2 år siden
-
10:55
Israel og Libanon enige om ‘historisk’ maritim grænseaftale
Israel og Libanon indgik 11. oktober en aftale om et udkast til en maritim grænseaftale. De forhandlende parter siger, at der er indgået en tilfredsstillende aftale, som vil blive officielt underskrevet snart, skriver det israelske medie Haaretz.
Begge sider af forhandlingsbordet samt de amerikanske mæglere kalder aftalen om at afslutte den langvarige maritime grænsekonflikt i den gasrige Middelhavsregion for historisk.
Aftalen er lavet for at skabe sikkerhed og større økonomiske tryghed i begge lande. Den kan dæmpe den territoriale strid i den østlige spids af Middelhavet, men vil ikke berøre landegrænserne.
Den libanesiske militære organisation Hizbollah, som er støttet af Iran, har sagt, at den vil acceptere den libanesiske regerings holdning, men meddeler samtidigt, at den forholder sig kritisk, indtil aftalen officielt er underskrevet.
Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahu, beskriver aftalen som en overgivelse til Hizbollah og meddeler, at hvis han bliver genvalgt, vil han ikke tøve med at bryde den.
-
10:08
29 af 32 stater i Mexico godkender nu ægteskab mellem samme køn
Den Mexicanske delstat, staten Mexico, vedtog den 11. oktober en lovliggørelsen af ægteskab mellem samme køn. Staten er Mexicos største og dækker blandt andet over størstedelen af Mexico City.
De eneste mexicanske stater uden retten til ægteskab for samme køn er nu den nordlige grænsestat Tamaulipas, golfkyststaten Tabasco og den sydlige delstat Guerrero.
Retten til ægteskab mellem køn blev første gang vedtaget i Mexico 21. december 2009 og trådte i kraft 4. marts 2010. Landet var det første i hele Latinamerika, men blev kort efter fulgt op af Argentina som lovligjorde det i juli 2010.
Mexico, Brasilien og Argentina topper Latinamerika i antallet af homoseksuelle ægteskaber, skriver ABC News.
2 år siden
-
14:20
Ny analyse: Største modtager af dansk udviklingsbistand er… Danmark
Finansloven for 2023 står i krigens og klimaets tegn, sagde udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) da han præsenterede den del af finanslovsforslaget for 2023, der handler om det danske udviklingssamarbejde. Men det er mere dækkende at sige, at det danske udviklingssamarbejde står i danske interessers tegn.
Så skarpt udtrykkes det i analysen af finanslovsforslaget, som journalist Jesper Heldgaard har udført for Timbuktu Fonden.
Det skyldes blandt andet, at der er sat tre milliarder kroner af til at dække udgifter i forbindelse med modtagelse af flygtninge.
”Danmark først”, som er titlen på analysen, stiller skarpt på, om finanslovsforslaget for 2023 giver grund til at dele bekymringen for, om fremtidens danske udviklingssamarbejde skal handle mere om danske end klodens fattiges interesser.
Analysen bliver præsenteret og diskuteret torsdag den 13. oktober kl. 16.30 – 18.30 ved et arrangement hos Folkekirkens Nødhjælp. Her kan man blandt andre møde Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet, som vil sætte analysen i perspektiv. Læs mere om arrangementet her.
-
9:29
Iranske protester breder sig til vigtig olieindustri
Arbejdere på flere af Irans raffinaderier for landets vigtige olie- og naturgasproduktion demonstrerede mandag over den 22-årige kurdisk iranske kvinde Mahsa Aminis død i det iranske moralpolitis varetægt.
The Wall Street Journal reporterer om, at arbejdere på et anlæg i byen Asaluyeh i den olierige provins Bushehr ved Den Persiske Golf har etableret vejblokader og demonstrerer med ordene “Frygt ikke, vi står sammen” og “død over diktatoren”.
Demonstrationerne har også ramt byen Abadan i det sydvestlige Iran og markerer for første gang, at de landsdækkende protester har spredt sig til en industri, som er så vigtig for landets længe sanktionerede økonomi. Før dette har det primært været små forretninger, som har lukket deres butikker i sympati med protesterne.
Irans regering har ikke lavet nogen officiel udtalelse i forbindelse med strejken på raffinaderierne, men det semiofficielle nyhedsbureau Tasnim har beskrevet episoderne som en strid over lønvilkår, som involverer 700 medarbejdere.
2 år siden
-
11:15
Malaysias premierminister opløser parlamentet og varsler valg
Den malaysiske premierminister, Ismail Sabri Yaakob fra partiet United Malays National Organanization (UMNO), har mandag morgen annonceret, at han har været hos kongen for at opløse parlamentet, hvilket ifølge Malaysisk lov betyder, at der skal afholdes valg inden for 60 dage.
Regeringen vil prøve på, at kapitaliserer på en række gode meningsmålinger samt en svækket opposition i håbet om at styrke sit mandat, skriver Bloomberg.
Både oppositionspolitikere og regerende politikere har protesteret mod at afholde valg i regntiden, som begynder i november. Oversvømmelser på samme tid sidste år førte til næsten 50 døde evakuering af 400.000 og resulterede i et økonomisk tab på 1,4 milliarder dollars.
UMNO-formand Ahmad Zahid Hamidi har sagt, at partiet ønsker et større mandat, selv hvis det betyder, at man skal føre kampagne gennem oversvømmelserne, der forventes at ramme Malaysia i de kommende måneder.
-
9:37
Haitis regering klar til at bede udenlandske styrker om hjælp
Haitis regering er blevet enige om at anmode om hjælp fra udenlandske væbnede styrker for at bekæmpe den kaos, som demonstranter og væbnede bander over de seneste måneder har skabt i østaten.
Situationen har lammet landet, og forsyningerne af vand, brændstof og basisvarer svinder ifølge et officiel dokument ind, skriver AP. Dokumentet er underskrevet af premierminister Ariel Henry og 18 toppolitikere, og det understreger, at de er alarmerede over “risikoen for en stor humanitær krise”.
Desuden giver det Henry mandat til at anmode om hjælp fra internationale partneres “øjeblikkelige indsættelse af specialiserede væbnede styrker i tilstrækkeligt omfang” for at stoppe krisen.
Det er endnu ikke klart, om anmodningen formelt er blevet udsendt, hvem den indbefatter og om den skal resultere i aktiveringen af FN’s fredsbevarende styrker. FNs har tidligere haft en fredsbevarende mission i 11 år, som endte for fem år siden.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
2 år siden
-
14:35
Nobels Fredspris går til Østeuropæiske civilsamfund
Nobels Fredspris er i år gået til modige mennesker i Østeuropa – en demokratiforkæmper i Belarus, en russisk menneskeretsorganisation og et ukrainsk center for menneskerettigheder og demokrati.
Ales Bialiatski var i 1980’erne en af initiativtagerne til demokratibevægelsen i Belarus og har stædigt arbejdet for demokrati og en fredelig udvikling lige siden. Han har dokumenteret myndighedernes overgreb og tortur af politiske fanger og sad fængslet for sit arbejde fra 2011 til 2014 og igen – og uden rettergang – siden 2020.
Memorial blev stiftet af menneskeretsaktivister i den daværende Sovjetunion for at sikre, at det kommunistiske regimes undertrykkelse aldrig ville blive glemt. Siden voksede Memorial til at være den største menneskeretsorganisation i Rusland. Organisationen samler oplysninger om overgreb, fortidige og nutidige, og for mindre end et år siden besluttede myndighederne, at dokumentationscentret skulle lukkes og organisationen opløses. Folkene bag Memorial nægter at give op.
Centret for Borgerfrihed blev grundlagt i Kyiv I 2007 for at promovere menneskerettigheder og demokrati i Ukraine. I år er centrets fokus blevet flyttet fra arbejdet med at udvikle Ukraine til lov-baseret demokrati til at dokumentere russiske krigsforbrydelser mod den ukrainske civilbefolkning. Sammen med internationale partnere er sigtet at holde de skyldige ansvarlige for deres handlinger.
-
13:52
Foreninger kan se frem til færre krav fra bankerne
Mange foreninger kan fremover slippe for nogle af de krævende kontrol- og dokumentationskrav, de har været underlagt fra bankernes side. Det skriver DUF og en række civilsamfundsorganisationer i dag.
I et forsøg på at begrænse terrorfinansiering og hvidvask af penge har myndighederne siden 2019 krævet af bankerne, at de skulle gennemføre grundig kontrol med kunderne. Det har betydet, at der i foreningerne er blevet brugt mange ressourcer på at dokumentere, at de har rent mel i posen for at få lov at have en bankkonto.
Konkret bliver foreningerne bedt om at levere blandt andet detaljeret information om alle bestyrelsesmedlemmer, generalforsamlingsreferat og vedtægter. Nogle banker har derfor fravalgt at have foreninger som kunder. Og de mange krav har slukket for motivationen i flere af de frivilligt drevne foreninger, som Globalnyt beskrev det i april 2021.
Alle har tilsyneladende været enige om, at det var meget uhensigtsmæssigt. Efter en del forarbejde er Finanstilsynet nu kommet med nye vejledninger, som giver bankerne mulighed for at lade foreningerne slippe nemmere gennem bureaukratiet.
-
12:19
Indiens grove straffe mod muslimer tager til
Myndighederne i Indien benytter sig i stigende grad af grove straffe mod muslimer, skriver Human Rights Watch.
I flere indiske stater, der er styret af det hindunationalistiske parti Bharatiya Janata, har myndighederne ulovligt revet muslimske hjem og ejendomme ned, ligesom muslimske mænd er blevet pisket offentligt, i begge tilfælde som straf for at have forstyrret hinduistiske festivaler.
Under hinduernes festligheder marcherede bevæbnede mænd gennem muslimske kvarterer. De hinduistiske mænd råbte anti-muslimske slogans foran moskeer, mens politiet undlod at gribe ind.
Myndighederne har retfærdiggjort nedrivningerne med, at strukturerne var ulovlige. Men deres handlinger og udtalelser indikerer ifølge Human Rights Watch, at ødelæggelsen var tænkt som en kollektiv afstraffelse for muslimer.
-
11:37
FN’s Menneskerettighedsråd afviser at debattere Kinas behandling af uighurerne
Et lille flertal af landene i FN’s Menneskerettighedsråd har afvist et forslag om at debattere Kinas påståede overgreb mod det muslimske mindretal, uighurerne, i Xinjiang provinsen.
Læs mere her: ’Folkedrab’ i Kina – hvad kan det internationale samfund stille op?
Af de 47 medlemmer i rådet stemte 19 imod, 17 for og yderligere 11 medlemmer undlod at stemme.
Forslaget om at starte en debat om situationen kom på baggrund af den afgående FN-rettighedschef Michelle Bachelets rapport, der pegede på mulige forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang.
Afstemningen i menneskerettighedsrådets udfald vedrørende “Debat om menneskerettighedssituationen i Xinjiang, uighuernes autonome Region i Kina.” 2 år siden
-
14:51
Masseskyderi i Thailandsk børnehave
En tidligere-politimand har dræbt mindst 38 mennesker i et angreb på en børnehave i det nordøstlige Thailand, skriver BBC.
Mindst 22 børn var blandt de døde i massedrabet, som fandt sted i byen Utthai Sawan. Nogle ofre i alderen helt ned til to år blev angrebet, mens de sov.
Efter angrebet flygtede moderen fra stedet, hvorefter han tog hjem og dræbte sin kone og barn, inden han tog sit eget liv, fortæller det Thailandske politi.
Manden bag massakren, er blevet identificeret som 34-årige Panya Kamrab som tilbage i juni blev fyret som politimand grundet et stofmisbrug.
-
14:10
Afghanistans økonomi er smuldret på 12 måneder med Taliban
Et år efter Taliban indtagelse af Kabul er et årtis økonomiske gevinster forsvundet, og Afghanistans økonomi står et sted, som den humanitære bistand ikke længere kan løse. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP).
De sidste 12 måneder med talibansk styre har betydet en massiv økonomisk nedgang og et ødelagt bank- og finanssystem.
Piger er nægtet adgang til uddannelse, og deres mobilitet og deltagelse i økonomien er stærkt begrænset. UNDP’s analyse forudsiger, at kvinders manglende arbejdskraft kan resultere i et økonomisk tab på op til en milliard dollars, svarende til fem procent af landets BNP.
Afghanistans økonomi er længe blevet holdt i live af en massiv international bistand, som tegner sig for 75 procent af de samlede offentlige udgifter. Efter Talibans magtovertagelse har flere udenlandske donorer stoppet sin bistand.
Den humanitære hjælp, som var afgørende for at redde liv sidste vinter, vil ikke række denne gang. Der er brug for bæredygtige løsninger som, funktionsdygtige lokale markeder, pålidelige energiforsyninger og et sundhed og uddannelsessystem der virker, skriver FN i rapporten.
-
11:50
COP27-vært Egypten kritiserer Storbritannien for at trække sig fra klimadagsordenen
Den egyptiske regering, der er vært for det næste FN-klimatopmøde, COP27, kritiserer Storbritannien for at nøle med den globale klimadagsorden og den fælles forpligtelse om at nå net-zero. FN definerer net-zero som et lands forpligtelse til ikke at udlede mere CO2, end naturen kan absorbere.
Egypternes bekymring kommer på baggrund af beslutninger taget af den nye premierminister Liz Truss, skriver The Guardian.
Selvom Truss siger, hun støtter net-zero målet, er der skepsis blandt klimaforkæmpere, da hun blandt andet har bebudet mere end 100 nye licenser til olie og gas i Nordsøen.
Det er stadig ikke sikkert, at premierministeren vil deltage i COP27. Et fravær vil blive set som en stor kritik af de Egyptiske værter. Liz Truss skulle angiveligt have frarådet Kong Charles III at deltage i årets COP-møde, hvilket han ellers plejer at gøre, skriver The Times. Buckingham Palace har bekræftet, at monarchen ikke deltager.
Storbritanniens tøvende engagement i forhold til COP27 kunne meget vel skyldes at Egypten i skrivende stund har den britiske-egyptiske politiske aktivist Alaa Abd El-Fattah, fængslet. Truss advokeret offentligt for Abd El-Fattah’s løsladelse da hun var udenrigsminister. Det skriver The Guardian
2 år siden
-
13:41
Sudan risikerer at tabe hel generation på gulvet
Naturkatastrofer og konflikter i Sudan betyder, at en tredjedel af børnene slet ikke går i skole, og at næsten alle børn i skolealderen går glip af uddannelse, enten helt eller med store opbrud, skriver The Guardian.
Oversvømmelser og angreb fra militser har ødelagt mere end 600 skoler i løbet af august og september. Skolerne i Sudan er nu ofte kun skaller af bygninger, der mangler møbler, rindende vand og toiletter.
Herudover har fattigdom, mangel på kvalificerede lærere, strejke og corona-pandemien bidraget til en dyb uddannelseskrise. Det betyder, at de børn der er i klasseværelserne, er kommet bagud med deres læring. 70 procent af de 10-årige i grundskolen kan ifølge Unicef ikke læse en simpel sætning.
En hel generation risikerer nu at vokse op fattigere end den forrige på grund af den manglende uddannelse, skriver UNICEF og Red Barnet i en fælleserklæring.
En gruppe børn spiller bold i et ødelagt klasseværelse i Sudan.
Foto: Photo by Jana Cavojska via Getty Images -
11:56
Nigeria stopper militær tilbageholdelse af børn
Nigerias regering har bekræftet, at den vil sætte en stopper for militær tilbageholdelse af børn, skriver Human Rights Watch.
Børn i det nordøstlige Nigeria er tidligere blevet tilbageholdt i et militærfængsel for deres påstået tilknytning til den væbnede gruppe Boko Haram.
I fængslerne er børnene blevet udsat for vold, at blive pakket tæt i celler sammen med hundredvis af andre og ikke at få nok mad, fortæller Human Rights Watch.
Den nigerianske regering har underskrevet en “overdragelsesprotokol” med FN, hvor det fremgår, at børn i militær varetægt skal overføres til civile myndigheder inden for syv dage med henblik på reintegration i samfundet.
Sidste år rapporterede FN, at 2.864 børn blev tilbageholdt på baggrund af lignende anklager.
-
11:09
Ækvatorialguinea vil retsforfølge Frankrig for korruption
Ækvatorialguinea har anlagt sag mod Frankrig ved Den Internationale Domstol på anklagerne om “uretmæssig tilegnelse af offentlige midler” og for at have brudt FN’s antikorruptions-traktat.
Sagen er knyttet til, at Frankrig har dømt Teodoro Nguema Obiang Mangue, søn af Ækvatorialguineas mangeårige præsident, Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, for hvidvask og underslæb af offentlige midler.
Præsidentsønnen er anklaget for at bruge mange millioner euro i Frankrig med midler, der stammede fra korruption, underslæb og afpresning i hans land.
Den franske domstol gav Obiang Mangue en betinget dom på tre år, en bøde på 30 millioner euro, og beordrede hans ejendom, palæet på Avenue Foch i Paris til en værdi af millioner af euro, beslaglagt.
Den afrikanske nation beder domstolen om at beordre Frankrig til at tilbagegive alt den beslaglagte ejendom til Ækvatorialguinea.
-
11:06
LEGO-fonden mister sin direktør efter ét år
Anne-Birgitte Albrectsen forlader stillingen som administrerende direktør for LEGO-fonden. Det skriver hun på LinkedIn. Fonden skriver at det sker med omgående virkning.
Hun trådte til som fondens chef i september 2021 efter at have siddet i bestyrelsen i en periode.
”Jeg stopper tidligere end jeg havde forventet, fordi direktionen og jeg ikke har fundet et fælles forståelse i forhold til den form for ledelse, der er brug for i denne tid,” skriver hun blandt andet på sin LinkedIn-profil.
Anne-Birgitte Albrectsen kom til fonden fra en stilling som administrerende direktør i den store hjælpeorganisation Plan International med hovedkontor i London. Før det havde hun højtstående stillinger i FN-organisationerne UNDP og UNFPA. Alt i alt har hun arbejdet med international udvikling i mere end 30 år.
Læs også: LEGO Fonden får ny direktør
LEGO-fonden er en af de helt store i Danmark. Den har fokus på læring gennem leg. Den støtter blandt andet skoleprogrammer, forskning og arbejder blandt andet også for at udbrede kendskabet til LEGO. Fonden ejer 25 procent af familievirksomheden og har en egenkapital på omkring 15 milliarder kroner.
Globalnyts Kirsten Larsen interviewede i 2020 Anne-Birgitte Albrectsen i podcasten ’75 år med FN – hvor står vi’. Det var i episoden med titlen ‘UNICEF – for børnenes skyld’, som tegnede et portræt af FN’s børneorganisationen.
2 år siden
-
14:42
Angela Merkel tildeles FN’s flygtningepris
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNCHR) uddeler årligt Nansenprisen til en person, gruppe eller organisation som anerkendelse for en ekstraordinær indsats for flygtninge, internt fordrevne og statsløse personer.
Nansenprisen 2022 går til den tidligere tyske Forbundskansler Angela Merkel for hendes ledelse, da Tyskland tog imod mere end 1,2 millioner flygtninge og asylansøgere i 2015 og 2016 under konflikten i Syrien. Det skriver UNCHR på sin hjemmeside.
Merkel blev af kommissionen anerkendt for sit lederskab, mod og medfølelse da hendes land sikrede beskyttelsen af hundredtusindvis af desperate mennesker, samt hendes bestræbelser på at finde levedygtige og langsigtede løsninger.
Nansenprisen blev etableret i 1954 og er opkaldt efter den norske polarforsker, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand Fridtjof Nansen, som var den første højkommissær for FN’s Flygtningehøjkommissariat.
Læs også: International flygtningepris går til ngo, der hjælper i verdens værste humanitære katastrofer
Tysklands forhenværende Forbundskansler, Angela Merkels
Photo: Sean Gallup/Getty Images) 2 år siden
-
14:59
Dansk klimadokumentar vinder fornem pris
I dokumentaren Into the Ice følger publikum tre forskere på ekspedition. De skal dokumentere, hvor hurtigt indlandsisen smelter. Og det er tilsyneladende blevet en medrivende fortælling, der lykkes med at levendegøre klimakrisen.
Filmen, der er lavet af den danske dokumentarist Lars Ostenfeld, har i hvert fald netop vundet en pris ved Jackson Wild Media Award, skriver Filmmagasinet Ekko. Filmfestivalen anses for at være den fineste prisuddeling inden for naturfilmgenren.
Into the Ice åbnede årets udgave af filmfestivalen CPH:DOX i marts, hvor den også blev den mest sete film. Siden har filmen været vist på festivaler i 25 lande.
Lars Ostenfelds dokumentar er netop blevet købt af engelske BBC, ligesom den skal vises i 95 biografer i Tyskland.
-
11:31
Mystisk dødsfald i Kenyas politiske elite
En kenyansk advokat, der var tiltalt ved den internationale straffedomstol, ICC, er død under mistænkelige omstændigheder i sit hjem i Nairobi. Advokaten, Paul Gicheru, var tiltalt for at have bestukket og truet vidner i den internationale retssag mod politikeren William Ruto, som i år blev valgt til landets præsident.
William Ruto var sammen med fem andre – herunder landets senere præsident Uhuru Kenyatta – tiltalt ved ICC for at have anstiftet vold under og efter valget i 2007, hvor flere end 1.000 mennesker blev dræbt. I 2007 var Ruto undervisningsminister og Kenyatta var vicepremierminister.
Sagerne mod Kenyatta og en af de andre fem blev i 2012 droppet af anklageren, men sagerne mod Ruto og de øvrige fortsatte indtil 2016, hvor domstolen opgav sagen på grund af problemer med vidner, som blev chikaneret og truet.
Politiet i Nairobi ved endnu ikke, hvad der forårsagede Paul Gicherus død. Ifølge The Africa Report gik han i seng efter at have spist hjemme, og vågnede ikke op igen.
Det er ikke første gang at vidner og implicerede i de kenyanske sager ved ICC er døde under mistænkelige eller kriminelle omstændigheder. Den 2. januar 2015 blev Meshack Yebei fundet dræbt efter at have været forsvundet siden kort før nytår, som ICC her kommenterer. Han skulle have vidnet i sagen mod Ruto, og havde angiveligt også medvirket til at påvirke sagens andre vidner.
-
11:23
Bolsonaro overrasker og lægger op til tæt anden valgrunde
I de fleste meningsmålinger var Brasiliens nuværende præsident Jair Bolsonaro dømt ude allerede efter valgets første runde. Ifølge nogle af de mest troværdige meningsmålingsinstitutter stod den venstreorienterede rival og tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva til at vinde med hele 14 procentpoint.
Nogle forudså ligefrem, at Lula kunne tage sejren allerede i første runde. Det kræver 50 procent af stemmerne og er kun sket to gange i Brasiliens demokratiske historie.
Det blev dog kun til 48,4 procent af stemmerne for Lula, men valgets store overraskelse var, at Bolsonaro hentede 43,2 procent og dermed kun har en margin på fem procentpoint til sin modstander.
“Dette er et stort nederlag for den demokratiske midte, som så sine vælgere trække mod Bolsonaro i et polariseret scenarie. Lula starter med et forspring, men det bliver ikke let for ham,” sagde Arilton Freres, direktør for meningsmålingsinstituttet Instituto Opinião til AP.
Til gengæld forløb valget i det store hele fredeligt trods stor frygt for politisk vold. Anden runde af det brasilianske valg afvikles 30. oktober.
2 år siden
-
23:18
125 dræbt i fodboldtragedie i Indonesien
125 mennesker er døde og 323 såret, efter politiet brugte tåregas mod fans, der invaderede banen efter en fodboldkamp i den indonesiske by Malang. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er en af de dødeligste stadiontragedier nogensinde, og verden over har fodboldklubber vist sympati og sørget for de afdøde i weekenden.
Baneinvasionen skete efter Arema FC fra den bedste indonesiske fodboldrække tabte 3-2 til Persebaya Surabaya klokken 22 lokal tid. Og selvom det internationale fodboldforbund FIFA’s sikkerhedsregler forbyder sikkerhedsfolk og politi at anvende våben og tåregas, er der blevet reporteret om omfangsrigt brug af tåregas mod baneløberne fra politiets side.
Mange ofre på det nærliggende Kanjuruhan-hospital led af traumer, åndenød og mangel på ilt på grund af det store antal mennesker på stedet, der var påvirket af gassen, udtaler hospitalschef Bobi Prabowo.
-
22:56
Burkina Fasos leder er trådt tilbage efter andet militærkup i år
Et skærmbillede fra Burkina Fasos stats-tv, hvor hærens leder Kiswendsida Farouk Azaria Sorgho læser et statement op 30. september, hvori det annonceres, at den militære regering er afsat. Foto: Radio Television du Burkina (RTB)/Anadolu Agency via Getty Images. Bare otte måneder efter han selv blev indsat som præsident i Burkina Faso i forbindelse med et militærkup i januar er Paul Henri Sandaogo Damiba nu selv blevet afsat ved et militærkup fredag.
Søndag tilbød Damiba så at træde tilbage officielt, hvis den nye leder Ibrahim Traore kunne garantere hans sikkerhed og at Damiba ikke vil blive retsforfulgt efterfølgende. Det har Traore accepteret skriver nyhedsbureauet AP.
Landets andet militærkup på et år har øget frygten for, at den politiske kaos vil aflede opmærksomheden fra et islamisk oprør, der har forårsaget tusinder dræbte og tvunget to millioner på flugt fra deres hjem. Kuppet skete ovenpå store uroligheder i hovedstaden, Ouagadougou, hvor grupper angreb den franske ambassade og andre franskrelaterede steder i den tro, at de beskyttede Damiba.
Udover kravet om sin egen sikkerhed, har Damiba også bedt Traore og ledelse af den nye militærjunta om at respektere det løfte han allerede har givet til den vestafrikanske forbund ECOWAS om at afholde valg i 2024.
2 år siden
-
15:48
Ødelæggende vandstigning i Tanganyikasøen
Vandstanden i Tanganyikasøen, som strækker sig fra Burundi i nord til det sydlige Tanzania, er steget siden 2017 og har de seneste måneder nået to meter over medianniveauet.
Det rapporterer organisationen World Water, der med hjælp af NASA-satellitter overvåger vandstande verden over. Vandstigningen skyldes ifølge Lake Tanganyika Water Management en ubalance mellem søens ind- og udløb. Der kommer mere vand i søen fra regn og flodudløb, end der forsvinder ved fordampning og udløb ved Lukuga-floden i DR Congo.
Oversvømmelserne i Tanganyikasøen har især ramt Burundi ved den nordøstlige ende af søen, hvor tusindvis af mennesker er blevet fordrevet.
Satellitbilleder dokumenterer, at Tanganyikasøens vandstand nu er den højeste i 30 år. Søen antages at være den næstældste og næstdybeste sø i verden efter Bajkalsøen i Sibirien
-
11:58
Marokko beskylder Adidas og Algeriet for kulturelt tyveri
Adidas misbruger og stjæler fra marokkansk kulturarv med deres nye trøjer, designet til Algeriets fodboldhold, siger Marokkos kulturministerium.
Algeriets nye landsholdstrøje er prydet med geometriske blå, grønne og gule former. Ifølge Marokkos kulturministeries advokat er trøjens mønstre identisk med mønstret på de fliser, som kan ses i marokkanske mosaikker.
Adidas siger selv, at trøjens design er inspireret af Mechouar-paladset i den Algeriske by Tlemcen.
Algeriet og Marokko deler en grænse på næsten 2.000 kilometer, og der har været spændinger mellem landende siden uafhængigheden af det franske kolonistyre i 1962.
Algeriet afbrød i 2021 de diplomatiske forbindelser med Marokko på baggrund af anklager om fjendtlige handlinger.
Ministeriet har udstedt en juridisk advarsel til Adidas og krævet, at det tyske sportstøjsmærke trækker trøjen tilbage inden for to uger. Det skriver BBC
2 år siden
-
15:15
Mexico er verdens farligste land for miljøaktivister
Antallet af dræbte miljøaktivister i Mexico er det højeste i verden. Sådan fremstår det i en rapport fra den internationale organisation Global Witness.
Ud af de 200 registrerede drab på miljøaktivister i 2021, var 54 af dem i Mexico. Mange af drabene er sket i forbindelse med modstand mod udvinding af resurser såsom minedrift og skovrydning.
Udover decideret drab bliver mange af klimaforkæmperne udsat for dødstrusler, overvågning og seksuel vold, i et forsøg på at nedbryde deres aktivisme.
De 200 dræbte repræsenterer højst sandsynligt kun toppen af isbjerget. Det skyldes, at restriktioner for den frie presse og civilsamfundet samt en besværliggjort monitorering grundet konflikter kan føre til underrapportering, skriver Global Witness.
-
12:12
Ugifte kvinder får nu ret til abort i Indien
“Selv en ugift kvinde kan få abort i op til 24 uger på lige fod med gifte kvinder.”
Sådan lød kendelsen fra Indiens højesteret, som nu har afgjort, at alle kvinder har ret til sikre og lovlige aborter, uanset deres civilstand, skriver Indiatimes.
Højesteretten gør op med en lov fra 1971, som begrænsede abort til at gælde gifte kvinder, fraskilte, enker, mindreårige, handicappede og psykisk syge kvinder samt overlevende efter seksuelle overgreb eller voldtægt.
Kendelsen kom i forlængelse af en sag, hvor en 25-årig kvinde havde fået afvist sin anmodning om abort, efter hun var blevet gravid med sin daværende partner.
Parlamentsmedlem Mahua Moitra kalder kendelsen for “et stort skridt fremad” på Twitter.
-
11:34
Retssag mod hovedperson i Rwandas folkedrab begynder i dag
I dag begynder en retssag mod Félicien Kabuga, der er sigtet for medvirken til Rwandas folkemord, der foregik fra april til juli 1994, fortæller FN’s nyhedstjeneste.
Han er en velhavende forretningsmand, som blandt andet grundlagde radiostationen Radio Télévision Libre des Mille Collines. Radiostationen spredte propaganda og hadtale mod landets tutsi-minoritet, og spillede en væsentlig rolle i folkemordet, der anslås at have kostet omkring 800.000 mennesker livet.
Størstedelen af Rwandas befolkning – omkring 80 procent – tilhører hutu-befolkningen. Op til og under folkemordet opfordrede regeringen civile hutuer til at dræbe tutsier og hutuer, som gik ind for fredelige sameksistens mellem befolkningsgrupperne. Op mod 200.000 mennesker menes at have taget aktivt del i de tre måneder lange volds- og drabsorgie.
Den 89-årige Félicien Kabuga er blandt andet sigtet for folkemord, tilskyndelse til folkemord, politisk forfølgelse, mord og forbrydelser mod menneskeheden.
Sagen føres ved FN’s International Residual Mechanism for Criminal Tribunals (IRMCT) i Haag, som står for de resterende sager fra folkemordet i Rwanda og borgerkrigen i ex-Jugoslavien.
Det lykkedes Kabuga at holde sig skjult i 26 år, inden han blev anholdt i Paris i 2020. Han havde på daværende tidspunkt været eftersøgt af FN-domstolen i syv år og havde desuden en dusør på fem millioner dollars hængende over hovedet fra USA’s udenrigsministerium.
-
10:37
Invasiv orm puster til fødevarekrise i DR Congo
Hærorm i færd med at fortære et majsblad.
Foto: Gettyimages stockphotoMajsmarker i den østlige del af DR Congo er i øjeblikket hårdt hærget af spodoptera frugiperda også kaldet hærorme, skriver africanews.
Hærorme er et alvorligt afgrødeskadedyr. De sultne orme kan ødelægge hele marker med afgrøder, hvilket kan have negative økonomiske følger.
Konsekvenserne er synlige på markederne i DR Congos østlige storby, Goma. Prisen på majs er steget markant som følge hørormens ødelæggelser. En pose majs, der før kostede 30 eller 35 amerikanske dollars, sælges nu for 75 eller 80 amerikanske dollars.
Hærorme-invasionen puster til en allerde truende fødevarekrise, hvor mere end hver fjerde congoleser befinder sig i en kritisk mangel på mad. Ifølge FN har over 27 millioner mennesker i DR Congo brug for humanitær hjælp grundet sult og konflikter.
2 år siden
-
15:26
Guinea indleder retssag mod tidligere militærdiktator
I dag indledte en domstol i det vestafrikanske land Guinea en retssag mod landets tidligere leder, Moussa Dadis Camara, og ti andre. De er tiltalt for at være medskyldige i en massakre i 2009. Retssagen åbner på 13-årsdagen for massakren.
Camara kom til magten ved et militærkup i 2008, og lovede at overdrage magten til et civilt styre. Men da det blev klart, at han selv ønskede at stille op til et kommende valg, udbrød der folkelige protester.
Den 28. september 2009 samledes et stort antal mennesker på et stadion i hovedstaden Conakry for at demonstrere. Her blev de mødt af sikkerhedsstyrker, som dræbte mindst 157 med skydevåben og macheter. France24 skriver, at mindst 109 kvinder blev voldtaget på dagen og i dagene efter.
I 2009 blev han udsat for et attentat, hvor han blev skudt i hovedet. Han kom sig dog og styrede landet til januar 2010, hvor han rejste i eksil i Burkina Faso. Her boede han, indtil han for få dage siden vendte hjem for at rense sit navn, som nogle af hans familiemedlemmer ifølge France24 udtrykker det.
