september blev der desuden besluttet, at der skal holdes valg i landet i februar 2026, som vi tidligere har beskrevet. 2 måneder siden
-
16:01
Miljøaktivister risikerer livstid i El Salvador
Fem miljøaktivister, der var med til at sikre et historisk forbud mod minedrift i El Salvador, står til at blive idømt livsvarigt fængsel. Ifølge the Guardian er de anklaget for at have begået forbrydelser under El-Salvadors lange borgerkrig (1979-1992).
Sagen er blevet skarpt kritiseret af både FN og juridiske eksperter, som kalder den grundløs og politisk motiveret. Aktivisterne blev arresteret i januar 2023, anklaget for drabet på en hær-informant i 1989, og på trods af internationale opfordringer om at droppe anklagerne fortsætter retssagen i det skjulte.
Samtidig planlægger præsident Nayib Bukeles regering at ophæve det forbud mod minedrift, der blev indført i 2017. Bukele støtter minedrift og andre industrier, som eksperter frygter vil skabe tvangsflytninger og miljøkonflikter.
Internationale jurister mener, at sagen bryder med El Salvadors nationalforsoningslov og betragter den som et forsøg på at intimidere miljø- og menneskerettighedsforkæmpere.
Læs mere på Globalnyt om menneskerettighedskrænkelser og SoMe-Præsidenten her.
