1 år siden
-
17:16
Nobelpris i økonomi for forskning i ligestilling på arbejdsmarkedet
Den amerikanske Harvard-professor Claudia Goldin har fået Nobelprisen i økonomi for sin forskning i forskellene i kvinders og mænds aflønning. Den 77-årige økonom har påvist, at kvinder gennemsnitligt får mindre i løn end mænd, selv om kvinderne typisk har en højere uddannelse, skriver al Jazeera.
Claudia Goldin er blot den tredje kvinde, der modtager Nobel-prisen i økonomi.
Hendes arbejde betegnes som banebrydende, da hun har præsenteret det første, omfattende studie af kvinders lønninger og repræsentation på arbejdsmarkedet.
Claudia Goldins forskning kortlægger økonomisk ligestilling på baggrund af data fra USA fra de seneste 200 år. Hendes arbejde viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder til dels skyldes individuelle valg som uddannelse, til dels bredere sociale og økonomiske forhold.
Historisk har meget af forskellen på kvinders og mænds løn kunnet forklares med forskelle i valg af uddannelse og beskæftigelse, men sådan er det ikke længere. For de store forskelle ses mellem mænd og kvinder i samme branche, og uligheden vokser frem, når kvinden får sit første barn.
-
16:06
Mistænkte for mord på præsidentkandidat selv dræbt i fængslet
I begyndelsen af august blev den ecuadorianske præsidentkandidat Fernando Villavicencio myrdet. Villavicencio, der var tidligere journalist og talte åbent om angivelige forbindelser mellem politikere og narkobander, blev dræbt i en skudepisode, hvor flere blev såret og i alt seks mennesker anholdt for mulig medvirken til drabet.
Nu er alle seks mistænkte dog selv døde – dræbt i fængslet en uge inden præsidentvalgets anden runde. Ifølge myndighederne var alle seks colombianske statsborgere, og Ecuadors statsanklager har igangsat en undersøgelse af hændelsen, skriver Reuters.
Ifølge Al-Jazeera er mere end 430 indsatte siden 2021 blevet dræbt i Ecuadors fængsler, og landet er generelt plaget af stigende kriminalitet og bandekrig mellem forskellige colombianske og mexicanske narkokarteller. Trods fængselsdrabene har den afgående præsident, Guillermo Lasso, gentaget sit løfte om at komme til bunds i sagen om mordet på Villavicencio.
”Sandheden vil komme for en dag,” skriver præsidenten, der har valgt ikke at genopstille til posten, på X.
-
12:02
Jordskælv i Afghanistan tager mere end 2000 menneskeliv
Mens verdens øjne er rettet mod Israel-Palæstinakonfliktens opblussen, udfolder en anden tragedie sig lige nu i Afghanistan. Landets vestlige Herat-provins blev lørdag ramt af et voldsomt jordskælv, der lagde seks landsbyer i ruiner. Flere end 2.000 mennesker er søndag aften bekræftet døde, og tallet risikerer at stige, hvis ikke den nødvendige hjælp når frem.
Hundredvis af mennesker ligger begravet under de nedstyrtede bygninger, men manglen på moderne udstyr og trænet redningsmandskab vanskeliggør arbejdet med at finde og hjælpe de nødstedte, skriver Al-Jazeera, der har talt med en lokal, frivillig redningsarbejder ved navn Sabir.
”Der bor 2000 mennesker i denne landsby. Vi har kun fundet 40. Resten er stadig begravet. Mange af dem er stadig i live,” siger Sabir, der frygter, at dødstallet kommer til at stige uden den rette hjælp. Desuden peger han på, at der også er mangel på mad, vand og ly til de overlevende.
”Krisen er allerede vokset de lokale myndigheder over hovedet. Der er brug for en fokuseret indsats og for moderne udstyr, som vi ikke har,” lyder det fra katastrofemanager Abdul Baset Rahmani ifølge Al-Jazeera. Lige nu er hænder og skovle de frivilliges eneste udstyr til at redde dem, der ligger begravet i murbrokkerne.
1 år siden
-
12:39
FN-fond til fattige landes klimakamp kører på pumperne
Torsdag har Danmark og en række andre lande lovet nye donationer til FN’s Green Climate Fund (GCF), der skal hjælpe med at finansiere fattige landes håndtering af klimaforandringernes konsekvenser. I alt blev der lovet 9,3 milliarder dollar – næsten 65,7 milliarder kroner – men ifølge en intern opgørelse, som mediet Climate Home har fået fat i, er det kun nok til at opretholde “status quo” for fondens projekter i perioden 2024 til 2027.
Fonden får ifølge egne vurderinger ikke midler til at sætte gang i store, nye projekter uden at fjerne “betydelige” dele af nuværende eller planlagte projekter. Hvis GCF havde fået lovning på yderligere 3,2 milliarder dollar – næsten 22,6 milliarder kroner – ville der være råd til at finansiere et “mellem-scenarie”, hvor fire lande kunne få advarselssystemer mod voldsomt vejr, og fem millioner småbønder kunne få støtte til at omlægge til mere klimavenlig jordbrug.
Tyskerne, der var på hjemmebane i Bonn, blev torsdagens største donor med tilsagn om 15,5 milliarder kroner, mens Storbritannien lovede 14,1 milliarder kroner, og Frankrig støttede med 12,2 milliarder kroner. Danmark fordoblede bidraget fra 2019, da minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), lovede 1,6 milliarder kroner.
-
11:08
Danske professionshøjskoler i nyt internationalt samarbejde
Tre danske professionshøjskoler – Professionshøjskolen Absalon, Københavns Professionshøjskole og VIA University College – er gået sammen med sygeplejeuddannelser i Indien og Kenya i et nyt, internationalt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man på tværs af landegrænser kan styrke sygeplejerskeuddannelserne i de tre lande. Formålet er gennem samarbejdet at udvikle metoder til at sikre kvalitet, fastholdelse og rekruttering af uddannede sygeplejere.
”Vi kæmper globalt set med mange af de samme udfordringer på sygeplejefeltet. Det bliver især interessant at afsøge, hvordan internationalt samarbejde, forskning og vores tidligere erfaring fra lignende projekter kan resultere i fælles løsninger,” siger Daniel Schwartz Bojsen, der er direktør for sundhedsområdet på Professionshøjskolen Absalon i en pressemeddelelse.
Projektet er en del af Novo Nordisk Fondens ”Partnership for Education of Health Professionals (PEP)”, der har til formål at øge antallet af uddannede sygeplejersker i Indien og Østafrika. Fonden har sat 1 milliard kroner af til PEP, og projektet med professionshøjskolerne bliver støttet med op til 4,6 millioner kroner.
Ifølge WHO kommer der på verdensplan til at mangle 10 millioner sundhedsarbejdere i 2030, særligt i lavindkomstlande.
-
9:43
Mauritius afkriminaliserer sex mellem personer af samme køn
Som mange andre forhenværende britiske kolonier har ø-nationen Mauritius en lov mod at mennesker har sex med personer af samme køn som dem selv. Men nu har landets højesteret sagt stop.
Der var en borger, Abdool Ridwan Firaas Ah Seek, som bragte sagen for retten, fordi han mener, at loven var en krænkelse af hans borgerrettigheder, skriver BBC. Og det har landets højesteret nu givet ham ret i.
I domstolens afgørelse hedder det blandt andet, at loven om ”sodomi”, som blev indført af den britiske kolonimagt, ikke afspejler mauritiske værdier
Afgørelsen betyder, at en person nu ikke længere kan blive anholdt for at have sex med en person af samme køn. Men for at det kan blive lovligt, skal parlamentet ændre eller afskaffe loven.
1 år siden
-
14:22
Oppositionsleder arresteret i Uganda
Ugandas mest prominente oppositionsleder, Bobi Wine, kom torsdag hjem fra en udenlandsrejse og blev derefter arresteret i Entebbe International Airport, rapporterer Al-Jazeera.
Bobi Wines tilhængere fra oppositionspartiet NUP havde planlagt en demonstration for at byde partilederen velkommen hjem, men politiet nedlagde et forsamlingsforbud. Forbuddet, der er det seneste i rækken af sådanne mod NUP-møder og -demonstrationer, blev begrundet med frygt for uorden, trafikkaos og kriminel adfærd.
Bobi Wine, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, er præsident Yoweri Musevenis primære politiske modstander og har tabt adskillige valg, senest i 2021 til Museveni, der dermed fik sin sjette embedsperiode. Oppositionspolitikere og deres tilhængere bliver hyppigt chikaneret, arresteret og udsat for overgreb af myndighederne i Uganda.
-
14:18
Brasilien: Storbank efterforskes for sin rolle i slaveriet
Der skrives historie i disse dage i Brasilien, hvor statsanklagere efterforsker en af landets største banker for dens involvering i den historiske slavehandel, beretter The Guardian. Det er en såkaldt civil efterforskning, der er blevet igangsat over for Banco do Brasil, med det formål at undersøge, om der findes lovlige muligheder for at kræve erstatning for bankens rolle i slavehandelen og slaveri-institutionen.
Statsanklagerne satte gang i efterforskningen, efter at de blev gjort opmærksomme på bankens dystre fortid. Historikerne har påvist, at banken blev oprettet i 1808 med kapital, der stammede fra slaveribaseret økonomisk aktivitet. Desuden viser det sig, at Banco do Brasil ikke kun finansierede og fik indtægter fra slavehandel og slaveribaserede foretagender, men også lobbyede aktivt for at forhindre afskaffelsen af slaveri i Brasilien.
Ifølge historikeren Martha Abreu fra Universidade Federal Fluminense i Rio de Janeiro er det på høje tid, at Brasilien som nation går skridtet videre end blot at anerkende slaveriets og slavehandelens betydning: “Institutioner har profiteret og akkumuleret magt via slavehandel og slaveri, og det er nødvendigt, at vi i dag holder dem ansvarlige for det.”
Mere end fem millioner mennesker blev bragt til Brasilien som slaver under den transatlantiske slavehandel – flere end til noget andet land. Slavehandelen blev først forbudt i 1831, men den illegale slavehandel – som Banco do Brasil er anklaget for at have taget del i – fortsatte uden konsekvenser. Brasilien forbød slaveriet i 1888 som det sidste land i Amerika.
1 år siden
-
17:56
Indonesien forbyder salg på sociale medier
I et forsøg på at beskytte små butiksejere har den indonesiske regering besluttet at forbyde sociale medier også at fungere som salgsplatforme, som man kender det fra blandt andet Facebook Forretning og Instagram Shopping. De populære platforme stjæler salg fra lokale små virksomheder, der bliver presset af billige priser, lyder regeringens argument ifølge The Guardian.
Det er særligt TikTok, der bliver ramt af det nye forbud. Med 125 millioner indonesiske brugere er landet TikToks næststørste marked og derfor også det første land, TikTok lancerede salgsplatformen TikTok Shop i. Bloomberg skrev i juli, at det sociale medie forventede at omsætte på TikTok Shop for over 140 milliarder kroner bare i år.
Men det har Indonesiens regering nu sat en stopper for. Ifølge Teten Masduki, der er minister for små og mellemstore virksomheder i Indonesien, har sælgere fra hovedstaden Jakartas store Tanah Abang-marked oplevet et fald i omsætningen på mere end 50 procent på grund at konkurrence fra billige, importerede produkter til salg på sociale medier.
TikTok har taget konsekvensen og lukker onsdag ned for al salg på den populære app, skriver AP.
-
15:07
Armenien tilslutter sig den Internationale Straffedomstol
Parlamentet i Armenien har vedtaget, at landet skal slutte sig til den Internationale Straffedomstol (ICC), som er domstolen, der beskæftiger sig med eksempelvis krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det rapporterer Al-Jazeera.
Tirsdag stemte 60 medlemmer af parlamentet ja til, at landet tilslutter sig Rom-statutten, mens 22 stemte imod. Rom-statutten er den internationale traktat, som er grundlaget for ICC. Nu går der 60 dage, inden landet er fuldgyldigt medlem.
Når et land har tilsluttet sig domstolen, forpligter det sig blandt andet til at anholde personer, som domstolen har udstedt arrestordre på. Den gælder for eksempel Ruslands præsident Vladimir Putin, som er anklaget for meddelagtighed i kidnapningen af børn fra Ukraine.
Armenien og Rusland har traditionelt været allierede, så kritikken fra Moskva er allerede løbet ind, Beslutningen er ”forkert”, og Moskva har tidligere advaret om ”alvorlige konsekvenser”, hvis det armenske parlament skulle gøre, som det nu har gjort.
123 lande har tilsluttet sig Rom-statutten. USA og Rusland har begge skrevet under på den, men har ikke ratificeret den – altså ikke endeligt tilsluttet sig.
-
13:41
Første bøde for at smide affald i rummet
De amerikanske myndigheder har udskrevet en bøde til en privat virksomhed for at efterlade affald i kredsløb om Jorden, skriver BBC. Det er første gang i verdenshistorien, at nogen som helst er blevet sanktioneret for ikke at rydde op efter sig i rummet.
Affald i rummet er for eksempel udtjente satellitter eller rester af raketter, som har sendt satellitter eller rumfartøjer ud i rummet. Selv små stykker metal kan skabe enorme skader på for eksempel den internationale rumstation, for genstande i kredsløb bevæger sig med en hastighed på omkring 25.000 kilometer i timen.
Rumaffald er et hurtigt voksende problem, som der hidtil ikke er blevet gjort så meget ved. Ifølge BBC er der siden 1957 blevet sendt flere end 10.000 satellitter ud i rummet, og omkring halvdelen er ikke længere i brug.
Det er det amerikanske firma Dish Network, som har fået bøden af Federal Communications Commission, og den lyder på 150.000 dollars, som svarer til godt 1 million kroner. Forseelsen er, at firmaet ikke har flyttet en udtjent satellit, EchoStar-7, så langt væk fra jorden, som det havde lovet. Den skulle have været knap 300 kilometer væk, men nåede kun godt 120 kilometer før den løb tør for brændstof.
1 år siden
-
15:30
Indisk politi i stor aktion mod kritisk medie
Tirsdag morgen vågnede en række journalister, der arbejder eller har arbejdet for det indiske onlinemedie NewsClick, op til besøg fra det indiske politi, der ransagede deres hjem. Omtrent 35 forskellige adresser blev gennemsøgt, og flere af journalisterne skriver desuden på X, at de har fået deres telefon og computer beslaglagt.
Aktionen er den største rettet mod et medie i Indien i de seneste år. Det er dog ikke første gang, det indiske politi har været efter NewsClick, der også fik sine lokaler ransaget i 2021. Ifølge de indiske myndigheder har NewsClick ulovligt modtaget økonomisk støtte fra Kina – en anklage som mediet afviser.
Ifølge en artikel fra The New York Times har NewsClick modtaget støtte fra den amerikanske millionær Neville Roy Singham, netop med det formål at sprede kinesisk propaganda. Samtidig peger BBC på, at NewsClick ofte forholder sig kritisk til den indiske regering.
Indien er nummer 161 på det globale pressefrihedsindeks og dermed blandt de dårligst rangerende lande.
-
13:03
Milliarder til fremtidssikring af koralrev
Det Internationale Koralrevsinitiativ (ICRI) meddelte tirsdag den 3. oktober, at organisationens 45 medlemslande planlægger at donere cirka 85 milliarder kroner. Pengene skal bruges til at fremtidssikre 125.000 kvadratkilometer koralrev, inden udgangen af dette årti, rapporterer Reuters.
Jordens koralrev, som er hjemsted for en fjerdedel af alt liv i havet, og som over en milliard mennesker er afhængige af som fødevarekilde, er i stigende grad truede. Dette skyldes især forurening, overfiskning, destruktiv kystudvikling og de globale temperaturstigninger. ICRI håber at kunne ændre denne udvikling gennem beskyttelse og genopretning, særligt drevet af innovative teknologiske løsninger og lovgivning.
Forskere er dog ikke ubetinget begejstrede over denne erklæring. Hav-økologen David Booth fra Sydneys Teknologiske Universitet advarer blandt andet om, at det vil blive “ubeskriveligt dyrt” at opnå en meningsfuld genopretning.
Andre forskere understreger, at den største trussel mod koralrev er de globale temperaturstigninger, som forårsager afblegning af korallerne. Koralrevseksperten Terry Hughes fra det australske James Cook Universitet mener, at ICRI-landene burde fokusere på at reducere udledningen af drivhusgasser. Hughes kalder det “ironisk,” at lande som Saudi-Arabien og Australien er så store støtter af genopretningsinitiativer for koralrev, fordi det bruges til at “give den fossile brændstofsindustri mulighed for at fortsætte med at forurene atmosfæren.”
-
12:14
Madagaskars politi affyrer tåregas mod oppositions vælgermøde
Mandag den 2. oktober blev et stort vælgermøde i hovedstaden Antananarivo brudt op, da malagassisk politi affyrede tåregas og gummikugler mod folkemængden på flere hundrede mennesker. Forrest i processionen, der ikke var godkendt af myndighederne, gik 11 præsidentkandidater til valget den 9. november. Én af dem, Andry Raobelina, blev kørt på hospitalet, efter han blev ramt af gummikugler og tåregas, skriver Le Monde.
Den tidligere præsident, Marc Ravalomanana, stiller op igen i år og var også tilstedet ved marchen, hvor han blev eskorteret væk af bodyguards, da politiet brød folkemængden op.
Læs også: Danmark bør åbne ambassade i Madagaskar, der står over for vigtigt valg
I alt er der 13 kandidater til årets præsidentvalg, herunder også den siddende præsident Andry Rajoelina, der er kommet i modvind, efter det kom frem, at han har fået fransk statsborgerskab i tillæg til sit malagassiske. Rajoelina, hvis regering ekstraordinært også skal stå for at afvikle valget, har hurtigt fået afvist alle søgsmål ved landets forfatningsdomstol om, at han med fransk statsborgerskab ikke skulle være opstillingsberettiget ved valget.
En koalition af ti oppositionskandidater kaldte i sidste uge afgørelserne for “et institutionelt statskup”, mens Andry Rajoelina ifølge Africa News kalder situationen for en “politisk krise, der er hevet ud af tom luft”.
1 år siden
-
14:42
Sydøstasiens første højhastighedstog indvies
Mandag den 2. oktober 2023 har Indonesien i samarbejde med Kina formået at lancere højhastighedstoget, Whoosh, der skal fragte borgere mellem byerne Jakarta og Bandung. Bandung ligger 142 km fra den indonesiske hovedstad, Jakarta, og højhastighedstoget forventes at kunne nå hastigheder på 350 km i timen, mens det fragter over 600 mennesker fra punkt a til b på blot 45 minutter.
Whoosh er Sydøstasiens første højhastighedstog, skriver Jakarta Post, men anlægsarbejdet har mødt mange problemer undervejs. Økonomiske udfordringer i form af forsinkelser i arbejdet har forårsaget så store prisforhøjelser, at det har sået tvivl om, hvorvidt projektet overhovedet blev færdigt.
Men mandag kunne Indonesien og Kina dog fejre indvielsen af toget og dermed fuldbringe deres investering, der har kostet i omegnen af 50 milliarder kroner. Indonesiens præsident Joko Widodo fejrer på samme tid fuldførelsen af en af sine infrastrukturelle mærkesager, mens Kina indlemmer endnu en del af Sydøstasien i sit omspændende ”Belt and Road”-initiativ, der skal bringe Europa, Afrika og Asien tættere på hinanden i forsøget på at skabe en moderne ”Silkevej”.
Widodo udtaler, at projektet er en modernisering af indonesisk massetransport, der samtidig er miljøvenlig.
-
11:48
Danmark åbner nyt ambassadekontor i Ukraine
Ved et uformelt møde for EU’s udenrigsministre i Kyiv har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i dag annonceret, at Danmarks ambassade i Kyiv åbner et ambassadekontor i Mykolaiv. Inden krigen var byen i det sydlige Ukraine hjem for omkring 500.000 mennesker, hvoraf mere end halvdelen nu er fordrevet.
”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte Ukraine, og vi kan ikke vente til krigen er slut med at genopbygge landet. Derfor åbner vi nu et ambassadekontor i Mykolaiv, som Danmark er blevet givet et særligt ansvar for at genopbygge af præsident Zelensky,” udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Konkret skal kontoret sikre en tæt dialog med regionale og lokale myndigheder. Ukrainske behov for genopbygning skal matches med danske civilsamfundsorganisationer og virksomheders særlige kompetencer inden for vand-, energi- og affaldssektoren.
Den fysiske placering af ambassadekontoret i Mykolaiv er fundet, og en dansk diplomat, der skal lede ambassadekontoret, er udpeget. I den kommende tid vil en række lokalt ansatte blive rekrutteret.
Udenrigsministeren annoncerer også ved mødet i dag, at Danmark vil give et bidrag på 20 millioner kroner til at støtte Ukraines cybersikkerhed.
1 år siden
-
16:11
Våbenhvile i flodstrid mellem Paraguay og Argentina
Nabolandene Paraguay og Argentina i det sydlige Sydamerika har gennem længere tid ligget strid om betaling for at sejle gennem den argentinske del af den såkaldte Paraná-Paraguay hidrovía (vandvej). Det er et system af floder og kanaler, der begynder i det sydlige Brasilien, går gennem Paraguay og munder ud i Rio de la Plata, som ligger mellem Argentinas hovedstad, Buenos Aires, og Uruguays hovedstad, Montevideo.
I begyndelsen af 2023 lagde Argentina gebyr på fragt gennem sin del af vandvejen, hvilket i høj grad rammer virksomheder i Paraguay, som ikke har adgang til havet. Det er en ulempe, fordi landet er afhængig af nabolande til import og eksport, som for størstedelens vedkommende finder sted med skibe.
Beslutningen vækker vrede i Paraguay, fordi man her mener, at afgiften strider imod en aftale om fri adgang til vandvejen. Fra argentinsk side er argumentet, at man her har brugt mange penge på at udgravning og afmærkning af sejlrenderne, og at man vil have de udgifter dækket ind, fortæller Buenos Aires Herald.
I september kom de fire lande, der sammen med Argentina har aktier i vandvejen – Brasilien, Bolivia, Paraguay og Urguguay – med en fælles udtalelse, der kritiserer den argentinske beslutning.
I maj spidsede konflikten til, da et firma fra Paraguay nægtede at betale afgiften. Det fik de argentinske myndigheder til at beordre en lastpram holdt tilbage indtil den opsparede gæld blev betalt.
Men i den forløbne uge har Brasilien fået de to nabolande til at tale sammen og nedsætte en arbejdsgruppe, som skal finde en løsning på konflikten.
1 år siden
-
12:19
Militærleder i Burkina Faso: Valg er ikke en høj prioritet
Knap et år efter at være kommet til magten ved et kup, siger lederen af Burkina Faso, kaptajn Ibrahim Traore, at det er langt vigtigere at skabe sikkerhed i landet end at afholde demokratiske valg. Det skriver en række medier, herunder The East African.
Traore og resten af militærstyret har ellers lovet at afholde præsidentvalg i juli 2024 og at gøre landets forfatning mere demokratisk. Men sikkerhedssituationen er mere presserende end at afholde valg, lyder det nu fra militærlederen.
Det var netop sikkerhedssituationen, der var en af de erklærede årsager for militærkuppet. Men på trods af militærets indsats for at bekæmpe Al-Qaeda-inspirerede oprørsgrupper, er sikkerhedssituationen kun blevet værre.
Ifølge organisationen ACLED, som holder øje med væbnede konflikter verden over, er der blevet dræbt 6.000 mennesker i væbnede angreb alene i år.
Militærkuppet har mødt politisk afstandstagen i Vesten, hvilket har været med til at skubbe Burkina Faso yderligere mod Rusland, der sender forsyninger af våben.
1 år siden
-
12:56
Mindst 11 mennesker er omkommet efter voldsomt vejr i Sydafrika
Et kraftigt regn- og blæsevejr i Sydafrikas sydlige provins Western-cape har fået fatale konsekvenser. Indtil videre har 11 mennesker mistet livet under det voldsomme vejr, skriver BBC. Uvejret ramte i slutningen af sidste uge og stoppede i mandags den 25. september.
I provinsen, hvor millionbyen Cape Town ligger, er huse er blevet oversvømmet, tage revet af og mindst 15.000 hjem afskåret fra el-nettet. Flere steder er infrastrukturen også ødelagt for eksempel er mindst 80 veje lukket, lyder det fra Sydafrikas elektricitetsminister, Kgosientsho Ramokgopa.
Redningsarbejderne er stadig i gang med at søge efter overlevende, som frygtes at være fanget i deres hjem. Lokale myndigheder har derfor også advaret om, at dødstallet kan stige i takt med, at vandmasserne trækker sig tilbage.
Sidste år blev den østlige provins KwaZulu-Natal ramt af store oversvømmelser, hvor 430 mennesker omkom, mens kystbyen Ggeberha næsten løb tør for vand samme år.
1 år siden
-
14:38
Kinas lån til Afrika falder til rekordlavt niveau
Sidste år udstedte Kina kun ni lån til i alt otte afrikanske stater. De kinesiske lån til Afrika lød på mindre end én milliard dollar i alt – eller lidt over syv milliarder kroner, fremgår det af en opgørelse fra Global Development Policy Center ved Boston University.
Ifølge forskerne er det første gang i 20 år, kineserne udlåner så lidt til landene på det afrikanske kontinent. I 2016, da kinesiske myndigheder og virksomheder gav rekord-mange og -store lån til afrikanske lande, var puljen på hele 28 milliarder dollar – eller næsten 198 milliarder kroner – fordelt på 15 lande.
I 2021 varslede Kinas leder Xi Jinping en ny kurs for udenlandske lån under Belt and Road Initiativet. Fremover skulle lånene følge strategien “små og smukke”. Ifølge eksperter fra Boston University betyder det, at lånene i højere grad sigter efter mindre projekter, der hurtigere kan færdiggøres og skabe en positiv, mærkbar forandring for modtagerlandenes befolkninger.
Den nye opgørelse viser også, at Kinas investeringsportefølje i 2022 lignede Verdensbankens mere end tidligere. Kineserne havde mindre fokus på store energi-projekter med fossile brændstoffer og investerede mere i forsvars-, uddannelses- og klima-projekter.
-
13:43
Saudi-Arabien udpeger første ambassadør til Palæstina
Tirsdag ankom Nayef al-Sudairi til Vestbredden som den første saudiarabiske ambassadør til Palæstina. Det palæstinensiske udenrigsministerium har kaldt al-Sudairis to dage lange besøg for “en historisk milepæl på vejen mod at etablere et broderskab mellem de to søsterlande,” skriver Al-Jazeera.
Den nyudpegede ambassadør, der også bestrider samme embede i Jordan, blev sidste år udnævnt som generalkonsul til Palæstina i Jerusalem. Men Israel modsatte sig et saudiarabisk konsulat i Jerusalem, som israelerne officielt anser for landets hovedstad – hvilket kun fire andre lande anerkender, herunder USA vedtaget af tidligere præsident Donald Trump.
Israel tillader derfor ikke palæstinenserne at bruge Jerusalem som base for diplomatisk arbejde. Nayef al-Sudairi skal ifølge planen heller ikke have fast bopæl i Palæstina, men være såkaldt “non-resident” ambassadør med base i nabolandet Jordan.
1 år siden
-
16:56
Augustinus Fonden støtter fem danske NGO’er med 75 millioner
Syv millioner om året i 2024-2026 eller i alt 21 millioner kroner. Læger uden Grænser får dermed den største pose penge i en ny aftale, som Augustinus Fonden har indgået med fem humanitære organisationer, fremgår det af en pressemeddelelse. DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors Danmark og CARE Danmark også får også del i støttepuljen på samlet 75 millioner kroner.
Mens Læger uden Grænser er lovet støtte på syv millioner om året i tre år, får DRC, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors alle fem millioner om året i tre år, mens CARE Danmark støttes med tre millioner om året i samme periode.
Organisationerne må frit vælge, om pengene skal gå til uforudsete og nyopståede katastrofer, eller om de skal gå til at afhjælpe længerevarende og glemte kriser. De fem organisationer har inden for aftalen fuldt mandat til at disponere over midlerne og skal efterfølgende rapportere løbende tilbage til Augustinus Fonden om, hvordan midlerne bliver brugt.
Den treårige samarbejdsaftale er en ny måde for fonden at støtte på, og de mere frie rammer får ros med på vejen fra modtagerne:
“Rammeaftalen med Augustinus Fonden er fremsynet og giver os en høj grad af agilitet, så vi hurtigt og effektivt kan få den medicinske nødhjælp frem,” siger Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser.
-
16:09
Verdens bedst præsterende valuta er… Afghanistans
Afghanistan er et af verdens fattigste lande, og det er ikke mange positive nyheder, der er kommet ud af landet siden Talibans overtagelse for to år siden. Det er derfor også lidt af en overraskelse, at Afghanistans møntfod, afghani, med en stigning på ni procent i forhold til dollaren er den bedst præsterende valuta i verden i dette kvartal.
Den forbavsende konklusion stammer fra en analyse lavet af Bloomberg. Eksperterne peger på de mange milliarder, Afghanistan har modtaget i humanitær hjælp, samt regimets forbud mod brug af andre valutaer end den afghanske, som de primære årsager til afghaniens succes.
Man skal dog ikke se valutaens stigning som et tegn på reel forandring i Afghanistans økonomiske situation, mener Kamran Bokhari, der er Mellemøsten-ekspert ved det amerikanske New Lines Institute.
”De strenge valutaregler virker, men den økonomiske, sociale og politiske ustabilitet kommer til at betyde, at enhver valutastigning ikke vil være andet end et kortvarigt fænomen,” siger Bokhari til Bloomberg.
-
16:04
Kenya vil bygge sit første atomkraftværk
I 2027 vil Kenya påbegynde opførelsen af landets første atomkraftværk. Det fortæller direktøren i landets Atomkraft- og Energistyrelse, Justus Wabuyabo, til avisen The East African.
Ifølge avisen godkendte det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, Kenyas planer om et atomkraftværk tilbage i 2021, selvom det centralafrikanske land allerede er et foregangsland, når det kommer til at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer.
Den seneste opgørelse fra maj i år viser ifølge Business Daily, at 45 procent af Kenyas elektricitet kommer fra geotermisk energi, mens 21 procent stammer fra vandkraft, 16 procent fra vindenergi og næsten fire procent fra solenergi.
The East African skriver, at Kenya forventer en stigning i efterspørgslen på elektricitet, og ifølge landets 2030 plan har de også en ambition om at blive et mellemindkomstland inden næste årti. For at imødekomme den stigende efterspørgsel vil landet nu også fokusere på atomkraft.
Justus Wabuyabo udtaler, at landets første atomkraftværk tidligst vil stå færdigt om ti år, og det er endnu ikke fastlagt, hvor i landet, det skal placeres.
-
13:50
Mindst 26 døde efter nye kampe i Syriens omstridte område
Mandag blev tre baser for oprørshæren Syrian Democratic Forces (SDF) angrebet i det kurdisk-kontrollerede østlige Syrien. Kampene fortsatte indtil tirsdag morgen og kostede mindst 26 liv, mens yderligere 42 blev såret, skriver Syrian Observatory For Human Rights (SOHR).
Angiveligt var 21 af de dræbte på angribernes side, mens fire var fra de kurdiske SDF-tropper, og én civil kvinde blev dræbt. Oprørerne skriver, at det var arabisktalende “lejesoldater for Assad-regimet”, der stod bag angrebet, ligesom SOHR også skriver.
Deir Ez-Zor-regionen i det østlige Syrien er base for særligt de kurdiske oprørere i SDF, og siden slutningen af august har væbnede sammenstød i regionen kostet mindst 90 mennesker livet. Området ligger på grænsen til Irak og har store olie-depoter, hvilket gør det eftertragtet blandt flere af aktørerne i den Syriske Borgerkrig.
Både amerikanske soldater, Assads regeringstropper, arabiske stammekrigere og iransk-sindede militser er tilstede i Deir Ez-Zor, der er en del af den selvstændige enklave Rojava under kurdisk kontrol.
1 år siden
-
16:03
Taliban vil opsætte overvågning i flere afghanske byer
Taliban vil sætte tusinder af overvågningskameraer op flere steder i landet, fortæller en talsperson for det afghanske indenrigsministerium til Reuters. Ifølge talspersonen har Taliban været i dialog med det kinesiske mobilselskab Huawei om et muligt samarbejde.
Officielt er masseovervågningens formål at forebygge angreb fra internationale, militante grupper. Taliban har tidligere været ude at sige, at de fokuserer på at genoprette sikkerheden i landet og slå ned på Islamisk Stat, der har taget ansvar for flere store angreb på afghanske byer.
Menneskerettighedsforkæmpere og modstandere af regimet er dog kritiske over for Talibans plan om masseovervågning i gaderne, fordi de er bekymrede for, at en øget overvågning kan bruges mod civilsamfundet og demonstranter.
“Masseovervågning under dække af national sikkerhed giver Taliban mulighed for at fortsætte deres politikker, som krænker grundlæggende rettigheder,” siger Matt Mahmoudi fra Amnesty International til Reuters.
-
15:09
To UNICEF-medarbejdere dræbt i Sydsudan
Lørdag blev to UNICEF-lastbiler, der havde været ude for at levere forsyninger til byen Yei i Sydsudan, angrebet på vej tilbage til hovedstaden, Juba. To chauffører blev dræbt, mens en tredje blev såret og de to lastbiler ødelagt, skriver UNICEF i en pressemeddelelse.
UNICEF har nu sat alle nødhjælpsleveringer i området på pause, og organisationens repræsentant i Sydsudan, Hamida Lasseko, opfordrer landets regering til at finde de ansvarlige bag angrebet og stille dem til ansvar.
”Vores dybeste medfølelse og kondolencer går til familierne til de dræbte chauffører, der så ofte er i skudlinjen for disse meningsløse angreb. Hændelser som denne truer leveringen af nødhjælp i hele landet af alle humanitære aktører og må stoppes,” siger hun.
Ifølge CARE International er Sydsudan det farligste område for humanitære hjælpeorganisationer at arbejde i, og med de seneste to dødsfald er i alt 24 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt i Sydsudan i 2023.
-
10:28
Pædagogernes Pension investerer i Sydøstasiens kvindelige iværksættere
Pædagogernes Pension (PBU) har investeret omkring 100 mio. kr. i den sydøstasiatiske fond SWEEF Capital, der har base i Singapore. Fonden investerer med fokus på styrke kvinders muligheder i hele Sydøstasien.
“SWEEF Capital investerer i en del af verden, hvor kvindelige iværksættere er langt dårligere stillet, end hvad vi er vant til herhjemme. Det skyldes især, at de ikke har samme muligheder for at rejse risikovillig kapital, som mændene har. Så vi håber selvfølgelig også, at vi med denne investering kan være med til at forbedre de vilkår,” siger Rasmus Juhl Pedersen, ESG-ansvarlig i PBU.
Pædagogernes Pension (PBU) er et medlemsejet pensionsselskab, der blev etableret af BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) i 1976 og i dag har over 120.000 medlemmer og knap 50 ansatte.
1 år siden
-
15:12
Frankrig trækker ambassadør ud af Niger
Efter militærkuppet i Niger i slutningen af juli er forholdet mellem Frankrig og det vestafrikanske land blevet værre dag for dag. Kupmagerne har begrundet kuppet mod præsident Mohamed Bazoum med Frankrigs militære tilstedeværelse og landets koloniale fortid. Franskmændene holder til gengæld fast i, at den afsatte præsident bliver holdt som gidsel og bør genindsættes.
Søndag meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at regeringen øjeblikkeligt trækker den franske ambassadør ud af Niger. Forinden havde militærjuntaen forbudt franske fly i Nigers luftrum.
Over de næste måneder vil Frankrigs militær også trække sig ud af Niger, og til nytår vil alle tropper være ude af landet, fortalte Macron i et tv-interview med de franske kanaler TF1 og France 2. Han tilføjede ifølge France24, at Nigers nye lederskab “ikke længere ønsker at bekæmpe terrorismen”.
Nigers militærjunta svarede hurtigt igen:
“Denne søndag fejrer vi, at et nyt skridt er taget mod Nigers suverænitet. Det er et historisk øjeblik, der vidner om det nigerske folks beslutsomhed,” lød det i en officiel udtalelse, der blev læst op på Nigers nationale TV-kanal, Télé Sahel.
-
12:55
Brasiliens oprindelige folk sejrer i højesteret
Torsdag vandt en sammenslutning af Brasiliens oprindelige folk en afgørende sejr ved landets højesteret. Højesteret har nemlig vurderet, at de brasilianske delstaters brug af reglen om “tidsbegrænsning” til at fjerne oprindelige folk fra deres historiske landområder er ulovlig, skriver The Guardian.
Kort sagt går reglen ud på, at oprindelige folk skal kunne bevise, de var bosat i deres områder før 5. oktober 1988 – dagen, hvor Brasiliens grundlov trådte i kraft efter årtier med militærdiktatur. Hvis ikke de kan bevise deres tilhørsforhold før det moderne Brasiliens fødsel, har delstaternes regeringer lov til at fjerne dem fra arealerne og sælge landet til for eksempel landbrug eller skovhugst.
Men torsdag den 21. september stemte ni ud af 11 højesteretsdommere for at fjerne tidsbegrænsningen og dermed sikre de oprindelige folks ret til deres land. Kun to højesteretsdommere, der begge blev udpeget af tidligere præsident Jair Bolsonaro, stemte for at opretholde reglen.
Udenfor højesteretten i hovedstaden Brasília blev afgørelsen mødt med jubeldans, tårer og glædesråb af de fremmødte, der fulgte med på tv-skærme. Også flere aktivister og landets minister for oprindelige folk, Sônia Guajajara, hyldede “den store sejr” for landets omkring 1,7 millioner oprindelige folk.
