2 år siden
-
10:35
Irans præstestyre henretter tre mænd i forbindelse med Mahsa Amini-protester
Fredag den 19. maj blev tre mænd henrettet i Iran, skriver Deutche Welle.
Majid Kazemi, Saleh Mirhashemi og Saeed Yaghoubi blev tilbage i januar dømt for “moharebeh” eller “krig mod Gud”. Ifølge retsvæsenets hjemmeside havde de tre mænd trukket deres våben under en demonstration i november i byen Isfahan og dræbt to medlemmer af den paramilitære Basij-styrke og én politibetjent.
Mændene blev også anklaget for at være medlemmer af “ulovlige grupper, der har til hensigt at forstyrre den nationale sikkerhed.”
Da moralpolitiet dræbte 22-årige Jina Mahsa Amini tilbage i september begyndte voldsomme protester at sprede sig over hele landet.
Teheran har ihærdigt forsøgt at undertrykke protesterne. Tusindvis af iranere er blevet arresteret og fængslet og hundredvis dræbt, blandt andet ved henrettelse.
Menneskerettighedsgrupper siger, at Iran henrettede op mod 600 personer i 2022. I 2021 var tallet 333.
I dag, otte måneder efter Mahsa Aminis død, fortsætter det iranske folk med at protestere i gaderne, om end i mindre grad end tidligere. Kvinder går også stadigvæk ud i offentligheden uden det obligatoriske islamiske tørklæde, som var årsag til Aminis anholdelse.
2 år siden
-
15:28
Rusland og Ukraine vil modtage afrikanske ledere til snak om fredsplan
Ruslands præsident Vladimir Putin og Ukraines Volodymyr Zelenskiy er blevet enige om at møde en gruppe afrikanske ledere for at diskutere en potentiel plan for fred. Sådan lyder det tirsdag fra Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa ifølge Reuters.
Der er ikke oplyst detaljer om planen eller eventuelle tidspunkter for møderne.
“Mine drøftelser med de to ledere viste, at de både er klar til at modtage de afrikanske ledere og til at have en diskussion om, hvordan denne konflikt kan bringes til ophør,” sagde Ramaphosa til en fælles pressebriefing med Singapores premierminister i Cape Town.
Putin og Zelenskiy er blevet enige om at modtage missionen i henholdsvis Moskva og Kiev, hedder det i en erklæring fra det sydafrikanske formandskab.
Ledere fra Senegal, Uganda, Egypten, Republikken Congo og Zambia er også en del af missionen. Og ifølge Ramaphosa har USA og Storbritannien givet udtryk for en “forsigtig” støtte til planen, mens FN’s generalsekretær også er blevet orienteret om initiativet.
2 år siden
-
18:48
Kinas unge skal gifte sig og få børn
Med boliger, skattefordele og uddannelsestilbud skal kinesiske familier med to eller flere børn belønnes. Det skriver Quartz på baggrund af en artikel i det regerings-kontrollerede Global Times.
Kina har for første gang registreret en nedgang i indbyggertallet. Og antallet af unge, der gifter sig, er nede på 1985 niveau. Det har fået de myndigheder, der tidligere strid for et-barns og to-barnspolitiken til i 20 byer at iværksætte forsøg med at skabe sociale rammer, der indbyder til at gifte sig og få børn. Andre 20 byer inklusive Beijing indførte særlige incitamenter sidste år. Mange tiltag består af forskellige former for økonomisk bistand.
Kinas indbyggertal på lidt over 1,4 milliarder mennesker er kun lige begyndt at dale, men ventes at falde under en milliard omkring 2080 og under 800 millioner omkring år 2100. Det vil betyde at en skrumpende arbejdsstyrke skal sikre en enorm ældregeneration.
-
11:01
Iran og Saudi-Arabien får antallet af henrettelser til at stige
Mindst 883 mennesker blev henrettet på verdensplan i 2022, skriver Amnesty International i en ny rapport. Det er det højeste antal registreret i fem år og en drastisk stigning på mere end 50 procent sammenlignet med 2021.
Mange af henrettelserne fandt sted i Iran og Saudi-Arabien, skriver Deutsche Welle. I Iran blev mindst 576 mennesker dræbt ved statslige henrettelser sidste år. Det er næsten dobbelt så mange som i 2021.
På den anden side af Den Persiske Golf er antallet af henrettede også røget i vejret. I Saudi-Arabien døde 196 mennesker ved henrettelse i 2022. Det betyder, at Iran og Saudi-Arabien tilsammen tegner sig for mere end 80 procent af de registrerede henrettelser på verdensplan.
Rapportens statistikker inkluderer ikke de tusindvis af henrettelser, som Amnesty anslår, at der er blevet udført i Kina – et land som holder dødsstraf som en statshemmelighed. Det samme gælder Vietnam. Nordkorea, hvor der er mistanke om, at dødsstraffen også bliver brugt i meget høj grad, er heller ikke med i tallene.
Ifølge Amnesty-rapporten blev godt en tredjedel af alle identificerede henrettelser udført som straf for narkotikasmugling. Den form for brug af dødsstraf er, ifølge Amnesty, en overtrædelse af Menneskerettighederne, fordi de ikke opfylder kravet om at være de “mest alvorlige forbrydelser” som for eksempel overlagt mord.
-
10:57
WHO-kontor flytter fra Moskva til FN-byen i København
Adam Mørk, FN-byen Det tog et år, men det er nu lykkedes de europæiske medlemslande af Verdenssundhedsorganisationen at gennemtrumfe en aftale om at flytte WHO’s europæiske kontor for ikke-smitsomme sygdomme fra Moskva til FN-byen i København. Her ligger WHO’s europæiske hovedkvarter i forvejen.
“Danmark har efter Ruslands illegale og uberettigede invasion af Ukraine sammen med ligesindede lande arbejdet for at få flyttet WHO’s europæiske kontor for ikke-smitsomme sygdomme ud af Moskva. Formålet er at give WHO bedre betingelser for sit vigtige arbejde, og vise solidaritet med Ukraine,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, i en pressemeddelelse.
Flytningen markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for WHO, som forsøger at forblive politisk neutral og samtidig fordømme handlinger, der skader menneskers sundhed, skriver Politico.
De europæiske lande, der presser på for at flytte kontoret, argumenterede i et brev tilbage i i april, at “de umiddelbare og langsigtede sundhedsvirkninger i Ukraine og andre steder, forårsaget af Ruslands uprovokerede, uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, er forsat bekymrende.”
WHO forventes at flytte alle kontorets funktioner til WHO’s regionale kontor for Europa i København inden for de næste seks måneder. Danmark vil sammen med en række øvrige donorer finansiere kontorets fremtidige aktiviteter.
-
10:43
Arktisk Råd holder ministermøde uden ministre
Hvert andet år samles udenrigsministre fra medlemslandene i Arktisk Råd for at debatere udviklingen i den nordlige region. Det seneste blev afholdt i den russiske by Salekhard i sidste uge. Der var dog ingen ministre til stede fra de vestlige lande ved begivenheden denne gang, da de valgte at udeblive som en protest mod Ruslands invasion af Ukraine.
Danmark deltog sammen med Canada, Finland, Island, Norge, Sverige og USA blot med ambassadører, og de deltog kun virtuelt. Mødet resulterede derfor også kun i en yderst sparsom sluterklæring, hvor der ikke er noget som helst nyt om samarbejdet i rådet.
Til gengæld har Norge nu officielt overtaget formandsskabet i Arktisk Råd efter Rusland. Og Norge har valgt fire temaer, der skal mere fokus på i de kommende to år under formandsskabet. Nordmændene vil forbedre beskyttelse og overvågning af havområderne, øge viden om klimaforandringernes konsekvenser i regionen og styrke samarbejdet om beskyttelse af biodiversitet, støtte en bæredygtig økonomi i de kolde egne samt øge fokus på sundhed og inklusion i området. Sidstnævnte indebærer arrangeringen af en Arktis-konference for unge.
Norge har dermed fokus på flere af de emner, der traditionelt er blevet diskuteret i Arktisk Råd. De var således ligeledes fremtrædende ved det seneste ministermøde i rådet i Reykjavik i 2021. Her kom klimaforandringer tilbage på dagsordenen efter, at USA under den tidligere præsident, Donald Trump, ellers havde fået dem nedtonet.
Læs også: Arktisk Råd tilbage på klimasporet, men en kold krig lurer
Norge bliver som formand i rådet vært for det næste ministermøde i 2025. Der er stor sandsynlighed for, at det bliver mere velbesøgt end det, der netop har været afholdt i Salekhard.
2 år siden
-
16:02
Thailands opposition vinder klar valgsejr: Frygter militærets reaktion
Med 97 procent af stemmerne talt op tyder alt på, at den den thailandske befolkning ved valget søndag ønsker forandring efter ni år under den tidligere general Prayut Chan-o-chas, der tog magten ved et kup i 2014, skriver nyhedsbureauet AP.
Oppositionspartiet Move Forward har sammen med det andet store oppositionsparti, Pheu Thai, ført kampagne for en reform af både militæret og monarkiet i landet, og de to partier overgik selv optimistiske fremskrivninger af valgresultatet.
Alene Pheu Thai og Move Forward havde med 97 procent af de optalte stemmer sikret sig næsten 24 millioner stemmer. Til sammenligning har Prayut Chan-o-chas’ regeringsparti, United Thai Nation, måtte nøjes med 4,5 millioner stemmer.
Det er den 42-årige leder af Move Forward, Pita Limjaroenrats, der står til at blive Thailands næste premierminister, og ifølge The Guardian har Pheu Thai accepteret hans invitation til at danne en regeringskoalition. Yderlige tre partier står til at indgå i en samlingsregering.
Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en glidende overdragelse af magten.
Thailand har i nyere tid oplevet flere statskup, og frygten for, at militæret kan ende med at klynge sig til magten er til stede. Pita Limjaroenrat har allerede været ude og advare om, at det kommer til at koste dyrt, hvis nogen blander sig i den demokratiske proces og laver en mindretalsregering.
2 år siden
-
9:46
Shell slipper for ny sag om olieudslip i Niger Deltaet
Nigerianske sagsøgere tabte i denne uge deres søgsmål mod to af Shells datterselskaber for det store oliespild i 2011. Den Britiske Højesteret afgjorde, at tidsfristen for søgsmålet var overskredet, skriver Reuters.
Oliespildet fandt sted den 20. december 2011, da mere end 40.000 liter råolie lækkede ud i havet, omkring 120 kilometer fra kysten ved Niger Deltaet.
De næsten 28.000 sagsøgere hævder, at oliespildet har forurenet deres jord og vandveje, skadet landbruget, fiskeriet, drikkevandsforsyningen, mangroveskoven og deres hellige steder.
Højesteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om forureningen, kun det tekniske spørgsmål om tidsfristen.
Der kører i det britiske retssystem flere andre sager mod Shell omkring den forurening og skade, de angiveligt har forårsaget i Niger Deltaet.
I 2021 fik mere end 40.000 nigerianske sagsøgere ved højesteretten medhold i, at de har ret til at sagsøge oliegiganten. I 2015 blev firmaet dømt til at betale næsten en halv milliard kroner i erstatning til sagsøgere fra Bodo-samfundene ved floddeltaet.
2 år siden
-
14:47
Forskning: Angreb fra pirater stiger, når fiskebestanden falder
Både Det Sydkinesiske Hav og farvandet ud for Østafrika har været plaget af pirater. Nu viser nyt studie, at antallet af piratangreb hænger sammen med et havområdes fiskebestand.
I både Det Sydkinesiske Hav og farvandet ud for Østafrika er havtemperaturen steget som følge af klimaforandringer. Det har ført til øgede fiskebestande i Det Sydkinesiske Hav, mens de øgede havtemperaturer har ført til færre fisk i farvandet ud for Østafrika. Samtidig er antallet af piratangreb faldet i Det Sydkinesiske Hav, mens de er steget i farvandet ud for Østafrika, hvor fiskemængderne altså er faldet.
Forskerne har undersøgt mere end 2.000 piratangreb i de to farvande, og har beregnet, at der er en statistisk sammenhæng mellem tendenserne, selv når der bliver korrigeret for andre faktorer som økonomiske forhold, korruption og sikkerhedsstyrker i farvandene.
I fremtiden kan det give endnu større udfordringer med at bekæmpe pirateri i Østafrika, da temperaturstigningerne sandsynligvis vil fortsætte, påpeger forskerne.
“For regeringerne i Somalia og Kenya og andre kystlande i Østafrika er dette et påtrængende problem, der må håndteres,” fortæller Bo Jiang fra University of Macau, der er hovedforfatter på studiet til The Guardian.
-
12:57
Mystisk sygdom spreder død og panik i Kenya
Mindst ni mennesker er omkommet, og 80 andre er meget hårdt ramt af en uidentificeret sygdom i Marsabit-regionen i det nordlige Kenya, skriver Nation.
Der har været spekulationer om, at den afsidesliggende region er blevet ramt af en særligt dødelig art af malaria-parasitten, men kun fem ud af 27 patienter testede positive for malaria.
Der kan dog være tale om en ny type af malaria, som ikke i samme grad opfanges af gængse tests. En ny myggeart, Anopheles Stephensi, der ellers har hørt til i Asien, er nemlig blevet identificeret i området af kenyanske forskere.
En doktor fortæller dog til Nation, at den seneste omkomne i højere grad viste tegn på være ramt af Kala Azar-parasitten, der spredes af sandfluer, end af malaria.
Lokaladministrationen beder om hjælp fra den kenyanske regering til at identificere sygdommen og forhindre flere dødsfald.
-
12:05
Malaysias økonomi vokser markant mere end forventet
Malaysias bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 5,6 procent i årets første kvartal, hvilket er næsten et procentpoint højere end forventet, skriver Al-Jazeera. Væksten for fjerde kvartal af 2022 er ligeledes blevet opjusteret til 7,1 procent.
”Økonomien er ikke længere i krise og vil fortsat blive styrket,” sagde centralbanksdirektøren Nor Shamshiah Mohd Yunus på en pressekonference.
Landets eksport-orienterede økonomi har været presset af den globale økonomiske nedtur, men et styrket indre marked, offentlige investeringer i infrastruktur og den tilbagevendende turisme sikrer fortsat økonomisk vækst, forklarede Mohd Yunus.
Forbedringerne af det indre marked skyldes særligt lønstigninger, lyder analysen i finansmediet Bloomberg.
I 2022 hævede regeringen mindstelønnen med 25 procent, hvilket har øget købekraften i landet. På alle niveauer i arbejdsmarkedet har der været lønstigninger, som vurderes til gennemsnitligt at ligge på lidt over fem procent.
-
9:35
Smitsom banan-svamp forværrer Venezuelas fødevarekrise
Venezuelas fødevareforsyning er truet af den modstandsdygtige svamp, tropisk fusarium type 4, der får bananpalmer til at visne, skriver Reuters. Mange venezuelanere er dybt afhængige af bananer og madbananer som næringskilde.
Venezuelas økonomisk er i forvejen hårdt ramt, og landet havde i april en inflationsrate på 417 procent. Ifølge en FN rapport var der kæmpede omkring 6,5 millioner mennesker for at få nok mad på bordet i Venezuela i 2021-2022.
Fusarium-svampen har angiveligt spredt sig fra Colombia til Venezuala og er nu udbredt i tre provinser, Aragua, Carabobo og Cojedes. Der er endnu ikke fundet tilfælde af svampen i Zulia, som er den provins i Venezuela, hvor der dyrkes flest bananer.
Venezuelas regering har indført forbud mod at transportere bananfrø imellem provinserne, men ifølge eksperter er det næppe en tilstrækkelig foranstaltning. Svampen er meget smitsom og kan bevæge sig fra sted til sted på køretøjer, beklædning og fodtøj.
Den eneste kendte måde at bekæmpe svampen på, er at skifte til en helt anden type af afgrøder, som ikke påvirkes af svampen.
2 år siden
-
14:14
Skovhugst giver meget mindre regn i Congobassinet
Når træerne bliver hugget ned i de store regnskove, falder der mindre regn. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Forskerne har undersøgt afskovningens betydning for nedbør i perioden fra 2003 til 2017 i Amazonas, Congobassinet og Sydøstasien.
Konklusionen er, at selv skovhugst i relativt begrænset omfang fører til reducerede mængder nedbør. Forskerne vurderer, at fremtidig skovhugst i Congobassinet, der blandt andet er hjem for verdens andenstørste regnskov, vil reducere regnmængderne i området med 8-10 procent frem til år 2100.
De reducerede regnmængder kan ramme fødevareproduktion. Ifølge studiet fører en reduktion af nedbør på 1 procent i gennemsnit til en lavere høst af afgrøder på 0,5 procent. Landbruget er en af de største årsager til afskovning, og paradoksalt rammer den reducerede nedbør netop landbruget, skriver skovorganisation Fern i en kommentar.
Fern skriver ligeledes, at vurderingerne i studiet er konservative, fordi forskerne ikke har taget klimaforandringer, der fører til tørke og stigende temperaturer, med i betragtningerne.
-
12:10
Nicaragua forbyder Røde Kors
Nicaraguas parlament har onsdag vedtaget en lov, der forbyder det lokale Røde Kors og eksproprierer organisations ejendomme og udstyr, skriver Al-Jazeera. Loven er den seneste begrænsning af landets civilsamfund fra sandinist-partiet, der er ledet af præsident Daniel Ortega.
Sandinisterne har forbudt mere end 3000 organisationer i landet, som regel på anklager om at de støttede protesterne mod Ortega-regeringen i 2018 og 2019 og dermed undergravede landets fred og stabilitet.
Røde Kors siger selv, at deres eneste rolle under protesterne var at yde medicinsk hjælp til sårede. Men sandinisterne, der har flertal i parlamentet, mener, at organisationen overskred sit mandat ved ikke at være politisk neutral.
Protesterne i 2018-19 kostede 355 mennesker livet, og urolighederne og den efterfølgende undertrykkelse har ifølge UNHCR fået mere end 100.000 mennesker til at flygte fra landet.
Nicaraguas lovgivere ønsker at erstatte Røde Kors, der med mere end 2.000 frivillige og 63 ambulancer har ydet sundhedstjenester for den nicaraguanske befolkning siden 1958, med en ny organisation under sundhedsministeriet.
-
11:06
Pakistans hær er indsat i hele landet efter fængsling af Imran Khan
Volden fortsætter i Pakistan efter tirsdagens anholdelse af den tidligere premierminister Imran Khan. Ni mennesker har mistet livet, og militæret et indsat over hele landet, skriver The Guardian.
I løbet af natten blev yderligere to ledere fra Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) anholdt. PTI-talsmand Fawad Chaudhry blev anholdt sent onsdag aften, og tidligt torsdag blev Shah Mahmood Qureshi, der fungerede som udenrigsminister under Khan, hentet af politiet. PTI’s tidligere finansminister, Asad Umar, blev anholdt senere onsdag.
Ifølge politiet i Islamabad er PTI-lederne blevet arresteret “for at tilskynde til brandstiftelse og voldelige protester under en velgennemtænkt plan for at true freden.”
Khans popularitet er steget, siden han blev fjernet som premierminister i april sidste år, og han har siden mobiliseret flere protester over hele landet for at kræve et tidligt valg, og at militæret trækker sig fra den politiske scene.
Khans tilhængere og PTI-ledere har proklameret, at de vil fortsætte protesterne på gaden, indtil den tidligere premierminister bliver løsladt. Ifølge politiet er 1.300 personer anholdt, og 290 mennesker er blevet såret under sammenstødene.
2 år siden
-
16:52
Kina ransager amerikanske konsulenthuse på spionage-mistanke
Det amerikanske konsulentfirma Capvisions kontorer i Shanghai, Beijing, Suzhou og Shenzhen blev i mandags ransaget af kinesiske myndigheder. Ifølge mediet Jiangsu Television mistænker de kinesiske myndigheder firmaet for at “ignorere potentielle risici for den nationale sikkerhed”, ligesom kineserne anklager firmaet for ikke at leve op til “sit ansvar og sine forpligtelser for at forhindre spionage”.
I marts og april blev de amerikanske konsulentfirmaer Mintz og Bain & Companys kontorer i henholdsvis Shanghai og Beijing også ransaget af kinesiske politimænd, der afhørte flere ansatte.
Indtil videre har de kinesiske myndigheder ikke slået ned på konsulentbranchen, mens techindustrien de seneste to år har været under myndighedernes lup. Sanktioner og reguleringer har angiveligt kostet de store techfirmaer en billion dollar i tabte værdiansættelser.
De uanmeldte virksomhedsbesøg i konsulentkontorene kommer i kølvandet på reformer i Kinas lov om antispionage. Ændringerne gør det sværere for udenlandske firmaer at få adgang til og informationer om det kinesiske marked, ligesom det nu er blevet lettere for myndighederne at arrestere udlændinge.
-
12:01
Congo og Rwanda finder stadig døde efter voldsomme oversvømmelser
Dødstallet stiger fortsat efter sidste uges oversvømmelser og jordskred i Syd-Kivu provinsen i den Demokratiske Republik Congo, rapporterer Reuters. Mindst 400 dødsfald er bekræftede, mens der ifølge lokaladministrationen stadig er meldt 5.500 mennesker savnet.
Nødhjælpsarbejdere i området har begravet mange af de omkomne i massegrave for at forhindre sygdomsudbrud. Men det har vakt forargelse i lokalsamfundene, og landets regering har lovet at hjælpe med at sikre at de afdøde en værdig genbegravelse.
Sidste uge gik områdets floder pludseligt over deres bredder efter voldsomme regnskyl. Vandmasserne kostede også mindst 130 mennesker livet i nabolandet Rwanda.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres har udtrykt sin medfølelse med ofrene og de efterladte efter ”de katastrofale oversvømmelser” i både Congo og Rwanda.
”Dette er endnu et eksempel på klimaforandringernes stigende hastighed og deres katastrofale effekt på lande, der ikke er skyld i, at forandringer sker,” lød det fra Guterres på en pressekonference i Burundi.
Udover de menneskelige tab har oversvømmelserne også frarøvet tusindvis af mennesker deres hjem.
-
10:25
Ny redegørelse: Danmark har omlagt udviklingssamarbejdet markant
Udenrigsministeriet har i dag offentliggjort en ny redegørelse for Danmarks udviklingssamarbejde i 2022. Den giver et indblik i, hvordan udviklingspolitik blev omsat til praksis sidste år. Udgangspunktet er den udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, som ni partier står bag.
Den mest markante udvikling er den øgede bistand til at håndtere de akutte behov, der fulgte med krigen i Ukraine. Mere end 1 milliard kroner af udviklingsbistanden gik til Ukraine i 2022.
I Afrika, som også lider under konsekvenserne af krigen i Ukraine i form af høje fødevare- og energipriser, er der sat ind med akut fødevarehjælp og mere langsigtede investeringer i klimatilpasset landbrug. Det sker i samspil med FN og danske NGO’er, virksomheder og fonde.
Læs også: Dramatisk udvikling i dansk bistand i 2022
Samtidig styrkes samarbejdet med myndigheder de steder, hvor Danmark har opbygget partnerskaber, der bidrager til løsninger på vandforsyning og vedvarende energi, skriver Udenrigsministeriet i deres redegørelse.
”International dialog og handling er helt afgørende, hvis vi vil bremse den katastrofale klimasituation, vi står i nu. Det var også derfor, Danmark aktivt arbejdede for at bygge bro mellem de udviklede og de mest klimasårbare lande op til COP27 i Egypten. Regeringen kommer til at forfølge den grønne dagsorden endnu stærkere i år. Både lokalt og globalt”, siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
2 år siden
-
15:30
Pakistans kontroversielle eks-leder arresteret efter flere forsøg
Eks-premierminister Imran Khan er tirsdag blevet anholdt af kampklædte politistyrker uden for Højesteretten i Islamabad, rapporterer Reuters. Den tidligere cricket-superstjerne, der i 2018 vekslede sin sportslige succes til Pakistans mest magtfulde embede, blev afsat ved et mistillidsvotum i april 2022.
Khan er siden blevet efterforsket i omkring 100 sager, mange af dem for korruption, bestikkelse og magtmisbrug. Han har ad flere omgange rejst rundt i Pakistan for at tale for sine hundredtusindvis af følgere, og flere gange har talerne udviklet sig til store demonstrationer mod Shehbaz Sharifs regering.
Tirsdag pågreb et stort opbud af politibetjente den tidligere premierminister på ordre fra den offentlige myndighed National Accountability Bureau, der har til formål at bekæmpe korruption. Angiveligt bliver Khan tilbageholdt, fordi han ikke er mødt op til afhøring på trods af flere indkaldelser.
Politistyrker har gentagne gange forsøgt at tilbageholde Khan på lignende arrestordrer. Men de er flere gange blevet forhindret af Khans følgere, der som et menneskeskjold har lagt sig imellem Khans bolig i Lahore og politistyrkerne.
Khans tilhængere kalder sagerne mod ham for politisk motiverede. Hvis han bliver dømt, vil han i de fleste tilfælde blive udelukket fra at beklæde et politisk embede. Efter planen er der parlamentsvalg i Pakistan til november.
-
13:45
Malis hær vil konfiskere befolkningens camo-tøj
Fra den 15. maj bliver det ulovligt at bære camo-tøj i Mali. Samtidig vil hæren begynde at konfiskere tøjgenstande og andre genstande fra civilbefolkningen, der kan få dem til at ligne militær-personale. Det udtaler en talsmand fra Malis hær ifølge Nort Africa Post.
Kampagnen er det seneste tiltag i kølvandet på angrebet på en militærebase og lufthavn, der kostede ti mennesker livet og sårede yderligere 62 i det centrale Mali. Voldsmændene var iklædt kamuflagetøj, hvilket ifølge Malis hær øgede forvirringen under angrebet.
Læs også: Russiske lejesoldater skubber Frankrig ud af Centralafrika
Angrebet fandt sted den 22. april, og blev ifølge Malis regering udført af jihadistiske terrorister. Ingen af de jihadistiske bevægelser i Mali har dog taget ansvar for angrebet.
Malis hær har offentlig bedt befolkningen om ikke at iføre sig uniformlignende tøj. Ifølge hærens meddelelse kan civile, der bliver taget i at gå med uniform eller andet camo-tøj, blive sigtet for at ”sløre grænsen mellem civilbefolkning og militære styrker”, skriver The Continent.
-
10:34
Peru: Brand i guldmine koster 27 mennesker livet
En elektrisk kortslutning startede lørdag en brand, der kostede 27 minearbejdere livet uden for byen Yanaquihua i det sydlige Peru, skriver Al-Jazeera. Redningsarbejdere kunne først komme ind i minen og bringe de omkomne ud omkring kl. 18 dansk tid, da ilden endelig var under kontrol.
Guldminen drives af det peruvianske selskab Minera Yanaquihua, der primært udvinder ædelstene og dyrebare metaller fra den sydamerikanske undergrund. Mineindustrien står for omkring otte procent af Perus bruttonationalprodukt. Der er også flere illegale miner i landet, som er den største producent af guld i Latinamerika.
Arbejdet i minerne koster hvert år adskillige dødsfald, men weekendens brand er Perus værste enkeltstående ulykke i flere år. I 2022 omkom 39 mennesker på grund af mine-relateret aktivitet i landet.
2 år siden
-
14:28
Voldsomme demonstrationer raser i det nordøstlige Indien
Specialenheder fra den indiske hær er blevet sendt til Manipur for at stoppe urolighederne i den nordøstlige provins, rapporterer Al-Jazeera. Der er indført udgangsforbud i størstedelen af provinsen, internettet er blevet blokeret, og politifolk og soldater har fået tilladelse til at skyde, hvis de andre tiltag ikke er tilstrækkelige.
Urolighederne begyndte som demonstrationer i sidste uge, hvor provinsens kristne kuki- og nagi-mindretal protesterede mod den hinduistiske meitei-befolknings forsøg på at få samme juridiske særstatus, som stammefolket kukierne har.
Kukierne og nagierne mener ifølge Al-Jazeera ikke, at meiteierne er en udsat etnisk gruppe, fordi de udgør flertallet af provinsens befolkning. Minoriteterne frygter, at meiteierne kan bruge den juridiske særstatus til at overtage de mindre gruppers land i provinsens bakke- og skovdistrikter.
Da der er lukket for internettet og meget begrænset adgang for journalister til provinsen, er der stor usikkerhed om urolighedernes omfang, men der er meldinger om over 50 døde og mere end 23.000 internt fordrevne.
Søndag blev udgangsforbuddet løftet mellem klokken 7 og 10 om morgenen i Churachandpur-distriktet. Området havde tidligere lagt gader til mange demonstrationer, men ifølge hæren var natten til søndag forløbet uden nye sammenstød.
-
11:49
Israel river EU-støttet skole ned på Vestbredden
Søndag morgen blev en skole på Vestbredden revet ned af israelske sikkerhedsstyrker. Der er tale om en skole i den lille landsby Jubbet Adh Dhib, som blev støttet af EU-bistand.
EU fordømmer handlingen i en meddelelse fra udenrigstjenesten søndag. EU-diplomater har tidligere bedt de israelske myndigheder om at lade skolen være, men søndag blev den altså ødelagt.
EU minder i meddelelsen israelerne om, at nedrivninger er ulovligt ifølge international lov, og at børns ret til uddannelse bør respekteres. Derudover opfordrer unionen Israel til at stoppe alle nedrivninger og fordrivelser.
Den amerikanske interesseorganisation J-Street, der kæmper for fredelig sameksistens mellem palæstinensere og israelere, fordømmer ligeledes nedrivningen. Organisationen skriver, at ødelæggelsen af skolen skete på baggrund af et retskrav fra den israelske organisation for bosættere, Regavim.
Ifølge EU’s udenrigstjeneste blev 954 bygninger enten besat eller revet ned på Vestbredden af israelske myndigheder sidste år. Det har ført til, at 1032 mennesker er blevet fordrevet, og tendensen fortsætter i år, understreger EU i meddelelsen.
Storbritanniens konsulat i Jerusalem kritiserer ligeledes nedrivningen af skolen på Twitter, og tilføjer, at Israel bør stoppe med planerne om at nedrive yderligere 57 skoler på Vestbredden.
-
11:46
Efter 12 år er Syrien igen med i Den Arabiske Liga
Udenrigsministre fra Den Arabiske Ligas medlemslande er blevet enige om at genoptage Syriens medlemskab, skriver Al-Jazeera. Beslutningen blev truffet søndag, da ministrene mødtes i Den Arabiske Ligas hovedkvarter i Kairo.
Syriens medlemskab i Den Arabiske Liga blev annulleret, efter præsident Bashar al-Assad i 2011 førte landet ud i en borgerkrig, der siden har dræbt næsten en halv million mennesker og fordrevet yderligere 23 millioner.
Efter al-Assad har fået mere og mere kontrol over det syriske territorium, har arabiske stater talt for en normalisering af de diplomatiske relationer med Damaskus. Blandt andre USA og Storbritannien kritiserer Syriens fornyede medlemskab af den Arabiske Liga som en blåstempling af al-Assads regime.
Men et tættere samarbejde med Syrien er ifølge den jordanske udenrigsminister et vigtigt skridt mod en “arabisk-ledet politisk vej” ud af landets borgerkrig, der særligt har sendt flygtninge til nabolandene, hvoraf flere er blandt de 22 medlemmer i Ligaen.
“Den syriske krise har haft meget negative konsekvenser for nabolandene. Nabolandene og regionen, især de arabiske lande, føler, at situationen bliver nødt til at blive løst. Det er derfor, vi er nået til dette punkt,” lyder det fra assisterende generalsekretær for Den Arabiske Liga, Hossam Zaki.
-
11:23
Zimbabwe lancerer digital valuta for at mindske afhængighed af dollaren
Fra i dag vil Zimbabwes centralbank udstede en digitale valuta baseret på værdien af landets guldreserver, som den zimbabwiske befolkning kan bruge til at handle med hinanden eller med virksomheder, skriver Quartz.
Internationale guldpriser vil diktere prissætningen af de nye tokens, som centralbanken håber kan afhjælpe afhængigheden af den amerikanske dollar og dermed landets galoperende inflation.
“Udstedelsen af de guldstøttede digitale tokens er tænkt til at udvide de værdibevarende værktøjer, der er tilgængelige i vores økonomi, øge paletten af investeringsinstrumenter og udvide offentlighedens adgang til og brug af dem,” udtaler John P. Mangudya, chefen for Zimbabwes centralbank.
Zimbabwe er langt fra det eneste land, der for tiden prøver på at blive mindre afhængig af den amerikanske dollar.
Læs også: En BRIKS-valuta kan ryste dollarens dominans
På det seneste har Brasilien og Argentina undersøgt muligheden for en fælles valuta. Indien og Malaysia er blevet enige om at handle med den indiske rupee. Saudi-Arabien, Iran og Venezuela arbejder angiveligt på at handle med kinesiske yuan. Og i marts lød det fra Rusland, at BRIKS-landene arbejder på et fælles alternativ til dollaren mellem de fem stormagter.
2 år siden
-
11:04
Sri Lanka hiver første store investering i havn efter gældskrise
Det statsejede kinesiske selskab China Merchants Group har indgået en aftale om at bygge et transportcenter ved havnen i Sri Lankas hovedstad Colombo. At udvikle og opføre komplekset vil koste 392 millioner dollar (eller godt og vel 2,5 milliarder kroner, red), skriver South China Morning Post.
Investeringen er den første store handel med udlandet, Sri Lanka har indgået, siden landet sidste år ikke var i stand til at afdrage på sin udenlandske gæld. Den økonomiske krise affødte en social og politisk krise, der blev slutningen på et årtier-langt familiedynasti i srilankansk politik.
Læs også: Comeback-kongen: Sri Lankas nye præsident er samme gamle magtelite
Men nu er det altså lykkedes premierminister Ranil Wickremesinghe at hive kinesiske yuan til ø-nationen igen. China Merchants Group har i alt postet mere end to milliarder dollar (eller godt og vel 13,5 milliarder kroner, red) i særligt transportprojekter i Sri Lanka.
Det kinesiske selskab ejer 70 procent af virksomheden, der skal bygge det nye kompleks. China Merchants Group kalder projektet for det største logistikcenter i det sydlige Asien, og efter planen skal det stå færdigt i 2025.
Kritikere i og udenfor Sri Lanka, særligt i USA og Indien, er bekymrede for, at kineserne får en strategisk fordel i adgangen til det Indiske Ocean, eftersom havnen i Colombo er den eneste dybhavshavn mellem Singapore og Dubai.
I 2017 overdragede Sri Lankas daværende regering havnen i Hambantota til kineserne i en leasingaftale på 99 år, efter ø-nationen ud for Indiens spids ikke kunne afdrage på deres gæld til Beijing.
-
10:59
Danmark støtter kvindelige iværksættere i Ukraine med 35 millioner
Ud over den omfattende militære støtte til Ukraine, er der behov for at investere i landets fremtid. Det mener udviklingsminister Dan Jørgensen (S), som netop har løftet sløret for ny støtte til det krigsramte land.
Danmark vil nemlig investere knap 35 millioner kroner gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i ukrainske IT-iværksættere, særligt til IT-kyndige kvinder, lyder det i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet tirsdag.
Det er første gang, at IFU investerer i Ukraine siden krigens start. Krig øger behovet for offentlige investeringer, da det skaber en udpræget risiko for private investeringer.
”Vi ser, at de private investorer gerne vil hjælpe Ukraine, men er forhindrede på grund af den høje investeringsrisiko. Der kan den danske stat stille sig sammen med iværksætterne og investorerne, så investeringerne sker. Det gør vi nu ved at lade IFU tage risikoen og investere med i en ny investeringsfond,” udtaler Dan Jørgensen.
Ifølge udenrigsministeriet beskæftiger tech-sektoren i Ukraine i dag omkring 300.000 mennesker, og er den tredjestørste eksportsektor efter landbrug og minedrift. Ukraines eksportindtægter fra IT er steget fra omkring 650 millioner kroner i 2003 til 50 milliarder i 2022.
Den danske investering indgår i en større investeringsfond på 1,7 milliarder kroner, hvor blandt andre tyske og hollandske udviklingsbanker samt Verdensbanken har bidraget.
-
10:20
Kvindelige elitebrydere protesterer i New Delhi
Toppen af indisk brydning for kvinder har de seneste ti dage protesteret på den indiske hovedstads centrale Jantar Mantar-plads – et stenkast fra parlamentet. De anklager lederen af landets brydeforbund, Brijdhushan Sharan Shakran Singh, for at have chikaneret adskillige kvindelige sportsfolk seksuelt. Det skriver Al-Jazeera.
Den 66-årige Singh, som også er parlamentsmedlem for premierminister Narendra Modis Bharatiya Janata Party, afviser dog alle anklagerne.
Brydere, ledet af de olympiske medaljevindere Sakshi Malik og Bajrang Punia, gik første gang på gaden i New Delhi den 18. januar. Commonwealth Games-guldvinderen Vinesh Phogat fortalte dengang, hvordan Singh og en række trænere over en årrække har chikaneret de kvindelige brydere.
“Kvindelige brydere er blevet seksuelt chikaneret på nationale lejre af trænere og WFI-præsidenten,” sagde den 28-årige Vinesh Phogat og fortsatte.
“Jeg kender mindst 10 til 20 piger i nationallejren, som har fortalt mig deres historier.”
Men efter at regeringen forsikrede dem om, at et tilsynsudvalg ville undersøge beskyldningerne, afblæste bryderne de indledende protester den 20. januar. I sidste uge blev protesterne så genoptaget, efter at politiet endnu ikke havde lagt en formel sag an mod Singh eller gennemført en undersøgelse mod ham.
Nu kræver sportsfolkene på Jantar Mantar-pladsen en “øjeblikkelig anholdelse”. De har desuden anmodet højesteret om at gribe ind, som efterfølgende har pålagt politiet at anlægge sag mod Singh.
2 år siden
-
12:15
Lula strides med tech-giganter om regulering af internettet
I denne uge blev Google tvunget til at fjerne et link fra sin brasilianske side, beretter Al-Jazeera. Linket førte til en tekst, hvor der står at lov nr. 2630 – der også er kendt som ’Fake News-loven’ – vil føre til omfattende offentlig forvirring.
Teksten opfordrede derefter læserne til at kontakte deres repræsentanter i det brasilianske parlament, for at udtrykke deres modstand imod loven.
Brasiliens justitsminister, Flavio Dino, forlangte at linket blev fjernet indenfor to timer og fortalte at Google ellers ville få en bøde på cirka 1.335.000 kroner for hver time, linket forblev online. Google fjernede linket to minutter efter justitsministerens besked.
Brasiliens højesteret har beordret lederne af store tech-firmaer, herunder Google, Meta og Spotify, til at afgive vidnesbyrd om spredningen af misinformation omkring lov nr. 2630.
’Fake News-loven’, der stadig er under behandling i det brasilianske parlaments underhus, er præsident Lula da Silvas store tiltag imod, hvad han kalder ’wild west’ tilstandene på de sociale medier.
Lula da Silva har blandt sagt at ’fake news’ var en af de primære årsager til at tilhængere af tidligere præsident Jair Bolsonaro i januar stormede landets højesteret, parlament og præsidentpalads i et forsøg på at få ændret resultatet af valget, der bragte da Silva til magten.
Loven, der bliver sammenlignet med forordningen om digitale tjenester som EU vedtog sidste år, er langt det mest vidtrækkende forsøg på at regulere internettjenester på det sydamerikanske kontinent.
Hvis loven bliver vedtaget, vil det blandt andet betyde, at de store internettjenester vil skulle stå til ansvar for udbredelse af misinformation og for at facilitere delingen af ulovligt og ekstremistisk indhold.
Den brasilianske regerings kamp imod ’wild west’-tilstandene på de sociale medier førte i sidste til en kortvarig lukning af appen Telegram. Læs mere om baggrunden for lukningen her.
Ifølge Al-Jazeera er det uvist om ’Fake news’-loven vil blive vedtaget af det brasilianske parlament, fordi tech-giganterne er gået sammen med de konservative og evangelistiske parlamentarikere om at stoppe loven.
-
11:39
“Majsens hjemland” kæmper for at holde amerikansk gmo-majs ude
Mexico er stolt over at være majsens hjemland. Majs blev først kultiveret i det nordamerikanske land for omkring 9.000 år siden – og mexicanerne værner i den grad om den kulinariske arv. Det kommer blandt andet til udtryk i en mindre ”handelskrig” mellem Mexico og USA. Amerikanerne ønsker nemlig at eksportere genmodificeret majs over den sydlige grænse. Det forsøger de mexicanske myndigheder at få stoppet. Og det huer ikke amerikanerne.
USA har nu krævet konsultationer under den nordamerikanske handelsaftale, USMCA (tidligere kendt som NAFTA), da de amerikanske myndigheder mener, at Mexicos forsøg på at hindre import af de genmodificerede majs er i modstrid med pagten. Det kan i sidste ende føre til sanktioner.
Mexicos viceminister for landbrug, Victor Suarez, mener, at det amerikanske krav er et knæfald for store agrokemiske virksomheder som Bayer, BASF og ChemChina.
“USA’s krav til Mexico handler om interesser fra producenter af frø, agrokemiske virksomheder og andre fødevareproducerende oligopoler,” har han udtalt, ifølge Yahoo Finance.
Kravet kommer efter myndighederne i Mexico har arbejdet med planer om at forbyde gmo-majs i landet. Myndighederne er ellers gået en smule på kompromis med planerne, da man siden har nævnt, at majs til industrielt brug og kvægfoder ikke bliver inkluderet i forbuddet.
Mexico frygter, at import af gmo-majs kan true den store variation af majssorter i landet. Et studie fra 2001 viste, at der tilsyneladende var spor af genmodificeret majs i lokalt produceret majs, der ellers skulle være gmo-fri.
Siden da har mexicanske myndigheder indført flere tiltag, som skal begrænse importen af genmodificerede majs fra den nordlige nabo. I 2021 indførte myndighederne et forbud mod dyrkning af gmo-majs i Mexico, og samtidigt udtrykte præsidenten ønske om at udfase import af genmodificerede majs inden 2024, lyder det i en analyse af LatAm Dialogue.
Majs spiller en stor rolle i traditionel mexicanske mad, og det er hovedingrediensen i kendte retter som tacos og tortillas. Det er også en afgrøde, der har en stor betydning for oprindelige folk. I mayaernes skabelsesberetning, Popul Vuh, skabte guderne de første mennesker af majs.
