7 måneder siden
-
12:04
Klima-løfte indfriet: Nu over 100 mia. dollars til fattige lande
I 2022 indfriede verdens rige lande løftet om årligt at give 100 milliarder amerikanske dollars i klimafinansiering til verdens fattige lande. Faktisk nåede det samlede beløb helt op på 115,9 milliarder. Det rapporterer den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som holder regnskab og nu har det endelige overblik over tallene fra 2022.
Målet om, at de rige lande skal stille med 100 milliarder dollars i klimafinansiering om året, blev aftalt på klimakonferencen COP15 i København i 2009, og det skulle have været nået i 2020. At det først skete to år senere, opvejes til dels af, at målet er blevet overgået med næsten 16 procent, lyder det fra OECD’s generalsekretær, den australske Mathias Cormann.
-
10:05
UNICEF-direktør er ny premierminister i Haiti
Garry Conille er Haitis nye premierminister, valgt af landets overgangsråd til at lede regeringen i det kriseramte caribiske land. I sin første erklæring onsdag lover han at samle nationen, skriver nyhedsbureauet AP.
Conille, som også var premierminister fra 2011 til 2012, takkede civilsamfundsgrupperne, politiske partier og medlemmer af den haitiske diaspora, som foreslog ham som kandidat, og sagde, at han var “meget beæret” over at være blevet valgt.
Garry Conille var indtil tirsdag UNICEFs regionale direktør for Latinamerika og Caribien, en post han har haft siden januar 2023. Han har tidligere været chef for Bill Clintons team i den amerikanske ekspræsidents rolle som FN’s særlige udsending til Haiti.
Haiti befinder sig i en krise, da store dele af landet er belejret af bander, der blandt andet kontrollerer omkring 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince. Haiti afventer lige nu den FN-støttede politistyrke fra Kenya og andre lande.
7 måneder siden
-
13:47
Papua Ny Guinea: Stor usikkerhed om antallet af døde i jordskred
Der cirkulerer flere forskellige og meget varierende tal på omfanget af katastrofen, hvor et jordskred den 24. maj begravede dele af en landsby i Enga-provinsen i den centrale del af Papua Ny Guinea, som ligger nord for Australien.
I begyndelsen forlød det, at ’mindst 100’ var omkommet. Men i dagene efter voksede tallet. FN anslog at omkring 670 mennesker var omkommet mens myndighederne i hovedstaden, Port Moresby, satte det til 2.000.
Men som det ser ud nu, er det korrekte tal 162. Det siger lokale ledere ifølge australske ABC News. De baserer tallet på optællinger blandt indbyggerne i området. Syv døde er fundet, mens 155 fortsat ligger begravet under jordmasserne.
Rednings- og oprydningsarbejdet er meget vanskeligt af flere årsager. For det første er hovedvejen til området blevet spærret af jordskredet, og en bro er angiveligt også blevet ødelagt eller beskadiget. Dertil kommer, at der er flere vandløb under de nedskredne jordmasser, og det betyder, at dele af det fortsat skrider – som vi her i Danmark kender det fra Nordic Waste-sagen ved Randers.
Der foreligger endnu ikke præcise oplysninger om årsagerne til jordskredet. Men den slags hændelser hænger ofte sammen med store mængder regn, som gennembløder jorden på skråninger, der er blevet ryddet for træer, så der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden.
Landets militær har sat ingeniørtropper ind i redningsarbejdet, og penge samt nødhjælp i forskellige former er på vej fra blandt andet Indien, New Zealand og Australien.
7 måneder siden
-
11:04
Danmark, Kenya og tre filantropiske fonde i nyt flygtningesamarbejde
Udenrigsministeriet, LEGO Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden har netop indgået et nyt samarbejde, som skal støtte op om Kenyas indsats for at skabe en ny og mere tidssvarende flygtningeindsats.
Initiativet løber over tre år og beløber sig til en halv milliard kroner, som blandt andet går til styrkelse af lokale kenyanske myndigheder og til indsatser for bedre sundhed og uddannelse til flygtninge og lokalbefolkning, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Håbet er at de forskellige partnere skal bidrage med hver deres ekspertise, nemlig LEGO Fondens erfaring med uddannelse, Novo Nordisk Fondens ekspertise inden for sundhed og Grundfos Fondens erfaring med vandprogrammer.
Kenya er før blevet kritiseret for de ringe muligheder beboere i flygtningelejre har for at bevæge sig ud i den kenyanske samfund. Men i 2021 blev der vedtaget en lov, som skulle øge muligheden for integration. Og nu er den kenyanske regering på vej med en ny plan, kaldet Shirika-planen, hvor filosofien er, at flygtningelejre skal ses som lokale byer, hvor skoler og sundhedsklinikker på sigt drives af den lokale kommune i stedet for FN eller NGO’er.
Kakuma-flygtningelejren, der blev etableret i 1992, er hjemsted for mere end 285.000 flygtninge og asylansøgere fra over 20 lande – hovedsageligt fra Sydsudan, Somalia, Den Demokratikse Republik Congo, Burundi, Uganda og Rwanda.
7 måneder siden
-
13:47
Kampe ved Darfurs hovedstad rammer hospital og flygtningelejr
I månedsvis er linjerne mellem parterne i Sudans borgerkrig, de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og den regulære hær Sudan Armed Forces (SAF), blevet trukket stadigt hårdere op rundt om El Fasher, hovedstaden i Darfur-regionen.
De seneste dage har bombardementer og angreb fra RSF angiveligt kostet flere end 130 mennesker livet på et hospital i byen og sendt mindst 50.000 mennesker på flugt fra flygtningelejren Abu Shouk, skriver BBC.
Læs også: Fire tal fortæller om et lands kurs mod afgrunden
Med hjælp fra lokale militser har SAF holdt kontrol over El Fasher i det meste af krigen, der startede i april 2023. Men hovedbyen i Darfur er både strategisk og symbolsk vigtigt for RSF. Den paramilitære enhed voksede frem af de arabiske janjaweed-militser, der primært rekrutterede soldater fra Darfur, og mange af soldaterne har familie i El Fasher. Byen er også SAF’s eneste større holdepunkt i Darfur i det vestlige Sudan.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
De seneste uger er tusindvis af RSF-tropper strømmet til området, rapporterer Sudan War Monitor, og kamphandlingerne tager til rundt om og i den omstridte by.
Senest har RSF beskudt et hospital i byen med artilleri, ligesom de paramilitære tropper angiveligt er gået ind i Abu Shouk-lejren for internt fordrevne, hvor de har angrebet civile og sat ild på deres hjem. Over halvdelen af lejrens omkring 100.000 beboere, hvoraf mange er flygtet fra krigen andre steder i landet, er angiveligt drevet på flugt igen.
7 måneder siden
-
15:36
Mindst 100 døde efter jordskred på Papua Ny Guinea
Et stort jordskred i en afsides landsby på Papua Ny Guinea har fredag kostet mindst 100 menneskeliv. En redningsaktion er ved at blive stablet på benene, oplyser landets myndigheder og lokale medier ifølge Australian Broadcasting Corporation.
Omkring kl. 03.00 lokal tid ramte et jordskred landsbyen Kaokalam, der ligger omkring 600 km nordvest for hovedstaden Port Moresby. Jordmasserne væltede træer og ødelagde bygningerne, og videoer på sociale medier viser, hvordan byens indbyggere flokkes til for at hive tilskadekomne ud fra murbrokker.
“Jeg udstrækker mine varmeste kondolencer til de pårørende, der har mistet familiemedlemmer i det katastrofale jordskred, der ramte i morges,” lyder det fra landets premierminister, James Marape, i en pressemeddelelse.
Også Papua Ny Guineas store nabo, Australien, der også er ønationens største donor af udviklingsbistand, lover at hjælpe med nødhjælp og redningsarbejde.
-
14:54
Ekstremt vejr gør Afrikas kolera-krise værre end nogensinde før
De sidste tre år har cykloner, oversvømmelser og ekstreme mængder nedbør ramt flere steder i Afrika. Naturkatastroferne trækker et ødelæggende spor efter sig, men vandmasserne får også kolera til at sprede sig med voldsom hast.
I det sydlige og østlige Afrika er 350.000 mennesker blevet smittet med den potentielt dødelige sygdom siden 2021, skriver AP.
Mindst 6.000 mennesker har mistet livet i den række af udbrud, som eksperter kalder en af de værste koleraepidemier i kontinentets historie. Både Malawi og Zambia har i løbet af de seneste tre år haft de værste udbrud af sygdommen nogensinde.
“Udbruddene bliver meget større, fordi tilfælde med ekstremt vejr bliver mere almindelige,” lyder det fra Tulio de Oliveria, professor i bioinformatik ved Stellenbosch Universitet i Sydafrika.
Forskeren fortæller, at cykloner og oversvømmelser bærer kolera-bakterierne til områder, sygdommen ellers ikke ville nå, og det får smitten til at brede sig hurtigere og til flere.
-
14:23
Kenya rykker militært tættere på USA
Under et tre dage langt besøg i USA har Kenyas præsident, William Ruto, indgået en aftale med USA, som indebærer, at landene indgår en militær alliance, og at det østafrikanske land får adgang til avancerede amerikanske våben, fortæller BBC.
Kenya slutter sig dermed til en gruppe på nu 19 lande, som er såkaldte ’større ikke-NATO-allierede’. Andre lande i gruppen er eksempelvis Australien, Brasilien og Taiwan. Kenya er det første land i Afrika syd for Sahara, som kommer med i gruppen.
De to lande har i flere år haft militært samarbejde – ikke mindst i forhold til at bekæmpe den militante Al-Shabaab-bevægelse i Somalia. USA har en militærbase i Kenyas nordøstlige county, Lamu.
USA og Kenya arbejder også tæt sammen om at få etableret en international sikkerhedsstyrke, som skal forsøge at skabe sikkerhed i Haiti. Her har William Rutos regering lovet at stille med 1.000 betjente fra landets paramilitære politistyrker, mens USA har lovet at stå for en stor del af logistikken og finansieringen af styrken.
7 måneder siden
-
11:41
2.500 angreb: 2023 var farligste år for sundhedspersonale nogensinde
Krigene i bl.a. Gaza, Ukraine og Sudan går også hårdt ud over de mennesker, der opholder sig der for at hjælpe andre. En ny rapport fra ngo-netværket Safeguarding Health in Conflict viser, at mindst 487 læger, sygeplejersker eller andre sundhedsmedarbejdere blev slået ihjel i konfliktzoner i 2023. Det er næsten dobbelt så mange som i 2022.
Rapporten dokumenterer hele 2.562 tilfælde med vold, kidnapninger eller anholdelser mod sundhedspersonale og angreb på sundhedsfaciliteter i 30 lande. Det er 500 angreb flere – eller en stigning på omkring 25 procent – end i 2022.
“Uanset om det skyldes hensynsløshed, ligegyldighed eller er gjort bevidst, har bevæbnede troppers krænkelser af loven medført katastrofale konsekvenser for de mennesker, der har brug for pleje, og de medarbejdere og systemer, der forsøger at hjælpe dem,” lyder det fra formanden for Safeguarding Health in Conflict, Leonard Rubenstein, i en pressemeddelelse.
Rapporten, der baserer sig på tal fra lægefaglige og nødhjælpsorganisationer i forskellige lande, fandt også elleve tilfælde, hvor adgangen til lægehjælp for børn var blevet ramt. Det gælder eksempelvis bombninger eller besættelser af børnehospitaler i Gaza, Khartoum og Kherson.
Forskerne bag rapporten gør opmærksom på, at virkeligheden højst sandsynligt ser endnu værre ud end de historisk høje tal. I mange af de konfliktramte lande har journalister og andre observatører meget svært ved at få adgang til at dokumentere angreb.
-
9:28
Ecuadors præsident erklærer ny undtagelsestilstand
Ecuadors præsident Daniel Noboa erklærede onsdag en ny undtagelsestilstand på 60 dage i syv af landets 24 provinser samt dele af i en ottende provins, skriver Reuters.
Beslutningen er taget med henvisning til en stigning i antallet af voldelige dødsfald og forbrydelser. Det sker efter, at Noboa i januar, erklærede at Ecuador er i krig, efter at bevæbnede mænd invaderede en tv-station midt i sendetid samt gidseltagning af et stort antal fangevogtere. Han har udpeget 22 kriminelle bander som terrorgrupper.
Landets forfatningsdomstol skal nu tage stilling til dekretet. Domstolen afgjorde tidligere på måneden en undtagelsestilstand i fem provinser for ugyldig, da domstolen ikke mente, at den var tilstrækkeligt begrundet.
Ifølge dekretet vil sikkerhedsstyrker blive bemyndiget til at trænge ind i beboernes hjem og aflytte korrespondance i de berørte provinser uden forudgående tilladelse.
De berørte regioner er Guayas, El Oro, Santa Elena, Manabi, Sucumbios, Orellana og Los Rios samt et område i Azuay-provinsen.
7 måneder siden
-
8:46
Norge anerkender Palæstina som stat
“Regeringen har besluttet, at Norge skal anerkende staten Palæstina.”
Sådan lyder det i dag fra den norske statsminister Jonas Gahr Støre ved et pressemøde, hvor landets udenrigsminister også var med.
Landegrænserne for den – i norske øjne – nye stat skal tage udgangspunkt i grænserne før 1967, skriver det norske medie VG.
“Palæstina har en grundlæggende ret til en selvstændig stat. Der kan ikke blive fred i Mellemøsten uden den.”
Statsministeren mener, at den eneste løsning på fred er en rigtig to-statsløsning, og han benyttede pressemødet til at opfordre andre lande til at følge i Norges fodspor og anerkende Palæstina.
143 af FNs 193 medlemslande har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat, flere EU-lande har meddelt, at de om kort tid vil gøre det samme. Det gælder Irland, Spanien, Slovenien og Malta.
Den danske statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at Danmark støtter en to-statsløsning, men at regeringen ikke vil anerkende Palæstina for nuværende, blandt andet fordi terrororganisationen Hamas, som kontrollerer Gaza, ikke anerkender Israel.
7 måneder siden
-
14:22
Den congolesiske hær hævder at have afværget kupforsøg
Hæren i den Demokratiske Republik Congo (DRC) fortæller, at den i søndags har afværget et kupforsøg. Adskillige gerningsmænd er blevet anholdt, og i den forbindelse er oppositionspolitiker Christian Malanga blevet dræbt.
Først rapporterede lokale medier, at de væbnede mænd var congolesiske soldater. Derefter meldte de ud, at mændene var forbundet til oppositionsfiguren, Christian Malanga. Senere lagde Malanga en video op på Facebook, hvor han truede landets præsident, Felix Thisekedi.
Ifølge talsmanden for den congolesiske hær, Sylvain Ekenge, blev Malanga dræbt i præsidentpaladset, efter han modsatte sig anholdelse. Det skriver AP News.
Thisekedi blev genvalgt som præsident i december efter en kaotisk valgafstemning. Oppositionen krævede en ny afstemning på grund af påstået mangel på gennemsigtighed. Det er ikke første gang, at det kriseramte centralafrikanske land har oplevet valgkaos.
Læs også: DR Congo går til valg: Når demokratiet ikke er den fulde fortælling
Læs også: #FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo -
13:19
Irans præsident er død efter helikopterstyrt
Irans præsident, Ebrahim Raisi, og udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian, er omkommet i en helikopterulykke i søndags.
Præsidenten, udenrigsministeren og seks andre passagerer blev fundet mandag morgen. Ali Khamenei, som er Irans øverste leder, har meldt ud, at vicepræsident Mohammad Mokhber vil overtage embedet som midlertidig præsident. Det skriver Reuters.
Raisi, er generelt blevet set som en hardliner, og flere anså ham som Ali Khameneis arvtager. Siden sin tiltræden har Raisi skærpet de såkaldte ‘morallove’ og overværet den brutale nedkæmpelse af udbredte protester mod styret. Desuden har han stået i spidsen for forhandlinger om Irans atomprogram.
-
10:11
Mere end en tredjedel af Amazonas kæmper med tørke
Mere end en tredjedel af Amazonas-regnskoven kæmper med at komme sig efter tørke, viser et ny studie, der advarer om, at regnskoven kan nærme sig et punkt, hvor den ikke kan genoprettes.
Studiet fremhæver, at fire alvorlige tørkeperioder på mindre end 20 år har belastet skoven, hvor mange træer og planter dør på grund af manglende vand. Tidligere kunne regnskoven genoprette sig selv i takt med de årlige sæsoner, men nu er genopretningen langsommere på grund af hyppigere og mere intense tørker.
Forskerne bag studiet, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, har analyseret satellitbilleder af vegetation fra 2001 til 2019. Resultaterne viste, at 37 procent af den modne vegetation udviste en langsommere genopretning, især i det sydøstlige Amazonas.
Hovedforfatter Johanna Van Passel er på baggrund af studiet bekymret for Amazonas fremtid og advarer om, at tilstanden i underskoven kan være værre, da træer er de sidste til at vise tegn på at nå et tipping point.
“Hvis vi allerede ser et tipping point nærme sig på dette makro skovniveau, så må det blive værre på mikroniveau,” siger han til The Guardian.
7 måneder siden
-
10:51
Sudans junta hæver efterretningstjeneste over retsforfølgelse
Sidste uge vedtog Sudans midlertidige militære overgangsregering og ministerråd et lovforslag, der udvider landets efterretningstjenestes manøvrerum og giver myndigheden mulighed for selv at retsforfølge sine agenter. Den nye lov får demokratiforkæmpere og menneskerettighedsaktivister i det krigshærgede land til at sammenligne militærregeringen under general Abdel Fattah al-Burhan med den tidligere autoritære leder Omar al-Bashir, skriver mediet Sudan War Monitor.
Loven giver efterretningstjenesten mulighed for at foretage overvågning og razziaer, indkalde personer til afhøringer, anholde dem og konfiskere materiel uden indblanding fra højere retsinstanser. Loven siger også, at enhver handling, som er foretaget i god tro af efterretningstjenestens agenter, ikke kan retsforfølges. Den giver desuden efterretningstjenestens ledelse mulighed for at oprette en særlig domstol til at høre anklager og udmåle straf i eventuelle sager, der alligevel måtte opstå.
“Loven giver efterretningsagenter uindskrænket magt og immunitet, som de ikke engang havde under Bashir-regimet. Under den nye lov kan de ikke blive retsforfulgt, hverken i civilretten eller kriminalretten. Og hvis de alligevel bliver anklaget eller dømt i en retssag med dødsstraf, bliver de ikke henrettet, medmindre general Abdel Fattah al-Burhan godkender det,” siger menneskeretsadvokaten Moaz Hadra til Sudan War Monitor.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
Abdel Fattah al-Burhan er det sudanesiske militærs øverste chef og har de seneste år også været landets de facto leder. Men siden april 2023 har hæren ligget i en ødelæggende krig med de paramilitære Rapid Support Forces under general Mohamed ‘Hemedti’ Dagalo, der få år forinden var med til at give al-Burhan magten efter et kup mod Omar al-Bashir.
8 måneder siden
-
13:49
Tre døde efter voldsomme protester mod Macron i Ny Kaledonien
Siden mandag har uro og voldelige demonstrationer hærget på øgruppen Ny Kaledonien, der er et fransk territorium i Stillehavet. Fra Paris vil Emmanuel Macron give folk, der har boet på øerne i ti år lov til at stemme ved lokalvalg, og det har fået store grupper af indfødte, som ønsker selvstændighed fra Frankrig, på gaderne.
Mindst tre er døde i urolighederne, hundredvis er kommet til skade, og 130 personer er blevet arresterede, oplyser de lokale myndigheder ifølge The Guardian. Myndighederne har indtil videre forlænget det udgangsforbud, de indførte mandag, efter demonstrationerne blev voldelige, til torsdag.
Demonstrationerne startede på foranledning af lokalpolitikere, der ønsker selvstændighed for Ny Kaledonien. Men i løbet af mandag begyndte store forsamlinger af særligt unge mennesker at sætte ild på bygninger og overfalde politifolk med både skydevåben og kasteskyts.
Læs også: Ny Kaledonien hænger fast i kolonitiden
Frygten er, at de nye valgreformer vil udvande de indfødte kanak-folks indflydelse ved lokalvalgene, da franskmænd med anden etnisk oprindelse er flyttet til øgruppen i stort antal i løbet af de sidste årtier.
Aktivister og politikere, der støtter løsrivelse fra Frankrig, anerkender ikke de tre folkeafstemninger om spørgsmålet, der blev afholdt mellem 2018 og 2021. I de første to afgjorde snævre flertal, at Ny Kaledonien skulle forblive fransk, mens hele 96,5 procent stemte imod selvstændighed i det sidste valg, der blev boykottet af løsrivelsesfløjen.
-
11:58
IFU’s milliardinvesteringer gav pænt afkast i 2023
Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, foretog i 2023 i investeringer for i alt 1,3 milliarder kroner. Investeringerne blev foretaget i 17 selskaber i udviklingslande og vækstøkonomier.
IFU har blandt andet investeret 245 millioner kroner i det indiske selskab Blue Planet, der oprenser gamle affaldsdepoter og genbruger materialerne. Med investeringen vil selskabet etablere et af de største genbrugscentre for e-affald i Indien. Af andre større investeringer er 156 millioner kroner i ODM, der leverer kræftdiagnostik og -behandling i Marokko og 209 millioner kroner i det mexicanske solenergiselskab Bright.
Alle fondens aktiver har i 2023 genereret et overskud på 146 millioner kroner. Det er en markant forbedring i forhold til et samlet tab på 57 millioner kroner i 2022, der ifølge IFU i høj grad skyldtes krigen i Ukraine. Årets resultat er IFU’s administrerende direktør, Søren Peter Andreasen, tilfreds med.
“Som en kommerciel impact investor er det afgørende, at vi både kan skabe en økonomisk bæredygtig forretning og samtidig bidrage positivt til bl.a. den grønne omstilling, bedre sundhedsbehandling samt flere og sundere fødevarer i udviklingslandene,” siger Søren Peter Andreasen i en pressemeddelelse.
-
10:49
Tunesien: Protester efter anholdelse af politisk kommentator
Mandag aften indledte tunesiske advokater en strejke med fuld deltagelse, efter advokat og politisk kommentar Sonia Dahmani blev anholdt lørdag. Det skriver France24.
Under en debat på TV-stationen Carthage Plus sidste tirsdag stillede Sonia Dahmani et sarkastisk spørgsmålstegn ved en anden deltagers påstand om, at migranter fra afrikanske lande syd for Sahara kommer til Tunesien for at bosætte sig.
Lørdag aften stormede politiet advokaternes fagforenings hovedkontor i Tunis og sigtede foruden Sonia Dahmani journalisterne Borhen Bssais og Mourad Zeghidi for brud på “dekret 54”, som forbyder spredning af falske nyheder.
Dekretet, der ved overtrædelse kan straffes med op til fem års fængsel, blev underskrevet af præsident Saied i 2022.
I en analyse af den nuværende migrationskrise i Tunesien skriver Ahlam Chemlali, phd-stipendiat på Dansk Institut for Internationale Studier, at politisk tovtrækkeri mellem afrikanske og europæiske lande sætter migranter i klemme mellem landegrænser.
“Afrikanske immigranter, der kommer fra sub-sahariske lande og flygter nordpå væk fra krig, konflikt og korrupte regeringer, ender med at sidde fast i Tunesien, hvor de hverken har mulighed for at rejse videre mod Europa eller tilbage til deres hjem.”
Ifølge Ahlam Chemlali har migrationskrisen bragt en bølge af mistillid til internationale organisationer og medier med sig, og det får altså regeringen til at slå hårdt ned på de kritiske røster.
8 måneder siden
-
12:09
Haiti: Voodoo bliver mere udbredt mens bandevolden vokser
Voodoo, som både intellektuelle og politikere ellers har afskrevet i århundreder, er begyndt at blive populært på tværs af hele Haiti. Det sker, mens landet længe har været præget af bandevold.
Haiti er stadig paralyseret af politisk sammenbrud og de voldelige bander, der hærger landet med drab, voldtægter og kidnapninger. Landets økonomiske situation og sikkerhedssituation er katastrofal, og omfanget af bandevolden vokser. Men midt i kaosset har der været en stigning af haitianere, som vender sig mod en gammel folkereligion: Voodoo. Det skriver Africa News. Folkereligionen har en lang historie i landet, og hovedbestanddelene af den stammer fra vestafrikanske traditioner, der med slavegjorte afrikanere blev bragt til Haiti.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Haitianerne søger råd hos eller besøger i stigende grad voodoo-præster, hvor de søger trøst og beskyttelse mod de voldeliger bander. Deres forespørgsler spænder vidt, lige fra at finde kidnappede pårørende, til at skaffe livsnødvendig medicin.
Mens der inden for voodoo-religionen findes utallige ånder, er krigsguden “Ogou Je Wouj”, også kaldet “guden med de røde øjne”, blevet populær på grund af manglen på sikkerhed i landet.
-
12:06
Krig og konflikt skaber rekordhøjt antal internt fordrevne
Krig og konflikt har ved udgangen af 2023 tvunget mere end 68 millioner mennesker til at forlade deres hjem. Naturkatastrofer gjorde yderligere 7,7 millioner mennesker hjemløse, hvilket skubbede det samlede antal internt fordrevne op på 75,9 millioner.
Det fremgår af en ny rapport fra Internal Displacement Monitoring Center (IDMC), hvilket er det højest antal, siden organisationen for femten år siden begyndte at monitorere internt fordrevne mennesker i verden.
Stigningen er resultatet af både nye og ældre krige og konflikter, der har gjort det umuligt for de fordrevne at vende hjem.
“I løbet af de sidste to år har vi set alarmerende nye niveauer af mennesker, der er nødt til at flygte fra deres hjem på grund af konflikter og vold, selv i regioner, hvor tendensen var blevet bedre,” siger IDMC-direktør Alexandra Bilak i en pressemeddelelse.
I løbet af de seneste fem år er antallet af internet fordrevne steget med 50 procent. Og i 2023 stod Palæstina, Sudan og DR Congo tilsammen for to tredjedele af de mennesker, der blev fordrevet på grund af konflikter.
Du kan læse hele rapporten her.
-
11:20
Ungeprojekt i 2025 skal styrke palæstinensiske stemmer
Operation Dagsværks projekt i 2025 skal styrke palæstinensiske stemmer. Det Danske Hus i Palæstina vandt med projektet “Stemmer for håb og solidaritet”.
På tværs af landet har elever på de danske ungdomsuddannelser stemt på det projekt, de helst vil arbejde for ved Dagsværkdagen i 2025. Det skriver Operation Dagsværk i en pressemeddelelse. Til næste år begynder Operation Dagsværks arbejde med at udvikle den oplysningskampagne, som indeholder oplæg, videoer, plakater og undervisningsmaterialer.
“Unge palæstinensiske stemmer begrænses og censureres dagligt i Palæstina. Projektets formål er at understøtte unge palæstinenseres stemme og forbedre deres muligheder for at udtrykke sig. Gennem facilitering af ungegrupper i alle regioner på Vestbredden og i Gazastriben, muliggøres en bevægelse af demokratisk aktivisme, som vil videreføre unge stemmer og lade dem tale for de rettigheder, som palæstinensere savner,” står der i pressemeddelelsen.
Projektet vil fokusere på kapacitetsudvikling blandt den palæstinensiske ungdom, og at videreføre de unges stemmer.
8 måneder siden
-
16:00
FN ændrer metode til at opgøre drabstal i Gaza
FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Indsats (OCHA) har justeret deres estimater af, hvor mange kvinder og børn der er dræbt i Gaza, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud efter terrorangrebet 7. oktober.
Det skriver det israelske medie The Jerusalem Post.Skiftet ændrer ikke noget på det overordnede antal rapporterede dødsfald, som er omkring 35.000. Til gengæld har OCHA ændret drastisk i antallet af dræbte kvinder og børn.
Ved den gamle metode, som var estimater baseret på tal fra den Hamas-kontrollerede pressemyndighed i Gaza (GMO), var antallet af dræbte kvinder 9.500, mens over 14.500 børn var meldt dræbt. Ned den nye metode, som baseres på identificerede dødsfald fra det ligeledes Hamas-kontrollerede sundhedsministerie i Gaza, er der tale om 4.959 dræbte kvinder og 7.797 børn. Omkring 10.000 døde er uidentificeret, blandt andet fordi de menes begravet under de sammenfaldne bygninger.
Talsmand for OCHA Henrik Lærke beklager den skiftende opgørelsesmetode over for TV 2, men forklarer, at det skyldes, at Gazas sundhedsministerie netop har genoptaget leveringen af tal til FN.
“Til at begynde med fik vi dem fra sundhedsministeriet, som vi har samarbejdet med i årevis, men på et tidspunkt kunne de ikke levere dem længere på grund af situationen, og så overtog GMO,” siger Henrik til TV 2.
Han understreger, at de tal, OCHA udgiver, ikke er FN’s, da man ikke har mulighed for at lave sine egne opgørelser.
-
15:26
315 døde efter oversvømmelser i Afghanistan
Mindst 315 mennesker har mistet livet, efter voldsom regn har oversvømmet flere landsbyer i det nordlige Afghanistan. Flere end 1.600 personer er desuden kommet til skade i vandmasserne, oplyser WFP, FN’s Fødevareprogram.
Naturkatastrofen kommer til at koste lokalbefolkningen i Nahrin-distriktet dyrt. I en landsby har oversvømmelserne ødelagt 40 ud af 42 huse, fortæller en lokal mand til Reuters. Mange køer og andre husdyr er også gået til i vandmasserne, oplyser Taleban-styret.
I en pressemeddelelse har Afghanistans økonomiminister, Din Mohammad Hanif, bedt om hjælp fra FN, humanitære organisationer og private virksomheder til oversvømmelsernes ofre.
Afghanistan anses for at være et af de mest sårbare lande over for klimaforandringer, fordi landets tørre og varme klima kan gøre de stigende tilfælde med voldsomt vejr endnu voldsommere.
8 måneder siden
-
8:22
Havnebyggeri på pause: Spor efter tysk koncentrationslejr dukker op i Namibia
I Namibia opfordrer forskere og civilsamfundsledere myndighederne til at sætte udvidelsen af en havn på øen Shark Island på pause. Forskergruppen Forensic Architecture har nemlig fundet flere umarkerede grave og forskellige objekter, der formentlig stammer fra den koncentrationslejr, hvor de tyske kolonialister internerede folk fra herero- og nama-folkene i starten af 1900-tallet, skriver The Guardian.
Forskerne siger, at der er en “reel risiko” for, at der ligger jordiske rester fra mennesker i havene rundt om øen, hvor der fra 1905 til 1907 lå en koncentrationslejr. Her vil de namibiske myndigheder udvide havnen, så der kan blive plads til faciliteter, som kan støtte produktionen af brint på landets sydlige kyst.
Namibia var under tysk kolonidømme fra 1884 til 1919 og hed dengang Tysk Sydvestafrika. I løbet af det halve århundrede blev mindst 75.000 mennesker af herero- og nama-folkene slået ihjel i dét, som historikere siden har kaldt “det 20. århundredes første folkemord”.
“Shark Island er et helligt sted,” siger Paul Samuel Herero, der er en af herero-folkets ledere. “Hvis det stod til os, skulle det være et monument. Vi ønsker, at vores folk skal kunne besøge stedet og forstå den smerte og lidelse som vores forfædres udholdte, inden de døde en pinefuld død. Men 34 år efter selvstændigheden sukker, tigger og beder mine forfædre stadig efter anerkendelse fra det nye Namibia.”
8 måneder siden
-
15:02
Mindst 90 døde efter oversvømmelser i Brasilien
I sidste uge fik voldsomme regnskyl i Brasilien flere floder til at gå over deres bredder, heriblandt Rio Grande i den sydligste delstat Rio Grande do Sul. Ødelæggelserne efter vandmasserne er katastrofale, og nu meddeler de lokale myndigheder, at mindst 90 mennesker har mistet livet, skriver The Guardian.
Udover de mistede liv er omkring 155.000 blevet hjemløse, og 131 personer er stadig savnede. I Rio Grande do Sul har 397 af delstatens 497 byer erklæret nødstilstand, mens redningsmandskab fortsat kæmper for at redde folk i sikkerhed.
Delstatens hovedstad, Porto Alegre, er stort set afskåret fra al trafik ind og ud af byen, da alle større indfaldsveje, busterminalen og lufthavnen er lukkede. Byens omkring 1,3 mio. indbyggere har svært ved at skaffe basale fornødenheder, da supermarkederne ikke kan få varer.
“Vi lever i en naturkatastrofe uden fortilfælde, og alle bliver nødt til at hjælpe,” lød bønnen fra byens borgmester, Sebastiao Melo, mandag.
-
13:53
Varmeste april nogensinde: Stime af varme-rekorder fortsætter
Verden har lige haft den varmeste april, der nogensinde er målt, viser nye målinger fra EU’s Kopernikus-institut. April 2024 var således den ellevte måned i streg, hvor termometret på verdensplan stod højere end nogensinde før for samme måned, skriver skriver nyhedsbureauet Reuters.
Verdens gennemsnitstemperatur har også været højere det sidste år end nogensinde før. Fra april sidste år til og med i år var verden i gennemsnit 1,61 grader celsius varmere end gennemsnittet for årene 1850-1900, før industrialiseringen slog igennem.
Menneskets udledning af drivhusgasser er den primære årsag til de stigende temperaturer, og forskellige undersøgelser har også påvist en sammenhæng med flere tilfælde af ekstremt vejr.
I april rasede ekstremt høje temperaturer eksempelvis i Sahel-regionen, der formentligt har kostet flere tusinder af menneskeliv, og nu har forskere kædet det sammen med udledningen af drivhusgasser.
8 måneder siden
-
10:43
Tidligere sikkerhedsminister bliver præsident i Panama
José Raúl Mulino, som tidligere har været landets sikkerhedsminister, er Panamas nye præsident.
Med en historisk høj valgdeltagelse sikrede Mulino sig 34,3 procent af stemmerne. Mulino trådte først til som kandidat i februar, som stedfortræder for den populære ekspræsident Ricardo Martinelli. Martinelli blev udelukket fra valget på grund af en dom i en sag om korruption, og har søgt tilflugt på Nicaraguas ambassade i Panama City. Det skriver The Guardian.
64-årige Mulino var selv i fare for at blive udelukket fra valget af landets højesteret blot to dage inden afstemningen, fordi han ikke havde vundet et primærvalg – men retten afviste sagen. Desuden står Panama over for en økonomisk nedtur, hvilket har fået folk til at se positivt på minderne om Martinellis præsidentperiode.
I sin sejrstale sagde Mulino blandt andet, at hans regering vil åbne dørene for investeringer, samtidig med at den ikke vil glemme “dem, der lider af sult og manglen på drikkevand i hele landet.”
Mulino forventes at tiltræde embedet den 1. juni.
8 måneder siden
-
15:43
Tanzania: Danmark skal ikke vende ryggen til sine venner i Afrika
Efter omkring 20 årlige møder mellem afrikanske og nordiske udenrigsministre mente mange afrikanske udviklingsministre, at traditionen egentlig havde udspillet sin rolle. Dét afslørede Tanzanias udenrigsminister, January Makamba, da han fredag rundede et debatmøde om den udviklingspolitiske redegørelse for 2023 af: Det gjorde han efter selv – som en af 17 afrikanske udenrigsministre – at have deltaget i årets nordisk-afrikanske udenrigsministermøde i København torsdag-fredag:
”De seneste to dage i København har været meget vellykkede. Vi mente jo egentlig, at tiden var ved at rinde ud for disse møder, men Danmark og min ven Dan har grebet det an på en helt ny måde og involveret det private erhvervsliv, og det har givet en helt ny dynamik,” sagde January Makamba og omtalte også i begejstrede vendinger Dan Jørgensens besøg i Tanzania for nyligt:
”Dan gør et fantastisk arbejde for Danmark, og det er vigtigt, at han kommer til Tanzania, så han ved selvsyn kan se, at den danske bistand gør og har gjort en forskel. I skal vide, at Danmark og de nordiske lande har en helt særlig status i Tanzania og mange afrikanske lande. Det var jer, der hjalp os i vores første svære år efter uafhængigheden. Og I blev gennem op- og nedture. Danmark og de nordiske lande har et godt navn, et godt brand i Tanzania. Det må I ikke opgive. Vend ikke ryggen til jeres trofaste partnere i Afrika,” sagde ministeren, der mente, at Danmark handlede rigtigt ved sidste år at opgive beslutningen om at lukke den danske ambassade i Tanzania.
”Det var et vigtigt og et rigtigt signal. Vi ser også positivt på den nye danske plan for Afrika og dens med fokus på at støtte afrikanske lande til at komme ud af afhængigheden af bistand. Under mit besøg har jeg mødt den danske skatteminister – tænk sig: I har et helt ministerium bare til at tage sig af skat, og vi er glade for, at Danmark vil støtte vore bestræbelser på at få et mere effektivt skattesystem, så vi kan mindske afhængigheden af bistand.”
Tanzania var i mange år den største modtager af dansk udviklingsbistand og er med mere end 14 milliarder kroner i alt det største modtagerland i de mere end 60 år, Danmark har ydet udviklingsbistand. I 2023 modtog Tanzania næsten 100 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark.
-
15:00
Vejen banet for fortsat dynasti i Togos valg
Det siddende regeringsparti Union for the Republic (UNIR) har vundet flertallet i Togos parlament. Lørdag viste de foreløbige optællinger, at præsidenten Faure Gnassingbes parti havde vundet hele 108 ud af 113 sæder, skriver nyhedsbureauet AP.
Valgsejren kommer efter alt at dømme til at sikre Gnassingbe flere år på toppen af Togos magthierarki. I marts vedtog parlamentet under UNIR’s ledelse nemlig en ny valglov, der afskaffede de direkte valg til præsidentembedet og i stedet gav parlamentet mandat til at udpege en præsident. Under den nye valglov kan parlamentet udpege en præsident, der sidder maksimalt to perioder på fem år hver.
Før valgte befolkningen præsidenten direkte, ligeledes til perioder på fem år, men uden begrænsning på antallet af perioder. Ifølge oppositionen havde manøvren til formål at holde Gnassingbe ved magten, selvom han de seneste år er blevet mindre populær i befolkningen.
Faure Gnassingbe overtog ved et valg i 2005 præsidentembedet efter sin far, Eyadema Gnassingbe, som havde regeret landet i næsten 40 år efter et militærkup.
Omkring halvdelen af Togos 8,8 millioner indbyggere var registrerede til at stemme ved valget, men nogle steder som i hovedstaden Lomé var valgdeltagelsen ikke højere end 33 procent.
8 måneder siden
-
13:29
Grundlovsændring i El Salvador giver præsidenten mere magt
El Salvadors præsident, Nayib Bukele, møder denne uge hård kritik fra oppositionspolitikere og NGO’er, skriver nyhedsbureauet AP.
Kritikken kommer på baggrund af en grundlovsændring, som blev stemt igennem kongressen i El Salvador mandag den 29. april, der giver den siddende regering mulighed for at gennemføre større ændringer i landets forfatning.
Tidligere kunne gennemgribende forandringer i forfatningen kun gennemføres efter et valg, hvor de nyvalgte kongresmedlemmer skulle stemme for eller imod ændringsforslagene fra den tidligere valgperiode. Nu har Præsident Nayib Bukele og partimedlemmerne fra partiet Nuevas Ideas mulighed for at omskrive grundloven i vidtgående omfang uden først at blive genvalgt.
På trods af et forbud om genvalg i landets forfatning sikrede Bukele sig en ny periode som præsident i februar med over 70 procent af stemmerne.
