2 år siden
-
11:26
Sierra Leone vil bruge 22 procent af statsbudgettet på uddannelse
Sierra Leones regering allokerer 22 procent af landets årlige budget på uddannelse foruden de penge, som kommer direkte fra donorer. Det er en af de største procentvise finansieringsforpligtelser til uddannelse i verden, skriver The Guardian.
Uddannelsesudfordringerne i Sierra Leone er enorme. Uddannelsesniveauet er blandt verdens dårligste med under halvdelen af landets otte millioner borgere, der kan læse.
Sierra Leones præsident, Julius Maada Bio er af oppositionen blevet kritiseret for ikke at bruge flere penge på øjeblikkelig hjælp til landets mange fattige, der lider under økonomisk trænge tider. Bio forsvarer sin beslutning om at bruge næsten en fjerdedel af det nationale budget på uddannelse med, at landet ikke kan udvikle sig, medmindre alle børn går i skole.
“Vi kaster alle vores ressourcer, al vores energi på uddannelse. Vi kan ikke udvikle os uden at forbedre uddannelsen. Jeg ser det som et eksistentielt spørgsmål,” fortalte præsidenten til The Guardian.
Størstedelen af midlerne bliver brugt til at forbedre kvaliteten af uddannelsen ved at betale og uddanne flere lærere.
Flere kvindelige lærere rekrutteres og uddannes, mens gravide skolepiger opfordres til at blive i klassen. Frem til 2020 fik gravide skolepiger forbud mod at fortsætte deres uddannelse.
2 år siden
-
15:51
Dansk ngo opnår højeste certificering for humanitært arbejde
ADRA Danmark er nu en del af den relativt lille international gruppe af humanitære organisationer, der har certifikat på, at de lever op til kravene i Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability (CHS). Det skriver organisationen i dag i en pressemeddelelse.
CHS er en standard for humanitært arbejde, som bygger på ni krav. Kravene handler blandt andet om, at den humanitære bistand skal styrke lokale kræfter, er koordineret og at organisationen hele tiden lærer og gør sig bedre.
ADRA er en forkortelse af ’Adventist Development and Relief Agency’ – på dansk ’Adventisternes udviklings- og nødhjælpsorganisation’. ADRA Danmark er en uafhængig dansk organisation, og en af de organisationer, som Udenrigsministeriet har indgået en fast partnerskabsaftale med. Det betyder, at organisationen i perioden 2022 til 2025 årligt får 38 millioner kroner på finansloven.
-
10:51
Erdogan truer med at sende tropper ind mod kurderne i Syrien
Søndag dræbte tyrkiske luftangreb 184 mennesker og ødelagde ifølge de tyrkiske myndigheder adskillige militære mål omkring byen Kobanî ved Syriens nordlige grænse. Nu truer Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan med, at luftangrebene snart kan blive fulgt op med tropper på landjorden.
På et fly hjem fra åbningsceremonien ved VM-slutrunden i Qatar fortæller præsidenten til Al-Jazeera, at den fortsatte militæroperation ved navn Claw Sword “ikke er begrænset til luftangreb” og kan komme til at inkludere landtropper.
De tyrkiske myndigheder angriber kurderne i det nordlige Syrien og nordlige Irak, fordi Kurdistans Arbejderparti (PKK) ifølge tyrkerne står bag et bombeangreb i Istanbul den 13. november, hvor seks mennesker døde, og 81 blev såret.
Både Ruslands særlige udsending i Syrien, Alexander Lavrentyev, og Ned Price, talsmand for USA’s udenrigsministerium opfordrer til at stoppe angrebene.
Kurderne, der nu bliver angrebet af Tyrkiet, spillede en stor rolle som USA’s allierede, da Islamisk Stat blev overvundet i Syrien.
2 år siden
-
16:37
Globalt symbol på kampen for menneskerettigheder er død
Hebe Pastor de Bonafini er en argentinsk aktivist og en af grundlæggerne af organisationen Association of the Mothers of the Plaza de Mayo, som i dag er ikoniske med deres hvide hovedtørklæde. Foto: Manuel Cortina/NurPhoto via Getty Images En af Argentinas mest markante menneskerettighedsaktivister Hebe de Bonafini er død 93 år gammel. Det har hendes eneste tilbageværende barn offentliggjort.
Hebe de Bonafini er medgrundlægger og siden leder af den ikoniske kvindebevægelse med et hvidt tørklæde som symbol, der går under navnet “Las Madres de Plaza de Mayo” – på dansk mødrene fra Plaza de Mayo.
Efter militærdiktaturet kom til magten i Argentina i 1977 fulgte en dødelig forfølgelse af venstreorienterede. Mange unge mennesker blev arresteret og forsvandt, herunder Hebe de Bonafinis to sønner Raul og Jorge.
Iklædt hvide tørklæder begyndte hun sammen med 13 andre mødre at demonstrere på Plaza de Mayo foran præsidentboligen for at kræve at se sine børn. Militærdiktaturet slog hårdt ned på de tidlige demonstrationer og dræbte den første leder af mødre-organisationen, Azucena Villaflor. Men gruppen blev ved. Demonstrationerne er fortsat lige siden, og den har affødt flere argentinske menneskerettighedsbevægelser.
Landets vicepræsident og tidligere præsident, Cristina Fernández de Kirchner kalder på Twitter Bonafini for “et globalt symbol på kampen for menneskerettigheder, Argentinas stolthed”.
-
13:48
Syrien-børn integreres succesfuldt efter hjemvenden fra fangelejre
Mange af de børn, der er returneret fra fangelejre for medlemmer af Islamisk Stat (ISIS) og deres familier i det nordøstlige Syrien, genintegreres succesfuldt, når de vender hjem til deres hjemlande, skriver Human Rights Watch i en rapport.
Human Rights Watch’s undersøgelse er baseret på 81 familiemedlemmer, plejeforældre, socialrådgivere og lærere. Derudover har organisationen interviewet familiemedlemmer, advokater, juridiske værger og psykiatriske fagfolk om de hjemsendte børn. På spørgsmålet om hvordan barnet har tilpasset sig, rapporterede 89 procent, at barnet havde det “meget godt” eller “ganske godt.” Herudover sagde 73 procent, at barnet klarede sig “meget godt” eller “ganske godt” i skolen.
Omkring 56.000 mennesker, næsten alle kvinder og børn, er tilbageholdt i al-Hol- og Roj lejrene, der primært huser koner og børn af mandlige ISIS-mistænkte. Størstedelen er fra Syrien og Irak men mere end 10.000 er fra andre lande.
Danmark hjemtog i oktober 2021 tre kvinder og 14 børn. I dag opholder 19 børn med tilknytning til Danmark eller tidligere danske statsborgere sig stadig i de to lejre.
De regionale myndigheder, i Nord- og Østsyrien, har gentagne gange sagt, at de mangler ressourcer til at tilbageholde udlændingene og har appelleret til lande om at bringe deres statsborgere hjem.
-
11:37
WWF: En generation af elefanter kan falde for tørken i Østafrika
En voldsom tørke i Østafrika har skabt sult og hungersnød. Det går også hårdt ud over dyrene. WWF advarer om, at vi kan miste en hel generation af elefanter på grund af de barske vejrforhold.
I det sydvestlige Kenya, hvor der lever 1.900 vilde elefanter, er forholdene særligt farlige for de unge elefanter. De er ikke høje nok til at skaffe tilstrækkeligt med føde, og baby-elefanterne dør af fejlernæring, fordi deres mødre ikke producerer mælk nok.
“Jeg modtager løbende billeder og videoer fra vores kontor i Kenya og det er ikke for sarte sjæle. I én video ser man en lille gruppe elefanter, der sørger over en død unge. De voksne elefanter står simpelthen over den døde unge og siger farvel. Eksemplet er bare et ud af mange, der viser, at mange bestande af vilde dyr i Kenya er ved at bukke under for den langvarige tørke,” fortæller Tobias Trier Fuglsang, som er seniorrådgiver på internationale programmer hos WWF Verdensnaturfonden.
Også zebraerne lider under de barske forhold. Det går hårdt ud over den sjældne Grevy’s zebra. Der er blot omkring 3.000 individer tilbage af den truede zebraart, og 2.500 af dem lever i Kenya. 50 af dem har indtil videre mistet livet på grund af tørken, lyder det fra WWF.
-
11:28
Kasakhstans Rusland-skeptiske præsident står til genvalg
Præsident Kassym-Jomart Tokayev står til genvalg.
Foto: Contributor/Getty ImagesKasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokayev, fik ifølge foreløbige målinger 81,31 procent af stemmerne ved landets præsidentvald søndag og sikrer sig dermed en anden periode, udtaler landets centrale valgkommission mandag morgen.
Valget kommer i en tid, hvor Tokayev er begyndt at tage afstand til den mangeårige allierede og dominerende regionale magt Rusland.
Tokayev bad ellers om russisk hjælp til at dæmpe de voldsomme uroligheder, der udspillede sig i Kasakhstan i januar som følge af stigende priser på brændstof. Siden har han ved flere lejligheder lagt afstand til Rusland.
Tokayev undlod blandt andet at udtrykke offentlig støtte til Ruslands krig i Ukraine, og de seneste måneder har Kasakhstan fulgt et selvstændigt diplomatisk spor og budt velkommen til Kinas Xi Jinping, Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan såvel som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.
DR’s udenrigskorrespondent Mathilde Kimer fortæller, at der er tale om et langt spil, hvor Kasakhstan vil mindske russisk indflydelse og søge mere mod Kina, EU og Tyrkiet.
Præsidenten Tokayev kom til magten i 2019 med 70 procent af stemmerne med opbakning fra den tidligere præsident Nursultan Nazarbajev, der gik af efter 29 år på posten.
Tokayey står til en syvårige periode, da det Kasakhiske parlamentet i september 2022 godkendte at ændre valgperioden fra fem til syv år.
2 år siden
-
14:45
Brand i Jabalia-flygtningelejr i Gaza dræber mindst 21
Mindst 21 mennesker er blevet dræbt og flere andre såret, efter at en brand brød ud i en beboelsesbygning i den tætbefolkede Jabalia-flygtningelejr i det nordlige Gaza, skriver Al Jazeera.
Branden brød ud under en fødselsdagsfejring i en lejlighed i Jabalia og spredte sig hurtigt gennem en fire-etagers bygning.
De brandvæsnet i byen er ikke tilstrækkeligt rustet til at tackle sådanne nødsituationer effektivt. Det tog brandmændene mere end en time at få kontrol over de massive flammer. Vidner har fortalt, at de kunne høre skrig, men at de ikke kunne hjælpe dem, der var fanget, på grund af brandens intensitet.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, kalder det en national tragedie og siger, at der vil blive erklæret en national sørgedag, skriver Al Jazeera.
Jabalia er en af otte flygtningelejre i Gaza, som med sine cirka 2,3 millioner indbyggere er et af verdens tættest befolkede områder. Enklaven har siden 2007 været under en luft-, hav- og landblokade indført af Israel.
-
11:42
Tyrkiet presser afghanske flygtninge tilbage ved grænsen til Iran
Tyrkiet presser rutinemæssigt titusindvis af afghanere tilbage ved landets grænse til Iran eller deporterer dem direkte til Afghanistan med ringe eller ingen undersøgelse af deres krav om international beskyttelse, skriver Human Rights Watch i en rapport.
I rapporten fremstår det, at Tyrkiet har optrappet ’pushbacks’ og deportationer til Afghanistan siden Talebans magtovertagelse der i august 2021.
Derudover får afghanere, der står over for en forestående udvisning, ofte ikke mulighed for at fremsætte deres flygtningekrav, altså søge asyl.
Tyrkiet er det land i verden der huser flest flygtninge. Der anslås at være 3,9 millioner mennesker, 3,6 millioner syrere med midlertidig beskyttelse og 320.000 andre, hovedsagelig afghanere.
-
9:55
Cementproduktionen i Ghana vil reducere CO2-udledning
Cementproduktion i Ghana, vil reducere CO2-udledningen med op til 20 procent for hvert ton produceret cement, fortæller Investment Fund for Developing Countries (IFU).
Den grønnere cement opnås ved at erstatte energiintensive klinker med lokalt fremskaffet ler, der behandles i verdens største kalcineringsanlæg under opførelse hos CBI Ghana Ltd.
IFUs investering er foretaget på vegne af Danish SDG Investment Fund, som er et offentlig-privat partnerskab, der skal bidrage til at opfylde FN’s 17 verdensmål gennem private investeringer.
Cementproduktionen er en af de største udledere af drivhusgasser på verdensplan og er kilden til omkring otte procent af den samlet udledning.
2 år siden
-
12:08
Brasiliens ‘Lula’ vakte stor begejstring i Egypten
“Brasilien er tilbage”. Det var budskabet fra den kommende brasilianske præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva ved klimatopmødet COP27 i Egypten onsdag. Lula, der tidligere var Brasiliens præsident fra 2003 til 2010, vandt en snæver sejr over rivalen Jair Bolsonaro ved præsidentvalget i Brasilien i oktober. Bolsonaro blev berygtet for at slække på indsatsen for at bevare den gigantiske regnskov i Amazonas. Der kommer nu nye toner fra Brasilien, lovede Lula.
“Hvis der en ting, vi må ændre, er det den globale håndtering af klimaforandringer. Ellers vil tiden bare gå, vi dør, og tingene bliver ikke ændret. Det er med dette mål, jeg er kommet tilbage for at forene os,” sagde Lula.
Flere deltagere ved COP27 lagde billeder ud på sociale medier, der viste et stort fremmøde for at høre den kommende (og tidligere) præsidents tale. Der var også videoer, der viste store klapsalver og hyldester fra tilhørerne. Lula havde to konkrete initiativer på klimaområdet med til Egypten. Først og fremmest vil han forsøge at få FN’s klimakonference i 2025, hvilket bliver COP30, til Brasilien.
“Der er mange byer, der kan være værter for COP30, men jeg vil sige, at den bør foregå i Amazonas,” sagde Lula.
Deruodver lovede han, at Amazonas nu vil blive bedre beskyttet.
“Vi har 30 millioner hektar nedbrudt land. Vi behøver ikke at afskove en eneste kvadratmeter skov mere for at fortsætte med at være en af de største fødevareproducenter i verden,” lød det fra den kommende præsident.
Lula talte også om, at han støtter udviklingslandenes krav om mere støtte til klimaindsatsen samt kompensation for de tab og skader, som klimaforandringerne forårsager. Derudover udtrykte han et ønske om reformer af FN’s Sikkerhedsråd, så det bliver mere ligeligt, og der ikke fortsat sidder fem lande med vetoret.
-
11:10
Kolera og morderiske bander hærger fortsat Haiti
Haiti er for tiden hårdt plaget af både vold og sydom. Kriminelle bander har taget kontrol med store dele af landet, særligt i hovedstaden Port-au-Prince, efter præsidenten Jovenel Moïse blev snigmyrdet i juli 2021. I oktober slog banderne mindst 195 mennesker ihjel i det caribiske land, fortæller FN’s humanitære koordinator til Al-Jazeera.
Flere rapporter beskriver desuden, at de voldelige, kriminelle bander, der kæmper om magten i Haitis politiske vakuum, voldtager civile og afskærer dem fra mad og andre basale fornødenheder for at skræmme og kontrollere befolkningen. Omkring 60 procent af hovedstaden Port-au-Prince bliver nu regeret af banderne.
Samtidig raser en koleraepidemi, der brød ud i starten af oktober. Ifølge FN’s humanitære koordinator, Ulrika Richardson, har diarrésygdommen spredt sig til otte ud af landets ti provinser. Siden udbruddets start i oktober er flere end 7.200 mennesker blevet indlagt med sygdommen, mens mindst 155 er døde ifølge tal fra Haitis sundhedsministerium.
Kolera spredes blandet andet gennem urent drikkevand, der er inficeret med kolera-bakterien. Sygdommen giver svær diarré og opkast, hvilket i sidste ende kan give akut væskemangel.
Ifølge den Pan-Amerikanske Sundhedsorganisation (PAHO) er mindst en halv million haitianere i fare for at blive smittet med kolera under den igangværende epidemi.
2 år siden
-
18:00
Nødhjælp til Tigray
De første to lastbiler med medicinske forsyninger til hovedbyen Mekele er kørt ind i Etiopiens Tigray-provins, skriver Reuters.
Etiopiens regering under ministerpræsident Abiy Ahmed og Tigray-folkets Befrielseshær indgik en våbenhvile 2. november efter to års blodig og grusom krig. Våbenhvilen indbefatter fri adgang for nødhjælp til Tigray, hvor situationen for indbyggerne er alvorlig, da regeringen under krigen har forhindret de fleste forsyninger i at komme ind. Men nu har Internationalt Røde Kors altså fået to biler ind, de første siden august.
Omkring halvdelen af Tigrays 5,5 millioner indbyggere skønnes at have alvorligt brug for hjælp. Etiopiens forbundsregering lover også at sende hjælp.
-
15:45
Palæstinenser dræber tre israelere i knivangreb og biljagt
En palæstinensisk mand dolkede i går tirsdag to israelere til døde i bosættelsen Ariel på Vestbredden. Gerningsmanden kaprede efter angrebet en bil og forsøgte at stikke af fra politiet på motorvejen, men her kørte han galt og dræbte i sammenstødet endnu en israelsk mand. Yderligere tre er hårdt såret, fortæller israelske myndigheder til AP.
Den palæstinensiske gerningsmand blev skudt og dræbt af israelsk militær, da han forsøgte at undslippe ulykkesstedet.
Ifølge Haaretz er gerningsmanden identificeret som 19-årige Muhammad Murad Sami Souf, der arbejdede i Ariels industriområde og ikke var tidligere straffet.
Angrebet er det seneste i en bølge af vold mellem israelere og palæstinensere. I 2022 er 157 palæstinensere ifølge FN’s Humanitære Koordinationskontor OCHA blevet dræbt af det israelske militær, mens palæstinensere har slået 15 israelere ihjel.
-
13:28
Kinas COVID-restriktioner udløser uroligheder i Guangzhou
Vrede borgere i tusindvis i den sydkinesiske storby Guangzhou smadrede sent mandag aften igennem barrierer og marcherede ned ad gaderne i protest mod strenge coronavirus-foranstaltninger, skriver Deutsche Welle.
Kina rapporterede om 16.072 nye smittede mandag og 17.772 nye smittede tirsdag, hvilket var det største antal af smittede siden april måned. Storbyen Guangzhou tegnede sig for 5000 nye smittede mandag.
Hundredtusindvis af migrantarbejdere fra andre provinser er ansat i tekstilindustrien, i Haizhu-distriktet i Guangzhou, og de har løbende klaget over de hårde nedlukninger.
Mandag blev en lockdown, der dækkede næsten to tredjedele af distriktet, forlænget til onsdag aften. Det kan have været dråben, der fik bægeret til at løbe over.
Videoer på sociale medier viser blandt andet protesterende, der i deres frustration vælter en politibil i Haizhu.
Kina fortsætter med at følge en stram nul-Covid-strategi med lockdowns, daglige massetest, hård kontrol, kontaktsporing og tvungen karantæne.
2 år siden
-
15:44
EU’s nye klimatiltag bliver kaldt for uambitiøst
EU præsentere nyt mål om at ville reducere sin udledning yderligere inden 2030.
Det eksisterende mål for 2030 var at reducere udledningen med 55 procent sammenlignet med 1990-niveauet. Dette vil nu blive hævet til mindst 57 procent. Det sagde EU’s klimapolitiske leder, Frans Timmerman til COP27 tirsdag.
Timmerman tilføjet, at EU’s fornyede ambitioner er et tegn på, at unionen ikke slækker på klimaet.
“Lad ikke nogen fortælle dig her, eller udenfor, at EU er på tilbagetog… (EU) investerer mere i vedvarende energi end nogensinde før.”
EU’s tiltag møder dog stor skepsis fra klimaaktivister, som mener, at der skal skrues op for ambitionerne.
”Den klimakrise, vi er i, fortjener ikke brødkrummer fra EU. Forøgelsen på 2 procentpoint fra 55 procent til 57 procent i EU’s forpligtelse til at reducere nettoudledningen inden 2030 er langt fra de hårdt nødvendige mindst 65 procent… Vi har brug for meget højere ambitioner,” sagde direktør fra Climate Action Network Europe, Chiara Martinelli
-
13:56
Studerende fra Zambia: Fængslet i Rusland men dræbt i Ukraine
En 23-årig studerende fra Zambia, Lemekhani Nathan Nyirenda, er blevet dræbt ved fronten i Ruslands krig i Ukraine. Det meddelte Zambias udenrigsminister, Stanley Kakubo, mandag på Twitter.
Omstændighederne er uklare, men ifølge ministeriet står det fast at den 23-årige var i Rusland for at studere med et statsligt stipendium i ryggen. Under sit ophold blev han idømt ni og et halvt års fængsel for et ikke nærmere beskrevet kriminelt forhold. Han skulle angiveligt afsone sin dom i et fængsel i udkanten af Moskva.
Men den 9. november fik ministeriet at vide, at Lemekhani Nathan Nyirenda i var blevet dræbt i Ukraine, hvor han kæmpede for de russiske styrker. Det skulle være sket 20. september.
I Zambia har man flere spørgsmål, og udenrigsministeren skriver følgende:
”I lyset af denne meget triste nyhed, har den zambianske regering anmodet de russiske myndigheder om så hurtigt som muligt at levere information om omstændighederne, hvorunder en zambiansk statsborger, der afsonede en fængselsdom i Moskva, kan være blevet rekrutteret til at kæmpe i Ukraine og efterfølgende at have mistet sit liv.”
Det har tidligere været fremme, at det det russiske private militærselskab Wagner-gruppen åbenlyst hverver indsatte i Rulands fængsler og sender dem til fronten i Ukraine efter en relativ kort militær træning.
-
13:34
Danmark vil hjælpe med at sikre 20 milliarder dollars til Indonesiens klimamål
En stor koalition af lande vil nu sikre, at Indonesien går en fremtid i møde uden kul, olie og andre fossile brændstoffer. Det fremgår af en aftale, der er blevet indgået under G20-mødet, der afholdes på den indonesiske ø Bali i disse dage.
Initiativet vil sikre, at Indonesiens energisektor bliver grøn, så den kan bidrage med at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er målet i Paris-aftalen. Målet er, at Indonesien skal toppe med de klimaskadelige udledninger i 2030, og at det asiatiske ø-rige skal have en CO2-neutral energisektor i 2050. Det er ti år tidligere end Indonesiens nuværende mål om klimaneutralitet. Derudover skal 34 procent af energien komme fra vedvarende kilder i 2030.
Ud over Danmark er USA, Japan, Canada, EU, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge og Storbritannien med i den fælles aftale. De lover at mobilisere 20 milliarder dollars fra både private og offentlige kilder til Indonesiens grønne omstilling over en periode på tre til fem år.
-
11:55
Første skib med naturgas stævner ud fra Mozambique
Søndag den 13. november stævnede tankskibet British Sponsor ud fra gas-platformen Coral Sul Floating Liquefied Natural Gas (FLNG) 80 kilometer ud for Mozambiques kyst. Det meddeler det italienske energiselskab ENI, der er en af hovedaktionærerne i gas-projektet.
Skibet er lastet med landets første naturgas-eksport, der er hentet op fra dybet i Rovuma Bassinet. Naturgas-projektet blev godkendt i 2017, og 70 procent af foretagendet ejes af konglomeratet Mozambique Rovuma Venture, der ud over ENI består af amerikanske ExxonMobil og det statsejede kinesiske olieselskab CNPC. De resterende 30 procent ejes af portugisiske Galp, sydkoreanske KOGAS og Mozambiques statsejede gasselskab ENH.
Naturgas, der skal holde store dele af Europa varm gennem vinteren, er i gennemsnit blevet 40 procent dyrere efter Putins invasion af Ukraine. Coral Sul-platformen skal ifølge MRV’s udregninger levere 3,4 millioner tons naturgas om året, og hele produktionen er allerede afsat til BP de næste 20 år.
To andre gas-projekter i området er blevet udskudt på grund af angreb fra oprørsgrupper med tråde til Islamisk Stat. TotalEnergies Mozambique LNG-byggeri skal efter planen gentopages i starten af næste år.
2 år siden
-
16:08
Flodhestens, hammerhajens og elefantens skæbne på spil i Panama
Mens de fleste taler om COP27 i Egypten, foregår der en anden COP i Panama. Den handler om international handel med truede dyrearter. Denne handel bliver reguleret af CITES, en konvention, der trådte i kraft i 1975.
Mandag åbner COP19, det 19. partsmøde mellem verdens lande, hvor de skal tale sig til enighed om, hvilke dyrearter, der skal beskyttes af forbud mod international handel. Der er som vanligt adskillige forslag til enten at styrke eller slække på beskyttesen af forskellige dyrearter.
Brasilien har sammen med Colombia, Ecuador, EU og Panama eksempelvis indsendt et forslag om bedre beskyttelse af hammerhajen. Ifølge forslaget er der et betydeligt svind af bestanden af hammerhajer globalt, særligt fordi dens finne bliver brugt i hajfinnesuppe. Derfor ønsker de, at hammerhammer kommer på Liste II ved CITES. Det vil betyde, at alt international handel med hammerhajen er forbudt med mindre, der bliver givet særlige tilladelser.
En lang række afrikanske lande, herunder Burkina Faso, Gabon, Mali og Senegal, ønsker ligeledes, at flodhesten kommer under beskyttelse på CITES’ Liste II. Der har ifølge forslaget været et markant fald af bestanden af vilde flodheste i Afrika, og derfor ønsker landene, at reglerne bliver skærpet.
Når det angår elefanter er der to modsatrettede forslag fra afrikanske lande. Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe ønsker tilladelse til at sælge trofæer og andre legemsdele fra elefanten internationalt. Burkina Faso, Ækvatorial Guinea, Mali og Senegal har derimod sendt et forslag om, at elefanter i landene i det sydlige Afrika skal beskyttes på Liste I. Det er den strengeste beskyttelse og forbyder alt international handel med dyrearterne.
Det er ikke første gang, at der er delte meninger om tilladelse af handel med elefanter i Afrika. Det var således også et emne ved den seneste CITES-konference i 2019. Der er en lang række andre forslag til de næste ugers forhandlinger om blandt andet krokodiller, firben og klapperslanger, og de kan læses her.
Læs også: Elefanterne splitter Afrika
-
14:55
100 katastrofale dage i Pakistan
Der er gået 100 dage, siden Pakistan blev ramt af voldsomme oversvømmelser, skriver UNOCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitært arbejde. Men indbyggerne vil havde brug for hjælp i flere måneder endnu på grund af katastrofens omfang.
Oversvømmelserne og områder med stillestående vand har resulteret i et væld af sygdomme. Milioner af mennesker mangler mad. Det er svært at få fat på rent drikkevand, og der mangler adgang til sanitære forhold. Hygiejnen er i bund.
Vinteren nærmer sig, og folk mangler steder at bo. Millioner venter stadig på, at deres jord skal tørre. De overlevende vender hjem til raserede huse, ødelagte afgrøder og døde husdyr.
Mange mennesker er blevet drevet fra sted til sted, og det har gjort det særligt svært at beskytte de mest sårbare og at sørge for børnenes undervisning.
-
10:39
Tyrkiet beskylder kurdisk organisation for terrorangreb
Tyrkisk politi har anholdt 22 personer efter bombeattentatet i den travle gågade Istiklal i hjertet af Istanbul, der efterlod mindst otte mennesker døde og 81 sårede, skriver Al-Jazeera
Kurdistans Arbejderparti, også kaldet PKK, bliver af Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, anklaget for at stå bag angrebet.
”Ifølge vores undersøgelse er det terrororganisationen PKK, der er ansvarlig. Og bare rolig, det vil koste dem dyrt,” sagde Soylu til Tyrkiets statslige nyhedsbureau Anadolu.
Istanbul og andre tyrkiske byer har tidligere været terrormål for kurdiske separatister, ISIS og andre grupper.
En PKK afhopperorganisationen ’Kurdistan Freedom Hawks’ har tidligere taget ansvaret for et stort terrorangreb mod Istanbul i december 2016, hvor to bomber sprang uden for et fodboldstadion i storbyen. Angrebet dræbte 38 mennesker og sårede 155.
Ingen organisation har indtil nu taget ansvar for angrebet på Istiklal gaden.
2 år siden
-
10:54
COP27: Ønationer hylder Danmark for støtte til klimaerstatning
Der var ros til Danmark på den første uge af klimatopmødet COP27 i Egypten. De rosende ord kom blandt andre fra Barbados samt Antigua og Barbuda. Barbados premierminister, Mia Mottley, nævnte, at hun hylder Danmark, Belgien og Skotland for at betale til såkaldt tab og skade efter klimaforandringernes konsekvenser i udviklingslande.
Det samme budskab kom fra Gaston Browne, premierministeren fra den caribiske østat, Antigua og Barbuda.
“Irland, Belgien og Danmark er begyndt at vise vejen ved at præsentere støtte til udviklingslande, som har lidt skade som følge af klimaforandringer. Det ville være passende for de store forurenere, særligt dem, der historisk har anvendt fossile energikilder, at følge dette eksempel,” lød det i premierministerens tale i Egypten i starten af ugen.
Læs også: Ny klimabistand fra Danmark bryder globalt tabu
Erstatning for tab og skader – kendt som ‘Loss & Damage’ under forhandlingerne – er et af de helt store emner ved COP27. I sidste uge har New Zealand også meddelt, at de vil støtte Loss & Damage. Folkekirkens Nødhjælp advarer imidlertid om, at det er penge, der bliver taget fra enten anden klimafinansiering eller bistand til udviklingslandene.
“Det er utroligt skuffende og skadeligt for tilliden i forhandlingerne, at de rige lande snupper pengene fra eksisterende bevillinger til klimahjælp og anden udviklingsbistand. At det reelt set er eksisterende bevillinger der omdirigeres. Det betyder, at udviklingslandene i sidste ende sidder tilbage med hele regningen,” lyder det fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, i en skriftlig kommentar til Globalnyt.
Gaston Browne nævnte i sin tale, at små østater kan miste 200 procent af deres bruttonationalindkomst på en enkelt dag på grund af en enkelt klimakatastrofe. Han forventer, at der bliver oprettet en fond for erstatning for tab og skader, der kan åbne i 2024.
-
10:34
Underernæring blandt Syriens børn stiger voldsomt
Antallet af underernærede børn i det nordøstlige Syrien er steget med mere end 150 procent over de seneste seks måneder, skriver Red Barnet. Mindst 10.000 flere børn står nu over for underernæring, end i de foregående seks måneder,
Syrien står over for den værste økonomiske krise siden krigens start i 2011, og 90 procent af landets 18 millioner indbyggere lever i fattigdom.
I løbet af de sidste tre år har kombinationen af konflikt, tørke, den libanesiske finanskrise og COVID-19-pandemien forårsaget, at den syriske valuta er faldet til et rekordlavt niveau.
Den økonomiske krise betyder, “at mindst 60 procent af befolkningen i øjeblikket oplever fødevareusikkerhed, og situationen bliver værre dag for dag”, fortæller Beat Rohr, midlertidig direktør for Syria Response Office, til Red Barnet.
-
10:21
DIGNITY-ansat nægtet indrejse til COP27 i Egypten
Foto: DIGNITYGiorgio Caracciolo, der til daglig arbejder i DIGNITY’s hovedkontor i København, blev torsdag nægtet adgang til Egypten, selvom han netop var landet med gyldigt visum og en akkreditering til COP27. Det skriver DIGNITY i en pressemeddelelse.
Caracciolo er italiensk statsborger og skulle efter planen mødes med egyptiske menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med klimakonferencen, der netop nu bliver afholdt i den egyptiske by Sharm el Sheikh.
“Ved paskontrollen fik jeg et indrejsestempel i mit pas. Da jeg havde taget to skridt ind i landet, blev jeg kaldt tilbage. Tilsyneladende fordi der var dukket noget op på computerskærmen,” fortæller Giorgio Caracciolo fra en lufthavn i Paris, hvortil han blev deporteret.
Han rejste sammen med en ansat i en anden international NGO, en dansk statsborger, som fik besked på at vente sammen med ham, men som til sidst fik lov til at rejse ind i Egypten.
Giorgio Caracciolo fik ikke en begrundelse for afvisningen.
“Det er meget bekymrende, at en DIGNITY-ansat bliver nægtet adgang. Endnu mere bekymrende er dog det indtryk, som denne hændelse efterlader af et egyptisk regime, der ikke tillader civilsamfundet og uafhængige menneskerettighedsorganisationer at arbejde og udtrykke legitim kritik af menneskerettighedssituationen i Egypten,” siger DIGNITY’s direktør, Rasmus Grue Christensen
DIGNITY er en international menneskerettighedsorganisation, der blandt andet kæmper mod brugen af tortur og vold. I en årrække har DIGNITY arbejdet sammen med egyptiske partnere for at forhindre tortur, rehabilitere torturoverlevere og støtte menneskerettighedsforkæmpere.
2 år siden
-
13:30
Væbnede kampe i Fillippinerne kan blive afslutningen på vigtig fredsaftale
Tre soldater og mindst fire oprørere er blevet dræbt i voldsomme sammenstød mellem den filippinske hær og medlemmer af Moro Islamic Liberation Front i ø-provinsen Basilan, skriver Aljazeera.
Kampene kan ødelægge en fredsaftale fra 2014, der har bragt stabilitet til den sydlige filippinske region efter 54 år med konflikt mellem regeringen og oprørerne i Basilan.
Skududvekslingerne brød ud tirsdag, da soldater indledte en eftersøgning på bevæbnede kriminelle, som mistænkes for at stå bag nylige bombeangreb i Basilan. Oprørerne fra Moro Islamic Liberation Front er beskyldt for at beskytte de mistænkte.
Begge sider anklager hinanden for at overtræde fredsaftalen.
-
11:29
Højt saltindhold kan få isen til at smelte hurtigere i Det Arktiske Hav
Oceanografer er bekymret for, at Det Arktiske Hav bliver varmere og mere saltet på grund af klimaforandringerne. Det kan nemlig betyde, at havis ikke kan dannes, skriver The Guardian.
Havvandets temperatur og saltholdighed er vigtige faktorer, da de påvirker tætheden af havvandet. Koldt vand er tungere og har en tendens til at synke, hvorimod varmt saltet vand ligger sig i overfladen.
Der er derfor en risiko for, at det varme og saltede vand ikke blander sig med det underliggende kolde havvand, hvilket kan have en skadelig effekt på skabelse af havisen og få den til at forsvinde hurtigere.
-
9:44
Brasiliens militær finder ingen tegn på valgsvindel
Der er ingen tegn på svindel ved præsidentvalget i Brasilien. Sådan lyder det i en meget ventet rapport, det brasilianske forsvarsministerium har udarbejdet til landets valgkomité, og som i høj grad legitimerer valgets vinder, Lula Da Silva.
Siden valget 30. oktober har der været store spekulationer om, hvorvidt forsvarets rapport ville bakke den afgående præsident Jair Bolsonaros påstande om valgsvindel op. Bolsonaro har i månedsvis op til valget antydet, at han ikke ville acceptere et nederlag og sat spørgsmålstegn ved valgsystemet i Sydamerikas største og mest folkerige land.
Den 63 sider lange rapport kommer dagen efter, at juristernes fagorganisation, Brazilian Bar Association, er nået frem til samme konklusion.
Lula Da Silva vandt valget med 50,9 procent af stemmerne, hvilket er den mindste sejrsmargin siden afslutningen på landets militærdiktatur i 1985.
Bolsonaro har endnu ikke offentligt anerkendt nederlaget og har skjult sig siden valgnatten. Eneste undtagelse var, da han to dage efter valget dukkede op for at bede sine tilhængere om at stoppe protester, der blokerede store dele af trafikken på tværs af landet.
2 år siden
-
10:53
Amazon får lov at fortsætte omstridt milliard-byggeri i Cape Town
Tech-giganten får lov at fortsætte byggeriet af et enormt hovedkvarter i den sydafrikanske by, efter indfødte befolkningsgrupper ad rettens vej har forsøgt at stoppe projektet med henvisning til områdets kulturelle betydning.
Sydafrikas højesteret har ifølge Bloomberg vurderet, at de indfødte befolkningsgrupper ikke tilfredsstillende “har demonstreret, at retten til kulturarv bliver bragt i fare”, og derfor har entreprenøren nu rettens tilladelse til at fortsætte byggeriet.
En tidligere domsafsigelse i marts fastslog ellers, at udviklingen af byggepladsen skulle standses, mens det blev undersøgt, om bygherren havde konsulteret alle interessenter i byggeriet på tilfredsstillende vis. Den afgørelse er nu kasseret, efter dommeren sagde, der var mistanker om svindel. Byggeriet blev genoptaget, efter bygherren Liesbeek Leisure Properties Trust appellerede sagen i september.
Khoisan-folket har argumenteret for, at byggegrunden udgør en central del af deres kulturelle arv, og at den vil gå tabt, hvis Amazon får lov at opføre hovedkvarteret, der har et budget på næsten to milliarder kroner.
De indfødte befolkningsgrupper har stadig en anden retssag undervejs mod byggeriet, og de vil nu indhente yderligere juridisk assistance for at fokusere på den proces.
Amazon har allerede bygget flere datacentre i Afrika og åbnet kontorer i både Johannesburg og Lagos. Ifølge planerne skal hovedkvarteret i Cape Town inkludere næsten 60.000 kvadratmeters kontorlandskab samt butiksområde, hotel og fitnesscenter.
-
10:48
Folkekirkens Nødhjælp vil kompensere for 100 års klimabelastning med 280.000 træer
Folkekirkens Nødhjælp kan i år fejre 100 års jubilæum. Det er blevet til en del humanitær nødhjælp og udviklingsstøtte gennem årene. Men det har også kostet på klimakontoen, erkender den store organisation. Nødhjælpsflyvninger, udsendelse af medarbejdere til verdens brændpunkter, kontordrift i Danmark og verden samt drift af genbrugsbutikker betyder udledninger af klimaskadelige gasser. I alt står ngo’en for 165.000 tons drivhusgasser siden 1922, ifølge organisationens egen vurdering.
Den klimabelastning vil Folkekirkens Nødhjælp nu tage det historiske ansvar for, lyder det i en pressemeddelelse onsdag. Organisationen vil plante 280.000 træer, der kan opsuge de drivhusgasser, der er blevet udledt gennem tiderne. Den forpligter sig også på at kompensere for alle fremtidige klimaskadelige udledninger.
”Vi tager det livslange klimaansvar på os. Vi håber at inspirere andre i Danmark og resten af verden til at sætte tilsvarende høje standarder for deres klimaansvarlighed. Vi præsenterer initiativet på det kommende klimatopmøde i Egypten. Og vi opfordrer en ny dansk regering til at sætte klimaet allerhøjest på den politiske dagsorden, skrue op for øget klimaansvar og for klimafinansiering til ulandene. Til gavn for hele verden,” lyder det fra organisationens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælp understreger, at der ikke findes en enkelt anerkendt metode til at beregne historiske udledninger af drivhusgasser, og derfor bygger organisationens beregninger på et skøn. Det er bedre end ingenting, påpeger ngo’en i rapporten. Folkekirkens Nødhjælp fremhæver, at den har valgt de højeste estimater i tilfælde, hvor der har været tvivl om beregningsmetoderne.
