9 måneder siden
-
14:49
Javier Milei i årlig tale til nationen: ”klar til konflikt”
Den ultraliberale argentinske præsident Javier Milei holdt i fredags sin første årlige tale til nationen. Her sagde han, at han var fast besluttet på at gennemføre sine reformer ”med eller uden politisk støtte” og advarede det argentinske parlament om, at han er ”klar til konflikt”. I februar blokerede parlamentet et af Mileis omfattende forslag til en økonomisk reform. Det skriver BFMTV
Den politiske outsider og økonom, der betegner sig som selv som ”anarcho-kapitalist”, tiltrådte i december som ny præsident i Argentina midt i en omfattende økonomiske krise. Inflationen, som allerede lå på 250 procent inden Mileis indsættelse steg yderligere efter, at han devaluerede den nationale valuta, pesoen, kraftigt i december. Fattigdomsniveauet er nu oppe på 60 procent, skriver Reuters.
Billeder af Milei gik verden rundt, da han under sin valgkamp sidste år turnerede rundt i landet med en motorsav, som skulle symbolisere sine planer om at skære de offentlige budgetter helt ind til benet. Han optrådte desuden udklædt som superhelt ved flere vælgermøder.
-
13:35
Undtagelsestilstand i Haiti efter fangeflugt og ny aftale om hjælp
Myndighederne i Haiti har erklæret tre dages undtagelsestilstand og udgangsforbud, efter kriminelle bander stormede to af landets største fængsler og befriede op mod 4.000 indsatte. Landets finansminister, Patrick Boisvert, lover ifølge The Guardian, at ordensmagten vil “bruge alle lovlige midler, de har til rådighed” på at fange de undslupne kriminelle og håndhæve udgangsforbuddet.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Boisvert er midlertidigt overhoved for Haitis midlertidige regering, mens præsident Ariel Henry er i Kenya, hvor han fredag 1, marts underskrev en ny aftale med det afrikanske land om at sende en mission med politibetjente til den voldsplagede nation i Caribien. Bander – ofte med politiske forbindelser – har siden mordet på præsident Jovenel Moïse i 2021 lagt Haiti i et kvælertag og kontrollerer nu op mod 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Læs også: Haitianerne tror ikke på international mission som landets redningskrans
Skyderier og vold har præget weekenden i særligt Port-au-Prince efter fredagens fangeflugter. Bevæbnede mænd affyrede skud ved den internationale lufthavn og satte ild på en politistation i hovedstadens centrum. Bandelederen Barbecue, der er tidligere elite-politibetjent, har i en video taget ansvar for fangeflugten og angrebene. Han siger, at bandernes mål er at tage politichefen til fange og forhindre præsidenten i at vende tilbage til Haiti.
9 måneder siden
-
12:59
Ex-militsleder skal betale kr. 390 mio. i kompensation til ofre
Daniel Ongwen fra Uganda, som i februar 2021 blev dømt til 25 års fængsel ved Den Internationale Straffedomstol for sin rolle i oprørsbevægelsen Lords Resistance Armys hærgen, skal betale knap 52.429.000 euro (391 millioner kroner) i kompensation til ofrene. Det meddelte domstolen onsdag.
Han er dømt for 61 forbrydelser, herunder drab og voldtægt begået af militssoldater under hans kommando, som er blevet begået i årene 2002 til 2005. Nogle af forbrydelserne er blevet kategoriseret som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Kompensationen skal gå til kollektive, lokalt baserede tiltag med fokus på blandt andet rehabilitering. 49.772 ofre skal desuden hver have en symbolsk kompensation på 750 euro.
Der er ingen mulighed for, at han selv kan betale det enorme beløb, skriver domstolen. Derfor opfordrer dommerne til at fonden, der er oprettet til netop at betale kompensation til ofre og efterladte efter krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, Trust Fund for Victims, træder til med midler og fundraising for at skaffe de nødvendige penge.
Daniel Ongwen, der afsoner sin dom i et norsk fængsel, blev selv kidnappet af Lords Resistance Army og sat til at begå grusomheder som børnesoldat. Med tiden steg han i graderne og endte som en af bevægelsens ledere.
-
8:14
EU-trænet politistyrke bekæmper demokratibevægelse i Senegal
En senegalesisk politistyrke, finansieret og uddannet af EU til at bekæmpe terrorisme, er blevet brugt af styret til at slå voldeligt ned på demonstranter.
Egentlig skulle politistyrken, som hedder GAR-SI, være placeret ved grænsen til Mali, hvor den skulle bekæmpe kriminalitet og menneskesmugling.
Men i stedet er styrken ved flere gange blevet indsat mod tilhængere af oppositionslederen, Ousmane Sonko.
Det fremgår af en fælles afdækning mellem Al Jazeera English og porCausa Foundation. Afsløringen vækker kritik hos Amnesty International i Vestafrika. EU oplyser, at man ikke har kendskab til, at GAR-SI er blevet misbrugt. Samtidig afviser den spanske indenrigsminister, at GAR-SI, der blandt andet uddannet af spanske Guardia Civil, er blevet brugt mod demonstranter.
9 måneder siden
-
14:04
Tidligere oppositionsleder bliver premierminister i Guinea
Mamadou Oury Bah, som er en tidligere oppositionsleder, er blevet udnævnt til premierminister af Guineas militærstyre. Det sker en uge efter at regeringen blev opløst.
Der har været strejke i landet på grund af økonomiske udfordringer og militærets angiveligt undertrykkende politik. Optøjerne har ført til voldelige sammenstød mellem politi og de strejkende, og mandag omkom to demonstranter under en protest. Det skriver Africa News.
Bah, som også er økonom, har været en fremtrædende figur på den politiske scene siden begyndelsen af 90’erne. Han var minister under en politisk krise, der blev udløst af drabet på mindst 130 mennesker i en række strejker i 2007.
Der forventes, at der bliver afholdt valg i Guinea om 10 måneder.
-
12:58
NGO’er i fælles opråb: Våbenhvile i Rafah nu!
En lang række danske hjælpe- og udviklingsorganisationer udtrykker dyb bekymring over en udvidet israelsk landoperation i Rafah.
Flere end 1,5 millioner internt fordrevne – over 600.000 af dem børn – er lige nu fanget i Rafah, der ligger i den sydlige del af Gazastriben. Mange af dem bor i telte og har ikke adgang til humanitær hjælp såsom mad, vand og medicin. Desuden sulter næsten hele befolkningen i Gaza eller er truet af hungersnød. Den hurtige stigning af underernæring blandt børn i Gazastriben er uden fortilfælde globalt, ifølge UNICEF.
Nu lurer truslen om en israelsk landoperation lige om hjørnet. Hvis landoperationen bliver en realitet, vil det tvinge civilbefolkningen på flugt igen. Problemet er, at der ikke er nogle sikre tilflugtssteder, da grænsen til Egypten er lukket.
DIGNITY, Amnesty International Denmark, CARE Danmark og en lang række andre NGO’er mener, at en israelsk landoperation i Rafah kan blive det mest dødbringende kapitel i krigen til dato. Derfor har de sammen opfordret den danske regering til, at sørge for en øjeblikkelig våbenhvile.
Opfordringen er underskrevet af Amnesty International Danmark, CARE Danmark, DIGNITY, DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, PlanBørnefonden, Red Barnet, SOS Børnebyerne og UNICEF Danmark.
-
11:26
FN indleder tilbagetrækning af fredsbevarende styrker i DR Congo
FN’s fredsbevarende mission i Den Demokratiske Republik Congo, MONUSCO, begyndte onsdag sin tilbagetrækning. Det skriver Africanews.
Tilbagetrækningen sker efter den congolesiske regering tilbage i september vurderede, at operationen var ”ineffektiv” og bad FN trække sine styrker ud af landet. Efter 25 års tilstedeværelse skal de 15.000 ”blå hjelme” udstationeret i landet ifølge planen være ude af landet inden slutningen af 2024.
Intense kampe blev genoptaget i sidste måned omkring byen Goma i den østlige del af landet, hvor rebelgruppen M23, støttet af nabolandet Rwanda, kæmper imod regeringen. De seneste sammenstød har skubbet titusindvis af civile på flugt. I alt seks millioner mennesker er fordrevet, efter landet i årtier har været præget af væbnet konflikt.
Det er ikke første gang, at en afrikansk regering frabeder sig FN-støtte. Sidste år blev FN-missionen i Mali, MINUSMA, afbrudt efter anmodning af den maliske regering.
9 måneder siden
-
12:53
Bahamas vil være de rum-interesseredes turistdestination
Bahamas – østaten, der ligger ud for Floridas kyst – har indgået en aftale med rum-virksomheden Space Exploration Technologies Corporation, bedre kendt som SpaceX, om at tilbyde turister mulighed for at overvære landingen af virksomhedens raketter, skriver Carib Daily.
Ifølge aftalen vil SpaceX placere en af sine flydende landingspladser ved Exuma-øerne, der er en del af Bahamas. Den skal benyttes til at lande raketter af typen Falcon 9, som bruges til at sende mennesker og fragt ud i rummet.
Ifølge mediet vil Bahamas være den eneste turistdestination i verden, hvor man kan se en genbrugelig raket lande til søs.
Landets minister for turisme, Chester Cooper, ser store muligheder i samarbejdet og mener, at det vil være med til at skabe økonomisk vækst, skabe flere jobs og uddannelsesmuligheder inden for rumindustrien.
-
10:52
Sværvægter opkøber toneangivende nigeriansk pladeselskab
Det uafhængige nigerianske pladeselskab Mavin Global er blevet opkøbt af et af musikindustriens absolut største selskaber, Universal Music Group. Hvor meget Universal måtte punge ud med, er ikke blevet offentliggjort, men eksperter har tidligere anslået Mavin Globals værdi til omkring 150 millioner dollars (eller godt og vel en milliard kroner, red.), skriver Semafor.
Mavin Global har været toneangivende i den bølge af afrobeats-musik, der de seneste år har fået hele verden til at danse til særligt vestafrikanske rytmer. Pladeselskabet, der er stiftet af den nigerianske producer Don Jazzy i 2012, har blandt andet opdaget navne som Rema, hvis hit Calm Down er afspillet mere end ti milliarder gange på diverse streamingtjenester tilsammen.
Don Jazzy skal stadig udstikke den kreative kurs for selskabet med den nuværende ledelse, mens aftalen med Universal også baner vejen for et akademi for unge musikere og andre talenter indenfor musikindustrien i regionen.
Universal Music Group udgør sammen med Sony Music og Warner Music Group pladebranchens “Tre Store”. I 2023 omsatte pladeselskabet for næsten 11 milliarder dollars (eller 75,9 milliarder kroner, red.) og tjente 1,14 milliarder dollars.
9 måneder siden
-
14:20
Benin vil sende soldater til fredsmission i Haiti
Det vestafrikanske land Benin vil sende 2.000 soldater til Haiti som del af en international fredsstyrke, siger USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield. Det skriver Africa News.
USA er en af de ledende kræfter i forsøget på at få stablet en fredsbevarende mission i Haiti på benene. Amerikanerne vil ikke selv sende soldater eller politifolk til missionen, men har for nylig meddelt, at de vil stille med 200 millioner dollars til at finansiere missionen.
FN gav i efteråret grønt lys for en international mission med militær- og/eller politifolk til den caribiske nation. Den skal hjælpe med at lægge en dæmper på den omsiggribende bandevold og afhjælpe den tiltagende humanitære krise i befolkningen.
Bevæbnede bander kontrollerer størstedelen af landets hovedstad, Port-au-Prince, store dele af landet infrastruktur er ødelagt eller beskadiget efter jordskælvet i 2010, som kostede 220.000 livet, og sult og sygdomme spreder sig blandt indbyggerne.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Kenyas regering har tidligere lovet at stille med 1.000 politifolk, men landets højesteret har sat en – muligvis midlertidig – stopper for det. Ifølge højesteretten er det imod Kenyas grundlov at sende politifolk på mission i udlandet. Regeringen er uenig og arbejder fortsat på at finde en måde at få politifolkene af sted.
-
12:04
Kvinder i Tonga er klar til at forlade ø-staten
En ny undersøgelse viser, at kvinder i Tonga er mere tilbøjelige end mænd til at flytte væk fra landet på grund af klimaforandringer, der udfordrer deres lokalsamfund.
Et hold fra University of Waikato i New Zealand er i gang med et toårigt projekt, der handler om hvordan klimaforandringer påvirker de mennesker, som gerne vil flytte væk fra Tonga og Samoa. Det skriver Radio New Zealand.
“Kvinderne lader til at være mere villige til at flytte end mændene. Men der er også mange mennesker, som gerne vil blive boende,” konstaterer Lora Vaioleti, leder af projektet. Forskerne har ikke fundet nogen forskel mellem kønnene i ønsket om at flytte blandt beboerne fra Samoa.
Ønsket om at forlade ø-staterne er blevet forstærket på grund af flere voldsomme begivenheder, der har ramt dem: Vulkanudbruddet i Tonga i 2022, den tropiske cyklon Gita, som ramte ø-staten i 2018 og tsunamien i Samoa i 2009.
9 måneder siden
-
15:05
Tunesiens tidligere præsident idømt otte års fængsel
Den tidligere tunesiske præsident Moncef Marzouki får otte års fængsel i sag om tilskyndelse til at vælte den tunesiske regering.
Domstolen specificerede ikke Marzoukis udtalelser, men han blev anklaget for at opfordre befolkningen til at gribe til våben og vælte regeringen. Det er anden gang, at Marzouki er blevet dømt for hans udtalelser på blandt andet sociale medier – i 2021 fik han en dom på fire år. Det skriver The Guardian.
Den prominente oppositionsfigur Jaouhar Ben Mbarek blev også idømt seks måneders fængsel. Desuden er 20 andre oppositionspolitikere blevet enten tiltalt eller dømt, siden præsident Kais Saied i 2021 omskrev landets forfatning.
Amnesty International har kritiseret anholdelserne. Heba Morayef, der er organisationens regionale direktør for Mellemøsten og Nordafrika, beskriver anholdelserne som “et værktøj, til at tie politisk uenighed og skabe frygt blandt alle potentielle politiske modstandere.”
Marzouki, som er stærk kritiker af præsident Saied, var landets første demokratisk valgte præsident fra 2011 til 2014. Han kom til magten efter de omfattende protesterne under det såkaldte Arabiske Forår, der fik den daværende præsident til at træde tilbage og flygte fra landet.
-
13:41
Afrikas største moské åbner efter flere års forsinkelser og kritik
Den største moské i Afrika. Den tredjestørste i verden (kun overgået af helligdommene i Medina og Mekka). Prydet med verdens højeste minaret (på 265 meter). Den Store Moské i Algiers – eller Djamaa El-Djazair – der netop er blevet officielt indviet, er allerede indehaver af et væld af rekorder og flotte titler. Ved en åbningsceremoni mandag den 26. februar indviede Algeriets præsident Abdelmadjid Tebboune endelig sin forgængers prestigeprojekt, der under byggeriet også har været udskældt og omdiskuteret, skriver The Guardian.
Den Store Moské skulle efter planen have stået færdig allerede i 2019, da tidligere præsident Abdelaziz Bouteflika i 2008 udliciterede kontrakten til et tysk arkitektfirma. Siden ramte Det Arabiske Forår, Bouteflika blev afsat, og bygherrerne blev kritiseret for at opføre den store moské i et område med stor risiko for jordskælv. Den bekymring har regeringen dog afvist i en pressemeddelelse søndag.
Prestigebyggeriet, der oprindeligt skulle være opkaldt efter Abdelaziz Bouteflika, er også kommet i modvind på grund af anklager om, at embedsmænd under Bouteflika skulle have brugt projektet som et skalkeskjul for omfattende svindel og korruption. Andre kritikere harcelerer over, at prisen på godt og vel seks milliarder kroner kunne være brugt på fire nye hospitaler.
Den Store Moské i Algier, som er udstyret med helikopter-landingsplads og et bibliotek med plads til en million bøger, har forud for indvielsesceremonien været åben for turister og statsbesøg i næsten fem år. Men nu slår den også dørene op for troende muslimer, når de til næste måneds ramadan kan de blive blandt de 120.000 troende, som moskéen kan huse til bøn.
-
12:59
ECOWAS ophæver sanktioner mod Guinea og Mali
ECOWAS, den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika, vil ophæve økonomiske sanktioner mod Guinea og Mali. Udmeldingen kommer efter organisationen tidligere har besluttet at ophæve sanktioner mod Niger fra 9. marts.
Den vestafrikanske organisation indførte sanktionerne mod de tre lande – og Burkina Faso – efter en række militærkup, som skete mellem 2020 og 2023. Udover de økonomiske sanktioner, begrænsede ECOWAS blandt andet også malieres mulighed for at få professionelle stillinger inden for organisationens institutioner. Det skriver France 24.
Niger, Mali og Burkina Faso har siden hen dannet en alliance, hvor de har gjort op med den traditionelle sikkerhedspartner Frankrig. De tre lande har i stedet plejet deres forbindelser til Rusland, som gerne vil have større indflydelse i Afrika.
Beslutningen signalerer et ønske om, at gå i dialog med de medlemslande, som er militærregimer.
9 måneder siden
-
13:41
Somalia allierer sig med Tyrkiet i kyststrid mod Etiopien
Regeringen i Somalia har indgået en forsvarsaftale med Tyrkiet. Ifølge aftalen skal Tyrkiet stå for træning og udstyr til Somalias søværn, så det bliver bedre til at bekæmpe pirateri, terrorisme og ’fremmed indblanding’, skriver nyhedsbureauet AP.
Den ’fremmede indblanding’ skal blandt andet ses som en henvisning til Etiopien og den somaliske udbryderprovins Somaliland, som i årtier har fungeret som en selvstændig stat, men som fortsat ikke anerkendes som sådan.
I januar indgik Somaliland en aftale med Etiopien om, at Etiopien kan etablere en flådebase i Somaliland. Etiopien er et af de største lande i verden, der ikke har adgang til havet. Aftalen opfattes i Somalia som et direkte angreb på landets suverænitet. Regeringen i Somalia anklager Etiopien for at ville annektere Somaliland, og siger at den er parat til at gå i krig med Etiopien over striden.
Læs også: Etiopien: Videre ad vejen mod statskollaps?
Området omkring den sydlige indsejling til Det Røde Hav er strategisk vigtigt, og har i årevis tiltrukket sig militær opmærksomhed fra verdens stormagter. I de seneste år er nye magter kommet til – herunder Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, som ses som allieret med Etiopien.
-
11:56
Senegals præsident erkender, at hans mandat udløber 2. april
Til stor lettelse for mange senegalesere meldte landets siddende præsident Macky Sall torsdag ud, at den 2. april vil være afslutningen på hans mandat som præsident for den vestafrikanske nation.
“Den 2. april 2024 vil være afslutningen på min embedsperiode som leder af landet, afslutningen på mit bindende forhold til det senegalesiske folk som præsident for republikken. Jeg vil gerne have, at den diskussion bliver klart afsluttet,” sagde Sall under et interview på nationalt tv ifølge Reuters.
Sall holder dog fast i, at afholdelsen af et præsidentvalg inden da er usandsynligt, men melder ikke noget om, hvad der vil ske efter 2. april.
Siden Macky Sall tidligere på måneden valgte at udskyde det ellers planlagte præsidentvalg, som skulle være afholdt søndag 25. februar, har der været omfattende protester i særligt hovedstaden Dakar, som indimellem har ført til voldelige sammenstød med myndighederne.
Meldingen, om at Sall vil respektere, at hans mandat udløber 2. april, kommer efter, at landets forfatningsråd, den højeste valgmyndighed, i sidste uge afgjorde, at en 10-måneders udsættelse af valghandlingen er ulovlig.
-
10:30
UNRWA-chef: “Vi har nået et bristepunkt”
Chefen for FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, mener, at organisationens evne til at fuldføre sit mandat nu er truet.
“Det er med dyb beklagelse, at jeg i dag må informere jer om, at agenturet har nået et bristepunkt som følge af Israels gentagne opfordringer til at afvikle organisationen og indefrysningen af donorfinansiering”, skriver chefen Philippe Lazzarini i et brev til FN’s generalsekretær.
Udmeldingen kommer efter Israels anklager om, at 12 ansatte fra UNRWA var aktivt involveret i massakren den 7. oktober. Selvom ingen konkrete beviser er blevet fremlagt, har 20 lande – heriblandt USA, Tyskland og Sverige – indstillet støtten til UNRWA som følge af anklagerne. Andre lande som Spanien, Portugal og Norge har derimod forhøjet deres bidrag til organisationen.
Danmark har foreløbig bibeholdt støtten, mens man afventer resultatet af en undersøgelse af sagen, som skal foretages af en uafhængig gruppe nedsat af FN’s generalsekretær. Det danske Institut for Menneskerettigheder deltager i undersøgelsen.
Læs også: UNRWA er Gazas livline, det vil være en fatal fejl at klippe den
9 måneder siden
-
12:04
FN: Kampe i DR Congo truer stabiliteten i hele regionen
Væbnede kampe mellem oprørsgruppen M23 og nationale styrker har pustet til ilden i den allerede alvorlige humanitære situation i den østlige del af landet, konstaterer Bintou Keita, FN’s særlige udsending i landet. Det skriver UN News.
Mere end 400.000 mennesker er drevet på flugt på grund af uroen, hvilket har udløst en stor stigning i koleraudbrud på grund af mangel på rent drikkevand og utilstrækkelig hygiejne.
Begrænset adgang til de områder, der er kontrolleret af M23, har også påvirket fødevareproduktionen – priserne på basale råvarer er steget, og stigningerne øger risikoen for en yderligere eskalering af uroen. Derudover rapporteres der om et stigende antal menneskerettighedskrænkelser i form af henrettelser, kidnapninger og seksuel vold.
Mindst 150 mennesker er blevet dræbt siden november, og 77 er blevet myrdet i januar alene.
-
11:08
Olieudslip udløser nødtilstand i Trinidad og Tobago
En kæntret oliepram har i den seneste uge sendt store mængder olie ud i havet omkring Trinidad og Tobago i Caribien, og nu har landets regering erklæret nødtilstand. Det skriver Carib Daily News.
Prammen kæntrede ved Tobagos sydkyst, og strømmen og vinden presser oliemasserne vestpå mod Grenada og Venezuela. Oprensningen er i gang, men vejrforholdene og områdets størrelse gør, at det er meget besværligt.
”Situationen er ikke under kontrol,” lyder det fra premierminister Kieth Rowley. Han tilføjer, at myndighederne ikke har fuldt overblik over olieudslippet, og at man overvejer at bede om international hjælp.
Olieforureningen kan få alvorlige konsekvenser for den lille østat. Den truer fugle, fisk og andet liv i havet, og der er også fare for, at kystområder kan blive forurenet. Men katastrofen kan også få alvorlige konsekvenser for landets økonomi, som er meget afhængig af indtægter fra turisme.
i dag
-
10:57
Historisk upopulære ANC har nu fundet en dato for valget i Sydafrika
Efter måneders spekulation om den nøjagtige dato, kom Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, tirsdag aften med meddelelsen om, at landet skal til valg 29. maj, skriver Mail & Guardian.
I år er det 30 år siden Sydafrikas såkaldte apartheid-system blev afskaffet og partiet ANC kom til magten med Nelson Mandela som landets præsident.
Partiet har haft flertal siden da, men i de senere år er partiet blevet mere og mere upopulært. Det skyldes blandt andet en række alvorlige korruptionssager, problemer med forsyningen af drikkevand og elektricitet, en arbejdsløshed på over 30 procent og en forværret økonomisk situtation for en stor del af befolkningen.
ANC’s faldende popularitet betyder, at andre af landets partier øjner muligheden for et politisk skifte. De største udfordrere er partierne Economic Freedom Fighters og Democratic Alliance. Seneste udfordrer er det nye parti, uMkhonto we Sizwe, som bliver støttet af tidligere præsident Jacob Zuma.
En række partier, herunder Democratic Alliance, har dannet koalitionen Multi Party Charter for South Africa og håber på den måde for alvor at kunne udfordre ANC. Democratic Alliance leder i dag provinsregeringen i Western Cape.
-
9:21
Frankrig skærer 6 milliarder kroner i udviklingsbistanden
Den franske regering vil skære 800 millioner euro (6 milliarder kroner) af sin udviklingsbistand svarende til ti procent af det samlede bistand, som Frankrig tildeler hvert år, skriver statsmediet Franceinfo.
Udmeldingen kommer efter, at det kom frem, at staten skal spare 10 milliarder euro, da den forventede økonomiske vækst for 2024 er blevet nedjusteret.
Talsmanden for Oxfam i Frankrig, Louis-Nicolas Jandeaux forklarer, at det giver Frankrig ”et forfærdeligt troværdighedsproblem på internationalt plan” og at ”nedskæringen sender et meget negativt signal, der vil få konsekvenser for opfattelsen af Frankrig i verden”.
Frankrig er den fjerde største donor blandt OECD-landene efter USA, Tyskland og Japan. I 2022 gav landet 0,56 procent af sin BNI til udviklingslande, hvilket er under FN’s mål om 0,7 procent.
Pengene skal primært trækkes fra donationer til de afrikanske lande Niger, Mali og Burkina Faso, som med deres nye militære kupregeringer i spidsen nu betragtes som diplomatisk “uforenelige” med fransk udenrigspolitik. Resten af pengene skal trækkes fra støtte til en række af FN’s humanitære organer.
9 måneder siden
-
14:12
Guterres afviser Taliban, som udebliver fra FN-møde om Afghanistan
Da FN var vært for et møde om Afghanistan søndag og mandag var det uden repræsentanter for Taliban, som sidder på magten i landet – men ikke anerkendes af nogen af verdens regeringer.
Taliban-bevægelsen var ellers inviteret til mødet, der blev afholdt i Qatar, men bevægelsen sendte en liste med krav for medvirke – og nogle af kravene var for meget for FN, lyder det fra generalsekretær Antonio Guterres.
Taliban krævede eksempelvis, at ingen andre repræsentanter fra det afghanske samfund kunne få lov at tale, og at Taliban-repræsentanterne skulle behandles på en måde, som mere eller mindre ville svare til at anerkende dem som landets retmæssige repræsentanter, skriver Al-Jazeera.
Det er især Taliban-bevægelsens holdning til kvinder, som er skyld i den manglende anerkendelse. Bevægelsen har blandt andet gjort det uhyre svært for kvinder at arbejde og uddanne sig og i det hele taget være en del af offentligheden.
-
12:15
ECOWAS vil ophæve sanktioner mod Niger
Den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika, ECOWAS, planlægger at ophæve samtlige økonomiske sanktioner mod Niger fra 9. marts. Derfor har unionen indkaldt til et ekstraordinært topmøde 24 februar. Det skriver det franske medie Jeuneafrique, der har talt med flere vestafrikanske ministre.
I kølvandet på militærkuppet i Niger sidste år indførte ECOWAS en række sanktioner i et forsøg på at få genindsat den afsatte præsident Mohamed Bazoum. Sanktionerne har ikke virket efter hensigten, men i stedet forværret forholdene for civilbefolkningen i et af verdens fattigste lande. Niger er ramt af en akut fødevarekrise og indbyggere kæmper med mangel på medicin, korn og andre importerede fødevarer.
For tre uger siden annoncerede Niger, Mali og Burkina Faso deres ønske om at forlade ECOWAS fra begyndelsen af 2025. De tre lande, der alle har oplevet militærkup inden for de seneste tre år og ledes af militærjuntaer, har i stedet skabt deres egen ”Alliancen for Sahelstater” (AES). Beslutningen kan ses som et forsøg på at afspænde forholdet mellem Niger og ECOWAS.
9 måneder siden
-
15:19
Chilensk kampagne mod British Museum: Giv os statuerne tilbage!
British Museum i London er genstand for en hed kampagne på museets Instagram. Utallige chilenske profiler spammer museets profil og kræver, at de tilbageleverer to såkaldte moai-statuer, som britiske landmålere hentede fra Rapa Nui, også kendt som Påskeøen, i 1868.
Påskeøen er kendt for sine karakteristiske moai-statuer og har i lang tid krævet, at statuerne – eller “de stjålne venner” – bliver leveret tilbage, skriver skriver BBC.
Kampagnen på Instagram tog for alvor fart da den haitianske influencer Mike Milfort, der bor i Santiago, opfordrede sine følgere til at kræve statuerne returneret.
Efter hæren af chilenske profiler begyndte at oversvømme British Museum kommentarspor, har museet følt sig nødsaget til at lukke eller begrænse kommentarer på flere af deres opslag.
-
14:32
Senegals præsident kommer demonstranter i møde
Efter to ugers spændinger i Senegal med flere dræbte i voldelige sammenstød mellem myndigheder og demonstranter, er der nu tegn på forsoning.
I begyndelse af februar besluttede præsident Macky Sall at udskyde det planlagte præsidentvalg og dermed forlænge sin mandatperiode, der ellers udløber i april. Beslutningen er blevet kaldt et statskup, og flere frygter for landets demokrati, der ellers anses som et af de mest veletablerede i Afrika.
I sidste uge erklærede forfatningsrådet i landet Macky Salls beslutning for ulovlig. Præsidentkontoret udsendte derefter en pressemeddelelse, hvori det stod, at præsidenten ”hurtigst muligt ville gennemføre de nødvendige konsultationer for tilrettelæggelsen af præsidentvalget”. Det skriver det senegalesiske medie Lequotidien.
I weekenden har modstandspolitikere og tusindvis af senegalesere fortsat deres demonstrationer i landets hovedstad Dakar mod Salls beslutning. Modsat tidligere protester, som var blevet forbudt af myndighederne, foregik disse uden sammenstød mellem demonstranter og politi og blev i stedet ledsaget af betjente. Samtidig har myndigheder løsladt flere politiske modstandere.
-
14:19
Dansk statsfond sælger sin andel af Afrikas største vindmøllepark
Klimainvesteringsfonden, der forvaltes af Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, har solgt sine aktier i Kenyas Lake Turkana Wind Power, den største vindmøllepark i Afrika.
Fonden har været medejer af vindmølleparken siden etableringen i 2014 og har netop solgt sin andel på 6,25 procent af aktierne til Climate Finance Partnership, et offentligt-privat finansieringsselskab, der forvaltes af kapitalfonden BlackRock, skriver IFU i en pressemeddelelse.
Lake Turkana Wind Power består af 365 Vestas-vindmøller, som tilsammen kan producere 310 MW. Vindmølleparken blev forbundet til Kenyas elnet i 2018 og står ifølge sin hjemmeside for en sjettedel af elproduktionen i landet og leverer strøm til omkring 1,2 millioner husstande.
Opførelsen af vindmølleparken var ikke uden kontroverser. Nogle af områdets indbyggere mener, at deres land blev stjålet fra dem, og at de blev holdt uden for beslutningsprocesserne. For investorerne betød det, at projektet blev forsinket og dyrere end planlagt.
9 måneder siden
-
14:58
Nye visum-regler trækker kinesiske turister til Thailand
Kina og Thailand har afskaffet kravet om besøgsvisum for landenes borgere. Og det har resulteret i det største antal turister til kinesiske nytår i Thailand siden Corona-pandemien brød ud, skriver Al-Jazeera.
Ændringen af visum-reglerne begyndte som et midlertidigt forsøg tilbage i september 2023, men er siden da blevet gjort permanent. Thailands premierminister Srettha Thavisin har stået i spidsen for en charmeoffensiv, der igen skal tiltrække kinesiske turister til landet. Han har blandt andet været på promoveringstur i Kina, og der er indgået storstilede aftaler med PR-firmaer og influencere.
Den kinesiske turisme var en meget vigtig og stabil indtjeningskilde før Corona. Året inden Covid-19-pandemien brød ud, var næsten 30 procent af alle turister i Thailand fra Kina. Men Corona-pandemien betød relativt lav økonomiske vækst og inflationskrise i Kina, som har ramt hele den sydøstasiatiske region hårdt. Der er derfor stor optimisme over, at antallet af turister igen stiger markant.
Thailands turistministerium forventer, at otte millioner kinesiske turister vil besøge landet i løbet af 2024.
-
11:55
Venezuela lukker “kolonialistisk” FN-kontor i landet
Venezuelas regering har torsdag valgt at suspendere al aktivitet i det lokale FN-kontor for menneskerettigheder og givet medarbejderne 72 timer til at forlade bygningen. Beslutningen kommer i kølvandet på den omfattende kritik, både i og uden for Venezuela, af landets tilbageholdelse af menneskerettighedsadvokaten Rocío San Miguel.
Nicolas Maduros regering anklager kontoret for at have en “kolonialistisk” tilgang og for at fremme modstand mod det sydamerikanske land. Regeringen vil nu udføre, hvad de kalder en “holistisk revision af de tekniske samarbejdsvilkår”.
Talsmand for FN’s menneskerettighedskontor, Ravina Shamdasani, beklager regeringens beslutning og fortæller ifølge The Guardian, at hun og hendes stab vil fortsætte med at engagere sig med myndighederne og andre interessenter, mens de planlægger næste skridt.
“Vores ledende princip har været og forbliver at fremme og beskytte menneskerettighederne for Venezuelas befolkning.”
-
11:23
Ny rapport: Næsten halvdelen af årets valg bliver ufrie
Året 2024 er et rekordår for demokratiet. Eller det burde det være, da mere end halvdelen af verdens befolkning i løbet af året skal afgive deres stemme til parlaments-, præsident- eller lokalvalg. Men af årets 70 valg bliver kun 43 af dem helt fair og frie, viser en ny rapport fra analysebureauet Economist Intelligence Unit (EIU).
Analysefirmaet, der er en søstervirksomhed til det britiske medie The Economist, laver hvert år et indeks over demokratiets tilstand i 167 lande og territorier. I 2024 viser EIU’s undersøgelse, at kun otte procent af verdens befolkning lever i fuldgyldige demokratier, mens næsten 39,4 procent lever under et autoritært regime. Og de undertrykkende styreformer vinder frem for tiden. I 2022 levede 36,5 procent i et mere eller mindre autokratisk samfund.
Læs også: Syv vigtige valg at holde øje med i rekordåret 2024
Rapporten vurderer blandt andet landenes grad af demokrati på, hvor godt de beskytter borgernes rettigheder, og hvordan de afvikler valghandlingerne.
Danmark indtager med en score på 9,4 ud af 10 en delt fjerdeplads sammen med Finland, mens Norge topper årets liste med 9,8. Ingen af verdens stormagter er ifølge rapporten fuldgyldige demokratier. Både Kina og Rusland karakteriseres som autoritære regimer, mens USA betegnes som et ‘mangelfuldt’, demokrati.
9 måneder siden
-
11:21
Ny pris sætter fokus på menneskerettigheder i filmkunsten
Danmarks største dokumentarfilmsfestival Cph:dox og Institut for Menneskerettigheder er gået sammen om at stifte prisen Human:Rights Award, der for første gang vil blive uddelt på dette års festival 22. marts til en af de ti nominerede film.
Ifølge en pressemeddelelse er prisen fra Cph:dox’s side stiftet for at “bakke op om alle de modige filmskabere, der på andres vegne kæmper for lighed og retfærdighed overalt i verden.”
Hos Institut for Menneskerettigheder oplever man et særligt behov for at skabe samtaler om menneskerettighederne i en tid, hvor de er pressede fra mange forskellige kanter.
“Gennem film kan komplekse historier om menneskerettigheder bringes til live på en måde, der går ud over statistikker og rapporter. Det er der brug for, hvis vi vil styrke opbakningen til menneskerettighederne,” siger Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.
Dette års Cph:dox løber fra 13.-24. marts 2024 med mere end 200 filmvisninger og events rundt omkring i København. Sideløbende byder festivalen i samarbejde med 42 kommuner på lokale dokumentarfilmfestivaler rundt omkring i landet i det landsdækkende initiativ Dox:Danmark. Det fulde program offentliggøres 21. februar.
