9 måneder siden
-
15:15
Marokkanske hashsmuglere boykotter israelske pushere
Marokkanske hashsmuglere slår en streg i sandet og boykotter israelske narkohandlere, som en protest mod krigen i Gaza, skriver Middle East Eye. Det vækker frustration hos de israelske pushere.
Boykottet har angiveligt kostet israelske narkohandlere titusindvis af millioner shekels. Det israelske nyhedsbureau, Mako, har citeret flere israelske pushere, som klager over det store fald i handlen. Mediet har også været i kontakt med marokkanske hashsmuglere.
“Hvorfor skal det være muligt for israelere at leve af at sælge marokkansk hash, når vores palæstinensiske brødre lider af sult og lever under umenneskelige forhold?” spørger en af de interviewede marokkanske narkohandlere.
Før krigen smuglede israelske pushere hash til Israel ved at gemme det i kufferter og læsse det på biler og færger. De marokkanske myndigheder vendte angiveligt det blinde øje til, fordi de modtog bestikkelse, ifølge narkohandlerne.
-
14:59
FN-højkommissær: Det internationale samfund bør hjælpe Haiti
“Civile er blevet chikaneret og terroriseret af bander i flere måneder og bliver det stadig, uden staten er i stand til at stoppe det.” Sådan siger Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, der efter et besøg i Haiti nu opfordrer verdenssamfundet til at sende væbnede styrker til landet.
Udmeldingen kommer som reaktion på, at voldelige bander gør livet til “et levende mareridt” for tusindvis af mennesker. FN udgav den 15. januar en rapport, der blandt andet beskriver, hvordan banderne bruger massemord, gruppevoldtægter og snigskytte-angreb i mod civilbefolkninge.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Lige siden præsident Jovenel Moïse blev myrdet i 2021, er den humanitære krise i Haiti blevet værre. Landet er paralyseret af politisk sammenbrud, det offentlige system er faldet fra hinanden, og voldelige bander styrer omkring 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Den nye rapport viser, at fra den 8. juli til den 31. december, er mindst 263 mennesker blevet dræbt, mens mindst 57 kvinder og piger er blevet voldtaget alene i Cité Soleil-kvarteret.
-
11:20
Satellitbilleder afslører: Venezuela ruster op ved grænsen til Guyana
Venezuela udvider militærbaser og øger mængden af tropper nær grænsen til Guyana, viser satellitbilleder fra den amerikanske rumteknologivirksomhed Maxar Technologies, der er delt af Center for Strategiske og Internationale Studier (CSIS) i Washington.
Grænseaktiviteterne er umiddelbart i modstrid med præsident Nicolas Maduros udmeldinger efter forhandlinger i december, hvor han lovede ikke at foretage militære operationer mod sin nabo.
Til gengæld stemmer det fint overens med den retorik Maduro ellers har ført over for Guyana. Venezuela har længe gjort krav på den ressourcerige Essequibo-region, som udgør to tredjedele af Guyana. Og efter måneders kampagne afholdt landet en omstridt folkeafstemning i december, hvor Maduro udtalte, at det venezuelanske folk bakkede op om at indtage det store stykke jungle med magt.
Læs også: Hvorfor truer Venezuela med en annekteringskrig i Latinamerika?
“Samme dag, som den venezuelanske udenrigsminister mødes med Guyanesiske diplomater, udfører det venezuelanske militær kampvognsøvelser kun et stenkast fra Guyana. Alt dette fortæller os, at Maduro fører en dobbeltpolitik, ” siger Christopher Hernandez-Roy, vicedirektør for CSIS’s Americas-program.
9 måneder siden
-
16:39
Rusland erstatter Wagnergruppen med nyt Afrikakorps
I slutningen af januar ankom en kontingent på omkring 100 russiske soldater til Burkina Faso, hvor de angiveligt skal bistå landets militær i kampen mod terrorisme. Ifølge det polske forskningsinstitut, The Centre for Eastern Studies (på polsk: Ośrodek Studiów Wschodnich) er Afrikakorpset organiseret under Ruslands forsvarsministerium, men er ikke som sådan en del af landets militær.
Rusland forsøger på forskellige måder at indynde sig hos landene i Afrikas Sahelregion, som tidligere har været domineret af Frankrig. Både blandt befolkningerne og landenes væbnede styrker er modstanden mod Frankrig stigende.
Korpset begyndte at rekruttere i december 2023 og har blandt andet forsøgt at hverve tidligere medlemmer af den kontroversielle Wagnergruppe, der mere eller mindre er kollapset, efter dets leder Yevgeny Prigozhin omkom i et flystyrt i august 2023.
På Afrikakorpset Telegram-kanal kan man se billeder, der angiveligt viser ankomsten til Burkina Faso.
Burkina Faso har i løbet af de seneste år oplevet en stigning i antallet af angreb fra væbnede islamistiske grupper, og tidligere regeringers manglende evne til at bekæmpe disse grupper har været et argument for militæret til at overtage magten i landet.
10 måneder siden
-
18:05
FN har stadig ikke fået beviser fra Israel
Sidst i januar tog FN’s organisation for hjælp til palæstinensiske flygtninge, UNRWA, det usædvanlige skridt at fyre en række medarbejdere uden at have undersøgt klagerne mod dem. Og 16 donorlande har sat deres bidrag til UNRWA på pause, også uden at have set beviser for anklager om terrorisme mod 12 af FN-organisationens cirka 13.000 medarbejdere i Gaza. Israel vil ikke udlevere hverken beviser eller efterretningstjenesternes vurderinger, skriver mediet PassBlue.
Det Israel har delt med organisationer og lande er ifølge PassBlue et resume, som medier, der har set det, New York Times, FRANCE 24, Channel 4 for eksempel, ikke overbevisende.
“Vi behøver ikke at videregive vores efterretningsoplysninger. Det ville afsløre kilder,” har Lior Haiat, talsperson for Israels udenrigsministerium udtalt.
“Vi har ikke haft mulighed for at efterforske selv. Men det er meget, meget troværdigt, siger USA’s udenrigsminister, Antony Blinken.
Fra UNRWA lyder det, at medarbejderne blev fyret allerede inden de to iværksatte undersøgelser er sat i gang, fordi anklagerne udgjorde en stor risiko for organisationens arbejde og dens omdømme.
FN-organisationen har i øvrigt tidligere præsenteret Israel for en liste over samtlige medarbejdere, som de israelske myndigheder kan kontrollere. Det gør UNRWA hvert år, skriver International Crisis Group.
Chris Gunness, tidligere talsperson for UNRWA, har ikke lagt fingrene imellem. Han gør alle de lande, der suspenderer hjælpen til palæstinenserne medansvarlig for, hvad der måtte ske humanitært.
-
17:09
Højesteretsafgørelse ryster Malaysia
Malaysias højesteret har erklæret 16 ud af 18 sharialovsvedtagelser i delstaten Kelantan for grundlovsstridige, beretter Al-Jazeera. Denne afgørelse kan få alvorlige konsekvenser for det malaysiske politiske og legale system.
I Malaysia benyttes både civile love og sharia-love. Sharia-lovene er dog kun gyldige for muslimer, som udgør cirka 60 procent af den malaysiske befolkning. Specifikke afgørelser omkring fortolkning og implementering af sharia-love har været op til delstatsparlamenterne, men den magtfordeling er nu truet. Højesteretten fastslog, at delstaterne ikke kan vedtage sharia-lovgivning på områder, hvor der allerede er vedtaget nationale civilretslige love.
Selvom præsidenten for højesteretten, Tengku Mainum Tuan Mai, fastslog, at afgørelsen ikke er et slag imod islam eller islamisk lov, valgte mere end 1.000 medlemmer af Malaysias store konservative muslimske parti, Parti Islam SeMalaysia (PAS), at protestere foran domstolen.
”Vi er meget triste i dag. Det er en sort fredag, for afgørelsen var imod islamisk sharia-lov,” sagde lederen af PAS, Takiyuddin Hassan. PAS er i opposition til Malaysias siddende regering, men har flertallet i delstatsparlamentet i Kelantan.
10 måneder siden
-
15:00
Humanitær krise i Sudan bliver værre og værre
Glem ikke Sudan, lyder det fra FN, der beder verdenssamfundet om over 28 milliarder kroner til Sudans civile, der i ti måneder har levet i et helvede. Sudans hær og den paramilitære styrke RSF, slås på brutal vis om den magt, som de i fælleskab havde kuppet sig til.
Eksperterne i FN’s Menneskeretshøjkommissariat, altså dem vi typisk kender som særlige rapportører, har udsendt en fælles erklæring om en af de største kriser i verden.
Omkring 25 millioner mennesker, af dem 14 millioner børn, er akut underernærede og har brug for hurtig nødhjælp. 13.000 mennesker er allerede blevet dræbt i kampene, som har fordrevet over ni millioner mennesker internt og sendt over en million på flugt over grænserne. I øjeblikket lever 13 procent af verdens internt fordrevne i Sudan. Langt de fleste befinder sig hos værtsfamilier eller for eksempel i skoler, som lokalsamfund over hele landet har stillet til rådighed.
Sudans velorganiserede civilsamfund har har udnyttet skoler, forladte bygninger, åbne arealer til at huse fordrevne med meget begrænset støtte fra de internationale organisationer, skriver FN-ekspertgruppen. Men folk lever under kummerlige forhold, børnene kommer ikke i skole, men er udsat for fare som bortførelser, salg, misbrug og for eksempel tvangsrekrutering.
Der mangler adgang til rent drikkevand og mad, sundhed og medicin. Der er risiko for hungersnød. Samtidigt udtrykker eksperterne bekymring over, at mange konfliktrelaterede overgreb, vold, voldtægter, bortførelser, målrettede drab i stadigt højere grad hænger sammen med folks etnicitet og politiske tilhørsforhold.
-
13:56
”De burde have Nobels Fredspris”
Chefen for Norges fredsforskningsinstitut, Henrik Urdal, har som sædvanligt offenliggjort en lille liste over dem, der burde have Nobels Fredspris i år.
I et supervalgår som i år, har han sat OECD’s kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder øverst. Det er den afdeling som valgobservatørerne hører under. Cirka halvdelen af jordens befolkning lever i et område, hvor det er meningen, at der skal holdes valg i år. Samtidigt er demokratiet under hårdt pres mange steder. 57 lande samarbejder med OECD om afholdelse af valg.
Nummer to på direktørens liste er den Internationale Domstol i Haag, fordi den arbejder for fredelig bilæggelse af stridigheder, og fordi den modigt i marts 2022 gav Rusland besked om at indstille alle militære operationer i Ukraine, og lige så modigt i sidste måned gav Israel besked om at undgå folkedrabs-aktioner i Gaza.
Nummer tre er UNRWA og FN-organisationens chef, Phillippe Lazzarini, der er under heftig beskydning, efter at Israel har anklaget 12 medarbejdere for at have deltaget i Hamas’ angreb på Israel i oktober. UNRWA er afgørende for hjælpen til palæstinenserne, og det vil sende et vigtigt signal at tildele netop den organisation fredsprisen.
Nummer fire er Article 36 og civilsamfundskampagnen for at stoppe dræberrobotter. Det handler om kontrol med brugen af kunstig intelligens i våbensystemer. Article 36 er en britisk organisation, der arbejder for at begrænse følgerne af våbenbrug, kampagnen er en sammenslutning, der vil sikre menneskelig kontrol i brugen af våben.
Endelig er FN’s organisation for videnskab, kultur og undervisning, UNESCO, sat på listen som nummer fem sammen med Europarådet. Det er de, fordi uddannelsesinstitutioner bidrager til fredelige, inkluderende og demokratiske samfund.
Fredsforskningsinstitutet Har intet at gøre med udvælgelsen af de “rigtige” kandidater til Nobels fredspris, som bliver uddelt til oktober.
-
13:30
Mongoliet står over for en hård vinter
Mongoliet oplever med en omfattende naturkatastrofe, som påvirker over 90 procent af landet, skriver ReliefWeb. Hyrdesamfundene er hårdt ramt, da de i forvejen kæmper med mangel og høje priser på foder.
Landet kæmper med “dzud”, et mongolisk term for en naturkatastrofe, hvor en stor del af dyrelivet på stepperne dør på grund af ekstreme vejrforhold. Denne dzud består for det første af tørke i løbet af den forgangne sommer, hvilket betyder, at græsgangene ikke voksede ordentlig til og produktionen af hø har været ringe. For det andet kom vinteren reletivt tideligt og har medført store mængder sne og meget lave temperaturer.
Vejrforholdene betyder, at et stort antal af dyrene dør af sult og udmattelse. Det ødelægger levebrødet for mange af hyrdefamilierne, og man forventer, at mange af dem vil blive nødt til at flytte væk fra landsbyerne til større byer.
-
11:46
FN til Israel: Stop nu!
Det kan være en krigsforbrydelsen at gennemføre nogen af de planlagte israelske offensiver ind i Rafah-området i det sydlige Gaza, lød det advarende fra FN’s humanitære afdeling, OCHA, for to dage siden, skriver det spanske nyhedsbureau EFE.
Mindst halvdelen af Gazas befolkning er mast sammen i den sydlige del, og bombardementer af tæt befolkede områder kan være i strid med folkeretten, sagde OCHA’s danske talsperson, Jens Lærke, i tirsdags. Men da var det israelske militær allerede ved at udvide operationen mod syd i Rafah-enklaven.
Jens Lærke understregede, at det kan føre til et massivt tab af menneskeliv at optrappe kamphandlingerne, og at det skal undgås. Befolkningen lider i forvejen under en alvorlig både fysisk og mental sundhedskrise. Stort set alle børn i Gaza lider af traumer.
Ved den samme briefing i Geneve fordømte talspersonen for det Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne Forbund, at både det palæstinensiske Røde Halvmånes kontorer og dets hospital var blevet bombet flere gange. Situationen i Gaza er værre end katastrofal, sagde Tomasso Della Longa.
Israel afviste i går Hamas’ krav til en våbenhvile.
-
10:32
Lukker mobilnettet, mens pakistanerne går til valg
Pakistanerne går i dag, torsdag, til stemmeurnerne, men det er uden mulighed for at kommunikere med hinanden over mobiltelefonen. Myndighederne har nemlig lukket mobilnettet over hele landet under afstemningen “for at opretholde lov og orden”, oplyser de pakistanske myndigheder ifølge France24.
Nedlukningen kommer i kølvandet på en blodig valgkamp, hvor der blandt andet har været to eksplosioner onsdag, der dræbte 28 mennesker.
Meningsmålingsinstitutter har forudsagt en lav valgdeltagelse fra landets 128 millioner stemmeberettigede vælgere efter en valgkamp, der er blev overskygget af fængslingen af den tidligere premierminister Imran Khan, og det militærledede styres mange forsøg på at lukke hans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf ned.
Pakistan Muslim League-Nawaz (PML-N) forventes at vinde flest pladser ved torsdagens afstemning, hvor den 74-årige grundlægger Nawaz Sharif siges at have vundet generalernes velsignelse.
Læs også: Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid
10 måneder siden
-
16:35
Malis ikke-overgangsstyre dropper valg efter valg
Malis militærjunta er gået ind i sit fjerde år uden at afholde valg. Siden den tog magten, har juntaen adskillige gange forpligtet sig til at lave en overgang til civilt styre. To gange har styret selv sat en valgdato, og to gange, senest den 3. februar i år, har det selv valgt ikke at afholde valget, skriver Africa Center for Strategic Studies.
I stedet har juntaleder Assimi Goïta fået stadig mere magt, og styret har sat alle sine frister for overgang til civilt styre ud af kraft med den begrundelse, at den trækker Mali ud af den vestafrikanske sammenslutning, ECOWAS.
Africa Center for Strategic Studies har været igennem en række af militærjuntaens andre proklamationer for at se, hvor godt de holder i virkeligheden. Og på den liste, centret har valgt at bringe, er ikke et eneste punkt blevet opfyldt.
Sikkerhedssituationen er ikke blevet bedre under juntaen – tværtimod dør stadig flere. Juntaen har ikke opbakning i befolkningen. Den varetager ikke landets interesser, har ikke styr på økonomien eller respekt for menneskerettigheder, og den støtter ikke en national dialog.
I stedet arbejder den tilsyneladende mest på at blive ved magten, skriver Africa Center for Strategic Studies.
10 måneder siden
-
14:47
Filippinerne: Regeringen svarer igen på trusler om løsrivelse
Den tidligere præsident i Filippinerne, Rodrigo Duterte, foreslår at den filippinske ø Mindanao bliver løsrevet fra Filippinerne. Det er ikke faldet i god jord hos den nuværende præsident, Ferdinand Marcos Jr. De to har tidligere været politisk allierede.
Den filippinske regering er klar til at forhindre ethvert forsøg på løsrivelse med “autoritet og magt”, skriver The Guardian. Eduardo Ano, som er landets sikkerhedsrådgiver, mener at løsrivelsen ville true de fremskridt, som regeringen har opnået gennem fredsaftaler med separatistiske oprørsgrupper.
I 2024 underskrev den største oprørsgruppe, Moro Islamic Liberation Front (MILF), en fredsaftale med den filippinske regering. Aftalen betød, at gruppen ikke længere ville gøre krav på uafhængighed, i bytte for mere selvbestemmelse i Bangsamaro, som er en muslimsk religion.
-
14:14
Guterres udpeger dansk vagthund til at undersøge UNRWA
Dansk Institut for Menneskerettigheder er blevet udvalgt til at indgå i en gruppe, der skal undersøge FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) for at finde ud af, om FN-organisationen “gør alt, hvad den kan for at sikre neutralitet og reagere på påstande om alvorlige brud, når de opstår”, som det hedder i en pressemeddelelse fra FN.
Gruppen er nedsat af FN’s generalsekretær António Guterres og UNRWA’s chef Philippe Lazzarini på opfordring fra Lazzarini. Svenske Raoul Wallenberg-instituttet og det norske Chr. Michelsens institut i Norge indgår også i gruppen, som skal ledes af den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna.
Den uafhængige undersøgelse skal afklare, hvilke mekanismer og procedurer UNRWA har for at sikre neutralitet, om mekanismerne og procedurerne er implementeret i praksis, og om de er tilstrækkelige og passende til den kontekst, som UNRWA arbejder i, skriver Institut for Menneskerettigheder på sin hjemmeside
Undersøgelsens resultater og anbefalinger skal afleveres i en rapport til FN’s generalsekretær 12. april 2024.
I januar blev 9 UNRWA-medarbejdere i Gaza fyret efter israelske anklager om at have deltaget i Hamas’ terrorangreb i Israel 7. oktober. Yderlige tre medarbejdere er under samme mistanke, og der pågår allerede en parallel undersøgelse ind i de anklager.
Læs også: Anklagerne mod UNRWA’s ansatte i Gaza
10 måneder siden
-
14:00
Vrede i Senegal efter udskydelse af valg
Senegals præsident Macky Hall sagde i weekenden, at han ønsker det kommende præsidentvalg udskudt på ubestemt tid. Udmeldingen har skabt uro i landet.
Hall har sagt, at udskydelsen sker på baggrund af problemer med kandidatlisten, skriver France 24. Valget, som skulle afholdes 25. februar, kan udskydes i op til seks måneder. For at vedtage udskydelsen kræver det, at tre femtedele af de 165 medlemmer af parlamentet støtter det.
Forslaget har udløst voldelige gadeprotester i Dakar, som er Senegals hovedstad, og sikkerhedsstyrker har brugt tåregras mod demonstranterne. USA, EU og Frankrig har opfordret til, at valget bliver afholdt hurtigst muligt.
Det er første gang siden 1963 at et valg er blevet udskudt i Senegal. Landet er et af de få afrikanske lande, der aldrig har oplevet et kup.
-
11:48
Chile i undtagelsestilstand efter voldsomme skovbrande
Myndighederne i Chile oplyser, at mindst 112 har mistet livet i skovbrande i den centrale del af landet. Desuden meldes flere hundrede mennesker savnet, skriver Al Jazeera.
Skovbrandene har især hærget byerne Viña del Mar og Valparaíso, der ligger lige ud til Stillehavet. I den østlige udkant af Viña del Mar, der er et populært turistområde og kendt for sine årlige musikfestivaler, står flere kvarterer i flammer. Det tørre og varme vejr, samt kraftig vind har fået brandene til at sprede sig.
Naturbrande er ikke ualmindelige i Chile. Omkring 27 mennesker omkom under en hedebølge i den sydlige del af landet sidste år.
Læs også: Hedebølge i Sydamerika: Vintertemperaturer helt op til 40 grader
Landets præsident, Gabriel Boric, har advaret om, at dødstallet må forventes at stige.
-
10:17
22-årigt stjernefrø vinder første Grammy i ny Afrika-kategori
Afrikansk musik behøver ikke sin egen Grammy-kategori for at være relevant. Ikke desto mindre fik kontinentets mange stjerner endnu en mulighed for at eksponere sig med den første afrikanske Grammy-kategori, nemlig Best African Performance.
Og det var ikke en af de nigerianske Afrobeats-sværvægtere Burna Boy eller Davido, der løb med statuetten. Det blev den 22-årige sydafrikanske singer-songwriter Tyla med sin nye single Water, der er gået verden rundt og på nuværende tidspunkt har knap 400 millioner afspilninger på Spotify.
Læs også: Torsdag indtager “den afrikanske kæmpe” Roskilde med afropoppen og hele Lagos i ryggen
Water er at finde på Tylas første selvbetitlede album, som udkommer 22. marts.
Grammy har i mange år haft en kategori for bedste globale musik, men i år var første gang, Afrika fik sin egen kategori
10 måneder siden
-
14:19
Danmarks Indsamling rundede 100 millioner
Årets Danmarks Indsamling endte på 102.130.401 kroner, da det store indsamlingsshow rullede over skærmen på DR1 lørdag aften og samlede ind til børn, der lider af sult og fejlernæring.
Midlerne fra indsamlingen går til de 12 organisationer, som er udvalgt til at deltage. Det drejer sig om Unicef, SOS Børnebyerne, Røde Kors, Red Barnet, PlanBørnefonden, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp og Care.
-
13:16
En af det sydlige Afrikas store statsmænd er død
Hage Geingob, præsident og tidligere premierminister i Namibia, døde søndag på et hospital i hovedstaden Windhoek. I januar oplyste han, at han gennemgik behandling for kræft. Han blev 82 år. Det skriver avisen The Namibian.
Han var en af sit lands helt store politiske profiler. Da Namibia blev selvstændigt i 1990 efter mange års sydafrikansk besættelse, blev Geingob landets første premierminister. Han sad på posten i 12 år og vendte tilbage i 2012 indtil 2015, hvor han blev valgt til landets præsident. Han blev genvalgt i 2019.
Han levede i eksil i 27 år, før han vendte hjem i 1989. Han boede først i nabolandet Botswana og flyttede så til USA og opholdt sig også i Storbritannien, hvor han opnåede en ph.d.-grad i statskundskab.
Geingob var veteran i kampen mod det hvide mindretalsstyre, kendt som ’apartheid’. Namibia var en tysk koloni indtil Første Verdenskrig, hvor Sydafrika besatte det. Det sydafrikanske regime indførte et racebaseret system, som landet selv havde. I 1960’erne begyndte organisationen SWAPO at føre guerillakrig mod det hvide styre. Da Sydafrika blev demokratisk og Namibia blev selvstændigt, vandt SWAPO landets første demokratiske valg og har siddet på magten siden. Partiets popularitet er dog faldet i de seneste år. Siden selvstændigheden har der været regelmæssige valg, og landet betegnes som et af Afrikas mest demokratiske.
SWAPO var tæt allieret med ANC i Sydafrika og andre befrielsesbevægelser i det sydlige Afrika. Som præsident støttede Geingob også den sydafrikanske sag mod Israel om muligt folkemord i Gaza.
Vicepræsident Nangolo Mbumba overtager ifølge landets grundlov præsidentposten. Der er valg til både parlament og præsidentposten i november.
10 måneder siden
-
16:21
Grufuld rekord for internt fordrevne i Sudan
Borgerkrigen i Sudan har sendt millioner på flugt og har resulteret i en grum rekord: Med ni millioner internt fordrevne har Sudan overgået selv Syrien, hvad angår antallet af internt fordrevne – det vil sige folk, der har måttet forlade deres hjem, men stadig opholder sig inden for landets grænser. Først når man flygter ud af sit land, bliver man officielt ‘flygtning’.
I alt er 10,7 millioner drevet på flugt i Sudan, oplyser FN-organisationen IOM på det sociale medie X. Ud over de ni millioner internt fordrevne er der 1,7 millioner, som er flygtet ud af landet – hovedsageligt til nabolandene.
To tredjedele af de mange fordrevne og flygtninge er sendt på flugt på grund af den igangværende borgerkrig, der begyndte i april 2023, skriver Human Rights Watch.
De mange mennesker på flugt er blot et aspekt af landets enorme humanitære krise. FN vurderer, at mere end 20 millioner oplever alvorlige sultproblemer, 70 procent af hospitalerne i de konfliktramte områder er ude af drift, og omkring 19 millioner børn har ikke mulighed for at komme i skole.
-
11:19
FN beder verdens lande om 27 milliarder kroner til Yemen
FN appellerer til verdens donorer om 2,7 milliarder dollars til humanitære indsatser i det krigshærgede Yemen. Derudover mangler man 1,3 milliarder til bæredygtig udvikling, hvilket bringer den samlede appel op på 4 milliarder dollar svarende til 27 milliarder kroner.
I Yemen anslås det af FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats OCHA, at 17,6 millioner mennesker risikerer at havne i akut madusikkerhed i år, og de fleste bor i den nordlige del af landet, som er styret af Houthi-gruppen, som på det seneste har gjort sig bemærket ved at angribe containerskibe på deres vej gennem Suez-kanalen.
FN’s humanitære koordinator for Yemen, Peter Hawkins, siger til nyhedsbureauet Reuters, at de 2,7 milliarder efterspurgte dollar er mere realistisk end de 4,3 milliarder dollar, organisationen bad om sidste år, hvor kun omkring 40 procent blev efterkommet.
“Vi må ikke vende Yemens befolkning ryggen. Jeg beder donorer om fortsat og øjeblikkelig støtte til at redde liv, bygge modstandsdygtighed og finansiere bæredygtige indgreb,” siger han.
Ifølge OCHA oplever landet lige nu den højeste andel af underernæring nogensinde.
-
10:37
Kina styrker i al stilhed de diplomatiske bånd til Taliban
Mens store dele af verden fortsat boykotter Taliban-ledelsen, styrker Kina i al stilhed sine diplomatiske og økonomiske bånd til Afghanistan.
Ifølge det norske medie Panorama Nyheter har Taliban-ledelsen det seneste år snakket varmt om samarbejdet med Kina og aftaler om kinesisk minedrift og infrastrukturprojekter i landet.
De kinesiske investeringer i Afghanistan lader sig ikke skjule, og de kommer begge lande til gode, påpeger analytikere og diplomater. Blandt andet har landene senest været i dialog om Mes Aynak 40 kilometer fra Kabul, som er verdens næststørste forekomst af kobber.
“Det islamske emirat Afghanistan er udfordrende terræn, men Kina plejer at gå veje, ingen andre går for at skaffe sig fordele,” siger analytikeren Valerie Niquet i den franske tankesmia Fondation pour la recherche stratégique (FRS) til Panorama.
“Kineserne giver afghanerne en hånd, og de har brug for al den hjælp, de kan få, siger hun.
I september blev Kina det første land siden Talibans magtovertagelse i 2021 til at udnævne en ny ambassadør i Kabul. Beijing har ikke formelt anerkendt Taleban som Afghanistans magthavere.
10 måneder siden
-
16:28
Dansk Røde Kors er Danmarks mest kendte ngo
Udenrigsministeriet udgav tirsdag sin årlige rapport “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”, og der er godt nyt til flere af de danske organisationer.
Ifølge rapporten er kendskabsgraden for en del af organisationerne nemlig steget sammenlignet med sidste år. Det gælder Red Barnet, Unicef, Folkekirkens Nødhjælp, PlanBørnefonden, WWF Danmark og Sex & Samfund, der alle er steget med mindst fire procentpoint .
Det er dog Dansk Røde Kors, der løber med titlen som den organisation, flest danskere (85 procent) kender eller har hørt om i forbindelse med udviklingssamarbejde. På de efterfølgende pladser finder man Red Barnet, Unicef og Læger Uden Grænser. I den anden ende af skalaen ligger International Media Support og ADRA Danmark, som kun 1 procent af danskerne kender til eller har hørt om i forbindelse med udviklingssamarbejdet.
Udenrigsministeriets rapport “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål” -
14:52
Hemmeligt spionprogram var rettet mod Venezuelas øverste ledelse
Et amerikansk spionprogram har sendt undercover-agenter til Venezuela. Agenterne skulle overvåge og indsamle information om narkotikahandel i landet.
Det hemmelige dokument, som nyhedsbureatet AP har fået adgang til, beskriver en fortrolig operation, der har strukket sig over flere år. Formålet med spionprogrammet var, at indsamle information, der kunne bruges mod præsident Nicolás Maduros indercirkel.
USA erkender, at spionprogrammet måske er et brud på international ret, skriver AP. Men selvom det er uklart, om USA overhovedet kan retsforfølges for sin optræden, kan afsløringen forværre landets allerede anstrengte forhold til den venezuelanske regering.
Det hidtil ukendte dokument blev udformet i 2018, midt i den daværende præsident Donald Trumps kampagne mod den venezuelanske præsident.
-
13:16
Armenien bliver medlem af Den Internationale Straffedomstol
Armenien blev i torsdags officielt en del af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Rusland, som ellers har været en af Armeniens tætte allierede, kalder det for “uvenligt”.
I 1998 blev 120 lande enige om at etablere ICC. Det er den første internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.
Domstolen udstedte i marts en arrestordre på den russiske præsident Vladimir Putin, blandt andet på baggrund af krigen i Ukraine. Det vil sige, at man i Armenien er forpligtet til at arrestere Putin, hvis han rejser ind i landet. Det russiske udenrigsministerium har fordømt beslutningen, skriver France 24.
Den armenske statsminister Nikol Pashinyan har sagt, at beslutningen ikke var rettet mod Rusland, men Aserbajdsjan. Armenien og Aserbajdsjan har kæmpet om Nagorno-Karabakh-enklaven i årtier.
Læs også: “Denne gang er flugten permanent”: Det armenske eksodus fra Nagorno-Karabakh
-
11:41
Hongkong vil stramme kontroversiel sikkerhedslov
Regeringen i Hongkong foreslår at vedtage en stramning af landets sikkerhedslov, der vil udvide rammerne for, hvornår handlinger kan retsforfølges som forræderi, anstiftelse af oprør, tyveri af statshemmeligheder, sabotage og spionage. Indførelsen af den såkaldte Artikel 23 blev allerede foreslået i 2003, men forkastet igen, efter store folkemængder gik på gaden for at demonstrere mod, hvad de anså for et angreb på deres borgerrettigheder, skriver New York Times.
Nu prøver regeringen i den delvist selvstyrende bystat igen. Lederen John Lee udtaler, at loven “skal beskytte os mod angreb fra udefrakommende kræfter og andre lande.”
Artikel 23 skal ifølge de officielle udmeldinger komplimentere den sikkerhedslov, som det kinesiske styre pålagde Hongkong i 2020 efter store demonstrationer mod Beijings stigende kontrol med den særlige administrative region. Styret i Hongkong har endnu ikke offentliggjort et endeligt lovforslag, men i stedet et foreløbigt dokument til såkaldt “offentlige konsultation”, hvor borgerne kan læse myndighedernes argumenter for stramningerne og kommentere på dem.
Kritikere af loven påpeger, at den vil begrænse mulighederne for lige præcis den slags dialog og offentlig debat om byens politiske retning. Under Artikel 23 vil det nemlig være kriminelt at arbejde sammen med “en udefrakommende magt” for at påvirke “formuleringen eller udførelsen af en lov”.
10 måneder siden
-
14:13
Endelig ved vi hvor mange sneleoparder der findes i Indien
Indien er hjemsted for 718 sneleoparder, ifølge den allerførste undersøgelse på området. Det betyder, at de indiske sneleoparder udgør omkring 10-15 procent af denne særlige art af store katte, der er tilbage i verden.
International Union for Conservation of Nature (IUCN) har klassificeret sneleoparden som en truet dyreart på baggrund af flere trusler mod dens eksistens, herunder tab af levesteder. Antallet af sneleoparder var tidligere ukendt på grund af manglende indsats på området.
Undersøgelsen blev udført som en del af Population Assessment of the World’s Snow Leopards, hvis formål er at finde ud af, hvor mange sneleoparder der er tilbage, skriver BBC. Desuden kan undersøgelsen give vigtig indsigt i økosystemet og hjælpe med at identificere mulige trusler mod sneleopardens levesteder.
For at sikre sneleopardens overlevelse, er der brug for konsekvent overvågning af dyret, konkluderer undersøgelsen.
-
12:57
Fortsat enormt pres på Udenrigsministeriets pulje til oplysning
Rigtig mange går forgæves, når de søger om støtte til formidlingsprojekter hos OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, der blev lanceret i 2022. Det fremgår af nye tal fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), der forvalter puljen sammen med Fonden Roskilde Festival og nu har sendt svar til de 70, der søgte om støtte i oktober-runden 2023 i OpEn. Det var årets lille ansøgningsrunde, hvor der kun kunne søges om op til 200.000 kroner i støtte.
12 projekter er bevilget støtte til et samlet beløb på 2.146.923 kroner, men hele 42 ansøgninger, der blev vurderet støtteværdige, fik afslag, fordi der ikke var flere penge i puljen. I alt blev der på den konto givet afslag for omkring 8 millioner kroner. Blot 16 af de i alt 70 ansøgere fik afslag, fordi deres projekter ikke blev vurderet støtteværdige.
Nogle af de 12 projekter, der har fået tilsagn om støtte, har fra bevillingsudvalget fået betingelser, de skal leve op til. Når de krav er behandlet, offentliggøres den endelige liste over modtagere og titler på projekterne på OpEns hjemmeside
Næste frist for ansøgninger til OpEn er den 10. april 2024 kl. 12. Det er årets ’store’ runde, hvor der kan søges op til 2 millioner kroner i støtte.
-
12:00
Thailand: populært parti kan blive opløst efter domstolsafgørelse
Det thailandske oppositionsparti Move Forward, der blev landets største parti ved sidste års valg, kan nu blive tvunget til at opløse sig selv. Det sker efter, at en thailandsk domstol har afgjort, at partiets primære politiske dagsorden er ulovlig.
Selvom Move Forward ikke er en del af regeringen, har domstolen erklæret, at dets ambition om at ændre de love, der begrænser kritik af kongefamilien, strider imod forfatningen. Dommen indebærer ikke nogen straf, men den kan blive brugt til at retfærdiggøre opløsningen af Move Forward og forbyde dets ledere fra politisk deltagelse i flere år, skriver BBC.
Over for det britiske medie påpeger aktivister, at lovene om majestætsfornærmelse i stigende grad bruges til at undertrykke politisk kritik og ytringsfrihed.
Siden november 2020 er mere end 260 mennesker blevet anklaget i henhold til loven. Afgørelsen fra de thailandske domstole sender et signal om, kritik af monarkiet ikke vil blive tolereret.
-
11:27
Somalia lancerer første tv-program produceret af kvinder
Somalia får snart sit første aktuelle tv-program, hvor værten er en kvinde. Bilan er landets eneste medie, hvor alle ansatte er kvinder. Debatprogrammet lanceres på kvindernes internationale kampdag, 8. marts.
Der er tale om et debatprogram, endnu uden navn, som blandt andet skal handle om kontroversielle emner som manglen på kvindelige lærere, udfordringer for kvinder i politik og miljøspørgsmål, skriver The Guardian.
Programmet er inspireret af BBC’s Question Time og det vil turnere rundt i landet og invitere publikum til at deltage.
I Somalias medieverden, der primært er domineret af mænd, har alle seks stiftende medlemmer af Bilan oplevet kønsbaseret diskrimination og chikane i deres karriere. Bilan-projektet blev etableret i 2022 med støtte fra FN’s udviklingsprogram UNDP og EU-midler. Formålet er at skabe et sikkert rum for kvinder, hvor de kan tale om underbelyste emner uden frygt. Det gælder blandt andet hiv, børnemishandling og fødselsdepression.
