1 år siden
-
12:33
Irans myndigheder: Uden hjælp til Iran må flere flygtninge søge mod Europa
Lederen af Irans immigrationsorganisation, Abdollah Mobini, har ifølge Tehran Times meddelt, at Iran ikke længere har kapacitet til at modtage flere mennesker på flugt.
Ved et møde i den Internationale Organisation for Migration (IOM) tidligere på ugen sagde Mobini, at de fleste mennesker, der har søgt tilflugt i Iran, vil migrere til europæiske lande, hvis ikke det internationale samfund snart bidrager med støtte til modtagelsen af flygtninge i Iran.
Det er særligt afghanske flygtninge, der ifølge de iranske myndigheder presser landet til bristepunktet. Ifølge Irans indenrigsminister Ahmad Vahidi bor mere end fem millioner afghanske flygtninge i Iran. FN estimerer, at tallet er betydeligt lavere, men har opgjort, at flere end en million afghanere er flygtet til Iran alene siden Talibans magtovertagelse i august 2021.
-
12:23
Brasilien øger militær tilstedeværelse efter Venezuela-Guyana-konflikt
Brasiliens forsvarsministerium har onsdag annonceret en intensivering af landets militære tilstedeværelse i den nordlige del af landet nær grænserne til Venezuela og Guyana. Det skriver Reuters.
Venezuela og Guyana har i årtier været i strid om de territoriale rettigheder til området Esequiba – der udgør to tredjedele af Guyanas landmasse og administreres og kontrolleres af Guyana – og situationen er kun blevet mere tilspidset, efter at der tidligere på året blev fundet store oliereserver i den maritime grænsezone mellem de to lande.
Konflikten mellem Venezuela og Guyana har efter alt at dømme endnu ikke nået sit klimaks. På søndag har Venezuela planlagt en folkeafstemning om rettighederne til Esequiba, en beslutning, der er blevet mødt af stor utilfreds i Guyana, som har anmodet Den Internationale Domstol (ICJ) om at aflyse folkeafstemningen. Venezuelas regering har dog meddelt, at den vil gennemføre folkeafstemningen uagtet domstolens udmelding.
Den territoriale strid er en kolonial arv. I starten af 1900-tallet kæmpede Spanien, der koloniserede Venezuela, og Holland og Storbritannien, der koloniserede Guyana, om retten til at besidde Esequiba.
-
11:32
COP28: Håb om aftale på klimatopmødets første dag
COP28 er officielt i gang, og allerede i dag håber forhandlerne på at få den første aftale på plads, skriver Reuters. Det drejer sig om tabs- og skadesfonden, der skal yde økonomisk erstatning til sårbare og fattige lande, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne.
Oprettelsen af fonden blev vedtaget på COP27, og en rammeaftale om fondens opbygning faldt på plads under forhandlinger i starten af november. Den mangler derfor blot at blive underskrevet, og delegaterne håber på hurtigt at få det krydset af to-do-listen, inden de mere komplicerede forhandlinger om udfasningen af fossile brændsler begynder.
Fonden skal basere sig på donationer, og så snart aftalen falder på plads, kan rige lande begynde at offentliggøre deres donationer til fonden. Danmark er blandt de lande, der forventes at annoncere en signifikant donation i løbet af de næste par dage.
Håbet er ifølge The Guardian, at en tidlig sejr med tabs- og skadesfonden vil danne grobund for flere kompromisser i de svære forhandlinger, der venter forude.
-
10:27
Nepal registrerer første homoseksuelle ægteskab
“Kampen for rettigheder er ikke let, men vi har giftet os, og det bliver lettere for fremtidige generationer.”
Sådan siger den 35-årige nepalesiske Maya Gurung til BBC, efter at hun i går giftede sig med sin partner, Surendra Pandey.
Parrets ægteskab blev registreret fem måneder efter, at Nepals højesteret i juli udstedte en midlertidig kendelse, der tillod par af samme køn at registrere deres ægteskab. At Gurung og Pandey alligevel måtte vente til november med at få papirer på ægteskabet skyldes, at byretten i Nepals hovedstad Kathmandu længe nægtede at anerkende ægteskabet. Byretten argumenterede, at lavere domstole ikke var forpligtet til at følge højesterettens midlertidige kendelse, da den kun var rettet mod statslige domstole.
Parret blev dog i sidste ende alligevel gift, og det er blevet fejret i Nepals LGBTQ+-miljø. Talsperson for rettighedsgruppen Blue Diamond Society siger følgende til BBC:
”Vi skubbede Maya og Surendras sag som en test. Nu vil andre håbefulde par også være i stand til at registrere deres ægteskab.”
-
8:53
Kenya forbyder særlig påklædning i landets parlament
Det er ikke længere tilladt at bære den såkaldte Kaunda-suit i det kenyanske parlament, skriver Africanews.
Kaunda-sættet – opkaldt efter Zambias første præsident, Kenneth Kaunda – består af en safarijakke med dertil hørende matchende bukser og bæres ofte af Kenyas præsident, William Ruto og flere andre kenyanske parlamentsmedlemmer.
Talsperson for Kenyas parlament, Moses Wetangula, har retfærdiggjort forbuddet med henvisning til, hvad der betragtes som nye modetrends, der ifølge parlamentet udgør en trussel mod den etablerede parlamentariske dresscode i landet.
I kølvandet på afskaffelsen af Kaunda-suit fremlagde Wetangula den fremtidige dresscode i Kenyas parlament. Mandlige parlamentsmedlemmer forventes fremover at møde op i langærmede skjorter med krave, slips, lange bukser, sokker og sko, mens kvindelige medlemmer bør bære såkaldt formel beklædning og ikke nederdele, korte kjoler og ærmeløse bluser.
Afskaffelsen af Kaunda-sættet diskuteres flittigt på Kenyas sociale medier, hvor nogle brugere mener, at parlamentsmedlemmer bør iklæde sig jakkesæt, mens andre sætter spørgsmålstegn ved forbuddet mod, hvad der er mange betragtes som afrikansk påklædning i et afrikansk parlament.
1 år siden
-
19:51
Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Tidligere i dag kunne vi fortælle, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC.
Læs også: COP-præsident stopper som olieboss
Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC. Han skal efter sigende have planer om at indgå olieaftaler med en række lande under klimamødet.
Men det var en falsk pressemeddelelse fra det, der lignede COP28´s ledelse, som lokkede Globalnyts redaktør (mig) på glatis. Sultan Ahmed Al Jaber fratræder ikke nogen af sine fremtrædende poster, skriver blandt mange andre Euronews.
“Det er et forsøg på at underminere COP28-ledelsens arbejde,” lyder det fra Sultan Ahmed Al Jaber. Der også lige benytter lejligheden til at sige, at der ikke er planer om at indgå olie-aftaler under klimamødet. Det har en gruppe graverjournalister afsløret lækkede planer om.
-
15:21
COP-præsident stopper som olieboss
Rettelse: Vær opmærksom på, at denne artikel forkert. Se mere: Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Redaktionen har dog valgt at bevare artiklen for at skabe gennemsigtighed i den arbejde.
Dagen inden COP28 officielt går i gang, har De Forenede Arabiske Emiraters formandskab meddelt, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC. Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC.
“I lys af ADNOC’s nylige strategiske udmeldinger, som er uforenelige med flere punkter i Parisaftalen, er der blevet rejst bekymringer fra flere parter inden for UNFCCC og fra rådgivningsudvalget om Al Jaber’s rolle som præsident, hvis han bibeholder sine tilknytninger til ADNOC,” lyder det i pressemeddelelsen.
Der har tidligere været rejst kritik af interessekonflikten i Al Jabers dobbeltrolle som CEO for et olieselskab og leder af COP28-forhandlingerne. I mandags kunne en gruppe graverjournalister afsløre, at Al Jaber ifølge en række lækkede forberedelsespapirer planlagde at lave olieaftaler på vegne af ADNOC under COP-møderne.
Hovedpersonen selv siger, at det nu er tid til at ”udskifte uenighed med solidaritet”.
Læs også: De fem vigtigste emner på forhandlingsbordet i Dubai
-
13:30
Sri Lankas kreditorer omlægger lån for 114 milliarder
En gruppe af kreditorer er blevet enige med den kriseramte sydasiatiske østat om en aftale, der kan skære helt op til 114 milliarder kroner af Sri Lankas udlandsgæld. Selvom gruppen af 14 kreditorer, der blandt andre tæller Japan, Frankrig og Indien, er blevet enige med regeringen i Colombo, er der dog ikke underskrevet nogen aftale endnu, skriver Reuters.
I første omgang er kreditor-gruppen gået med til at sænke renterne på noget af lånet og give længere frister på tilbagebetaling. Sri Lankas finansministerium anslår, at det kan barbere omkring 40 milliarder kroner af gælden.
Omlægningen af lånet skal bane vejen for, at Sri Lanka kan møde den Internationale Valutafonds krav for et nyt lån, der kan hjælpe østaten ud af dens værste økonomiske krise i årtier. I slutningen af juni skyldte Sri Lanka næsten 250 milliarder kroner til udenlandske kreditorer.
-
12:13
Tyrkiets præsident vil have Israel for international domstol
Ifølge Reuters har Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan forleden opfordret FNs generalsekretær Antonio Guterres til at holde Israel ansvarlige for krigsforbrydelser, som landet har begået i Gaza.
I et telefonopkald forud for et møde i FN’s Sikkerhedsråd om Gaza, diskuterede Erdogan og Guterres det internationale samfunds reaktion på situationen i Israel og Palæstina, heriblandt adgangen til humanitær hjælp i Gaza og de mulige indsatser i bestræbelserne på at skabe varig fred.
Erdogan har tidligere kaldt de israelske angreb på Gaza for et folkedrab og anklaget Israel for at være en terrorstat. Anklager, som Israel efterfølgende har afvist med begrundelsen, at man handler i selvforsvar mod en fjende, der har været indstillet på at destruere landet.
Tyrkiet betragter i modsætning til USA, EU og flere andre lande ikke Hamas som en terrororganisation.
-
11:49
Ghanesisk julegave: Kom gratis på besøg
Ghanas regering har ifølge The Continent gjort det gratis for alle besøgende – uanset farven på deres pas – at få turistvisum til Ghana i juletiden. Konkret drejer det sig om perioden fra 1. december til 15. januar.
Tiltaget er et led i Ghanas såkaldte homecoming-strategi, hvor den vestafrikanske nation ønsker at opfordre ghanesere – og folk med ghanesiske rødder – i diasporaen til at besøge landet og genskabe forbindelsen til deres forfædres historie, der for manges vedkommende er forbundet til den transatlantiske slavehandel.
Da slavehandlen fra år 1700 til 1810 var på sit højeste, estimeres det, at der årligt blev fragtet mere end 5000 vestafrikanske slaver fra nutidens Ghana til Nordamerika, og det er blandt andet efterkommerne af disse mennesker, Ghanas regering nu ønsker at invitere på besøg.
Særligt populært er det for turister med ghanesiske rødder at besøge fangehuller, hvor slaverne opholdt sig, inden de blev fragtet over Atlanten.
1 år siden
-
12:19
Indien: Migrantarbejdere snart i sikkerhed efter 17 dage i tunnel
Det er i dag endelig lykkedes indiske redningsarbejdere at iværksætte en plan, der efter alt at dømme hjælper 41 indiske migrantarbejdere op fra den underjordiske tunnel, de har været fanget i siden 12. november.
Migrantarbejderne, der kommer fra Indiens fattigste stater, har det efter omstændighederne godt. De har den seneste tid modtaget varm mad og ilt gennem separate rør, ligesom læger og psykiatere løbende har monitoreret arbejdernes sundhedstilstand.
Ifølge IndiaToday, som i skrivende stund liveblogger fra tunnelen i Uttarkashi i den nordlige del af landet, skal mændene hives op fra tunnelen enkeltvist. I de seneste dage har redningsholdene boret et stort rør gennem murbrokkerne, hvorigennem migrantarbejderne nu transporteres.
Tunnelen er en del af Char Dham-motorvejen, et storstilet infrastrukturprojekt, der har til formål at forbinde fire hinduistiske pilgrimsrejsemål.
-
12:18
Ecuador: Ny præsident afskaffer omstridt lov om narkotikabesiddelse
Efter mindre end to dage ved magten har Ecuadors præsident Daniel Noboa ophævet en 10 år gammel lov, der gjorde det lovligt for den ecuadorianske befolkning at besidde små doser narkotika til eget forbrug. Det skriver AP.
Under den tidligere lovgivning, som den nye præsident altså nu har afskaffet, var det i Ecuador lovligt at besidde op til 10 gram marihuana, to gram kokain, 0,1 gram heroin og 0,04 gram amfetamin ud fra logikken, at narkotikasalg skulle adskilles fra narkotikaforbrug. Den tidligere regering argumenterede, at mens narkotikasalg er indflettet i storkriminelle netværk, er narkotikaforbrug et sundhedsanliggende, som ikke burde udmønte sig i fængselsstraf.
I de seneste år er antallet af voldelige dødsfald steget i Ecuador. I 2022 lød tallet på hele 4600 af slagsen, hvilket var dobbelt så mange som det forgangne år. De mange voldelige dødsfald er relateret til den internationale kokainhandel. Mexicanske, colombianske og sågar balkanske karteller har slået rødder i Ecuador, hvorfra de opererer i samarbejde med lokale bander.
1 år siden
-
16:01
Afsløring: Emiraterne vil lave olieaftaler på klimatopmødet
Få dage inden startskuddet til årets FN-klimatopmøde har en gruppe journalister fra Centre for Climate Reporting i samarbejde med BBC afsløret, at De Forenede Arabiske Emirater har planlagt at bruge deres værtskab ved COP28 som platform til at indgå forretningsaftaler om udvinding af fossile brændstoffer med flere forskellige lande.
Journalisterne har fået fat i dokumenter, som Emiraterne har forberedt til bilaterale møder mellem COP28-præsidenten, Sultan Ahmed al-Jaber, og lande som Kina, Colombia og Brasilien. Sagen er særligt betændt, da Ahmed Al Jaber samtidig med sin rolle som leder af klimatopmødet også er CEO for Emiraternes nationale olieselskab, ADNOC – en interessekonflikt, han tidligere er blevet kritiseret for.
I dokumenterne opfordres Ahmed al-Jaber til at fortælle Kina, at ADNOC gerne vil samarbejde om muligheder for gasudvinding i Mozambique, Canada og Australien. Han bør også sige til Colombias delegation, at ADNOC er klar til at hjælpe landet med at udvinde dets olieressourcer. I alt bliver 15 forskellige lande nævnt som mulige samarbejdspartnere i fossile projekter.
Det er kun en måned siden, Emiraterne afviste indblanding fra ADNOC i COP28-planlægningen. Som svar på de nye afsløringer skriver værtsskabsteamet, at Ahmed al-Jabars forbindelse til ADNOC er velkendt, men at han nu fokuserer på at “levere ambitiøse og transformative resultater ved COP28.”
-
15:00
Rød-hvid finanslovsaftale for 2024
10 sider er den på, den aftale om finansloven for 2024, som hele 11 af Folketingets partier lancerede mandag formiddag. Det er lykkedes de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, at få både SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige med i aftalen. Kun Enhedslisten står udenfor.
Den brede aftale er kommet i hus, selv om regeringen kun havde en yderst beskeden forhandlingsreserve på 500 millioner kroner med til at imødekomme nye ønsker fra andre partier. Og selv om det loft er gennembrudt, er det ikke voldsomme ekstrabeløb, der nu bevilges.
Aftalen indeholder ekstra penge til miljø, klima og energi, til sundheds- og ældreområdet, til børn og uddannelse, til landsbyfornyelse og til at forhøje servicefradraget. Og så er der også lige 82 millioner kroner til fordeling blandt 36 forskellige, lokale initiativer. Alle sammen i Danmark.
Og det er i det hele taget karakteristisk for aftalen, at samtlige ekstra penge går til aktiviteter i Danmark. Heller ikke nogen af de ekstra midler til miljø, klima og energi er rettet mod internationale formål. Så det er – i en tid med klimakrise, krig og konflikt i Ukraine og Mellemøsten – en aftale, der alene har fokus på Danmark og danskere.
Det er ikke helt usædvanligt, selv om det et par gange de seneste år er lykkedes den tidligere S-regerings støttepartier i finanslovsforhandlingerne at få afsat ekstra millioner til klimabistand og få garanti for, at Danmark ville aftage kvoteflygtninge.
-
13:48
Sierra Leone: Freden genetableret efter urolige dage
Weekenden har været præget af spændinger i den sierraleonske hovedstad, Freetown, men ifølge landets præsident Julius Maada Bio har freden nu atter indfundet sig i det vestafrikanske land, skriver Africanews.
Ukendte, maskerede mænd forsøgte søndag at stjæle ammunition fra en af hovedstadens vigtigste kaserner, men angrebet blev afværget af militæret, der dog intet kunne stille op, da gerningsmændene samme dag angreb flere af byens fængsler og efter sigende løslod adskillige indsatte.
I august 2022 afværgede Sierra Leone et militærkup, og det er derfor oplagt at tolke søndagens begivenheder som endnu et af slagsen. Landets regering har dog afvist alle anklager om militærkup.
Ifølge BBC’s korrespondent i landet havde gerningsmændene søndag morgen beslaglagt et politikøretøj og kørt igennem Freetowns gader, mens de sang, at de ville ”rense Sierra Leone.”
Sierra Leone indførte søndag et landsdækkende udgangsforbud og aflyste alle indflyvninger til landets internationale lufthavn. Mandag formiddag er udgangsforbuddet dog ophævet, ligesom lufthavnen igen modtager internationale passagerer.
-
11:19
Sydkoreansk kommune arrangerer blinddating for at øge lave fødselstal
I den sydkoreanske by Seongnam har beslutningstagerne taget alternative metoder i brug i bestræbelserne på at højne Sydkoreas lave fertilitetsrate, der i 2022 var den laveste i verden med blot 0,78 barn per indbygger.
Ifølge Reuters har kommunen i den seneste tid organiseret storstilede blinddating-events for borgere i 20’erne og 30’erne. Små lege, parforholdscoaches, rødvin, chokolade og gratis make-up-stationer har til formål skabe en stemning, der på sigt kan medføre flere børn i kommunen.
Af de 460 Seongnam-beboere, der i år har deltaget i blinddatingen, har 198 ifølge myndighederne i Seongnam forladt arrangementet med følelsen af, at de var på vej til at finde en partner.
I Sydkoreas hovedstad Seoul, hvor fertilitetsraten er på 0,58, har myndighederne længe overvejet tilsvarende blinddating-events, men det er hidtil blevet ved snakken. Kritikere har anklaget blinddatingen for at være spild af skatteydernes penge og i stedet opfordret regeringen til at adressere de underliggende årsager – heriblandt stigende boligpriser og dyre uddannelser – til, hvorfor sydkoreanere fravælger at få børn.
1 år siden
-
12:46
Mozambique vil forlænge værnepligt fra to til fem år
Mozambiques parlament vedtog torsdag et lovudkast, der foreslår at hæve minimumsperioden for obligatorisk militærtjeneste fra to til fem år, skriver The East African. Forslaget, der kræver præsidentens godkendelse for at blive til lov, har ifølge regeringen til formål at øge professionalismen i de væbnede styrker, der bekæmper islamistiske terrorgrupper i den nordlige del af landet.
Urolighederne i det nordlige Mozambique er relateret til de store naturgasforekomster, som blev opdaget i Cabo Delgado-provinsen i 2010, men som endnu ikke er blevet udnyttet til fulde, blandt andet som følge af militære opgør mellem grupper med tilknytning til Islamisk Stat og Mozambiques regeringstropper støttet af udsendte soldater fra Rwanda.
Alle mozambicanere skal registrere sig hos landets væbnede styrker, når de fylder 18 år, men det er dog ikke alle, der af den grund trækker i militærstøvlerne. Faktorer som sundhed, studieforløb, erhvervskarriere og aktuelle militære behov kan give fribillet fra værnepligten.
-
10:55
Nigers militærleder besøger Mali og Burkina Faso på første udlandstur
Et forbund af kupstaterne i Sahel er ved at etablere sig. Seneste skridt i charmeoffensiven blev taget torsdag, da Nigers leder, general Abdourahamane Tiani, ifølge Africa News brugte sin første rejse ud af landet på at besøge lederne af Burkina Fasos og Mali.
De tre ledere er alle kommet til magten efter militærkup de seneste år: oberst Assimi Goita i Mali i 2020, kaptajn Ibrahim Traoré i Burkina Faso i 2022 og general Tiani i Niger i juli i år. I september underskrev de tre ledere en forsvarsalliance, hvor de forpligter sig til at hjælpe med forsvaret af nabolandene, hvis udefrakommende styrker truer deres “suverænitet og territoriale integritet”.
De tre ledere barsler også med aftaler, der skal styrke samhandlen og kampen mod de islamistiske oprørsgrupper, som holder til i Sahel-regionens grænseområder. Mali er ved at planlægge et minister-topmøde, hvor de tre militær-regeringer skal komme en konkret aftale nærmere, lød det torsdag i en pressemeddelelse.
-
10:40
Indien: Landmænd blokerer veje efter prisstigninger på sukkerrør
I delstaten Punjab i det nordvestlige Indien spærrer vrede landmænd vigtige indfaldsveje til millionbyen Jalandhar og Phagwara, skriver IndiaToday.
Bønderne kræver en stigning i priserne på sukkerrør samt genoptagelse af statsopererede sukkermøller, som knuser landmændenes sukkerrør.
Ifølge landmændenes talsperson Balwinder Singh følte landmændene sig tvunget til at protestere, efter at regeringen i sidste uge aflyste et planlagt møde med landmændenes fagforening.
I dag mødes landmændenes fagforeningsledere dog med Punjabs Chefminister, Bhagwant Mann, til et officielt møde om priserne på sukkerrør.
-
8:50
Verdens største dyr gør comeback, hvor det blev udryddet
Havet omkring ø-nationen Seychellerne i Det Indiske Ocean er muligvis ved at udvikle sig til yngleområde for en bestand af blåhvaler. Det er godt nyt, for bestandene af hvaler blev især i 1900-tallet jaget og dræbt i stort omfang. Det vurderes, at i hvert fald 300.000 blåhvaler er blevet dræbt af mennesker alene på den sydlige halvkugle, skriver BBC, som bringer nyheden.
En forskergruppe har placeret mikrofoner på havbunden i farvandet og optaget lyd i ét år – 15 minutter per time. På de mange timer optagelser har de hørt lyde fra både spermhvaler og delfiner, men også sang fra blåhvaler.
Blåhvaler – hannerne, så vidt videnskaben ved – synger i yngleperioden, og det tolker forskerne bag projektet som om, at farvandet ved Seychellerne igen er blevet et yngleområde.
”Det viser sig, at hvis man holder op med at dræbe dyr i stor skala og giver dem en chance for at vende tilbage, så kan de komme sig,” lyder det fra Kate Stafford fra det amerikanske Oregon State University til BBC, som er en af forskerne bag opdagelsen.
Blåhvalen, som er verdens største dyr, er en truet art, og det anslås at der findes mellem 10.000 og 25.000 i verden.
1 år siden
-
10:46
Myanmar: Civile fanget mens voldsomme kampe raser
Ikke siden militærkuppet i 2021 har der været så voldsomme og vidtstrakte kampe, som forskellige oprørsgrupper kæmper mod militærjuntaen i Myanmar lige nu. Næsten 290.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, siden konflikten eskalerede den 26. oktober, skriver FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA.
Kampene er særligt hårde i staterne Shan, Sagaing, Kayah, Rakhine og Chin. Byen Pauktaw i Rakhine har skiftet hænder flere gange, og det har fordrevet omkring 20.000 mennesker, der ifølge avisen Irrawaddy har svært ved at komme væk fra krigshandlingerne og skaffe mad.
Læs også: Vendepunkt i Myanmar: Er militærdiktaturet snart fortid?
I og omkring Pauktaw sidder omkring 26.000 rohingyaer fanget i fem forskellige lejre for fordrevne. De kan ikke komme ud, og forsyningerne kan ikke komme ind, så de har ifølge FN ikke fået nødhjælpsforsyninger siden den 10. november.
-
9:56
Stor dansk investering i marokkansk sundhedsudbyder
IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, har investeret 155 millioner kroner i virksomheden Oncologie et Diagnostic du Maroc (ODM), der er en førende udbyder af sundhedsydelser i Marokko. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Investeringen sker på vegne af Verdensmålsfonden, som er baseret på kapitalindskud fra IFU, store danske pensionsselskaber og private investorer.
Om baggrunden for investeringen, skriver IFU blandt andet:
”IFU investerer i sundhedsydelser med det formål at øge adgangen til væsentlige sundhedsydelser for flere mennesker, især lavindkomstgrupper. ODM passer ind i denne strategi, da virksomheden leverer ydelser relateret til kræft, som er en sygdom i vækst og hvor der mangler muligheder for behandling. Desuden er investeringen i overensstemmelse med Marokkos plan om at opnå fuld sundhedsdækning ved hjælp af private investeringer i sundhedssektoren, der skal levere kapacitet og ydelser af høj kvalitet.”
1 år siden
-
14:34
Sydkorea suspenderer dele af fredsaftale med Nordkorea
Nordkorea er tirsdag lykkedes med at sende en spionsatellit i kredsløb om jorden. Det bekræfter Sydkorea, der sammen med USA og Japan fordømmer opsendelsen. Som modtræk har Sydkorea valgt delvist at suspendere den fredsaftale, de to lande indgik i 2018.
Sydkoreas viceforsvarsminister, Heo Tae-keun, betegner Nordkoreas satellitopsendelse som en klar overtrædelse af FN’s resolutioner og “en alvorlig provokation, der truer vores nationale sikkerhed”, skriver Al-Jazeera. Han understreger, at Sydkorea “omgående og kraftigt” vil gøre gengæld, hvis Nordkorea foretager yderligere provokationer.
Fredsaftalen fra 2018 skabte bufferzoner langs den stærkt befæstede grænse mellem de to lande, men med suspenderingen gør Sydkorea nu klar til at genoptage luftovervågningen langs grænsen.
Ifølge Reuters har den sydkoreanske forsvarsminister varslet militærøvelser med USA og Japan for at vise de tre allieredes vilje til at modsvare enhver provokation. Kina opfordrer alle parter til at forholde sig tilbageholdende for at sikre freden.
-
13:40
Verden reagerer på våbenhvilen i Gaza
Onsdag morgen annoncerede Israel og Hamas, at de to parter har indgået en aftale om fire dages humanitær våbenhvile. Desuden vil 50 af de gidsler, der bliver holdt fanget i Gaza, blive udvekslet med 150 palæstinensiske kvinder og børn.
Våbenhvilen har allerede ført til flere reaktioner fra det internationale samfund. Qatar, der har været mægler ved forhandlingerne, modtager sammen med Egypten ros for sin rolle i aftalen af USA’s præsident, Joe Biden. Han skriver på det sociale medie X, at han glæder sig over frigivelsen af gidslerne.
Både Kina og Rusland byder også våbenhvilen velkommen. Ifølge talsmand for den russiske regering Dimitry Peskov er det ”den første gode nyhed i lang tid.”
I EU har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, annonceret, at de fire dages våbenhvile vil blive brugt på at få så meget humanitær hjælp til Gaza som muligt. Også Storbritannien, Tyrkiet, Iran og Saudi-Arabien opfordrer til at bruge pausen på at øge hjælpen til de civile i Gaza.
På trods af de positive internationale reaktioner er der dog stadig flere usikkerheder ved aftalen. Blandt andet er tidspunktet for våbenhvilens start endnu ikke blevet offentliggjort, og ifølge den israelske hær bliver der stadig gennemført angreb i Gaza.
-
11:47
Sydafrika vil lukke Israels ambassade
Det sydafrikanske parlament har i går stemt for et forslag, der opfordrer til lukning af Israels ambassade i Sydafrika. Opfordringen indebærer også en suspendering af alle diplomatiske forbindelser mellem de to lande, skriver Al Jazeera.
Afstemningen falder i kølvandet på heftige diplomatiske spændinger mellem de to lande, efter at Sydafrika har kritiseret Israels angreb på civile i Palæstina.
Sidste uge meddelte Israel, at man midlertidigt ville trække sin ambassadør, Eli Belotserkovsky, tilbage til Israel for konsultationer. Sydafrika, der eksplicit støtter en palæstinensisk stat, har ikke haft en ambassade i Israel siden 2018.
Afstemningen, hvor 248 parlamentsmedlemmer stemte for en lukning af Israelsk ambassade og 91 imod, er dog primært af symbolsk karakter. I sidste ende er det nemlig op til Præsident Cyril Ramaphosas og landets regering, om parlamentets beslutning skal føres ud i livet.
-
10:49
Kina lukker moskéer i flere områder af landet
De kinesiske myndigheder nedlægger, nedriver og konverterer moskéer til sekulær brug som led i en kampagne, der begrænser religionsfriheden i det store land, fremgår det af en ny rapport fra Human Rights Watch.
Tidligere har den kinesiske regering primært lukket moskéer i Xinjiang-provinsen, hvor forfølgelsen af den muslimske minoritetsgruppe uighurerne længe er blevet kritiseret af diverse menneskerettighedsorganisationer. Men i den seneste tid har nedlæggelsen af moskéer spredt sig til Xinjiang-provinsens naboregion, Gansu, og den nordligt beliggende Ningxia-region.
Den kinesiske regerings officielle navn for kampagnen mod moskéerne er ’konsolideringskampagnen’, men den titel er ifølge Human Rights Watchs landedirektør i Kina, Maya Wang, aldeles misvisende:
“Den kinesiske regering ‘konsoliderer’ ikke moskeer, som den hævder, men lukker mange ned i strid med religionsfriheden.”
1 år siden
-
12:02
Afrikanske og caribiske lande opretter slaveri-erstatningsfond
African Union (AU) og Caribbean Community (CARICOM) har under et internationalt topmøde i Ghana i sidste uge startet et officielt samarbejde, der har til formål at presse europæiske stater til at betale kompensation for slaveriet. Det skriver The Guardian.
Ghanas præsident Nana Akufo-Addo åbnede topmødet med følgende bemærkning:
”Slaveriet betød, at vores økonomiske, kulturelle og psykologiske fremskridt blev kvalt (…) Man kan ikke kvantificere virkningerne af sådanne tragedier, men de skal anerkendes.”
På konferencens sidste dag blev der formuleret et udkast til en officiel deklaration, der dog for nuværende ikke nøjagtigt specificerer, hvordan de afrikanske og caribiske lande ønsker at blive kompenseret for slaveriet.
Storbritanniens Premierminister Rishi Sunak har tidligere udtalt, at Storbritannien ikke har i sinde at udvælge bestemte historiske perioder og fokusere på disse, men i stedet vælger at kigge frem.
Tyskland har derimod officielt undskyldt for det folkedrab, som den tyske kolonimagt i starten af 1900-tallet begik mod de østafrikanske Harero- og Namaqua-grupper i nutidens Namibia. I 2021 tildelte Tyskland i den forbindelse Namibia mere end syv milliarder kroner i udviklingsbistand.
-
10:04
Tyskland lover 30 milliarder til grøn energi i Afrika
Mandag har Tysklands kansler Olaf Scholz lovet at investere fire milliarder euro – eller 29,8 milliarder kroner – i afrikanske energi-projekter. Det skete på et pressemøde ved G20’s Compact with Africa i Berlin, skriver AP.
Samarbejdet med en række afrikanske nationer blev skudt i gang under tyskernes formandskab for gruppen af store økonomier, der blandt andre tæller Brasilien, Indien, Japan, Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Tyrkiet, USA samt EU og siden september i år også den Afrikanske Union.
Den tyske kansler præciserede ikke nærmere, hvad investeringerne konkret skal gå til. Men han nævnte, at Afrikas store forekomster af vigtige mineraler til den grønne omstilling i højere grad skal forarbejdes på kontinentet for at skabe jobs og økonomisk udvikling.
Compact with Africa skal åbne for tættere samarbejde mellem G20-landene og Egypten, Etiopien, Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Ghana, Guinea, DR Congo, Marokko, Rwanda, Senegal, Togo og Tunesien.
-
9:51
Malawi: Præsident forbyder rejser for sig selv og sine ministre
Præsidenten i Malawi, Lazarus Chakwera, har forbudt landets ministre, inklusiv sig selv, at tage på internationale rejser.
Ifølge The East African, som henviser til en tv-transmitteret tale, har præsidenten udtalt, at han indfører en fastfrysning af alle offentligt finansierede internationale rejser for embedsmænd på alle niveauer indtil udgangen af marts.
Forbuddet skyldes stigende benzinpriser i Malawi, efter at landet netop har devalueret sin valuta i bestræbelserne på at gøre landets eksportvarer billigere og derved få flere valutareserver ind i landet.
Rejseforbuddet falder i kølvandet på, at IMF har godkendt et lån på 175 millioner dollars til den sydafrikanske nation.
-
9:26
Brasilien: Højeste temperatur nogensinde
Brasilien har i søndags registreret den varmeste temperatur i landet nogensinde. Hele 44,8 grader målte termometeret i byen Araçuaí, der ligger i den sydvestlige del af Brasilien. Det skriver BBC.
Hedebølgen, der har hærget store del af Brasilien, forventes ifølge landets meteorologiske institut de kommende dage at blive afløst af køligere vejr.
Med de stigende temperaturer er også brasilianernes energiforbrug accelereret. Befolkningens aircondition kører på pumperne i bestræbelserne på at kunne udholde den voldsomme varme.
Den amerikanske popstjerne Taylor Swift aflyste i sidste uge en koncert i Rio de Janeiro, efter at en tilskuer omkom som følge af hedeslag midt under koncerten.
