1 år siden
-
17:29
Rekordmange døde i forsøget på at bestige verdens højeste bjerg
12 personer har indtil videre mistet livet under Mount Everest-ekspeditioner i denne sæson. Yderligere er fem personer meldt savnet og formodes døde, skriver The Guardian.
Antallet af dødsfald er det højest registrerede siden 2014, hvor 17 personer, hovedsageligt lokale sherpaer, mistede livet i en lavine. I gennemsnit dør mellem fem og ti personer på Everest hvert år, men de seneste år er der set en stigning.
Nepals regering er blevet kritiseret for at udstede 479 tilladelser i år, det højeste antal nogensinde. Ifølge Ang Norbu Sherpa, direktøren for Nepal National Mountain Guide Association, er der blevet udstedt for mange tilladelser, og det har lagt et pres på bjergmiljøet.
Yuba Raj Khatiwada, direktøren for Nepals turistafdeling, er uenig og siger i stedet, at “hovedårsagen er ændringen i vejret. Denne sæson var vejrforholdene meget varierende. Klimaforandringerne har en stor indflydelse i bjergene.”
The Guardian skriver desuden, at andre eksperter og berømte bjergbestigere har advaret om, at Everest i dag bliver betragtet som en turistdestination og en legeplads for de adrenalinsøgende, flere med ringe erfaring med klatring i stor højde, som er villige til at betale op mod 400.000 kroner for at blive guidet til toppen.
Det stigende dødstal blandt bjergbestigere på Mount Everest rammer sammen med, at det i mandags var 70-året for den første bestigning af bjerget nogensinde.
-
17:12
Lula lancerer hårdt prøvet plan for at stoppe afskovning af Amazonas
Efter at Lula da Silva vandt det brasilianske præsidentvalg i oktober, lovede han at stoppe al skovrydning i den brasilianske del af Amazonas-regnskoven.
Mandag fremlagde han ifølge Reuters en plan for, hvordan målet skal nås. Den omfatter mere end ti ministerier, styrket efterretnings- og satellitovervågning og investering i miljøvenlige forretningsaktiviteter i Amazonas.
Ifølge planen skal pengestrømme kontrolleres for at afsløre ulovlig skovhugst og kvægbrug, mens nye økonomiske incitamenter skal gøre skovbevarelse mere attraktiv.
Samtidig skal der satses på økoturisme og andre ”grønne” erhverv som alternativ til skovhugst og landbrug.
Lanceringen af planen er dog ikke ensbetydende med, at Lula vil få nemt ved at gennemføre den. På det seneste har den konservativt ledede kongres vedtaget to markante love, der i høj grad svækker flere af de centrale ministerier i Lulas ambitiøse plan for at beskytte Amazonas. Det gælder blandt andet en lov, der kan genåbne territorier reserveret til oprindeligt folk for minedrift og infrastrukturprojekter.
Lovene skal stadig endeligt vedtages af præsidenten, men det ses ifølge miljømediet Mongabay allerede som et stort nederlag for Lula og hans regering.
-
10:24
54 ugandiske soldater dræbt i Somalia
54 ugandiske soldater er i sidste uge blevet dræbt af den militante islamiske gruppe Al-Shabaab i Somalia. Soldaternes lig vil ifølge The East African blive fløjet hjem i denne uge.
Meldingen kommer fra landets præsident, Yoweri Museveni, efter flere dages tavshed og presserende spørgsmål, efter at det blev kendt, at Al-Shabaab 26. maj havde angrebet og overmandet en base kontrolleret af Uganda People’s Defence Forces (UPDF) i byen Buulo Mareer i det sydvestlige Somalia.
Dødstallet er det største under Ugandas mission i Somalia. Al-Shabaab har selv proklameret, at der er tale om 137 døde, men det har Ugandas præsident afvist som propaganda.
UPDF blev første gang indsat i Somalias hovedstad, Mogadishu, i marts 2007 under en FN-autoriseret fredsbevarende mission fra Den Afrikanske Union (AU). I dag er det overgået til en tilbagetrækningsmission, hvortil Uganda fortsat er den største bidragyder.
Al-Shabaab er en del af det internationale terrornetværk al-Qaida og har siden starten af 00’erne kæmpet for at oprette en islamisk stat i landet.
1 år siden
-
9:26
USA styrker sit diplomati i Arktis med nyt kontor i Tromsø
USA vil åbne et diplomatisk kontor i Tromsø i Nordnorge. Det afslørede landets udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge NRK under et besøg i Norge.
Den nye diplomatiske mission bliver USA’s nordligste kontor og det første nord for polarcirklen. I 2020 åbnede USA også et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk.
“Vore tilgang er, at vi vil sørge for, at Arktis forbliver et sted med fredfyldt samarbejde. Det er et sted, som bliver stadig mere udfordret, og som det er vigtig at beskytte, og det er vi fast besluttet på at gøre, sagde Blinken på et pressemøde.
Seniorforsker Andreas Østhagen ved Fridtjof Nansens Institutt mener, at amerikanerne bygger videre på den sikkerhedspolitiske agenda, som landet allerede har lagt for området.
“Vi har set øget interesse i Arktis fra USA siden 2017 under Trump-administrationen. Det amerikanske hangarskib, som har sejlet nordover er også et led i den øgede sikkerhedspolitiske interesse i Arktis. Selv om kontoret i Tromsø i sig selv bliver ganske begrænset med én person med diplomatisk funktion, så er den amerikanske interesse vigtig. USA er interesseret i Arktis,” siger han til NRK.
1 år siden
-
13:40
Zimbabwe kriminaliserer kritik af ”nationale interesser”
Zimbabwes parlament vedtog i denne uge en lov, der gør det til en kriminel handling bevidst at skade landets suverænitet og nationale interesser, skriver the Guardian.
Oppositionsaktivister siger, at formålet med loven er at straffe borgere, civilsamfundsorganisationer og partier og politikere, som er i opposition til det regerende Zanu-PF parti.
Loven har skabt frygt i oppositionen for, at regeringen planlægger at slå ned på sine modstandere, før det kommende valg den 23. august.
Fadzayi Mahere, talspersonen for Zimbabwes største oppositionsparti, CCC, har været meget ligefrem i sin kritik af regeringen og regeringens nye tiltag, som, hun mener, er farlige og er forsøg på at forhindre forandring gennem den demokratiske proces: ”Zanu-PF har forvandlet vores stolte nation til en forpost for tyranni.”
-
13:31
Burkina Faso topper liste over mest oversete konflikter
Burkina Faso topper Norwegian Refugee Councils liste over de mest oversete konflikter i 2022, beretter Reliefweb.
Den Demokratiske Republik Congo ligger på andenpladsen, efterfulgt af Colombia, Sudan og Venezuela.
”Forsømmelse er et valg,” sagde Norsk Flygtningehjælps generalsekretær Jan Egeland til Reliefweb. ”At millioner af fordrevne mennesker år efter år lægges til side uden at få den hjælp, de har brug for, er ikke uundgåeligt.”
”Den stærke respons på den lidelse som krigen i Ukraine har afstedkommet, har demonstreret hvad verden kan gøre for mennesker i nød.”
”Magthaverne bør vise den samme medmenneskelighed overfor mennesker, der er ramt af kriser i steder som Burkina Faso og Congo.”
Ifølge NRC er der skrevet fem gange så mange artikler om fordrivelser fra Ukraine, end om de fordrevne fra verdens 10 andre største konflikter tilsammen.
Listen, som offentliggøres i en årlig rapport, rangeres efter tre kriterier: 1. Graden af humanitær finansiering, 2. Graden af medieopmærksomhed, 3. Mængden af internationale politiske og diplomatiske initiativer.
1 år siden
-
16:22
Danmark vil øge bistand til Uganda som reaktion på homofobisk lov
Da Ugandas præsident Yoweri Museveni mandag vedtog en kraftigt kritiseret LGBTQ+-lovgivning, der muliggør dødsstraf for visse “homofobiske handlinger” fik det straks den amerikanske præsident, Joe Biden, til at opfordre til en ”øjeblikkelig tilbagerulning” af lovgivningen, mens han truede med at skære i udviklingsbistanden.
Den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, er efter nogle dages betænkningstid kommet frem til lignende kritik, men en anden trussel.
Over for Jyllands-Posten fortæller han, at det ikke vil være en god idé for Danmark at trække udviklingsbistanden fra Uganda.
“Det er ikke sådan, at vi har nogen penge, som gør, at vi kan trække dem i en form for straf. Havde vi haft det, havde vi helt sikkert overvejet det,” siger han til Jyllands Posten.
I stedet vil han se på at øge udviklingsbistanden til det østafrikanske land.
“Civilsamfundsorganisationerne har endnu mere brug for pengene, end de nogensinde har haft før. Vi vil meget gerne samarbejde med organisationer, som kan vise, at de gør en forskel,” siger han.
Læs også: Kritiseret homolov vedtaget i Uganda: Biden truer med sanktioner
Dan Jørgensen vil endnu ikke sætte beløb på, hvor meget Danmark er villige til at øge bidraget med, men regeringen vil se ”meget velvilligt” på organisationer, som beder om penge til støtte af LGBT+-miljøet i Uganda, skriver Jyllands Posten.
-
16:10
Indien ramt af rekordhøje og dødelige temperaturer
Den indiske regerings meteorologiske kontor har udsendt hedebølgevarsler for provinserne New Delhi, Utter Pradesh og Haryana, beretter Al-Jazeera. Temperaturen er flere steder kommet over 45 grader, hvilket er det højeste i år.
2023 har været et rigtigt varmt år for Indien. Februar blev målt til at have de højeste temperaturer siden 1903, og mange mennesker har mistet livet til varmen siden da, mens andre har fået permanente skader.
Selvom 2023 er et rekord varmt år, så er det dog bare en del af en generel trend, fortalte Aditya Pillai fra ”the Centre of Policy Research”, til Al-Jazeera.
”Indien har altid været et varmt land, og ekstrem hede har bare været en del af livet, men antallet af ekstremt varme dage og hedebølger, gentagende ekstremt varme dage, opstår meget hyppigere over hele landet” fortalte Pillai, som mener, at klima forandringer og global opvarming er årsager til de stigende temperaturer.
Meteorologerne har meldt ud, at de forventer, at den nuværende hedebølge vil forsvinde i løbet af et par dage, men at de regner med, at der vil komme mange flere perioder med ekstrem varme.
-
16:08
Saudi Arabien starter gepard program
Saudi Arabien vil avle og gen-introducere den asiatiske gepard, skriver Saudi Gazette. Den sidste gepard i Saudi Arabien blev slået ihjel for mere end halvtreds år siden.
Analyser af DNA fra fossiler fundet i Saudi Arabien har fastslået, at det netop er den asiatiske gepard, der tidligere har levet i området.
Den asiatiske gepard er kritisk truet. Den har tidligere levet vildt i områder fra den Arabiske Halvø til det Kaspiske Hav, men der er nu mindre end 12 vilde asiatiske geparder tilbage på jorden.
Også i fangeskab står det skidt til for den art af geparder. Tilbage i februar kunne the Guardian berette at tre unger omkom i fangenskab i Iran. Den sidste af de tre unger, Pirouz, omkom af nyresvigt efter flere dages intensiv behandling og dialyse.
-
16:05
Tidligere præsident i Brasilien idømmes knap ni års fængsel for korruption
Brasiliens højesteret har idømt den tidligere præsident Fernando Collor de Mello til otte år og 10 måneders fængsel, skriver Deutche Welle.
Collor de Mello var landets leder fra 1990 til 1992, men er blevet dømt for korruption og hvidvaskning af penge under sin tid som senator i 2010’erne.
I sidste uge dømte landsretten den 73-årige brasilianer skyldig i at have modtaget 20 millioner reais, svarende til 27,5 millioner kroner, i bestikkelse fra et datterselskab af det statsejede olieselskab Petrobras, mens han var senator fra 2010 til 2014.
Eks-præsidenten har ikke kommenteret på domsafsigelsen, men i et notat fra hans advokater på tidspunktet for hans domfældelse stod der, at han “ikke begik nogen forbrydelse” og at de havde tillid til, at han i sidste ende ville blive frikendt.
Fernando Collor de Mellos politiske mission var især at privatisere adskillige statsejede virksomheder, men han måtte til sidst trække sig fra præsidentposten for at undgå en rigsretssag om korruption. Han blev efterfølgende i politik og fungerede som senator for staten Alagoas fra 2007 til februar 2023.
Anklagerne mod Collor de Mello stammer fra den såkaldte “Car Wash”-korruptionsundersøgelse, som også har været efter tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva med anklager om korruption.
1 år siden
-
11:52
FN’s klimatopmøde i 2025 kommer til at foregå i Amazonas
Amazonas og klodens øvrige regnskove har altid spillet en rolle i de internationale forhandlinger om at begrænse klimaforandringerne. Den rolle bliver yderligere styrket i 2025, hvor Brasilien bliver vært for forhandlingsrunden, der bliver nummer 30 i rækken, og deraf har tilnavnet COP30.
Nyheden er offentliggjort af den brasilianske regering i denne uge, ifølge klimasitet Climate Home. Forhandlingerne kommer til at foregå i byen Bélem. Det er en by i den nordlige del af landet tæt ved kysten og ved starten af Amazonasfloden, og derfor bliver byen også kaldt ‘porten til Amazonas’.
Den nuværende brasilianske præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva, luftede drømmen om at afholde et klimatopmøde i Amazonas ved de seneste FN-forhandlinger om klimaet i Egypten dette efterår. Nu er det altså blevet virkelighed. Lula har lovet en anden tilgang til regnskoven end forgængeren, Jair Bolsonaro, der blev kritiseret for at slække på beskyttelsen af det naturrige skovområde.
Han har ligeledes opfordret rige lande til at bidrage til bevaring af Amazonas. Og indtil videre har han i de første måneder fået tilsagn om bidrag fra Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og den amerikanske præsident, Joe Biden. Biden er imidlertid afhængig af politisk opbakning blandt lovgiverne i den amerikanske Kongres, hvor appetitten på grønne tiltag i udlandet til tider kan være begrænset.
De langvarige bidragsydere, Tyskland og Norge, er også tilbage på banen, efter de stoppede bidragene i Bolsonaros embedsperiode. De to lande har givet adskillige millioner til den gigantiske regnskov i flere år gennem Amazonasfonden.
-
11:48
Qatar holder hemmeligt møde med Taleban med Biden på medhør
Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, har ifølge en anonym kilde, Reuters har talt med, holdt hemmelige samtaler med Talebans øverste leder, Haibatullah Akhunzada, om at løse spændingerne med det internationale samfund.
Mødet den 12. maj i den sydafghanske by Kandahar, hvor Taleban-ledelsen holder til, er så vidt vides det første, som Taleban-lederen har holdt med en udenlandsk leder.
Ifølge den anonyme kilde er den amerikanske præsident Joe Bidens administration orienteret om forhandlingerne og “koordinerer om alle spørgsmål, der blev diskuteret”, herunder at fremme dialogen med Taleban.
Blandt andet har bin Abdulrahman al-Thani rejst spørgsmålet over for Haibatullah, om behovet for at afslutte Talebans forbud mod uddannelse til piger og kvinders ret til at arbejde.
Mødet er en diplomatisk succes for Qatar, som har udnyttet landets langvarige bånd med den islamistiske bevægelse til at presse på for større internationalt engagement i Kabul. Omvendt signalerer det også en ny vilje hos Taleban til at diskutere, hvordan landet kan komme ud af isolationen fra det internationale samfund, skriver Reuters.
1 år siden
-
21:07
“Verdens lande betaler gerne til banker og militær, men ikke til mennesker”
FN’s højkommisær for menneskerettigheder er tilsyneladende godt træt af at bevæge sig fra den ene økonomiske krise til den næste. Volker Türk siger, at han har brug for cirka 800 millioner dollars om året, men at de rige lande ikke finder pengene til højkommissariatets arbejde.
OHCHR, som menneskeretskontoret hedder på FN’sk, får en tredjedel af budgettet dækket af FN’s regulære budget, mens to tredjedele er frivillige indbetalinger. Men der kommer for få indbetalinger, og dem, der kommer, er typisk øremærket til bestemte formål.
Højkommissæren understreger, at hans folk har hænderne fulde med de menneskeretlige følger af katastrofer, krig og konflikter, diskrimination og andet.
“Behovene er steget eksponentielt, men finansieringen følger ikke med,” sagde Volker Türk ved et nyligt pressemøde i Geneve.
Menneskerettigheder er en af de centrale søjler i FN’s virke, men får kun afsat fire procent af budgettet.
-
20:15
FN-ekspert: Rohingyaerne på vej til at blive “de nye palæstinensere”
Rohingya-flygtninge i Bangladesh er i fare for at blive “de nye palæstinensere”. Sådan advarer FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Olivier De Shutter, efter et besøg i flygtningelejre i det sydlige Bangladesh.
De Schutter fortæller til The Guardian, at forholdene i de overfyldte lejre er “helt forfærdelige”, og at han sjældent har talt med mennesker i “sådan en tilstand af desperation”.
Ifølge Olivier De Shutter er krisen i Bangladesh forsømt af det internationale samfund, som bliver ved med at reducere i hjælpen til flygtningene og deres værtsland. Verdensfødevareprogrammet meddelte for nylig, at organisationen måtte skære i hjælpen og kun give otte dollars, svarende til cirka 55 kroner, om måneden per flygtning på grund af manglende finansiering.
“Men værst af alt er det faktum, at disse mennesker er helt afhængige af humanitær støtte. De har forbud mod at arbejde. De sidder fuldstændig fast,” fortæller Olivier De Shutter.
Regeringen i Bangladesh frygter, at arbejde vil tilskynde rohingyaerne til at blive længere i landet, belaste offentlige tjenester og reducere jobmuligheder for andre. Samtidig kritiserer regeringen det internationale samfund for ikke at presse Myanmar-juntaen til at lade rohingyaerne vende sikkert tilbage til deres hjemland.
Rohingya er en etnisk minoritet i Myanmar. De er hovedsageligt muslimer og bliver anset som ulovlige indvandrere af myndighederne i Myanmar. Det har skabt en langvarig konflikt mellem rohingyaerne og myndighederne og ført til en brutal diskriminering, undertrykkelse og voldelig fordrivelse af rohingyaerne i Myanmar.
-
11:45
Kritiseret homolov vedtaget i Uganda: Biden truer med sanktioner
Ugandas præsident, Yoweri Museveni, har mandag underskrevet det, der er blevet kaldt verdens hårdeste anti-LGBTQ+ lov, som blandt andet tillader dødsstraf.
Med loven kan “homoseksuelle handlinger” give fængsel på livstid, og hvis der er tale om gentagende brud på loven eller hiv-smitte af en seksuel partner, kan det udløse dødsstraf, skriver Reuters. Desuden kan “rekruttering, opfordring og finansiering” af “aktiviteter” mellem samme køn medføre op til 20 års fængsel.
Vedtagelsen har affødt øjeblikkeligt fordømmelse fra mange ugandere såvel som udbredt international forargelse.
USA’s præsident, Joe Biden, kalder ifølge The Guardian loven “et tragisk brud på universelle menneskerettigheder” og tilkendegiver, at hans administration overvejer “sanktioner og begrænsning af indrejse i USA mod alle involverede i alvorlige menneskerettighedskrænkelser” – et forslag som kan få konsekvenser for ugandiske embedsmænd.
Loven blev allerede stemt igennem af ugandiske parlamentsmedlemmer i marts. Der foreligger ingen officiel udtalelse fra Museveni, men Ugandas formand for parlamentet, Anita Annet Among, takker i en pressemeddelelse Museveni for hans “håndfaste handling i Ugandas interesse”.
“Vi har kæmpet hårdt for at forsvare vores kultur og vores folks ønsker,” skrev hun.
1 år siden
-
14:27
Forskere: Mystisk epidemi truer det Røde Hav
Søpindsvinene i det Røde Hav dør med alarmerende hast, lyder det i en israelsk undersøgelse, der netop er udkommet i tidsskriftet Royal Society Open Science. Forskerne er endnu ikke sikre på, hvad der slår de undersøiske nålepuder ihjel, men de er ikke i tvivl om, at det kan få alvorlige konsekvenser for havets skrøbelige økosystem.
De sorte søpindsvin holder antallet af alger i havet nede, og derfor er de kritiske for, at alge-bestanden ikke bruger for meget af vandets ilt. Hvis det sker, kan det gå hårdt ud over de mange koraller i havet, og det kan koste yderligere marineliv.
“Det er en hurtig og voldsom død. I løbet af bare to dage bliver et ellers sundt søpindsvin reduceret til et skelet efter massivt tab af væv,” siger Omri Bronstein, marinebiolog ved Tel Aviv Universitet og ledende forsker bag den nye undersøgelse, til AP.
Allerede i juli sidste år observerede biologer, at påfaldende mange søpindsvin af arten Diadema setosum døde i det østlige Middelhav. I januar begyndte søpindsvinene i Akaba-bugten at dø hurtigere end normalt, og nu har den tilsyneladende spredt sig til Det Røde Hav.
Sidste måned påviste amerikanske forskere, at en enkeltcellet parasit var ansvarlig for at dræbe store mængder søpindsvin i det Caribiske Hav. De israelske forskere mistænker, at en lignende parasit kan stå bag de mange døde søpindsvin i Det Røde Hav.
-
10:31
Malaysia konfiskerer LGBTQ-ure fra Swatch-butikker
Da malaysiske myndigheder den 13. og 14. maj ransagede elleve Swatch-butikker i landet, blev 164 ure konfiskeret. Det bekræftede ur-producenten ifølge AP tirsdag. Urene var en del af Swatch’s Pride-kollektion og blev ifølge det malaysiske indenrigsministerium konfiskeret, fordi de “bar LGBTQ-konnotationer”.
Ur-giganten har meddelt, at de vil fortsætte med at fremvise regnbue-urene.
“Vi er meget uenige i, at vores kollektion af ure i regnbue-farver, der har et budskab om fred og kærlighed, kan være skadelige for nogen,” siger Nick Hayek, direktør i Swatch Group, til Quartz.
Det er ikke kun farvestrålende ure, myndighederne i det sydøstasiatiske land har set sig sure på. I marts blev flere end et dusin deltagere forhørt af politiet, efter de havde flaget med regnbueflag ved en march for minoriteters rettigheder.
Også det britiske band Coldplay blev rullet ind i landets stigende undertrykkelse af LGBTQ-personer. Få dage før myndighederne ransagede Swatch-butikkerne, bad lederen af det konservative Malaysian Islamic Party (PAS) regeringen om at aflyse en Coldplay-koncert i Kuala Lumpur til november, fordi forsangeren Chris Martin er en erklæret fortaler for kønslige og seksuelle minoriteters rettigheder.
-
9:10
Intl. Røde Kors skærer endnu mere ned end først annonceret
Den internationale Røde Kors Komité er i økonomiske problemer. I april kom det frem, at organisationen gik ind i 2023 med et underskud på en milliard kroner, fordi der var kommet mindre ind i donationer end håbet. Den ville derfor iværksætte besparelser på 3,2 milliarder kroner spredt over 2023 og 2024.
For eksempel skulle der nedlægges 1.500 ud af omkring 20.000 stillinger, og 20 ud af 350 kontorer skulle lukkes.
Læs også: Internationalt Røde Kors skal nedlægge 1.500 stillinger
Men nu lyder det fra organisationens hovedsæde i Schweiz, at der skal fyres hele 1.800 medarbejdere og lukkes 26 kontorer. Det skriver mediet Swissinfo.
Og måske bliver antallet af ansatte, som påvirkes endnu højere. Ifølge den schweiziske public service-radio, RTS, kan omkring 3.000 medarbejdere blive påvirket, for udover reelle opsigelser ventes det også, at en del stillinger ikke bliver genopslået, og end del opgaver vil blive droppet.
1 år siden
-
10:57
Ny skandale om overvågning i Mexico
Mens Alejandro Encinas, Mexicos viceminister for menneskerettigheder, var i gang med at efterforske landets magtfulde militær, blev hans telefon overvåget med den berygtede Pegasus-software. Fire anonyme kilder, der har talt med Encinas om sagen, fortæller til New York Times, at militæret sandsynligvis står bag aflytningen, hvilket en uafhængig undersøgelse også bekræfter.
Alejandro Encinas er en nær ven og politisk allieret af præsident Andrés Manuel López Obrador. Præsidenten har tidligere lovet at gøre op med fortidens “ulovlige” overvågning, og det er derfor et hårdt slag for hans troværdighed, at ikke engang hans egen kreds kan vide sig sikre fra uønskede ører.
Pegasus er verdens stærkeste aflytningsværktøj og er udviklet af det israelske cyber-firma NSO Group. Kun regeringsinstanser kan købe sig adgang til teknologien, men det er endnu ikke bekræftet, hvilken gren af den mexicanske regering, der har bestilt overvågningen af Encinas.
Det mexicanske militær er dog den myndighed i verden, der står bag flest aflytninger ved hjælp af Pegasus. Encinas har tidligere gjort sig upopulær hos Mexicos tropper ved blandt andet at beskylde dem for at stå bag 43 studerendes forsvindinger.
-
10:03
Tørke i Uruguay – hovedstad ved at løbe tør for drikkevand
Vandstanden i reservoiret, der forsyner halvdelen af de 3,5 million indbyggere i Uruguay med drikkevand, er faretruende lav. Ifølge Buenos Aires Herald var der den 23. maj kun vand til ti dage mere. Det er uvist, hvad der så kommer til at ske.
Høje temperaturer og meget lidt regn har skabt tørke i den sydlige del af Sydamerika over de seneste år. Det påvirker også nabolandet Argentina, hvor blandt andet landbruget lider kraftigt under tørken.
Kvaliteten af drikkevandet i Uruguays hovedstad Montevideo er faldet sammen med vandstanden, for myndighederne har for eksempel været nødt til at hente vand fra vandområder med højt saltindhold. Det betyder, at flere køber deres vand på flasker, og at skoler i flere tilfælde ikke kan tilbyde eleverne vand at drikke i den stærke varme.
Ifølge Federico Kreimerman, som er formand for fagforeningen OSE, skyldes vandmanglen ikke kun tørken. Han anklager staten for at forvalte vandressourcerne for dårligt og investere for lidt i vandforsyningen. Han mener desuden, at en for stor andel af vandet går til landbruget – for eksempel soja-marker og kvæg-farme.
2 år siden
-
14:35
Afrikas største olieraffinaderi åbner i Nigeria
Nigeria er en af Afrikas største olieproducenter, men landets indbyggere oplever alligevel ofte, at det er svært at opdrive brændstof. Det er ikke bare et stort irritationsmoment, men også en alvorlig hæmsko for økonomien.
Mandag blev den røde snor imidlertid klippet til et nyt, stort olieraffinaderi ved landets største by, Lagos, skriver Al-Jazeera. Raffinaderiet skal producere benzin og diesel fra råolie, når det begynder driften i juni.
Hidtil har det vestafrikanske land importeret alt benzin og diesel. Det nye raffinaderi har en kapacitet på 650.000 tønder olie om dagen. Eksperter forventer at raffinaderiet på længere sigt kan gøre Nigeria til eksportør af brændstof.
-
11:37
Verdensbanken: Amazonas er mere værd levende end død
Regnskoven i Amazonas er blevet brændt af, ødelagt og hugget ned i de seneste mange årtier. De største syndere er infrastruktur og landbrug, men de ressourcer, som brasilianerne henter i regnskoven er mindre værd end den værdi, som den gigantiske regnskov skaber ved at være uberørt.
Det konkluderer Verdensbanken i en ny vurdering. Skoven har en værdi på 317 milliarder dollars årligt, ifølge beregningerne, og det er syv gange mere end Brasilien tjener på de ressourcer, landet hiver ud af det naturrige økosystem.
Den største del af Amazonas værdi stammer fra dens evne til at lagre kulstof. Det svarer ifølge analysen til en værdi på 210 milliarder dollars. Den store biodiversitet i skovene giver andre 75 milliarder dollars, mens skovens evne til at skabe regn til landbrug i området og beskyttelse af mulden tilføjer 20 milliarder dollars til værdien årligt.
Værdien af bæredygtige aktiviteter i Amazonas, herunder bæredygtig turisme og produktion af varer, som ikke er lavet af tømmer, står for omkring 12 milliarder dollars årligt, har eksperterne regnet sig frem til.
Verdensbanken noterer, at der er et stort behov for at løfte levestandarden og velfærden i Amazonas. Det blev blandt andet illustreret under Covid-19, at sundhedssystemerne i byerne i regnskoven er yderst mangelfulde. Derudover er der store problemer med narkosmugling, korruption, væbnede røverier og konflikter i den store regnskov.
Verdensbanken anbefaler, at Brasilien satser på at løfte de urbane sektorer, eksempelvis service, for at blive mindre afhængig af eksport af fødevarer og andre naturressourcer. Derudover bør brasilianerne også fokusere på at bygge mere infrastruktur for at forbinde byerne langs kysten i stedet for i Amazonasområdet.
Den internationale bank peger ligeledes på, at det internationale samfund bør øge støtten til bevarelse af det gigantiske naturområde.
2 år siden
-
16:08
Saudi-Arabien sender første kvinde i rummet med SpaceX
Søndag farede en SpaceX-raket afsted mod rummet fra Kennedy Space Center i Florida, USA. To af charter-rakettens fire passagerer er fra Saudi-Arabien, og den ene, stamcelleforskeren Rayyanah Barnawi, er den første saudiarabiske kvinde i rummet, skriver AP.
Billetterne til Elon Musks SpaceX-ture koster millioner af dollar, og Barnawi har da også fået sin sponsoreret af den saudiarabiske regering, ligesom medpassageren Ali al-Qarni, der er jagerpilot. De to er de første saudier i rummet siden 1985, da en prins fra oliestaten fløj ud af Jordens atmosfære ombord på Discovery.
De to saudier har følgeskab af en tidligere NASA-astronaut, der nu arbejder for SpaceX, og en amerikansk forretningsmand.
Efter planen skal de fire rum-turister nå til den Internationale Rumstation (ISS) mandag eftermiddag dansk tid. Der skal de opholde sig en uge, inden de flyver tilbage til Jorden og lander med et plask ud for Floridas kyst.
-
16:06
Tusindevis i Moldova vil væk fra Rusland og mod EU
Søndag den 21. maj samledes mere end 75.000 moldovere i landets hovedstad, Chisinau, skriver Al-Jazeera. De var mødt op for at vise deres støtte til regeringens ønske om at blive medlem af EU inden 2030.
I gaderne blev der viftet med EU-flag og råbt pro-europæiske slogans. Demonstrationen var organiseret af Moldovas præsident, Maia Sandu.
“Vi er kommet for at sige – højt, selvsikkert og stolt – at moldovere er europæere,” sagde Præsident Maia Sandu foran de mange fremmødte.
Tidligere på ugen fortalte Maia Sandu til nyhedsbureauet Agence France-Presse, at Moldova ønsker et EU-medlemskab “så hurtigt som muligt” for at kunne beskytte sig mod enhver trussel fra Rusland.
Moldovas regering anklager desuden Moskva for at sabotere landets forsøg på at blive optaget i EU. Maia Sandu mener blandt andet, at russerne forsøger at vælte Moldovas pro-europæiske regering ved at indsætte sabotører forklædt som anti-regeringsdemonstranter.
Den tidligere sovjetrepublik søgte om EU-medlemsskab i marts 2022 og få måneder senere fik landet – sammen med nabolandet Ukraine – status som et såkaldt EU-kandidatland. Det Europæiske Råd vil gå videre med optagelsen af Moldova, når landet opfylder de betingelser, der er skitseret af Europa-Kommissionen.
-
11:03
250.000 somaliere flygter fra oversvømmelser
En kvart million mennesker har været nødt til at flygte fra oversvømmelser ved byen Beledweyne i det vestlige Somalia, tæt ved grænsen til Etiopien, beretter The Guardian. Oversvømmelserne skyldes, at voldsomme mængder nedbør i løbet af maj har fået floden Shabelle til at gå over sine bredder.
Selvom områdets beboere tidligere har bygget en mur for at beskytte mod oversvømmelser, var det ikke tilstrækkeligt denne gang.
“Vandet stod helt op til min hals. Hele vores familie, også vores seks børn, søgte beskyttelse ved nogle af vores slægtninge efter vores hjem blev oversvømmet,” siger Ali på 36 år til det britiske medie.
Han tilføjer, at de ikke har oplevet så voldsomme oversvømmelser i mange år. Oversvømmelserne sker samtidigt med, at Somalia og store dele af det østlige Afrika har oplevet den værste tørke i årtier.
Oversvømmelser og tørke kan virke modstridende, men tørke kan netop være årsag til, at oversvømmelser bliver forværret. Når jorden bliver meget tør kan den nemlig ikke optage særligt meget vand. Derfor glider store vandmasser af på overfladen og bliver til oversvømmelser.
2 år siden
-
7:18
Fri efter syv år i fangenskab
En yderligtgående gruppe i Burkina Faso har sluppet en australsk læge fri efter at have holdt ham fanget i syv år, skriver Deutsche Welle.
Den nu 88-årige Kenneth Elliot blev sammen med sin hustru bortført fra det nordlige Burkina Faso, hvor parret i 40 år havde drevet en sundhedsklinik. Hun blev sat fri efter tre uger, da blandt andre Nigers præsident var gået ind i sagen. Gruppen, al Queda i Islamisk Maghreb, udtalte den gang, at den betingelsesløst frigav kvinden, på grund af det offentlige pres, og fordi dens ledere ikke ville involvere kvinder i krigen.
Parret blev bortført den dag i 2016, da de militante angreb en restaurant og et hotel i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou og dræbte 30 mennesker.
-
6:45
Danmark har stadig ikke ratificeret FN’s forbud mod atomvåben
FN-forbundets landsmøde opfordrer den danske regering og folketing til snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Faren for atomkrig er i dag – især efter Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine i 2022 – større end under Den Kolde Krig. Atommagterne råder over flere end 13.000 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.
I juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i Folkeretten.
FN’s traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar i 2021, og indtil nu har 68 lande ratificeret traktaten. Forbudstraktaten er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier alt imens, at atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.
Invasionen af Ukraine og især Ruslands trusler om brug af atomvåben har kraftigt øget faren for en atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling.
FN-forbundet opfordrer den danske regering og folketing til at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres til snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Et forbud mod atomvåben bør få høj prioritet i formuleringen af en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og i kampagnen for en dansk plads i FN’ sikkerhedsråd. Forbudstraktaten giver mulighed for, at FN’s medlemslande kan følge udrulningen af traktaten ved at deltage som observatører. Det bør Danmark gøre når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i New York i november 2023.
2 år siden
-
11:31
Verdens søer er ved at tørre ud
Over halvdelen af verdens søer er skrumpet siden begyndelsen af 1990’erne, viser en ny undersøgelse fra University of Colorado.
Ifølge rapporten har nogle af verdens vigtigste ferskvandskilder mistet omkring 22 gigatons vand om året i næsten tre årtier. Det skriver Deuthe Welle.
Naturlige søer og reservoirer indeholder omkring 87 procent af jordens ferskvand. Ferskvand går især til landbruget, industrien og private husholdninger. Derfor efterspørger rapporten også nye løsninger, der kan sætte en stopper for den hastige reduktion i søernes vandstand.
Forskerholdet bag undersøgelsen skriver i tidsskriftet Science, at global opvarmning og menneskers vandforbrug er de to primære årsager til faldet i vandstanden. Ifølge leder af forskningsprojektet, hydrologen Fangfang Yao, er global opvarmning hovedsynderen.
Derudover fandt forskerne også frem til, at ændringer i nedbør, afstrømning og sedimentation har forårsaget globale reduktioner i søniveauer.
Rapporten bygger på satellitdata indsamlet mellem 1992 og 2020, som viser ændringen i vandstanden i næsten 2.000 af verdens søer og andre vandområder.
-
10:35
Irans præstestyre henretter tre mænd i forbindelse med Mahsa Amini-protester
Fredag den 19. maj blev tre mænd henrettet i Iran, skriver Deutche Welle.
Majid Kazemi, Saleh Mirhashemi og Saeed Yaghoubi blev tilbage i januar dømt for “moharebeh” eller “krig mod Gud”. Ifølge retsvæsenets hjemmeside havde de tre mænd trukket deres våben under en demonstration i november i byen Isfahan og dræbt to medlemmer af den paramilitære Basij-styrke og én politibetjent.
Mændene blev også anklaget for at være medlemmer af “ulovlige grupper, der har til hensigt at forstyrre den nationale sikkerhed.”
Da moralpolitiet dræbte 22-årige Jina Mahsa Amini tilbage i september begyndte voldsomme protester at sprede sig over hele landet.
Teheran har ihærdigt forsøgt at undertrykke protesterne. Tusindvis af iranere er blevet arresteret og fængslet og hundredvis dræbt, blandt andet ved henrettelse.
Menneskerettighedsgrupper siger, at Iran henrettede op mod 600 personer i 2022. I 2021 var tallet 333.
I dag, otte måneder efter Mahsa Aminis død, fortsætter det iranske folk med at protestere i gaderne, om end i mindre grad end tidligere. Kvinder går også stadigvæk ud i offentligheden uden det obligatoriske islamiske tørklæde, som var årsag til Aminis anholdelse.
2 år siden
-
15:28
Rusland og Ukraine vil modtage afrikanske ledere til snak om fredsplan
Ruslands præsident Vladimir Putin og Ukraines Volodymyr Zelenskiy er blevet enige om at møde en gruppe afrikanske ledere for at diskutere en potentiel plan for fred. Sådan lyder det tirsdag fra Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa ifølge Reuters.
Der er ikke oplyst detaljer om planen eller eventuelle tidspunkter for møderne.
“Mine drøftelser med de to ledere viste, at de både er klar til at modtage de afrikanske ledere og til at have en diskussion om, hvordan denne konflikt kan bringes til ophør,” sagde Ramaphosa til en fælles pressebriefing med Singapores premierminister i Cape Town.
Putin og Zelenskiy er blevet enige om at modtage missionen i henholdsvis Moskva og Kiev, hedder det i en erklæring fra det sydafrikanske formandskab.
Ledere fra Senegal, Uganda, Egypten, Republikken Congo og Zambia er også en del af missionen. Og ifølge Ramaphosa har USA og Storbritannien givet udtryk for en “forsigtig” støtte til planen, mens FN’s generalsekretær også er blevet orienteret om initiativet.
