Så skal vi til det igen, fristes man til at sige. I morgen starter årets klimatopmøde, COP28, denne gang med De Forenede Arabiske Emirater som værter. Der er som sædvanligt en del på programmet, for der skal både gøres status på klimakampen, sørges for finansiering og sættes nye mål om klimatilpasning og grøn energi.
Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil bevare overblikket. Derfor bringer Globalnyt her en oversigt over de fem vigtigste emner, der er skal forhandles om til årets klimatopmøde:
1. Global Stocktake – status på Parisaftalen
Hvis COP28 var en festival, ville ”Global Stocktake” være årets hovednavn. Begrebet, der kan oversættes til ”global statusopgørelse”, dækker over, at der for første gang skal gøres samlet, officiel status på, hvor langt verden er fra at opnå målene i Parisaftalen.
Forberedelserne til statusopgørelsen har varet i to år. Der er blevet indsamlet både nationale og internationale klimarapporter, og regeringer, forskere og ngo’er har alle haft mulighed for at bidrage. På baggrund af dataindsamlingen er der blevet udarbejdet en række statusrapporter, der skal danne grundlag for de politiske forhandlinger til COP28. Her skal statslederne tage stilling til og diskutere resultaterne.
Det lyder måske ikke særligt nyskabende, men statusopgørelsen er vigtig, fordi den skal danne grundlag for at opdatere de nationale klimahandlingsplaner i 2025. Det er en del af Parisaftalens såkaldte ambitionsmekanisme: Fra nu af og frem til 2050, hvor verden ifølge Parisaftalen skal være klimaneutral, vil der hvert femte år finde en ny Global Stocktake sted, og hvert femte år skal landene opdatere deres klimahandlingsplaner.
Selve statusopgørelsen kommer næppe til at byde på de store overraskelser: Der skal gøres mere, og det skal gå hurtigere. Det interessante bliver, om det kan få landene til at skrue op for ambitionsniveauet.
Det er Dan Jørgensen (S), der sammen med Sydafrikas miljø-, skov- og fiskeriminister, Barbara Creecy, har fået ansvaret for at lede forhandlingerne om Global Stocktake til COP28. Fordi det er første gang, statusopgørelsen finder sted, er det endnu usikkert, præcist hvad forhandlingerne skal munde ud i, men uanset hvad kommer den til at forme hele COP28.
2. Tabs- og skadesfonden
Det var den helt store nyhed til COP27 i Sharm el-Sheikh sidste år, at der var opnået enighed om at etablere en såkaldt tabs- og skadesfond, der skal yde økonomisk erstatning til de sårbare lande, der bliver særligt hårdt ramt af klimaforandringerne – en slags aflad for de rige landes klimasynder.
Alle de konkrete beslutninger om fondens opbygning, administration og – ikke mindst – hvem der skal betale til den, blev dog udskudt. Der blev nedsat en komité, der skulle komme med anbefalinger til fondens opbygning, og efter langvarige forhandlinger kom en foreløbig aftale på plads i starten af november.
Hvis aftalen bliver godkendt på COP28, bliver det Verdensbanken, der de næste fire år skal administrere fonden, som lanceres allerede næste år. Der er dog stadig flere uafklarede spørgsmål, ikke mindst om finansieringen.
Alle donationer til fonden skal efter aftalen være frivillige, og selvom både EU og USA har lovet at donere endnu uspecificerede beløb til fonden, er der ikke noget minimumsbeløb eller nogen deadline på, hvornår donationerne skal falde. Det er heller ikke afklaret, om relativt rige lande som Kina og Saudi-Arabien også har tænkt sig at bidrage.
Efter mange år med snak om klimaerstatning og de vestlige landes manglende finansiering af klimahandling i det globale syd, peger flere eksperter på vigtigheden af, at tabs- og skadesfonden falder helt på plads til COP28.
3. Målsætninger for både sort og grøn energi
De sidste par klimatopmøder har handlet meget om at sætte konkrete mål for udfasningen af fossile brændsler. Kul er flere af landene blevet enige om at udfase, men sidste år lykkedes det ikke at opnå enighed om også at inkludere olie og gas i aftalen. Det står derfor på programmet igen i år.
Egyptens værtskab og favorable behandling af lobbyister fra olieindustrien fik sidste år en del af skylden for, at det ikke lykkedes at øge ambitionerne om udfasningen af fossile brændsler. Der har været en vis bekymring for, at det ville gentage sig i år med en oliestat som forhandlingsleder – og måske er bekymringerne ikke ubegrundede.
Det skal dog ikke kun handle om udfasningen af sort energi. Som noget nyt ønsker særligt EU at sætte konkrete mål for både udbygningen af grøn energi og energieffektivitet.
Både Det Europæiske Råd og EU-Parlamentet er enige om, at COP28 bør resultere i en global målsætning om at tredoble mængden af grøn energi og fordoble energieffektiviteten inden 2030. Flere europaparlamentarikere har dog udtrykt bekymring for, om EU’s nyudnævnte klimakommissær, Wopke Hoekstra, der leder unionens forhandlinger ved topmødet, vil lade sig farve af sine forbindelser til olieindustrien.
4. Klimatilpasning
Klimaforandringerne er allerede en realitet, og verden oplever mere og mere ekstremt vejr. Selv hvis det lykkes at leve op til Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, er det stadig nødvendigt at tilpasse verden til det ændrede klima for at begrænse skaderne fra tørke, skovbrande, vandstigninger og oversvømmelser.
Derfor er det på årets agenda at fastsætte et officielt mål for klimatilpasning. Et muligt forslag er at sætte et mål om at tilpasse verden til en 1,5 graders temperaturstigning i overensstemmelse med Parisaftalen.
Klimatilpasning er dyrt, og der mangler investeringer. Ifølge en rapport fra FN’s Miljøorganisation, der blev udgivet i starten af november, er der brug for 10-18 gange så mange penge som nu, hvis behovet for finansiering af klimatilpasning skal dækkes i bare udviklingslandene. Men investeringerne er tværtimod faldet med 15 procent.
Håbet er derfor, at et officielt mål kan øge indsatsen og fungere som ledetråd, når der skal investeres og udvikles løsninger til klimaramte lande.
5. Reform af globalt finansielt system
Finansiering er årets helt store emne. Udover tabs- og skadesfonden, der primært skal fungere som erstatningsmidler, skal der også findes en løsning på den manglende finansiering af den grønne omstilling i det globale syd.
Det er et emne, der går igen og igen til COP-forhandlingerne, og det har vist sig at være en svær nød at knække – ikke mindst fordi det globale nord har lovet mere, end det kunne holde. De 100 millioner amerikanske dollars, som de vestlige lande har lovet i årlig støtte til det globale syd, bliver ofte kun til 80-90 millioner dollar.
Der skal laves om på den måde, udviklingslande kan modtage støtte til grønne projekter, mener blandt andre Barbados’ statsminister Mia Mottley. Hun argumenterer for, at udviklingsbankerne bør kigge på det store billede og ikke bare de enkelte projekter, når de investerer i grønne projekter.
Spørgsmålet om finansiering står sammen med tabs- og skadesfonden øverst på det globale syds prioriteringsliste.
Tak fordi, du læste min artikel. Hvis du kunne tænke dig at høre mere om COP28 fra Globalnyt, så kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev.
