2 år siden
-
11:17
Intern splid i Taliban: “Situationen i Afghanistan er uudholdelig”
I lørdags lød en sjælden og kras kritik af Taliban-styret i Afghanistan fra en af styrets egne. Fungerende indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, der anses for at være en af lederne i den islamistiske gruppe, kaldte ifølge Arab News situationen i Afghanistan for “uudholdelig” ved en afgangsceremoni på en koranskole.
Kritikken falder, mens Afghanistan stadigt synker dybere ned i en økonomisk og humanitær krise, der tog sin begyndelse med landets internationale isolering i kølvandet på Talibans magtovertagelse i 2021. I slutningen af 2022 indførte talibanerne under øverste leder Haibatullah Akhundzada en række kontroversielle love, der afskærer kvinder fra at arbejde og studere. Det har isoleret landet yderligere i international politik – og sået splid internt i Taleban, som nu siver ud i offentligheden.
“Regeringens overlevelse afhænger af, hvordan vi behandler folk,” lød det fra Haqqani i lørdags. “Den sidste regering var korrupt og overlevede ikke, fordi den undertrykte og mishandlede folk. Hvis vi behandler folk godt, vil vores regering klare sig længere.”
Haqqani udgør sammen med forsvarsministeren Mullah Mohammad Yaqoob lederskabet af en moderat gruppe i Taliban, der ønsker flere rettigheder til kvinder og flere indrømmelser på befolkningens krav. Men den linje deler flertallet af talebanerne – ligesom lederen Akhundzada – ikke.
Talebanernes officielle talsmand, Zabihullah Mujahed, har efterfølgende udtalt, at “ifølge muslimsk etik bør en emir, minister eller embedsmand ikke kritiseres offentligt på en måde, der kan fornærme ham”.
2 år siden
-
14:09
Afskovningen af Amazonas er faldet i Lulas første måned
Skovrydningen i Brasiliens Amazonas-regnskov aftog i januar i forhold til januar 2022, viser satellitdata indsamlet af regeringens rumforskningsagentur INPE, ifølge Reuters.
Det er den første månedsopgørelse, siden præsident Luiz Inacio Lula da Silva overtog præsidentembeddet efter Jair Bolsonaro 1. januar. Den viste, at der blev ryddet i alt 167 kvadratkilometer i Amazonas, et fald på 61 procent i forhold til januar 2022, som var den måned med mest afskovning, siden INPE startede sine målinger i 2016.
I midten af januar lancerede brasilianske miljøagenter deres første anti-logning-razziaer under Lula, som har lovet at stoppe den voldsomme afskovning under sin forgænger.
Skovrydningen i januar var også under det historiske gennemsnit på 196 kvadratkilometer siden 2016, selvom data fra januar kan være særligt usikre på grund af tunge skyer over regnskoven.
“Det er positivt at se et så vigtigt fald i januar,” siger Daniel Silva, der er specialist for miljøbevaring for den brasilianske gren af Verdensnaturfonden. “Det er dog stadig for tidligt at tale om en trendvending, da en del af dette fald kan være relateret til større skydække.”
-
14:08
Afrikanske lande oplever rekordmange koleratilfælde
Afrika er lige nu vidne til en drastisk stigning i antallet af koleratilfælde. På tværs af kontinentet var der alene i januar næsten en tredjedel flere tilfælde, end der var hele sidste år, skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Samlet set er ti afrikanske lande ramt af sygdommen. En stor del af tilfældene er fundet i Malawi, som står over for sit værste udbrud i 20 år. Udover Malawi er der også rapporteret om tilfælde i nabolandene Mozambique og Zambia samt i Burundi, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Kenya, Etiopien og Somalia.
“Vi oplever et bekymrende scenarie udspille sig, hvor konflikter og ekstreme klimahændelser i de afrikanske lande er med til at udbrede koleraen,” fortæller Dr. Matshidiso Moeti, regional direktør for WHO i Afrika.
Den globale stigning i koleraudbrud har lagt et enormt pres på leveringen af vacciner til de udsatte lande. Det har fået International Coordinating Group on Vaccine Provision (ICG) til midlertidigt at suspendere det to-dosis-vaccinationsprogram, som hidtil har været standard, og i stedet indføre enkeltdoser.
Den vandbårne sygdom forårsager akut vandig diarré, og uden tilstrækkelig behandling med væske og salte er kolera ofte en dødelig sygdom. Men med korrekt behandling er dødeligheden under én procent. Derfor er det ifølge Moeti afgørende, at de afrikanske lande får styrket deres beredskaber, så de tidligere i processen kan opdage nye smittetilfælde og standse potentielle udbrud.
-
10:35
Afrikanske tech-startups rejste rekordstort beløb sidste år
I 2022 krydsede tech-iværksættere på det afrikanske kontinent igen en milepæl. De nystartede teknologi-virksomheder sikrede for første gang mere end tre milliarder dollars (eller 20,9 milliarder kroner) i finansiering. Det viser en ny opgørelse fra branchemediet Disrupt Africa.
Rekordresultatet, der kommer midt i en global krisetid, bygger ovenpå rekorden fra forrige år. I 2021 oversteg finansieringen til afrikanske tech-startups både en og to milliarder dollars for første gang.
Ifølge Disrupt Africa viser resultatet, at der stadig er store forhåbninger til nye tech-ideer på og fra det afrikanske kontinent. Der er både flere firmaer at investere i samt flere investorer med større pengepunge, viser opgørelsen. Antallet af nystartede tech-virksomheder steg med lidt over 12 procent fra 2021 til 2022, og finansieringen voksede med godt og vel 55 procent.
Som Disrupt Africa også påpeger, er det en lidt speget affære at tælle ‘afrikanske startups’. Kun få af firmaerne i opgørelsen lever op til alle kriterier, der kvalificerer til etiketten ‘afrikansk startup’, der i sin mest åbenlyse form er et firma, grundlagt af en afrikaner med hovedsæde i en afrikansk by og kontinentet som sit primære marked.
Afrikas ‘big four’ indenfor funding til tech-startups er stadig Nigeria, Egypten, Sydafrika og Kenya, men i 2022 rejste firmaer fra hele 27 lande kapital. Nigerianske tech-startups sikrede mest finansiering. Her rejste 180 tech-firmaer næsten en milliard kroner i kapital.
-
10:15
Cambodjas regering lukker landets vigtigste kritiske medie
Et af Cambodjas sidste frie medier, Voice of Democracy (VOD), blev mandag morgen lukket efter ordrer fra landets premierminister, Hun Sen. Det skriver BBC.
Årsagen er en artikel om landets hjælp til jordskælvskatastrofen i Syrien og Tyrkiet. Regeringen havde besluttet at sende et beløb, der svarer til 100.000 dollars, og ordren var underskrevet af Hun Manet, som udover at være Hun Sens søn, er næstkommanderende i hæren. Men den slags kan angiveligt kun underskrives af premierministeren, og det fortalte VOD.
Det sårede regeringens omdømme, skrev premierministeren på Facebook søndag, og mandag morgen annullerede han mediets tilladelse til at virke. Senere mandag ankom politiet til VODs kontor med ordrer om at lukke. Organisationen bag mediet, Cambodian Center for Independent Media (CCIM), har forsøgt at undskylde, men Hun Sen har ikke accepteret undskyldningen.
Ifølge BBC var VOD det vigtigste tilbageværende medie i landet, som bedrev kritisk journalistik. I 2017 blev mediet Cambodia Daily tvunget til at lukke, efter anklager om skattesnyd.
Læs også: Da regeringen lukkede min avis
Hun Sen har ledet landet siden 1985 og landet har reelt et-parti-styre. Førende oppositionspolitikere er gennem de senere år tvunget i eksil eller fængslet.
2 år siden
-
18:03
Skarp kritik af FN fra jordskælvsramte områder i Syrien
Mens FN’s nødhjælpschef Martin Griffiths under et besøg ved jordskælvets epicenter i Tyrkiet forudså, at det nuværende dødstal mindst vil fordobles til langt over 50.000 mennesker, ja så rettes der en skarp kritik mod blandt andet FN fra de ramte områder i Syrien. Og vi har svigtet, siger Griffiths.
Jordskælvet har ramt den eneste grænseovergang mellem Tyrkiet og Syrien, som FN kan bruge til at fragte nødhjælp ind til de oprørskontrollerede områder af det nordlige Syrien uden at skulle gå gennem styret i Damaskus. Men i øjeblikket er nødhjælpsleverancerne suspenderet, fordi vejene mellem FN’s lager og grænseovergangen er ødelagt – og en del af FN’s medarbejdere er selv blevet ofre for jorskælvet skriver Al Monitor.
FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, UNOCHA, har meddelt, at man har fundet en alternativ rute til grænseovergangen, men bliver kritiseret for ikke at køre ind i Syrien ad andre veje. Det er en nødsituation, hjælpen burde flyde ind fra alle sider, lyder det.
Det er Rusland og Kina, der i FN’s Sikkerhedsråd har begrænset nødhjælpens adgang til Syrien til en grænseovergang. Og UNOCHA er forpligtet til at følge Sikkerhedsrådets afgørelser, siger afdelingens talsmand.
Alternativet er at arbejde gennem regimet i Damaskus, som er kendt for at begrænse hjælpen til oprørskontrollerede områder.
International Crisis Groups FN-direktør vurderer, at der er grøde i Sikkerhedsrådet, og at det er vigtigt, at Griffiths nu beder om særlige beføjelser til at få hjælp frem til den nødstedte befolkning i Idlib. Det er vigtigt, at det ligner en upolitisk humanitær beslutning, siger han.
2 år siden
-
12:36
Publikumsprisen i Wildlife Photographer of the Year er fundet
‘World of the snow leopard’ / ‘Sneleopardens verden’ af Sascha Fonseca, Tyskland © En sneleopard spejder efter bytte mellem Ladakh-bjergenes forrevne tinder i Indien. Foto: Sascha Fonseca Der er noget over den ensomme sneleopard, som bevæger sig helt for sig selv flere tusinde meter oppe i de sneklædte bjerge på jagt efter mad.
Det synes i hvert fald publikummet til den 58. udgave af den internationale konkurrence og fotoudstilling Wildlife Photographer of the Year, da billedet netop har modtaget publikumsprisen.
I år blev vinderen Sascha Fonsecas billede ‘World of the snow leopard’ af en sneleopard, som spejder efter bytte mellem tinderne i Ladakh-bjergene i Indien. Billedet er taget under et treårigt projekt i det indiske Himalaya, hvor Sascha Fonseca med en kamerafælde har fanget den meget sky sneleopard. En kamerafælde er en type kamera, der er bygget til at kunne stå ude i naturen i dage, uger eller endda måneder ad gangen og kan indstilles til at blive udløst ved for eksempel forbipasserende dyr.
Sneleoparden ses sjældent af, mennesker, og det er ikke bare fordi den er sky. Den er ifølge en undersøgelse fra tidsskriftet Biological Conversation en af de dyr i verden, der er i størst fare for at uddø, hvis ikke vi får bremset den globale opvarmning, som lige nu sker som følge af klimaforandringer.
Sneleoparden er nemlig en såkaldt endemiske art. Det betyder, at den kun findes i relativt små og afgrænsede områder, fordi de har tilpasset sig de forhold, som findes lige præcis der.
Ud af næsten 39.000 bidrag modtaget fra 93 lande over hele verden, udvalgte dommerpanelet Sascha Fonsecas billede som et af de 25 fotos, publikum kunne vælge mellem til People’s Choice Award. Du kan se alle billeder her.
Wildlife Photographer of the Year udstilles på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7 i København og kan ses frem til den 27. august i år.
-
7:13
Kinesisk techgigant arbejder på ChatGPT-konkurrent
Open AI har med lanceringen af deres banebrydende AI-drevne chatbot ChatGPT indledt noget af et våbenkapløb i brug af kunstig intelligens blandt verdens techvirksomheder. Microsoft har allerede investeret i Open AI og er netop ved at indarbejde ChatGPT i sin søgemaskine, Bing.
I denne uge annoncerede den kinesiske søgegigant Baidu og Google hver deres lignende chatbot-teknologi kaldet henholdsvis “Ernie Bot” og “Bard”.
Og onsdag fortalte en talsperson fra Kinas største e-handelsvirksomhed, Alibaba, at man arbejder på en konkurrent til ChatGPT, hvorefter virksomhedens aktie steg 3 procent, skriver CNBC.
ChatGPT er en type kunstig intelligens, der kan bruges til at skabe tekst og billeder. Den er drevet af en stor sprogmodel, hvilket betyder, at den bruger store mængder data til at forstå og generere samtale. ChatGPT er allerede blevet brugt i vidt omfang til at generere alt fra artikler og billedillustrationer til programmeringskode.
2 år siden
-
19:27
Brasilien: Guldgravere anklages for folkemord i Amazonas
Bevæbnede agenter for Brasiliens miljøministerium er i de seneste dage ankommet til områder i Amazonas, hvor de er gået i gang med at anholde og forvise tusindvis af illegale guldgravere. Guldgraverne beskyldes for at skabe en humanitær krise blandt den oprindelige Yanomami-befolkning. Det skriver den argentinske avis Buenos Aires Herald.
IBAMA-agent ser til mens fly og hangar går op i flammer under aktionen i Amazonas.
Foto: IBAMAAktionen foregår i den nordlige del af landet ved grænsen til Venezuela. Dusinvis af guldgravere skal være arresteret, og agenterne har angiveligt ødelagt en helikopter, et fly og en bulldozer samt nedbrændt flere træbygninger, som blev benyttet af guldgraverne. Der er desuden konfiskeret blandt andet våben, brændstof, generatorer, internetantenner og lagre af mad, skriver avisen.
Det anslås at der er op mod 20.000 illegale guldgravere i området, hvor der bor omkring 28.000 yanomamier.
Med aktionen gør den nye regering under præsident Lula da Silva op med foregængerens, Jair Bolsonaro, politik om at opmuntre til minedrift i de oprindelige folks leveområder. IBAMA, Instituto Brasileiro do Meio Ambiente e dos Recursos Naturais Renováveis (Brasiliens institut for miljø og vedvarende naturressourcer), skriver på sin hjemmeside, at det har været med til at skabe en humanitær krise, og at det føderale politi efterforsker det som folkemord.
2 år siden
-
17:36
Ny rapport: Tilslutning til ekstremistiske grupper drives af ønske om beskæftigelse
Håb om at få arbejde og løn er den primære årsag, der driver folk til at tilslutte sig voldelige ekstremistiske grupper i Afrika syd for Sahara. Det er konklusionen i en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP) ”Journey to Extremism in Africa: Pathways for Recruitment and Disengagement”.
En fjerdedel af de næsten 2.200 interviewede, som frivilligt har tilsluttet sig en voldelig ekstremistisk gruppe, angav jobmuligheder som deres primære årsag til at tilslutte sig. Det svarer til en stigning på 92 procent sammenlignet med resultaterne af en lignende undersøgelse fra UNDP i 2017. 40 procent udtrykte også, at de havde akut behov for løn og bedre levevilkår på tidspunktet for rekrutteringen.
Religion er med 17 procent af svarene den tredje mest hyppige årsag. Det svarer til et fald på 57 procent sammenlignet med resultaterne fra 2017.
Næsten halvdelen af respondenterne nævnte desuden en specifik udløsende begivenhed, der fik dem til at tilslutte sig en ekstremistisk gruppe. 71 procent pegede på menneskerettighedskrænkelser, ofte udført af statslige sikkerhedsstyrker, som “tungen på vægtskålen”.
“Sikkerhedsorienterede terrorbekæmpelsestiltag er ofte kostbare og ineffektive, samtidigt er investeringerne i forebyggende tiltag utilstrækkelige. For at tackle de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme må den sociale kontrakt mellem stater og borgere genetableres,” udtaler UNDP’s øverste chef Achim Steiner i en pressemeddelelse.
For at forebygge voldelig ekstremisme anbefaler rapporten større investeringer i grundlæggende udvikling som børns velfærd, uddannelse, bedre levevilkår og muligheder for unge mænd og kvinder.
-
11:54
Saudi-Arabien går all-in på nye landbrugsmetoder
Den saudiske investeringsfond PIF har netop annonceret et nyt, moderne landbrugsprojekt, som skal føre dyrkningen af visse afgrøder væk fra landet og ind til byerne.
Sammen med den amerikanske virksomhed AeroFarms vil PIF opbygge landbrug i Saudi-Arabien og andre steder i Mellemøsten og Nordafrika, der ikke på nogen måde minder om den bølgende kornmark, vi kender herhjemme fra. Den nye form for landbrug foregår indendørs med plantekasser i mange etager og bruger en teknologi, som gør det muligt at dyrke afgrøderne i vand og luft frem for jord.
Vertikalt landbrug kan være en potentiel løsning i takt med at verdens befolkning vokser, mens jordens samlede areal for landbrugsjord bliver mindre og mindre, skriver Al-Monitor. Gårdene fylder ikke nær så meget og kræver også mindre vand end traditionelle gårde. Det gør dem særligt relevante for Mellemøsten, hvor vand flere steder er en mangelvare, hvilket påvirker landbrugssektoren og skaber fødevareusikkerhed for befolkningen.
Til at begynde med har projektet sat et mål om bygge det hidtil største landbrug af den art i MENA-regionen, som de forventer skal høste 1,1 millioner kilo afgrøder årligt, skriver fonden i en pressemeddelse.
Den vertikale landbrugssektor vokser i de her år i Saudi-Arabien. Det saudiske AgroTech-firma Mowreq annoncerede i december planer om at bygge flere vertikale landbrug i kongeriget, og der findes allerede vertikale gårde i byen Jeddah ved Det Røde Hav.
-
11:21
Protester i Irak over æresdrab på ung kvindelig Youtube-stjerne
Irakiske kvinder gik søndag på gaden i protest for at kræve en lov mod vold i hjemmet, få dage efter at en 22-årig kvinde og youtuber blev kvalt af sin far.
Tiba al-Ali blev kvalt af sin far den 31. januar i den sydlige provins Diwaniyah, og faren har allerede tilstået mordet. Indenrigsministeriets talsmand Saad Maan oplyste, at der havde været et forsøg på at mægle mellem den unge kvinde og hendes slægtninge for at løse en “familiekonflikt”.
Demonstranterne samledes med budskabet “Stop med at dræbe kvinder” på en vej, der fører hen til landets øverste retsråd, da sikkerhedsstyrker havde forhindret dem i at protestere foran selve bygningen.
“Vi vil fortsætte med at mobilisere på grund af stigende vold i hjemmet og drab på kvinder,” sagde en kvindelige demonstrant til Al-Jazeera.
Der er i dag ingen lov i Irak, der kriminaliserer vold i hjemmet. Et udkast til en sådan lov blev diskuteret i parlamentet i 2014, men behandlingen er gået i stå på grund af udbredt politisk modstand fra lovgivere, der mener, at det ville “udhule Iraks sociale struktur.”
-
10:54
Letbanen i Addis Ababa holder snart stille
I 2015 begyndte letbanen i Addis Ababa at fragte passagerer rundt i den hastigt voksende etiopiske hovedstad. Men nu er mange af togsættene ude af drift og stationer og spor forfalder. Ud af de 41 togsæt er det angiveligt kun omkring otte, der virker. Det skriver mediet Semafor.
Den blå linje på Addis Ababas letbane kører nord-syd.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency/Getty ImagesDen blå linje på Addis Ababas letbane kører nord-syd.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency/Getty ImagesIfølge et andet medie, The Diplomat, er det blandt andet dårlig vedligeholdelse, som er skyld i de mange defekte togsæt. Men også overbelastning, som skyldes, at togene ofte transporterer mange flere passagere, end de er beregnet til. For det betyder, at togene bliver tungere, og at motorerne bliver udsat for en større belastning, end de er bygget til.
Semafor har talt med Alemayehu Geda, der er økonom på Addis Ababa Universitet og følger landets samarbejde med Kina. Han mener, at projektet fra begyndelsen var dårligt planlagt og var dømt til at gå galt.
Banen blev anlagt af et kinesisk firma, og det var også en kinesisk bank, som finansierede projektet. Når og hvis togene og faciliteterne skal repareres, så skal arbejdet udføres af teknikere fra Kina. For der er ikke uddannet personale i Etiopien til at gøre det.
2 år siden
-
15:19
Dansk hjælp på vej
Danmark skal lede et nordisk beredskabsteam i Tyrkiet, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Det er Beredskabsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for de 12 personer fra Sverige, Finland og Danmark.
Teamet skal støtte og koordinere EU’s samlede humanitære indsats i jordskælvsområdet. Det skal blandt andet sikre kommunikations- og forsyningslinjer for nødhjælpen. TAST (Technical Assistance and Support Team) består af både kontor, koordinations- og indkvarteringsfaciliteter, og vil ifølge Udenrigsministeriet danne basecamp for nødhjælpsarbejderne, mens redningsarbejdet pågår.
Det sydøstlige Tyrkiet og det nordlige Syrien blev tidligt mandag morgen ramt af et kraftigt jordskælv. I skrivende stund, tirsdag eftermiddag, har dødstallet passeret 5.000, mens langt over 20.000 mennesker er kvæstet.
Mange danske hjælpeorganisationer sender hjælp. Senest har Mission Øst meddelt, at de i samarbejde med en lokal organisation hjælper i den syriske by Aleppo – et område der i forvejen er i knæ på grund af borgerkrigen.
-
13:32
Gennem hiphop skal unge kende til menneskerettighederne
Rapolitics, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Roskilde Festival har indgået et samarbejde og allieret sig med danske rappere og internationale hiphop kunstnere for fremme unges kendskab til menneskerettighederne.
Indsatsen, som har fået navnet Re:Act Human Rights, vil de kommende to år gennem skoleworkshops, podcast-fortællinger, koncerter og events sætte fokus på blandt andet ytringsfrihed, kvinders rettigheder og retten til ikke at blive diskrimineret.
”Opbakningen til menneskerettighederne skranter over hele verden. Og undersøgelser viser, at godt halvdelen af børn og unge i Danmark ikke kan nævne en eneste menneskerettighed. Den udvikling arbejder Re:Act Human Rights med at vende,” siger Louise Holck, Institut for Menneskerettigheders direktør.
Om få måneder får danske skoler mulighed for at booke workshops med unge rap-coaches og anvende undervisningsmaterialer med fokus på hiphop og rettigheder. Re:Act Human Rights producerer også en podcast-serie, som giver ordet til unge hiphopkunstnere, der kæmper aktuelle rettighedskampe.
”Hiphop er aktuelt den mest lyttede musikgenre og er derfor et unikt redskab til at mobilisere en meget bred skare af unge i hele Danmark. Sammen med danske rappere og internationale hiphop kunstnere vil vi ruste unge til at stå op for deres rettigheder,” siger Manus Bell, Rapolitics’ direktør.
Den landsdækkende indsats er en del af Menneskerettighedsalliancen og modtager støtte fra TuborgFondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
-
11:33
Tag til verdens brændpunkter med filmfestivalen Docs & Talks
Cinemateket og DIIS inviterer igen i år til filmfestivalen Docs & Talks, som kaster lys på nogle af verdens konflikter og tendenser – også dem som ikke pryder mediernes forsider.
Selvom krigen i Ukraine har tegnet billedet i medierne, er der også andre brændpunkter og højaktuelle sager, som vi bør vende blikket mod i 2023, skriver festivalen. Netop disse er i fokus, når Cinemateket i uge 8 viser dokumentarer og afholder talks med en række forskere og journalister.
Dokumentarfilmene tager os med rundt i alle verdens hjørner. Fra Myanmar til protester i Libanon, til Europa hos den yderste højrefløj i Tyskland og til migranters tilflugtssted på kanten af Sahara-Ørkenen. Derfra videre til Brasilien, Taiwan og Afghanistan.
”Vi bliver bombarderet med nyheder om krige, konflikter og katastrofer, men tiden er sjældent til, at medierne går i dybden og giver baggrunden. Så det er det, vi gerne vil med vores filmfestival. Så folk går hjem og føler, at de både er blevet underholdt, men også har fået lidt mere perspektiv og historisk baggrund for, hvorfor verden ser ud, som den nu en gang gør,” siger Ulla Jepsen, kommunikationschef på DIIS.
Se det fulde program her: Verden i opbrud: Film og forskningsdage i Cinemateket og tilmeld dig arrangementerne på Cinematekets hjemmeside: Biograf.
-
11:29
Kenyas arbejdsret beslutter, at Facebook kan sagsøges i Kenya
Kenyas arbejdsret har mandag afgjort, at Facebooks moderselskab, Meta, kan sagsøges i det østafrikanske land, skriver nyhedsbrureauet AP.
Meta forsøgte ellers at få sagen droppet med argumentet, at virksomhedens operationer ikke hører under kenyanske domstole, men det afviste arbejdsrettens dommer.
Amnesty International Kenyas administrerende direktør Irungu Houghton betegnede dommen som “historisk”.
“Dette er et vigtigt skridt, der sikrer kenyanske domstoles autoritet til at beskytte og håndhæve grundlæggende menneskerettigheder. De sociale medieplatforme har alvorlige konsekvenser for folks liv og samfund. De skal være mere ansvarlige,” siger han i en pressemeddelelse.
Det er en tidligere Facebook-moderator i Kenya, Daniel Motaung, der sagsøger virksomheden med påstand om dårlige arbejdsforhold. Han har i sit arbejde skulle gennemse indhold med voldtægt, tortur og halshugninger under urimeligt lange arbejdstider til lav løn. Ifølge Motaung tilbød Meta ikke mental støtte til medarbejdere.
2 år siden
-
10:13
Irans protesthymne vinder særlig Grammy-pris
USA’s førstedame, Jill Biden, introducerede særprisen under Grammy-showet.
Foto: Kevin Winter/Getty Images for The Recording AcademyUSA’s førstedame, Jill Biden, introducerede særprisen under Grammy-showet. Foto: Kevin Winter/Getty Images for The Recording Academy Den er blevet hele Irans protestsang. Søndag fik Baraye og musikeren bag, Shervin Hajipour, en yderst international anerkendelse, da han modtog en Grammy Award for sangen.
25-årige Shervin Hajipour vandt i en ny kategori etableret for at give en særlig anerkendelse til en sang, der har været med til at skabe social forandring.
Med dens fremkalden af sorg, vrede, håb og længsel efter forandring, tog Iranerne hurtigt hymnen til sig, da den kom frem kort efter, den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt i september. Hendes død udløste massive protester i hele landet, hvor mænd og kvinder lige sinde har demonstreret under parolen “Kvinder, Liv, Frihed”
Læs også: Hvorfor er Irans regime så bange for denne sang?
“En sang kan forene, inspirere og i sidste ende ændre verden,” sagde USA’s førstedame, Jill Biden, da hun introducerede prisen under showet ifølge The New York Times. “Baraye,” tilføjede hun, er “en kraftfuld og poetisk opfordring til frihed og kvinders rettigheder”, som fortsætter med at give genlyd over hele verden.
Inden Baraye var Shervin Hajipour en relativt ukendt ung popsanger, der var blevet elimineret i sidste runde af Irans version af “American Idol”.
2 år siden
-
11:11
Human Rights Watch åbner kontor i Jordan
I februar åbner Human Rights Watch et regionalt kontor i Jordans hovedstad Amman med målet om at øge indsatsen på menneskerettighedsområdet i hele Mellemøsten og Nordafrika. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Human Rights Watch har drevet et separat Jordan-kontor i Amman siden 2014, men tilbage i oktober 2022 godkendte Jordans industri- og handelsministerium anmodningen om at etablere et fast regionalt kontor i landet.
“Mens de fleste regeringer i Mellemøsten og Nordafrika i stigende grad undertrykker holdninger, de er uenige i, og hindrer menneskerettighedsbevægelsen, har Jordan taget et positivt skridt for at øge menneskerettighedsindsatsen i den bredere region,” siger Lama Fakih, direktør for Mellemøsten og Nordafrika ved Human Rights Watch.
“Vores landkontor i Jordan vil fortsætte med at tage fat på de øgede begrænsninger af basale rettigheder i Jordan og opfordre den jordanske regering til at indføre vigtige menneskerettighedsreformer.”
Human Rights Watch er en nonprofit organisation, der siden 1978 har arbejdet på at afdække brud på menneskerettigheder rundt i verden. Ud over det regionale kontor i Jordan har Human Rights Watch også kontorer for Mellemøsten og Nordafrika i Tunesien og Libanon.
-
10:00
DR Congos præsident klandrer hele verden under pavens besøg
Pave Frans begyndte tirsdag sin seks dages Afrikatur i de uroplagede land DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.
“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.
Spændingerne i den østlige del af landet skyldes blandt andet vedvarende kampe mellem landets hær og oprørere fra M23-gruppen, som har erobret store områder i regionen. DR Congo har sammen med USA og flere europæiske lande gentagne gange beskyldt Rwanda for at støtte de tutsi-ledede oprørere fra M23, selvom Kigali afviser anklagen.
DR Congo er rig på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men størstedelen af landets befolkning lever i fattigdom.
Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.
2 år siden
-
13:56
11.317 nigerianere sagsøger Shell for olieudslip
Det multinationale olie- og gasselskab Shell er netop blevet sagsøgt af mere end 11.000 nigerianere fra det olieproducerende område Niger Delta. De beskylder Shell og dets nigerianske enhed for olieudslip, som de mener har forurenet drikkevandet og ødelagt landbruget, skriver The East African.
Selskabet er i flere år blevet kritiseret for ikke at tage ansvar for dets aktiviteter i området. Men torsdag fortalte det britiske advokatfirma Leigh Day, at det havde indgivet krav på vegne af 11.317 mennesker og 17 institutioner fra Niger Delta, om erstatning for tab af levebrød og skader.
Shell afviser anklagerne.
“Vi mener ikke, at retssager gør meget for at løse det virkelige problem i Niger Delta: olieudslip på grund af tyveri af råolie, ulovlig raffinering og sabotage, som SPDC konstant står over for, og som forårsager den største miljøskade”, siger en talsperson fra Shell til The East African.
Søgsmålet mod Shell kommer netop som virksomheden har opgjort deres årlige omsætning. Ifølge BBC tjente Shell 39,9 milliarder dollar i 2022 svarende til 272 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling af resultatet fra 2021 og den største profit i selskabets 115 års levetid.
-
11:11
Elfenbenskysten bliver centrum for fejring af grønt jubilæum
5. juni fejrer verden hvert år kampen for at bevare et sundt miljø. I år er det 50 år siden, at verdens miljødag første gang blev markeret, og det bliver Elfenbenskysten, der er vært for begivenheden til sommer, har FN’s Miljøprogram (UNEP) netop afsløret.
Der er tradition for, at værtslandet bruger anledningen til at lancere nye store tiltag, ligesom der bliver valgt et særligt tema for dagen. I 2023 bliver det plastikforurening.
“Plastikforureningens plage er en synlig trussel, der påvirker hvert eneste lokalsamfund i verden. Som værter for verdens miljødag vil vi byde velkommen til alle sektorer – fra regeringer til virksomheder og civilsamfund – til at finde sammen og pege på løsninger,” udtaler Elfenbenskystens miljøminister, Jean-Luc Assi, i forbindelse med annonceringen.
Elfenbenskysten har siden 2014 haft et forbud mod plastikposer. Derudover er landets største by, Abidjan, blevet centrum for start-ups, der arbejder med at bekæmpe plastikforurening, ifølge UNEP’s beskrivelse.
Ifølge UNEP er verdens miljødag vokset til at være en af de største begivenheder med fokus på miljøet. Millioner følger med online eller deltager i forskellige aktiviteter, events og handlinger rundt omkring i verden.
I Danmark har vi normalt et andet fokus på netop den dag, da verdens miljødag ligger samtidigt med grundlovsdag. De to begivenheder er dog også blevet koblet sammen, da eksperter tidligere har brugt anledningen til at opfordre til en grøn grundlov.
2 år siden
-
13:30
Paven besøger DR Congo og beder om beskyttelse af regnskoven
I disse dage besøger paven flere afrikanske lande. Et af dem er DR Congo, hvor han opfordrer til bedre beskyttelse af den store centralafrikanske regnskov, skriver nyhedsbureauet AP. Det er verdens næststørste regnskov, kun overgået af Amazonas, og den største del af den ligger i DR Congo.
DR Congos præsident, Felix Tshisekedi, har brugt den anledning til at pege på, at rige lande er ansvarlige for klimaforandringer, og at de må kompensere de lande, som værner om naturen.
DR Congo har dog lørdag udskudt udbud af 27 områder til olieudvinding i sårbar natur, som mange har frygtet kan føre til store udledninger af CO2, skriver Climate Home.
De udbudte projekter ligger i den store regnskov eller i vigtige områder med tørveland, som lagrer tonsvis af kulstof. Offentliggørelsen af, hvilke firmaer, der har budt på projekterne skulle oprindeligt være sket 30 januar, og altså lige før pavens besøg i landet onsdag i denne uge. Det er nu udskudt til engang senere i år.
-
11:31
35 palæstinensere dræbt af israelske styrker i januar
30. januar skød israelske styrker ifølge Al-Jazeera en palæstinensisk mand i byen Hebron på den palæstinensiske vestbred. Manden, Naseem Abu Fouda, er én ud af 35 palæstinensere, som israelere har dræbt alene i januar i år.
I 2022 blev 170 palæstinensere dræbt af israelske styrker, og året var det blodigste år for palæstinensere på Vestbredden siden 2005. Fortsætter tendensen fra januar, kan 2023 blive endnu mere dødelig for palæstinenserne.
Udviklingen sker på bagkant af det israelske parlamentsvalg 1. november 2022, hvor det lykkedes Benjamin Netanyahu at gå ind i sin sjette periode som israelsk premierminister ved at danne en alliance med partier på den yderste højrefløj.
Regeringen består blandt andre af sikkerhedsminister Ben-Gvir og finansminister Smotrich, som tidligere har opfordret til vold mod palæstinensere. Selvsamme ministre ønsker desuden at udvide de illegale bosættelser på Vestbredden og annekteringen af palæstinensisk jord.
Læs også analysen: Israel genvælger Netanyahu
2 år siden
-
17:28
De Forenede Arabiske Emirater sætter Holocaust på skoleskemaet
Imens volden eskalerer i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, vækker en udmelding fra de Forenede Arabiske Emirater opsigt. Landet vil som det andet arabisktalende land gøre Holocaust til en del af skolepensummet, skriver bl.a. CNN.
Undervisning om konsekvenserne af jødeforfølgelserne i Europa er en sjældenhed i de arabiske lande, hvor tragedien er blevet overskygget af den palæstinensiske ”Nakba” – den arabiske betegnelse for fordrivelsen af omkring 700.000 palæstinensere fra deres hjemland efter oprettelsen af staten Israel i 1948.
De Forenede Arabiske Emirater offentliggjorde beslutningen i januar måned, hvor Auschwitz-dagen også højtideligholdes, via et tweet fra landets ambassade i Washington. Her forklares den som en konsekvens af Abraham Aftalen fra august 2020, der repræsenterede en historisk normalisering af forholdet mellem Israel og Emiraterne. Den første mellem Israel og et arabisk land siden fredsslutningerne mellem Israel, Egypten (1979) og Jordan (1994).
Marokko blev i 2018 det første arabiske land, der officielt satte Holocaust på pensum.
Det israelske udenrigsministerium har rost udmeldingen fra Emiraterne, mens den amerikanske særlige udsending for overvågning og bekæmpelse af anti-semitisme, Deborah Lipstadt, har udtalt at hun forventer andre lande i regionen vil følge trop.
-
11:31
Politiet angriber præsidentbolig i Haiti efter flere politidrab
Haiti har i mange år befundet sig i en dyb politisk og humanitær krise. Den seneste uge har regeringen været under massivt pres fra demonstranter. Torsdag den 26. januar angreb politibetjente den fungerende premierminister Ariel Henrys private bolig, mens han var på vej tilbage fra et topmøde i udlandet. Senere stormede demonstranter – også politifolk – hovedstadens lufthavn, angiveligt for at forhindre Henrys fly i at lande.
Optøjerne er en reaktion på et stigende antal sager om politidrab. Ifølge National Union of Haitian Police Officers har bander alene de seneste to uger myrdet op til 15 betjente, skriver Deutsche Welle.
I årevis har regeringen gradvist mistet kontrollen over dele af landet til kriminelle bander. I hovedstaden Port-au-Prince anslås det, at bander har kontrol over mere end halvdelen af byen. Ifølge International Crisis Group har banderne særligt tilegnet sig mere magt siden mordet på tidligere præsident Jovenel Moïse i juli 2021, der har bidraget til ustabiliteten i det politiske system.
Læs også: For haitianerne blev 2022 – endnu – et skidt år.
Det kritiske situation i Haiti fik i oktober premierminister Henry til at efterspørge udenlandsk militærstøtte til at bekæmpe banderne og skabe stabilitet. Haitianerne er ikke entydigt begejstrede over for den mulige udenlandske involvering. Alligevel har et stigende antal mennesker, som bor i områder med bandevold, givet udtryk for deres støtte af ren desperation, skriver International Crisis Group.
Lige nu overvejer FN ifølge Deutsche Welle, at sende tropper til landet.
-
11:21
Nyt studie: Træer kan redde tusindvis af liv i byer under hedebølger
Klimaændringer får temperaturen til at stige, og det står særligt slemt til i storbyerne.
Asfalt, beton og cement er med til at gøre hedebølger i byerne endnu mere ulidelige. Men træer kan være en løsning. Og de kan spare tusindvis af liv, konkluderer forskere i et nyt studie publiceret i det sundhedsvidenskabelige tidsskift The Lancet.
Forskerne har undersøgt helbredet i 93 europæiske byer i sommeren 2015. De har beregnet, at 6.700 mennesker døde tidligere end de ellers ville have gjort, som følge af de højere temperaturer i storbyerne. Til gengæld ville det køle byerne med et gennemsnit på 0,4 grader at øge skovdækket med 30 procent, og det ville ifølge udregningerne redde 2.644 menneskers liv.
De høje temperaturer i byerne er et fænomen kendt som “urbane hedeøer”, og eksperter har længe anbefalet at sørge for mere natur mellem de mange veje og bygninger i verdens storbyer for at dæmme op for hedebølger.
-
8:56
Bolivia vælger kinesisk firma til at realisere drømmen om litium
Det er blevet udskudt et par gange, men nu har Bolivia valgt en virksomhed, der skal hjælpe landet med at sætte skub i udvindingen af litium. Det bliver et konsortium bestående af blandt andet verdens største producenter af batterier, den kinesiske virksomhed CATL.
Der er endnu ikke meget oplysning at finde om den nye aftale, ud over, at den rummer investeringer for mere end 1 milliarder dollars i to fabrikker, der hver især skal producere 25.000 tons litium om året, skriver The Guardian.
Efterspørgslen efter litium vil stige eksplosivt i de kommende år, spår eksperter, særligt fordi metallet er nødvendigt i batterier til elbiler og andre teknologier i den grønne omstilling.
Læs også: Så mange millioner tons metaller kræver den grønne omstilling
Bolivia har store forekomster af det værdifulde metal, men det er endnu ikke lykkedes at udvinde det i stor stil. Den bolivianske regering valgte derfor at søge tilbud fra udenlandske firmaer, der kan hjælpe med at sætte skub i industrien. Valget faldt i sidste ende på den kinesiske sammenslutning af virksomheder.
Kina har i forvejen selv store forekomster af litium indenfor landets grænser. Derudover står det store asiatiske land for langt den største del af forarbejdning af det eftertragtede metal. Det har gjort EU-toppen bekymret for en kommende afhængighed af Kina i den grønne omstilling.
Læs også: Hvem vinder kapløbet om Bolivias værdifulde metal?
2 år siden
-
18:07
Bombe i Pakistan har kostet over 100 livet
Mandagens selvmordsbombe i en moske i byen Peshawar i det nordlige Pakistan har kostet mindst 100 mennesker livet og kvæstet over 200. Moskeen lå inde i et sikret område, og de fleste af ofrene, der er blevet gravet ud af ruinerne, var politifolk, skriver Al Jazeera.
Angrebet er det blodigste i 10 år, og falder sammen med en bølge af angreb på politiet, og også efterretninger om at pakistansk Taliban, TTP, planlagde angreb i Peshawar og Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, som den er hovedby i.
Talsmanden for pakistansk Taliban, der er en form for paraplyorganisation, har afvist, at TTP har noget med selvmordsbomben at gøre. Men en gruppe, der er tilknyttet pakistansk Taliban har udtalt, at den har gennemført angrebet som hævn for drabet sidste år på lederens bror, som var den tidligere leder af gruppen.
Det vides endnu ikke, hvordan en angriber med bombevest på har formået at komme ind på det topsikrede område, hvor hovedkvarteret for provinsens politistyrke og en antiterrorafdeling lå.
-
13:30
20-årig iransk kvinde for retten uden forsvarsadvokat
Frihedskampen i Iran begyndte med drabet på den kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini og blev efterfulgt af kvinder på gaden med brændende tørklæder i hænderne og råb om frihed. Frihedskampen er derfor også blevet kaldt en kvindekamp. Alligevel er det hidtil kun mænd, som er blevet dømt til døden for at deltage i protester. Kvinder bliver i stedet udsat for tortur og voldtægter eller dør under mistænkelige omstændigheder i fængslerne.
Armitta Abassi er ingen undtagelse. Den 20-årige iranske kvinde blev arresteret i begyndelsen af oktober under de landsdækkende protester. Det er uklart, om Abassi deltog i protesterne, men opslag på sociale medier under Abassis navn forsøger ikke at skjule hendes had til det iranske styre. I modsætning til de fleste kritikere i Iran, anonymiserede hun ikke sine anti-regime opslag.
Under sin tilbageholdelse har Abassi været udsat for grov tortur og gruppevoldtægt. Armita Abbasis navn blev første gang kendt på sociale medier, da hun blev bragt til Imam Ali Hospital i Karaj. Hospitalspersonale fortalte til CNN, hvordan hendes hoved var blevet barberet, og at hun blødte fra endetarmen. Lægeundersøgelser viste, at Abassi var blevet voldtaget gentagne gange.
I søndags d. 29 januar var Armita Abassi for første gang for retten. Hun måtte forsvare sig selv, da hendes forsvarsadvokater sagde op i sidste uge. Ifølge NCRI Women’s Commitee, som samarbejder med iranske kvinder i og uden for Iran, skyldes det, at advokaterne havde fået forbud mod at mødes med Abassi inden retssagen.
Abassis far skriver på Twitter, at hendes retssag forløb fint, men at der endnu ikke er fundet nogen afgørelse.
Lige nu fylder Armita Abassis ansigt på sociale medier sammen med opfordringer om at dele opslag og nyheder om hendes retssag. Hun er – ligesom Amini og Nika Shahkarami før hende – blevet et symbol på den iranske frihedskamp.
