5 måneder siden
-
13:31
Malaysia søger medlemskab af BRIKS
Regeringen under ministerpræsident Anwar Ibrahim har sendt en officiel ansøgning om at Malaysia bliver medlem af samarbejdsorganisationen BRIKS. Det oplyser hans kontor ifølge den malaysiske avis The Star.
Ansøgningen er sendt til Rusland, som for tiden har formandsskabet i organisationen.
BRIKS-samarbejdet blev etableret under navnet BRIK i 2009 af Brasilien, Rusland, Indien og Kina som en form for modvægt til de vestligt-dominerede politiske og økonomiske internationale systemer. Senere kom Sydafrika med, hvilket tilføjede et ’S’ til organisationens navn.
I 2023 blev fem nye lande, Iran, Etiopien, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, optaget. Argentina havde også søgt om at komme med og var blevet accepteret, men så trak den dengang nyvalgte præsident Javier Milei ansøgningen tilbage.
Tilsammen har landene i BRIKS næsten halvdelen af jordens befolkning og står for omkring 28 procent af verdensøkonomien. Men det er ikke en etableret organisation, og visse af landene er mere rivaler end samarbejdspartnere. Det gælder ikke mindst to af de nye medlemmer, Iran og Saudi-Arabien, der som regel støtter forskellige parter i Mellemøstens konflikter.
-
12:29
Latinamerikanske lande modsætter sig Maduros sejr
Venezuelas siddende præsident, Nicolás Maduro, er af landets valgmyndigheder blevet erklæret som vinder af weekendens præsidentvalg. Ifølge meningsmålinger så det ellers ud til, at valget ville betyde enden for 25 års socialistisk styre, og oppositionen og flere lande i regionen har da også nægtet at anerkende valget, som de mener er blevet kompromitteret.
Chiles præsident, Gabriel Boric, udtaler ifølge The Guardian, at “Maduros regime må have forståelse for, at resultatet er svært at have tillid til,” mens Perus udenrigsminister, Javier Gonzales Olaechea, fordømmer “alle uregelmæssighederne, som den venezuelanske regering har begået med henblik på svindel”.
“Peru accepterer ikke krænkelsen af det venezuelanske folks vilje,” lyder det fra udenrigsministeren.
Omvendt lyder der lykønskninger fra Bolivias venstreorienterede præsident og Cubas ditto, mens Maduro selv kalder sejren for “en triumf for fred og stabilitet”.
6 måneder siden
-
9:00
100 millioner kroner til flygtninge-datacenter i København
I 2019 oprettede Verdensbanken og FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) et fælles datacenter om tvungen fordrivelse, World Bank UNHCR Joint Data Center on Forced Displacement. Sekretariatet fik til huse i FN Byen i København og har 15 medarbejdere plus praktikanter og studerende. De har til opgave at forbedre og understøtte indsamling af data og analyser om flygtninge og tvunget fordrevne befolkningsgrupper, som i dag udgør flere mennesker end nogensinde før.
Alligevel er der ganske få data, tal og informationer til rådighed om disse mennesker, og det er et problem, når indsatserne for at hjælpe dem, skal udformes. Dét problem blev centret sat i verden for at sætte ind overfor, og nu står Danmark parat med en bevilling på 100 millioner kroner i årene 2024-2027 til centret. Udviklingspolitisk Råd har netop anbefalet minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, at gå videre med bevillingen.
I centrets relativt korte levetid er det lykkedes at få 14 lande til at inkludere flygtninge og tvunget fordrevne befolkningsgrupper i landenes nationale statistikker, ligesom centret har bistået med data og analyser til udviklingsprojekter og inkluderende nationale politiker i lande som Chad, den Central Afrikanske Republik, Jordan, Libanon, Peru, Colombia og Ecuador, fortæller centrets danske vicedirektør Maja Lazic.
6 måneder siden
-
12:43
Aftale om dansk støtte til Etiopien på plads – men uden beløb på
662 millioner kroner. Så meget modtog Etiopien alt i alt i udviklingsbistand fra Danmark i 2023, og landet har de seneste år udviklet sig til at være den største modtager – altså efter Ukraine – af dansk udviklingsbistand. Og nu er en rammeaftale for den bilaterale danske bistand i perioden 2025-2029 på plads med anbefaling fra Udviklingspolitisk Råd. Men ganske usædvanligt uden at der er sat beløb på den danske støtte til Etiopien i den kommende periode.
Rammeaftalen afløser aftalen fra 2018, der løber frem til og med i år, og som var på i alt 1,1 milliarder kroner. Men regeringen har endnu ikke sat beløb på den danske støtte i den kommende periode. Det afventer, fik Udviklingspolitisk Råd at vide, den politiske aftale om finansloven for 2025. Rådet fik dog at vide, at beløbet forventes at blive på linje med – eller lidt over – beløbet for 2018-2024-perioden. Alligevel fandt rådsmedlemmerne det noget usædvanligt at godkende et program uden at kende budgettet for det.
Det nye program har tre overordnede strategiske formål: (1) At styrke ’menneskerettigheder, social sammenhængskraft, fred og stabilitet’, (2) at styrke ’modstandskraft og fremtidsmuligheder’ samt (3) at styrke ’konfliktfølsom og inkluderende grøn vækst’.
Den danske ambassadør til Etiopien, Kira Sindbjerg, oplyste på rådsmødet, at hele 50-75 procent af den samlede støtte forventes at gå til formål (3) at styrke ’konfliktfølsom og inkluderende grøn vækst’ som følge af regeringens beslutning om at styrke klimaindsatsen. Det fik nogle rådsmedlemmer til at udtrykke bekymring for, at de mange grønne initiativer vil gå ud over initiativer, der fokuserer på andre formål som menneskerettigheder, job- og erhvervsmuligheder, social sammenhængskraft og fattigdomsbekæmpelse.
-
11:50
Kraftig orkan rammer de caribiske øer
Orkanen “Beryl” har hærget de caribiske øer i de seneste dage og har efterladt store ødelæggelser. Det er den tidligste orkan, der har nået den højeste kategori på Saffir-Simpson-skalaen, der inddeler orkaner baseret på deres middelvindstyrke.
Orkanen blev i tirsdags målt til at være en kategori-fem orkan, men er sidenhen aftaget i styrke. En kategori-fem orkan er den kraftigste på Saffir-Simpson-skalaen. Dødstallet fra den kraftige orkan er steget til mindst 10 og forventes at stige yderligere, efterhånden som kommunikation genoprettes på øerne, skriver Reuters.
Den voldsomme orkan er sjælden så tidligt på året i Atlanterhavet, og det er mere end tre årtier siden, at en så kraftig orkan sidst ramte Jamaica. Forskere peger på, at den tidlige orkans hastige udvikling formentlig er resultatet af et varmere Atlanterhav og menneskeskabte klimaforandringer.
Myndighederne i Jamaica har forberedt deres beredskab på orkanen. “Jeg opfordrer alle jamaicanere til at få købt mad, batterier, stearinlys, og vand,” lød det fra landets premierminister, Andrew Holness på X.
-
9:46
Danmark indstiller støtte til bæredygtigt handelsinitiativ
Formålet er der ikke noget i vejen med: The Sustainable Trade Initiative (IDH), en organisation med hovedsæde i Schweiz, er sat i verden for at understøtte internationale virksomheders engagement i indfrielsen af FN’s verdensmål og klimamålene i Parisaftalen fra 2015.
Derfor indgik Danmark for godt 10 år siden et partnerskab med IDH og afsatte i 2022 80 millioner kroner over fire år til fortsat at støtte IDH’s indsatser med at fremme private virksomheders indsatser for en omstilling af handlen i globale værdi- og leverandørkæder, så den bliver mere grøn og socialt retfærdig og sikrer flere anstændige jobs og bedre levevilkår i udviklingslandene.
Men da Udviklingspolitisk Råd i sin tid anbefalede bevillingen på 80 millioner, var det med en betingelse om, at Udenrigsministeriet skulle foretage en midtvejsgennemgang af IDH. Rådet følte sig nemlig ikke overbevist om, at IDH var i stand til at få store internationale virksomheder til at tænke ud over snævre egeninteresser, ligesom Rådet mente, at støtten kunne være konkurrenceforvridende, og at IDH havde svært ved at dokumentere konkrete resultater af sine indsatser.
Den gennemgang har Udenrigsministeriet siden iværksat, og resultatet blev forelagt Udviklingspolitisk Råd på dets møde i maj. Gennemgangen bekræftede blandt andet, at det er ganske sparsomt, hvad IDH kan dokumentere af konkrete resultater, forbedringer i arbejdsforhold og for småbønder. Selv om IDH har reageret på flere af anbefalingerne i den kritiske gennemgang, fraråder Udviklingspolitisk Råd ikke blot, at Danmark fortsætter støtten til IDH i en ny periode ud over 2025, men anbefaler også, at Danmark tilbageholder de 20 ud af de 80 bevilgede millioner, der endnu ikke er kommet til udbetaling.
6 måneder siden
-
11:10
DIGNITY-partner undersøges for svindel for halv million
På baggrund af en mundtlig klage fra en nuværende medarbejder og en skriftlig klage
fra en tidligere medarbejder hos DIGNITYs lokale partnerorganisation i Sierra Leone er der
opstået mistanke om kontraktbrud, nepotisme og korruption for omkring 500.000 kroner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.Den tidligere medarbejder anklager direktøren i den lokale organisation for ikke at have udført projektaktiviteter, som er rapporteret til DIGNITY, og i stedet brugt pengene andetsteds. Endvidere anklages direktøren for at have ansat familiemedlemmer, som reelt ikke udfører arbejde for organisationen.
Udenrigsministeriet støtter DIGNITY med 53 millioner kroner om året til projektet ‘A world
without torture 2021-2024′. Projektet indebærer blandt andet forebyggelse, rehabilitering og
dokumentation af tortur i samarbejde med lokale samarbejdspartnere i
udviklingslande, herunder i Sierra Leone. DIGNITYs samlede bevilling til partneren
i Sierra Leone er 3,5 millioner kroner.DIGNITY har hyret PWC’s forensic team til at iværksætte en undersøgelse af sagen.
-
10:00
Råd godkender dramatisk nedskæring i bistanden til Niger
Så sent som i foråret 2023 havde det vestafrikanske land Niger udsigt til at blive et af de helt store modtagerlande af dansk udviklingsbistand. I august 2022 blev et nyt dansk-nigersk landeprogram for perioden 2023-2027 godkendt, og med forventede tilsagn på i alt 920 millioner kroner stod Niger til at blive det største modtagerland af dansk bistand i en Sahel-region, hvor Niger fremstod som det demokratiske forbillede i modsætning til lande som Mali og Burkina Faso, der begge havde oplevet militærkup.
Men den 26. juli 2023 slog kupmagere også til i Niger, og det fik hurtigt Danmark til at afkorte landeprogrammet fra fem til tre år og til at reducere den økonomiske ramme fra 920 til 310 millioner kroner – altså til omkring en tredjedel.
Der er fortsat ikke udsigt til, at militæret i landet vil afgive magten, og det danske landeprogram er derfor revideret i lyset af, at Danmark ikke længere kan samarbejde med en demokratisk valgt regering, og at dialogen med militærregeringen er meget begrænset. For eksempel er det meste af planlagte støtte til vandsektoren, som Danmark har støttet siden 1974, helt aflyst. Den danske støtte, blandt andet til vand, gives nu via andre aktører som FN.
Det stærkt reviderede landeprogram har været omkring Udviklingspolitisk Råd, der nikkede ja til det og udtrykte tilfredshed med, at Danmark trods alt fortsætter sin støtte og tilstedeværelse i Niger, som adskillige andre donorer helt har trukket sig ud af efter kuppet sidste år.
6 måneder siden
-
15:20
11 eller 17 millioner? Nu skal Papua Ny Guineas befolkning tælles
Myndighederne i Papua Ny Guinea er i gang med at tælle indbyggerne. Det har de ikke gjort i 24 år. Derfor aner ingen, hvor mange der rent faktisk bor i landet, og det gør det svært at planlægge og drive de offentlige systemer. Resultatet af folketællingen skal være klar til september.
Det seneste officielle tal er fra 2011 og lyder på 11 millioner indbyggere, men der var ikke tale om en reel folketælling, og tallet er behæftet med stor usikkerhed, skriver australske ABC.
Et studie fra FN opgjorde i 2022 befolkningen til 17 millioner, efter at eksperter havde studeret satellitbilleder.
I slutningen af maj skete der et stort jordskred i et område af landets ofte ufremkommelige højland. En landsby blev mere eller mindre begravet, men i dag – mere end en måned senere – ved ingen, hvor mange der omkom ved katastrofen. Tallene varierer mellem et par hundrede og 2.000.
De mangelfulde befolkningsdata gør det nærmest umuligt for myndighederne at gøre katastrofens omfang op.
Læs også: Papua Ny Guinea: Stor usikkerhed om antallet af døde i jordskred
Landets myndigheder har hyret 20.000 personer til at tælle indbyggerne. Men optællingen er plaget af forsinkelser, administrativt bøvl og budgetnedskæringer. Selvom optællingen officielt begyndte 17. juni, er der områder, hvor den ikke er kommet i gang, rapporterer ABC.
-
14:16
Panamas nye regering vil lukke berygtet migrantrute
I 2023 forsøgte flere end en halv million mennesker at bevæge sig fra Sydamerika til USA via landruten gennem Mellemamerika. Ruten begynder i Colombia og går så til Panama via det såkaldte Darién Gap – den sydligste del af Mellemamerika. I år er tallet indtil videre 190.000.
Den rute vil Panamas nye præsident, José Raúl Mulino, nu forsøge at lukke, og USA har lovet at betale. Det skriver The Guardian.
Konkret vil USA videreuddanne ansatte i Panamas immigrationsmyndigheder og betale for at hjemsende migranter, som kommer ind i Panama uden at have papirerne i orden. Det skal afskrække potentielle migranter fra at begive sig ud på den farefulde rejse gennem den tætte og nogle steder nærmest ufremkommelige tropiske skov.
Migration er et væsentligt politisk emne i USA og et af de helt store temaer i den amerikanske valgkamp, der foregår frem til valget i november.
-
11:56
Mauretanien har genvalgt præsident efter relativ stabil periode
Mauretaniens siddende præsident, Mohamed Ould Cheikh El Ghazouani, har sikret sig sin anden regeringsperiode efter et fredeligt valg i Sahel-landet, oplyser landets uafhængige nationale valgkommission (CENI).
67-årige Ghazouani vandt med 56,12 procent af stemmerne, et godt stykke foran anti-slaveri-aktivisten Biram Dah Abeid, som måtte nøjes med 22,10 procent. Den samlede valgdeltagelse endte på 55,39 procent.
Abeid afviser dog at anerkende resultatet, som han mener er manipuleret af regeringen, skriver Al-Jazeera. Det har sendt hans tilhængere i gaden, hvor der blandt andet er brændt dæk af.
Mauretanien anses for at være relativt stabilt i Afrikas ellers ustabile Sahel-region, hvor både nabolandet Mali, Burkina Faso og Niger alle har oplevet et militærkup inde for de seneste år.
6 måneder siden
-
15:13
Indonesien: Tvivl om den kommende præsidents helbred
I februar vandt den 72-årige Prabowo Subianto præsidentvalget i verdens fjerde folkerigeste land, Indonesien, og han skal indsættes på posten i oktober.
Men nu er der voksende bekymring for, om politikeren, der er forsvarsminister under den nuværende præsident, rent faktisk er frisk nok til at bestride landets øverste position. Senest har han gennemgået en operation for en gammel skade, han pådrog sig under et faldskærmsudspring, da han var soldat i 1980’erne, skriver South China Morning Post.
Operationen gik fint, forsikrer han på sociale medier, men det ændrer ikke på, at han til tider virkede træt og usikker på benene under valgkampen og i tiden derefter.
Hvis han trækker sig eller bliver ude af stand til at udføre sin præsidentgerning, vil hans vicepræsident overtage posten. Og det er netop en af kilderne til bekymring i landet. For vicepræsidenten, Gibran Rakabuming Raka, er blot 36 år og har ikke meget politisk erfaring.
Han er søn af den nuværende præsident, Joko Widodo, og ifølge landets love for ung til at blive vicepræsident. Men en afgørelse fra landets højesteret betød, at han fik dispensation. På daværende tidspunkt var højesteret ledet af præsidentens svoger. Tilsammen har de forhold tiltrukket beskyldninger om nepotisme.
-
14:25
Laveste valgdeltagelse nogensinde i Den Islamiske Republiks historie
Iranerne skal til stemmeurnerne igen. Det står klar efter weekendens valg, hvor det ikke lykkedes nogen af kandidaterne at samle 50 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AP.
Valget står mellem reformisten Masoud Pezeshkian, der fik 10,4 millioner stemmer, og hardlineren Saeed Jalili, som fulgte lige efter med 9,4 millioner.
Den største nyhed fra valget er dog den historisk lave valgdeltagelse siden Den Islamiske Republiks fødsel i 1979, da kun 39,9 procent af de stemmeberettigede iranere dukkede op ved stemmeurnerne. Flere markante iranere, såsom nobelprisvinder Narges Mohammadi, har opfordret iranerne til at boykotte valget, fordi de ikke mener, at det er demokratisk.
Ydermere blev mere end en million stemmer annulleret, hvilket typisk er et tegn på, at folk føler sig forpligtet til at afgive en stemme, men ikke ønsker at vælge nogen af kandidaterne.
Anden runde afholdes 5. juli.
-
11:07
Sydafrika får første koalitionsregering siden apartheid
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa annoncerede søndag sin nye regering, hvor de nu tidligere oppositionspartier fik 12 ud af 32 af pladser i landets kabinet.
African National Congress (ANC) har ellers styret landet siden demokratiets fremkomst i 1994, men mistede ved det seneste valg for et par uger siden sit parlamentariske flertal. Partiet har beholdt 20 ud af 32 ministerposter, herunder centrale ministerier som udenrigs-, finans-, og forsvarsministeriet.
Den største koalitionspartner, The Democratic Alliance (DA) har fået tildelt seks ministerposter. I en erklæring i forbindelse med den nye koalition hylder partiet en “ny æra i Sydafrikas demokratiske rejse”, hvor de vil have “nultolerance over for korruption”.
Det zulu-nationalistiske Inkatha Freedom Party (IFP), anti-immigrationspartiet Patriotic Alliance og det højreorienterede parti Freedom-Front Plus og andre mindre partier fordelte kabinetpladser imellem sig.
6 måneder siden
-
14:41
Anklaget for at aflevere et brev til regering
Tre aktivister i Singapore er blevet anklaget for at samle en flok ligesindede om at aflevere et brev til ministerpræsidenten. I brevet opfordrede de regeringschefen til at afbryde forbindelserne til Israel, skriver BBC.
Singapore har strikte regler for protestaktioner og tillader ikke offentlige demonstrationer for eller imod andre landes affærer. Krigen i Gaza er et særligt følsomt emne for det lille land med et markant muslimsk mindretal og tætte forbindelser til Israel.
Myndighederne har rådet borgerne til ikke at arrangere protestaktioner, men i stedet deltage i dialoger og indsamlinger, når det gælder krigen i Gaza. Men især yngre indbyggere har ytret sig især on-line. Og i februar førte de tre anklagede kvinder an, da 70 mennesker vandrede gennem Singapores største shoppinggade til præsidentens residens, der også huser ministerpræsidentens kontor.
Deltagerne i processionen bar parasoller der lignede vandmeloner, frugten der har samme farver som Palæstinas flag, og som er blevet et symbol på solidaritet med palæstinenserne.
De tre kvinder risikerer bøder på op imod 70.000 kroner eller fængsel op til et halvt år.
-
14:00
Irak vedtager ny lov for at kriminalisere homoseksualitet
Iraks præsident, Abdul Latif Rashid, har godkendt en række lovændringer, der kriminaliserer homoseksualitet og transkønnethed.
Mens mange rundt i verden fejrer Pride-måned, har det irakiske parlament vedtaget nye lovændringer, hvilket betyder at homoseksualitet og transkønnethed kan blive strafbart med op til 15 års fængsel. At fremme homoseksualitet “på nogen måde” vil blive strafbart med op til syv års fængsel, og transkønnede kan idømmes fængselsstraffe på op til tre år. Det skriver det kurdiske nyhedsbureau, Rudaw.
Det kontroversielle lovforslag har mødt kritik fra en række menneskerettighedsorganisationer, siden det blev præsenteret for parlamentet.
“Den irakiske regering har ikke formået at tackle diskriminerende praksisser, der ligger til grund for vold mod LGBT-personer. I stedet har den fremmet lovgivning, der forstærker vold og diskrimination mod udsatte seksuelle og kønsmæssige minoriteter,” lød det på daværende tidspunkt fra Rasha Younes, som er seniorforsker i Human Rights Watch (HRW).
6 måneder siden
-
10:05
Præsident vil have bolivianerne i gaden efter kupforsøg
Bolivias præsident, Luis Arce, ser ud til at have afværget et kupforsøg efter en dramatisk eftermiddag, hvor tungt bevæbnede tropper, tilsyneladende ført an af militærets øverste general, stormede regeringspaladset.
Onsdag eftermiddag opfordrede Arce borgerne til at gå på gaden for at forsvare landets demokrati, efter at soldater havde overtaget kontrollen over en central plads i La Paz, som huser parlamentet.
“Vi har brug for, at det bolivianske folk mobiliserer og organiserer sig mod dette statskup og støtter demokratiet,” sagde Arce i en videobesked optaget i Folkets Store Hus, den officielle præsidentbolig i Bolivia.
Avisen Los Tiempos citerede lederen af Bolivias hær, Juan José Zúñiga, for at sige, at Arce forblev præsident “for nu”. Zúñiga blev for nylig afsat som øverste general, efter at han angiveligt havde truet med at modsætte sig den tidligere præsident Evo Morales, hvis han bliver genvalgt ved valget i 2025.
-
9:49
Hedebølge i Pakistan: Næsten 600 døde på seks dage
Voldsomme temperaturer har den seneste måneds tid hærget flere steder i Pakistan. I Karachi i landets sydlige del er mellem 30 og 40 mennesker døde om dagen, mange på grund af hedeslag og hjertestop, fortæller et lokalt ambulanceselskab til BBC. Men fra fredag til onsdag har varmen taget livet af hele 568 mennesker, og alene i tirsdags kostede hedebølgen 141 liv.
I Karachi viser termometret ofte over 40 grader, men med den høje luftfugtighed kan det føles som næsten 50 graders varme. Sidste måned målte meteorologer i Sindh, hvor Karachi er delstatshovedstaden, en temperatur på 52,2 grader, hvilket næsten tangerede varmerekorden. Også i nabolandet Indien har der den seneste måneds tid været rekordvarmt.
Meteorologer og forskere peger på, at ekstrem varme som i Karachi er blevet mere hyppig i takt med klimaforandringer og klodens stigende temperaturer. I Pakistan frygter de nu for monsunsæsonen, som ifølge eksperterne vil ramme tidligere og kan give helt op til 60 procent mere regn end normalt.
-
9:18
Kenyas præsident bøjer sig for folkeligt pres
Den kenyanske præsident William Ruto har tirsdag bøjet sig for de folkelige protester mod en finanslov, som parlamentet har vedtaget, og som indebærer stigende afgifter på dagligvarer som brød. Det skriver The East African.
De seneste dage har særligt unge kenyanere demonstreret i gaderne med voldsom magtudøvelse fra politi og militær til følge. Ifølge The East African er fem demonstranter døde af skud fra politiet. Protesterne kulminerede, da demonstranter for første gang i landets historie brød ind i parlamentsbygningen og ødelagde interør.
“Som konsekvens vil jeg, efter at have reflekteret over den løbende debat omkring indholdet af finanslovsforslaget 2024, afvise at godkende lovforslaget,” sagde han i en tv-transmitteret tale fra State House onsdag, hvor han også kondolerede over for de kenyanere, som har mistet familiemedlemmer under protesterne.
Reaktionen mod den nu kasserede finanslov kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
6 måneder siden
-
13:59
FN truer Israel med at indstille nødhjælpsarbejdet i Gaza
FN-repræsentanter menes at have informeret Israel om, at organisationen vil indstille nødhjælpsarbejdet i hele Gaza, hvis der ikke bliver lavet øjeblikkelige tiltag for at beskytte nødhjælpsmedarbejdere.
Det oplyser nyhedsbureauet AP tirsdag med henvisning til to unavngivne FN-kilder.
I et FN-brev sendt til højtstående israelske repræsentanter i denne måned, hed det blandt andet, at Israel skal sikre, at FN-personale kan have direkte kommunikation med israelske styrker på jorden i Gaza.
Israel har tidligere erkendt militære angreb på humanitære arbejdere, herunder et angreb i april, der dræbte syv ansatte hos organisationen World Central Kitchen. Andre anklager har man afvist.
På grund af manglende sikkerhed har FN’s Verdensfødevareprogram allerede suspenderet levering af bistand fra den amerikansk-bygget mole designet til at bringe mad og andre nødforsyninger til palæstinensere, der står over for sult under mere end otte måneders krig mellem Israel og Hamas i Gaza.
-
11:58
Fem dræbt i protester mod nye skatter i Kenya
De voldsomme demonstrationer mod nye skatter fortsætter i Kenya, og tirsdag angreb en vred folkemængde parlamentet i hovedstaden Nairobi. Ifølge flere medier ødelagde de indtrængende interiør i parlamentsbygningen, satte dele af bygningen i brand og stjal parlamentets ceremonielle septer.
Politiet skød både med tåregas, gummikugler og skarp ammunition, og ifølge avisen The East African er mindst fem demonstranter blevet dræbt.
Der rapporteres om demonstrationer i mange af landets byer, og præsident William Ruto lovede i en tale tirsdag aften at bruge alle midler for at genoprette ro og orden. Myndighederne har indsat både politi og militær mod demonstranterne.
Protesterne har stået på i flere dage, men tog til, da parlamentet endelig vedtog den nye lov tirsdag. Nu mangler loven blot præsidentens underskrift for at træde i kraft.
En del af den nye lov indfører 16 procent moms på en lang række varer og ydelser, som ikke tidligere har været beskattet. Det gælder eksempelvis brød, hvilket rammer den fattigste del af befolkningen hårdt. Skattereformen kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Regeringen har tonet skattestigningerne ned, men de protesterende forlanger, at de skal droppes fuldstændigt.
-
10:23
Kenyanske politistyrker er nu landet i Haiti til kamp mod bandevold
Næsten to år efter, at Haiti bad om hjælp fra det internationale samfund til at dæmme op for en eksploderende bandevold, ankom tirsdag den første sending af en FN-støttet politistyrke til den uroplagede caribiske østat.
Et par hundrede politibetjente fra Kenya landede i hovedstaden Port-au-Prince, hvis internationale lufthavn genåbnede i slutningen af maj, efter bandevold havde tvunget den til at lukke i næsten tre måneder.
Det står ikke helt klart, hvad den kenyanske politistyrkes første opgave bliver, skriver nyhedsbureauet AP. Men de er oppe imod bander, der kontrollerer 80 procent af Port-au-Prince og har efterladt mere end 580.000 mennesker hjemløse over hele landet. Flere tusind mennesker er også døde i bandekrigene de seneste år.
Den kenyanske politistyrke markerer den fjerde store internationale militære intervention i Haiti. Og mens nogle haitianere byder dem velkommen, har civile organisationer også rejst bekymring om de kenyanske politistyrkers voldsomme håndtering af de nuværende protester i Nairobi, hvor fem mennesker er døde.
6 måneder siden
-
10:07
Sierra Leone forbyder børneægteskaber
Sierra Leones parlament har vedtaget en lov, der forbyder børneægteskaber. Det betyder, at det fremover vil være ulovligt at gifte sig med piger under 18 år, og straffen kan være op til 15 års fængsel, skriver Africanews.
Flere aktivister beskriver loven som en enorm sejr for børns rettigheder. Danske PlanBørnefonden, som arbejder i Sierra Leone er også optimistisk omkring, hvad loven yderligere kan bringe.
”Vi håber, at den nye lov kan være med til at skabe forandringer for piger og kvinder i landet og sikre, at flere kommer i skole, får en uddannelse og kontrol over deres liv,” siger Dorthe Petersen, administrerende direktør i PlanBørnefonden.
Ifølge Unicef er en tredjedel af alle piger gift før deres 18-års fødselsdag i det vestafrikanske land. Det betyder, lyder det fra FN-organisationen, at der i dag er anslået 800.000 piger i landet, som er blvet gift før deres 18 års-fødselsdag – hvoraf 400.000 var gift allerede før de fyldte 15.
6 måneder siden
-
13:08
Sverige lukker to og åbner en ny ambassade i Vestafrika
Inden året er omme drejer de svenske repræsentationer i Mali og Burkina Faso nøglen om, og i stedet åbner svenskerne en ny ambassade i Senegals hovedstad, Dakar. Den nye ambassade skal slå dørene op i starten af 2025, fremgår det af planerne i en pressemeddelelse fra Sveriges udenrigsministerium.
Efter militærkup i de to Sahel-lande har flere vestlige regeringer stoppet udviklingssamarbejdet med landene. Den svenske regering meldte i starten af året ud, at programmerne i Mali og Burkina Faso udfases i løbet af 2024.
Læs også: Ministeren vil styrke bånd til Vestafrika – men på hvis præmisser?
At svenskerne i stedet vender blikket mod Senegal er heller ikke overraskende. I april offentliggjorde Norge planer om at åbne en ambassade her, ligesom den danske klima- og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) har for nyligt været på charmeoffensiv i landet for at diskutere mulighederne for øget samarbejde mellem Danmark og Dakar.
-
12:59
Sejr for seksuelle minoriteter i Namibia
To love fra kolonitiden, der siger, at sex mellem mennesker af samme køn er ulovligt, er imod Namibias grundlov. Det afgjorde landets højesteret fredag den 21. juni. Den ene lov kriminaliserede ’sodomi’ mens den anden lov kriminaliserede ’unaturlige seksuelle forbrydelser’.
Lovene har ikke været brugt ret meget, men har hængt over hovedet på især homoseksuelle mænd, som har risikeret fængsel, skriver Deutsche Welle.
Domstolens afgørelse kommer efter en sag, som aktivisten Friedel Dausab anlagde mod staten.
Namibia var en tysk koloni – under navnet Tysk Sydvestafrika – fra 1884 til 1915, hvor det som en del af Første Verdenskrig blev besat af Sydafrika. De to love stammer fra tiden under sydafrikansk styre, men sex mellem personer af samme køn var også kriminelt under det tyske kolonistyre. Sydafrika har selv afskaffet lovene siden da og gjort det muligt for homoseksuelle at blive gift, leve i registreret partnerskab og adoptere.
6 måneder siden
-
12:46
Efter to årtier traver vilde heste igen over Kasakhstans stepper
Et lille harem (ja, det hedder en gruppe af heste) af verdens sidste art vilde heste er blevet udsat på stepperne i Kasakhstan. De seks hopper og ene hingst er de første vilde heste i omkring tyve år, der løber på de eurasiske stepper i Kasakhstan, hvor heste formentlig blev tæmmet første gang for omkring 5.500 år siden, skriver The Guardian.
De syv Przewalski-heste er blevet fløjet til Kasakhstan fra zoologiske haver i Berlin og Prag som første delegation af et program, der skal genoprette bestanden i landet, ligesom det er sket i nabolandet Mongoliet. Her blev ni grupper af hestene udsat løbende mellem 2011 og 2019, og nu ligger bestanden stabilt på omkring 1.500 vilde heste.
Przewalski-heste er genetisk anderledes fra andre typer af tamme heste, fordi de formentlig skiltes evolutionært fra en fælles forfader, længe før mennesker begyndte at manipulere dyrenes genpulje gennem avl. I 1960’erne var arten tæt på at uddø, fordi mennesker jagede dem for deres kød, eller de blev fordrevet fra deres habitat af byggeprojekter.
Planen er at udsætte 40 heste på sletterne i Kasakhstan i løbet af de næste fem år.
-
12:13
Historisk dom: Soldater dømt for voldtægt under Perus borgerkrig
Ved en domstol i hovedstaden Lima er ti peruvianske soldater blevet fundet skyldige i at have begået forbrydelser mod menneskeheden ved systematisk at have voldtaget kvinder og piger ned til 14-års alderen under landets borgerkrig fra 1980 til 2000. Den historiske dom falder på et skæbnesvanger tidspunkt, da et lovforslag lige nu er til andenbehandling i landets parlament, der vil gøre forbrydelser mod menneskeheden fra før 2002 forældede, skriver The Guardian.
De ti soldater har fået fængselsstraffe på mellem seks og 12 år, ligesom de er blevet idømt bøder på omkring 200.000 kroner til deres ofre, som er kvinder fra de indfødte Andes-folk, der taler quechua, i landsbyerne Manta eller Vilca. Her var soldaterne udstationerede for at nedkæmpe guerilla-soldater fra den maoistiske oprørsgruppe Den Lysende Sti.
Sagen er det første af sin slags om seksuel vold under borgerkrigen, der blandt andet resulterede i næsten 70.000 mord og forsvindinger. Ifølge en opgørelse af Perus justitsministerium er landet hjem for mindst 5.300 overlevere efter voldtægter under borgerkrigen.
6 måneder siden
-
14:39
Kina ændrede landsbynavne i forsøg på at udviske uigurisk kultur
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) har Kina ændret navnene på flere landsbyer i et forsøg på at udviske uigurisk kultur.
Rapporten fra HRW oplyser, at navnene på hundredvis af landsbyer i Xinjiang, der havde forbindelse til uighurernes religion, historie eller kultur, blev ændret mellem 2009 og 2023. Xinjiang er en selvstyrende region i det nordvestlige Kina, hvor der bor omkring 12 millioner uighurer. Uighurerne taler et ‘turk’-sprog, som er samme sprogstamme som tyrkisk, og de er overvejende muslimske. Mindretallet har længe været diskrimineret på baggrund af deres kultur, som har sine rødder i Centralasien og ikke Kina, oplyser Amnesty International.
Navnene på 3.600 ud af 25.000 landsbyer i Xinjiang er ifølge organisationen blevet ændret. Ord, som er betydningsfulde for uighurernes kultur, såsom “sultan” og “helligdom” blev erstattet af ord som “harmoni” og “lykke”, som HRW hævder afspejler det kinesisk-kommunistiske partis ideologi. I de senere år har kinesiske myndigheder radikalt ændret samfundet i Xinjiang for at assimilere den etniske minoritet af uighurer. Det skriver BBC.
I en udtalelse til BBC benægtede en talsperson fra den kinesiske ambassade i London anklagerne. Talspersonen henviste til at religionsfrihed er en del af den kinesiske forfatning.
-
13:11
DMI udvider samarbejde med Tanzania
Danmarks Meteorologiske Institut skal hjælpe sin tanzanianske samarbejdspartner, Tanzania Meteorological Authority, med at opgradere og installere 16 vejrstationer og fire radiosondestationer. Det skriver DMI på sin hjemmeside.
Samarbejdet er en del af et udviklingsprogram, Systematic Observations Financing Facility (SOFF), som Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) under FN har igangsat sammen med FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og FN’s Miljøprogram (UNEP). For Tanzania indebærer SOFF, at landet ved udgangen af 2027 skal have 27 topmoderne vejrstationer og fem radiosondestationer, som indsamler data fra vejrballoner.
”Vi kan ikke lære vores søsterorganisation i Tanzania ret meget om meteorologi, og slet ikke på deres hjemmebane, men med SOFF-investeringen får vores kolleger i Østafrika mulighed for at trække på vores erfaringer med specifikationer i forhold til udbud og indkøb af infrastruktur,” siger Jens Quirin Hansen, leder af DMI’s enhed Observationsinfrastruktur i afdelingen for IT og observationer.
Med den opdaterede meteorologiske infrastruktur vil Tanzania leve op til de globale standarder for observationsnetværk på vejrområdet.
-
13:03
Global undersøgelse: 4 ud af 5 ønsker hurtig grøn omstilling
80 procent af de adspurgte vil have, at deres nationale regeringer gør mere for at imødegå klimaforandringerne og sætte fart på den grønne omstilling. Det er en af konklusionerne på en ny undersøgelse af FN’s udviklingsprogram UNDP, som er den hidtil største af sin slags.
Her har 75.000 mennesker fra 77 lande svaret på spørgsmål om, hvordan de mærker klimaforandringerne i deres liv, og hvad politikerne bør gøre for at afbøde dem. De 77 lande er udvalgt, så deres befolkninger tilsammen udgør 87 procent af verdens samlede indbyggere.
I 62 af de 77 lande gik flertallet af de adspurgte ind for en hurtig omstilling fra fossile brændstoffer til grønne energikilder. Det gælder blandt andet de adspurgte kinesere og amerikanere, hvis hjemlande er de største nationale udledere af drivhusgasser.
“Mens verdens ledere diskuterer næste runde af løfter under Parisaftalen, er de her resultater uomtvisteligt bevis på, at folk alle steder støtter modig klima-handling,” udtaler Cassie Flynn, der er global klima-direktør i UNDP.
