2 år siden
-
11:37
Verdensbanken: Amazonas er mere værd levende end død
Regnskoven i Amazonas er blevet brændt af, ødelagt og hugget ned i de seneste mange årtier. De største syndere er infrastruktur og landbrug, men de ressourcer, som brasilianerne henter i regnskoven er mindre værd end den værdi, som den gigantiske regnskov skaber ved at være uberørt.
Det konkluderer Verdensbanken i en ny vurdering. Skoven har en værdi på 317 milliarder dollars årligt, ifølge beregningerne, og det er syv gange mere end Brasilien tjener på de ressourcer, landet hiver ud af det naturrige økosystem.
Den største del af Amazonas værdi stammer fra dens evne til at lagre kulstof. Det svarer ifølge analysen til en værdi på 210 milliarder dollars. Den store biodiversitet i skovene giver andre 75 milliarder dollars, mens skovens evne til at skabe regn til landbrug i området og beskyttelse af mulden tilføjer 20 milliarder dollars til værdien årligt.
Værdien af bæredygtige aktiviteter i Amazonas, herunder bæredygtig turisme og produktion af varer, som ikke er lavet af tømmer, står for omkring 12 milliarder dollars årligt, har eksperterne regnet sig frem til.
Verdensbanken noterer, at der er et stort behov for at løfte levestandarden og velfærden i Amazonas. Det blev blandt andet illustreret under Covid-19, at sundhedssystemerne i byerne i regnskoven er yderst mangelfulde. Derudover er der store problemer med narkosmugling, korruption, væbnede røverier og konflikter i den store regnskov.
Verdensbanken anbefaler, at Brasilien satser på at løfte de urbane sektorer, eksempelvis service, for at blive mindre afhængig af eksport af fødevarer og andre naturressourcer. Derudover bør brasilianerne også fokusere på at bygge mere infrastruktur for at forbinde byerne langs kysten i stedet for i Amazonasområdet.
Den internationale bank peger ligeledes på, at det internationale samfund bør øge støtten til bevarelse af det gigantiske naturområde.
2 år siden
-
16:08
Saudi-Arabien sender første kvinde i rummet med SpaceX
Søndag farede en SpaceX-raket afsted mod rummet fra Kennedy Space Center i Florida, USA. To af charter-rakettens fire passagerer er fra Saudi-Arabien, og den ene, stamcelleforskeren Rayyanah Barnawi, er den første saudiarabiske kvinde i rummet, skriver AP.
Billetterne til Elon Musks SpaceX-ture koster millioner af dollar, og Barnawi har da også fået sin sponsoreret af den saudiarabiske regering, ligesom medpassageren Ali al-Qarni, der er jagerpilot. De to er de første saudier i rummet siden 1985, da en prins fra oliestaten fløj ud af Jordens atmosfære ombord på Discovery.
De to saudier har følgeskab af en tidligere NASA-astronaut, der nu arbejder for SpaceX, og en amerikansk forretningsmand.
Efter planen skal de fire rum-turister nå til den Internationale Rumstation (ISS) mandag eftermiddag dansk tid. Der skal de opholde sig en uge, inden de flyver tilbage til Jorden og lander med et plask ud for Floridas kyst.
-
16:06
Tusindevis i Moldova vil væk fra Rusland og mod EU
Søndag den 21. maj samledes mere end 75.000 moldovere i landets hovedstad, Chisinau, skriver Al-Jazeera. De var mødt op for at vise deres støtte til regeringens ønske om at blive medlem af EU inden 2030.
I gaderne blev der viftet med EU-flag og råbt pro-europæiske slogans. Demonstrationen var organiseret af Moldovas præsident, Maia Sandu.
“Vi er kommet for at sige – højt, selvsikkert og stolt – at moldovere er europæere,” sagde Præsident Maia Sandu foran de mange fremmødte.
Tidligere på ugen fortalte Maia Sandu til nyhedsbureauet Agence France-Presse, at Moldova ønsker et EU-medlemskab “så hurtigt som muligt” for at kunne beskytte sig mod enhver trussel fra Rusland.
Moldovas regering anklager desuden Moskva for at sabotere landets forsøg på at blive optaget i EU. Maia Sandu mener blandt andet, at russerne forsøger at vælte Moldovas pro-europæiske regering ved at indsætte sabotører forklædt som anti-regeringsdemonstranter.
Den tidligere sovjetrepublik søgte om EU-medlemsskab i marts 2022 og få måneder senere fik landet – sammen med nabolandet Ukraine – status som et såkaldt EU-kandidatland. Det Europæiske Råd vil gå videre med optagelsen af Moldova, når landet opfylder de betingelser, der er skitseret af Europa-Kommissionen.
-
11:03
250.000 somaliere flygter fra oversvømmelser
En kvart million mennesker har været nødt til at flygte fra oversvømmelser ved byen Beledweyne i det vestlige Somalia, tæt ved grænsen til Etiopien, beretter The Guardian. Oversvømmelserne skyldes, at voldsomme mængder nedbør i løbet af maj har fået floden Shabelle til at gå over sine bredder.
Selvom områdets beboere tidligere har bygget en mur for at beskytte mod oversvømmelser, var det ikke tilstrækkeligt denne gang.
“Vandet stod helt op til min hals. Hele vores familie, også vores seks børn, søgte beskyttelse ved nogle af vores slægtninge efter vores hjem blev oversvømmet,” siger Ali på 36 år til det britiske medie.
Han tilføjer, at de ikke har oplevet så voldsomme oversvømmelser i mange år. Oversvømmelserne sker samtidigt med, at Somalia og store dele af det østlige Afrika har oplevet den værste tørke i årtier.
Oversvømmelser og tørke kan virke modstridende, men tørke kan netop være årsag til, at oversvømmelser bliver forværret. Når jorden bliver meget tør kan den nemlig ikke optage særligt meget vand. Derfor glider store vandmasser af på overfladen og bliver til oversvømmelser.
2 år siden
-
7:18
Fri efter syv år i fangenskab
En yderligtgående gruppe i Burkina Faso har sluppet en australsk læge fri efter at have holdt ham fanget i syv år, skriver Deutsche Welle.
Den nu 88-årige Kenneth Elliot blev sammen med sin hustru bortført fra det nordlige Burkina Faso, hvor parret i 40 år havde drevet en sundhedsklinik. Hun blev sat fri efter tre uger, da blandt andre Nigers præsident var gået ind i sagen. Gruppen, al Queda i Islamisk Maghreb, udtalte den gang, at den betingelsesløst frigav kvinden, på grund af det offentlige pres, og fordi dens ledere ikke ville involvere kvinder i krigen.
Parret blev bortført den dag i 2016, da de militante angreb en restaurant og et hotel i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou og dræbte 30 mennesker.
-
6:45
Danmark har stadig ikke ratificeret FN’s forbud mod atomvåben
FN-forbundets landsmøde opfordrer den danske regering og folketing til snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Faren for atomkrig er i dag – især efter Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine i 2022 – større end under Den Kolde Krig. Atommagterne råder over flere end 13.000 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.
I juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i Folkeretten.
FN’s traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar i 2021, og indtil nu har 68 lande ratificeret traktaten. Forbudstraktaten er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier alt imens, at atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.
Invasionen af Ukraine og især Ruslands trusler om brug af atomvåben har kraftigt øget faren for en atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling.
FN-forbundet opfordrer den danske regering og folketing til at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres til snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Et forbud mod atomvåben bør få høj prioritet i formuleringen af en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og i kampagnen for en dansk plads i FN’ sikkerhedsråd. Forbudstraktaten giver mulighed for, at FN’s medlemslande kan følge udrulningen af traktaten ved at deltage som observatører. Det bør Danmark gøre når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i New York i november 2023.
2 år siden
-
11:31
Verdens søer er ved at tørre ud
Over halvdelen af verdens søer er skrumpet siden begyndelsen af 1990’erne, viser en ny undersøgelse fra University of Colorado.
Ifølge rapporten har nogle af verdens vigtigste ferskvandskilder mistet omkring 22 gigatons vand om året i næsten tre årtier. Det skriver Deuthe Welle.
Naturlige søer og reservoirer indeholder omkring 87 procent af jordens ferskvand. Ferskvand går især til landbruget, industrien og private husholdninger. Derfor efterspørger rapporten også nye løsninger, der kan sætte en stopper for den hastige reduktion i søernes vandstand.
Forskerholdet bag undersøgelsen skriver i tidsskriftet Science, at global opvarmning og menneskers vandforbrug er de to primære årsager til faldet i vandstanden. Ifølge leder af forskningsprojektet, hydrologen Fangfang Yao, er global opvarmning hovedsynderen.
Derudover fandt forskerne også frem til, at ændringer i nedbør, afstrømning og sedimentation har forårsaget globale reduktioner i søniveauer.
Rapporten bygger på satellitdata indsamlet mellem 1992 og 2020, som viser ændringen i vandstanden i næsten 2.000 af verdens søer og andre vandområder.
-
10:35
Irans præstestyre henretter tre mænd i forbindelse med Mahsa Amini-protester
Fredag den 19. maj blev tre mænd henrettet i Iran, skriver Deutche Welle.
Majid Kazemi, Saleh Mirhashemi og Saeed Yaghoubi blev tilbage i januar dømt for “moharebeh” eller “krig mod Gud”. Ifølge retsvæsenets hjemmeside havde de tre mænd trukket deres våben under en demonstration i november i byen Isfahan og dræbt to medlemmer af den paramilitære Basij-styrke og én politibetjent.
Mændene blev også anklaget for at være medlemmer af “ulovlige grupper, der har til hensigt at forstyrre den nationale sikkerhed.”
Da moralpolitiet dræbte 22-årige Jina Mahsa Amini tilbage i september begyndte voldsomme protester at sprede sig over hele landet.
Teheran har ihærdigt forsøgt at undertrykke protesterne. Tusindvis af iranere er blevet arresteret og fængslet og hundredvis dræbt, blandt andet ved henrettelse.
Menneskerettighedsgrupper siger, at Iran henrettede op mod 600 personer i 2022. I 2021 var tallet 333.
I dag, otte måneder efter Mahsa Aminis død, fortsætter det iranske folk med at protestere i gaderne, om end i mindre grad end tidligere. Kvinder går også stadigvæk ud i offentligheden uden det obligatoriske islamiske tørklæde, som var årsag til Aminis anholdelse.
2 år siden
-
15:28
Rusland og Ukraine vil modtage afrikanske ledere til snak om fredsplan
Ruslands præsident Vladimir Putin og Ukraines Volodymyr Zelenskiy er blevet enige om at møde en gruppe afrikanske ledere for at diskutere en potentiel plan for fred. Sådan lyder det tirsdag fra Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa ifølge Reuters.
Der er ikke oplyst detaljer om planen eller eventuelle tidspunkter for møderne.
“Mine drøftelser med de to ledere viste, at de både er klar til at modtage de afrikanske ledere og til at have en diskussion om, hvordan denne konflikt kan bringes til ophør,” sagde Ramaphosa til en fælles pressebriefing med Singapores premierminister i Cape Town.
Putin og Zelenskiy er blevet enige om at modtage missionen i henholdsvis Moskva og Kiev, hedder det i en erklæring fra det sydafrikanske formandskab.
Ledere fra Senegal, Uganda, Egypten, Republikken Congo og Zambia er også en del af missionen. Og ifølge Ramaphosa har USA og Storbritannien givet udtryk for en “forsigtig” støtte til planen, mens FN’s generalsekretær også er blevet orienteret om initiativet.
2 år siden
-
18:48
Kinas unge skal gifte sig og få børn
Med boliger, skattefordele og uddannelsestilbud skal kinesiske familier med to eller flere børn belønnes. Det skriver Quartz på baggrund af en artikel i det regerings-kontrollerede Global Times.
Kina har for første gang registreret en nedgang i indbyggertallet. Og antallet af unge, der gifter sig, er nede på 1985 niveau. Det har fået de myndigheder, der tidligere strid for et-barns og to-barnspolitiken til i 20 byer at iværksætte forsøg med at skabe sociale rammer, der indbyder til at gifte sig og få børn. Andre 20 byer inklusive Beijing indførte særlige incitamenter sidste år. Mange tiltag består af forskellige former for økonomisk bistand.
Kinas indbyggertal på lidt over 1,4 milliarder mennesker er kun lige begyndt at dale, men ventes at falde under en milliard omkring 2080 og under 800 millioner omkring år 2100. Det vil betyde at en skrumpende arbejdsstyrke skal sikre en enorm ældregeneration.
-
11:01
Iran og Saudi-Arabien får antallet af henrettelser til at stige
Mindst 883 mennesker blev henrettet på verdensplan i 2022, skriver Amnesty International i en ny rapport. Det er det højeste antal registreret i fem år og en drastisk stigning på mere end 50 procent sammenlignet med 2021.
Mange af henrettelserne fandt sted i Iran og Saudi-Arabien, skriver Deutsche Welle. I Iran blev mindst 576 mennesker dræbt ved statslige henrettelser sidste år. Det er næsten dobbelt så mange som i 2021.
På den anden side af Den Persiske Golf er antallet af henrettede også røget i vejret. I Saudi-Arabien døde 196 mennesker ved henrettelse i 2022. Det betyder, at Iran og Saudi-Arabien tilsammen tegner sig for mere end 80 procent af de registrerede henrettelser på verdensplan.
Rapportens statistikker inkluderer ikke de tusindvis af henrettelser, som Amnesty anslår, at der er blevet udført i Kina – et land som holder dødsstraf som en statshemmelighed. Det samme gælder Vietnam. Nordkorea, hvor der er mistanke om, at dødsstraffen også bliver brugt i meget høj grad, er heller ikke med i tallene.
Ifølge Amnesty-rapporten blev godt en tredjedel af alle identificerede henrettelser udført som straf for narkotikasmugling. Den form for brug af dødsstraf er, ifølge Amnesty, en overtrædelse af Menneskerettighederne, fordi de ikke opfylder kravet om at være de “mest alvorlige forbrydelser” som for eksempel overlagt mord.
-
10:57
WHO-kontor flytter fra Moskva til FN-byen i København
Adam Mørk, FN-byen Det tog et år, men det er nu lykkedes de europæiske medlemslande af Verdenssundhedsorganisationen at gennemtrumfe en aftale om at flytte WHO’s europæiske kontor for ikke-smitsomme sygdomme fra Moskva til FN-byen i København. Her ligger WHO’s europæiske hovedkvarter i forvejen.
“Danmark har efter Ruslands illegale og uberettigede invasion af Ukraine sammen med ligesindede lande arbejdet for at få flyttet WHO’s europæiske kontor for ikke-smitsomme sygdomme ud af Moskva. Formålet er at give WHO bedre betingelser for sit vigtige arbejde, og vise solidaritet med Ukraine,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, i en pressemeddelelse.
Flytningen markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for WHO, som forsøger at forblive politisk neutral og samtidig fordømme handlinger, der skader menneskers sundhed, skriver Politico.
De europæiske lande, der presser på for at flytte kontoret, argumenterede i et brev tilbage i i april, at “de umiddelbare og langsigtede sundhedsvirkninger i Ukraine og andre steder, forårsaget af Ruslands uprovokerede, uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, er forsat bekymrende.”
WHO forventes at flytte alle kontorets funktioner til WHO’s regionale kontor for Europa i København inden for de næste seks måneder. Danmark vil sammen med en række øvrige donorer finansiere kontorets fremtidige aktiviteter.
-
10:43
Arktisk Råd holder ministermøde uden ministre
Hvert andet år samles udenrigsministre fra medlemslandene i Arktisk Råd for at debatere udviklingen i den nordlige region. Det seneste blev afholdt i den russiske by Salekhard i sidste uge. Der var dog ingen ministre til stede fra de vestlige lande ved begivenheden denne gang, da de valgte at udeblive som en protest mod Ruslands invasion af Ukraine.
Danmark deltog sammen med Canada, Finland, Island, Norge, Sverige og USA blot med ambassadører, og de deltog kun virtuelt. Mødet resulterede derfor også kun i en yderst sparsom sluterklæring, hvor der ikke er noget som helst nyt om samarbejdet i rådet.
Til gengæld har Norge nu officielt overtaget formandsskabet i Arktisk Råd efter Rusland. Og Norge har valgt fire temaer, der skal mere fokus på i de kommende to år under formandsskabet. Nordmændene vil forbedre beskyttelse og overvågning af havområderne, øge viden om klimaforandringernes konsekvenser i regionen og styrke samarbejdet om beskyttelse af biodiversitet, støtte en bæredygtig økonomi i de kolde egne samt øge fokus på sundhed og inklusion i området. Sidstnævnte indebærer arrangeringen af en Arktis-konference for unge.
Norge har dermed fokus på flere af de emner, der traditionelt er blevet diskuteret i Arktisk Råd. De var således ligeledes fremtrædende ved det seneste ministermøde i rådet i Reykjavik i 2021. Her kom klimaforandringer tilbage på dagsordenen efter, at USA under den tidligere præsident, Donald Trump, ellers havde fået dem nedtonet.
Læs også: Arktisk Råd tilbage på klimasporet, men en kold krig lurer
Norge bliver som formand i rådet vært for det næste ministermøde i 2025. Der er stor sandsynlighed for, at det bliver mere velbesøgt end det, der netop har været afholdt i Salekhard.
2 år siden
-
16:02
Thailands opposition vinder klar valgsejr: Frygter militærets reaktion
Med 97 procent af stemmerne talt op tyder alt på, at den den thailandske befolkning ved valget søndag ønsker forandring efter ni år under den tidligere general Prayut Chan-o-chas, der tog magten ved et kup i 2014, skriver nyhedsbureauet AP.
Oppositionspartiet Move Forward har sammen med det andet store oppositionsparti, Pheu Thai, ført kampagne for en reform af både militæret og monarkiet i landet, og de to partier overgik selv optimistiske fremskrivninger af valgresultatet.
Alene Pheu Thai og Move Forward havde med 97 procent af de optalte stemmer sikret sig næsten 24 millioner stemmer. Til sammenligning har Prayut Chan-o-chas’ regeringsparti, United Thai Nation, måtte nøjes med 4,5 millioner stemmer.
Det er den 42-årige leder af Move Forward, Pita Limjaroenrats, der står til at blive Thailands næste premierminister, og ifølge The Guardian har Pheu Thai accepteret hans invitation til at danne en regeringskoalition. Yderlige tre partier står til at indgå i en samlingsregering.
Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en glidende overdragelse af magten.
Thailand har i nyere tid oplevet flere statskup, og frygten for, at militæret kan ende med at klynge sig til magten er til stede. Pita Limjaroenrat har allerede været ude og advare om, at det kommer til at koste dyrt, hvis nogen blander sig i den demokratiske proces og laver en mindretalsregering.
2 år siden
-
9:46
Shell slipper for ny sag om olieudslip i Niger Deltaet
Nigerianske sagsøgere tabte i denne uge deres søgsmål mod to af Shells datterselskaber for det store oliespild i 2011. Den Britiske Højesteret afgjorde, at tidsfristen for søgsmålet var overskredet, skriver Reuters.
Oliespildet fandt sted den 20. december 2011, da mere end 40.000 liter råolie lækkede ud i havet, omkring 120 kilometer fra kysten ved Niger Deltaet.
De næsten 28.000 sagsøgere hævder, at oliespildet har forurenet deres jord og vandveje, skadet landbruget, fiskeriet, drikkevandsforsyningen, mangroveskoven og deres hellige steder.
Højesteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om forureningen, kun det tekniske spørgsmål om tidsfristen.
Der kører i det britiske retssystem flere andre sager mod Shell omkring den forurening og skade, de angiveligt har forårsaget i Niger Deltaet.
I 2021 fik mere end 40.000 nigerianske sagsøgere ved højesteretten medhold i, at de har ret til at sagsøge oliegiganten. I 2015 blev firmaet dømt til at betale næsten en halv milliard kroner i erstatning til sagsøgere fra Bodo-samfundene ved floddeltaet.
2 år siden
-
14:47
Forskning: Angreb fra pirater stiger, når fiskebestanden falder
Både Det Sydkinesiske Hav og farvandet ud for Østafrika har været plaget af pirater. Nu viser nyt studie, at antallet af piratangreb hænger sammen med et havområdes fiskebestand.
I både Det Sydkinesiske Hav og farvandet ud for Østafrika er havtemperaturen steget som følge af klimaforandringer. Det har ført til øgede fiskebestande i Det Sydkinesiske Hav, mens de øgede havtemperaturer har ført til færre fisk i farvandet ud for Østafrika. Samtidig er antallet af piratangreb faldet i Det Sydkinesiske Hav, mens de er steget i farvandet ud for Østafrika, hvor fiskemængderne altså er faldet.
Forskerne har undersøgt mere end 2.000 piratangreb i de to farvande, og har beregnet, at der er en statistisk sammenhæng mellem tendenserne, selv når der bliver korrigeret for andre faktorer som økonomiske forhold, korruption og sikkerhedsstyrker i farvandene.
I fremtiden kan det give endnu større udfordringer med at bekæmpe pirateri i Østafrika, da temperaturstigningerne sandsynligvis vil fortsætte, påpeger forskerne.
“For regeringerne i Somalia og Kenya og andre kystlande i Østafrika er dette et påtrængende problem, der må håndteres,” fortæller Bo Jiang fra University of Macau, der er hovedforfatter på studiet til The Guardian.
-
12:57
Mystisk sygdom spreder død og panik i Kenya
Mindst ni mennesker er omkommet, og 80 andre er meget hårdt ramt af en uidentificeret sygdom i Marsabit-regionen i det nordlige Kenya, skriver Nation.
Der har været spekulationer om, at den afsidesliggende region er blevet ramt af en særligt dødelig art af malaria-parasitten, men kun fem ud af 27 patienter testede positive for malaria.
Der kan dog være tale om en ny type af malaria, som ikke i samme grad opfanges af gængse tests. En ny myggeart, Anopheles Stephensi, der ellers har hørt til i Asien, er nemlig blevet identificeret i området af kenyanske forskere.
En doktor fortæller dog til Nation, at den seneste omkomne i højere grad viste tegn på være ramt af Kala Azar-parasitten, der spredes af sandfluer, end af malaria.
Lokaladministrationen beder om hjælp fra den kenyanske regering til at identificere sygdommen og forhindre flere dødsfald.
-
12:05
Malaysias økonomi vokser markant mere end forventet
Malaysias bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 5,6 procent i årets første kvartal, hvilket er næsten et procentpoint højere end forventet, skriver Al-Jazeera. Væksten for fjerde kvartal af 2022 er ligeledes blevet opjusteret til 7,1 procent.
”Økonomien er ikke længere i krise og vil fortsat blive styrket,” sagde centralbanksdirektøren Nor Shamshiah Mohd Yunus på en pressekonference.
Landets eksport-orienterede økonomi har været presset af den globale økonomiske nedtur, men et styrket indre marked, offentlige investeringer i infrastruktur og den tilbagevendende turisme sikrer fortsat økonomisk vækst, forklarede Mohd Yunus.
Forbedringerne af det indre marked skyldes særligt lønstigninger, lyder analysen i finansmediet Bloomberg.
I 2022 hævede regeringen mindstelønnen med 25 procent, hvilket har øget købekraften i landet. På alle niveauer i arbejdsmarkedet har der været lønstigninger, som vurderes til gennemsnitligt at ligge på lidt over fem procent.
-
9:35
Smitsom banan-svamp forværrer Venezuelas fødevarekrise
Venezuelas fødevareforsyning er truet af den modstandsdygtige svamp, tropisk fusarium type 4, der får bananpalmer til at visne, skriver Reuters. Mange venezuelanere er dybt afhængige af bananer og madbananer som næringskilde.
Venezuelas økonomisk er i forvejen hårdt ramt, og landet havde i april en inflationsrate på 417 procent. Ifølge en FN rapport var der kæmpede omkring 6,5 millioner mennesker for at få nok mad på bordet i Venezuela i 2021-2022.
Fusarium-svampen har angiveligt spredt sig fra Colombia til Venezuala og er nu udbredt i tre provinser, Aragua, Carabobo og Cojedes. Der er endnu ikke fundet tilfælde af svampen i Zulia, som er den provins i Venezuela, hvor der dyrkes flest bananer.
Venezuelas regering har indført forbud mod at transportere bananfrø imellem provinserne, men ifølge eksperter er det næppe en tilstrækkelig foranstaltning. Svampen er meget smitsom og kan bevæge sig fra sted til sted på køretøjer, beklædning og fodtøj.
Den eneste kendte måde at bekæmpe svampen på, er at skifte til en helt anden type af afgrøder, som ikke påvirkes af svampen.
2 år siden
-
14:14
Skovhugst giver meget mindre regn i Congobassinet
Når træerne bliver hugget ned i de store regnskove, falder der mindre regn. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Forskerne har undersøgt afskovningens betydning for nedbør i perioden fra 2003 til 2017 i Amazonas, Congobassinet og Sydøstasien.
Konklusionen er, at selv skovhugst i relativt begrænset omfang fører til reducerede mængder nedbør. Forskerne vurderer, at fremtidig skovhugst i Congobassinet, der blandt andet er hjem for verdens andenstørste regnskov, vil reducere regnmængderne i området med 8-10 procent frem til år 2100.
De reducerede regnmængder kan ramme fødevareproduktion. Ifølge studiet fører en reduktion af nedbør på 1 procent i gennemsnit til en lavere høst af afgrøder på 0,5 procent. Landbruget er en af de største årsager til afskovning, og paradoksalt rammer den reducerede nedbør netop landbruget, skriver skovorganisation Fern i en kommentar.
Fern skriver ligeledes, at vurderingerne i studiet er konservative, fordi forskerne ikke har taget klimaforandringer, der fører til tørke og stigende temperaturer, med i betragtningerne.
-
12:10
Nicaragua forbyder Røde Kors
Nicaraguas parlament har onsdag vedtaget en lov, der forbyder det lokale Røde Kors og eksproprierer organisations ejendomme og udstyr, skriver Al-Jazeera. Loven er den seneste begrænsning af landets civilsamfund fra sandinist-partiet, der er ledet af præsident Daniel Ortega.
Sandinisterne har forbudt mere end 3000 organisationer i landet, som regel på anklager om at de støttede protesterne mod Ortega-regeringen i 2018 og 2019 og dermed undergravede landets fred og stabilitet.
Røde Kors siger selv, at deres eneste rolle under protesterne var at yde medicinsk hjælp til sårede. Men sandinisterne, der har flertal i parlamentet, mener, at organisationen overskred sit mandat ved ikke at være politisk neutral.
Protesterne i 2018-19 kostede 355 mennesker livet, og urolighederne og den efterfølgende undertrykkelse har ifølge UNHCR fået mere end 100.000 mennesker til at flygte fra landet.
Nicaraguas lovgivere ønsker at erstatte Røde Kors, der med mere end 2.000 frivillige og 63 ambulancer har ydet sundhedstjenester for den nicaraguanske befolkning siden 1958, med en ny organisation under sundhedsministeriet.
-
11:06
Pakistans hær er indsat i hele landet efter fængsling af Imran Khan
Volden fortsætter i Pakistan efter tirsdagens anholdelse af den tidligere premierminister Imran Khan. Ni mennesker har mistet livet, og militæret et indsat over hele landet, skriver The Guardian.
I løbet af natten blev yderligere to ledere fra Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) anholdt. PTI-talsmand Fawad Chaudhry blev anholdt sent onsdag aften, og tidligt torsdag blev Shah Mahmood Qureshi, der fungerede som udenrigsminister under Khan, hentet af politiet. PTI’s tidligere finansminister, Asad Umar, blev anholdt senere onsdag.
Ifølge politiet i Islamabad er PTI-lederne blevet arresteret “for at tilskynde til brandstiftelse og voldelige protester under en velgennemtænkt plan for at true freden.”
Khans popularitet er steget, siden han blev fjernet som premierminister i april sidste år, og han har siden mobiliseret flere protester over hele landet for at kræve et tidligt valg, og at militæret trækker sig fra den politiske scene.
Khans tilhængere og PTI-ledere har proklameret, at de vil fortsætte protesterne på gaden, indtil den tidligere premierminister bliver løsladt. Ifølge politiet er 1.300 personer anholdt, og 290 mennesker er blevet såret under sammenstødene.
2 år siden
-
16:52
Kina ransager amerikanske konsulenthuse på spionage-mistanke
Det amerikanske konsulentfirma Capvisions kontorer i Shanghai, Beijing, Suzhou og Shenzhen blev i mandags ransaget af kinesiske myndigheder. Ifølge mediet Jiangsu Television mistænker de kinesiske myndigheder firmaet for at “ignorere potentielle risici for den nationale sikkerhed”, ligesom kineserne anklager firmaet for ikke at leve op til “sit ansvar og sine forpligtelser for at forhindre spionage”.
I marts og april blev de amerikanske konsulentfirmaer Mintz og Bain & Companys kontorer i henholdsvis Shanghai og Beijing også ransaget af kinesiske politimænd, der afhørte flere ansatte.
Indtil videre har de kinesiske myndigheder ikke slået ned på konsulentbranchen, mens techindustrien de seneste to år har været under myndighedernes lup. Sanktioner og reguleringer har angiveligt kostet de store techfirmaer en billion dollar i tabte værdiansættelser.
De uanmeldte virksomhedsbesøg i konsulentkontorene kommer i kølvandet på reformer i Kinas lov om antispionage. Ændringerne gør det sværere for udenlandske firmaer at få adgang til og informationer om det kinesiske marked, ligesom det nu er blevet lettere for myndighederne at arrestere udlændinge.
-
12:01
Congo og Rwanda finder stadig døde efter voldsomme oversvømmelser
Dødstallet stiger fortsat efter sidste uges oversvømmelser og jordskred i Syd-Kivu provinsen i den Demokratiske Republik Congo, rapporterer Reuters. Mindst 400 dødsfald er bekræftede, mens der ifølge lokaladministrationen stadig er meldt 5.500 mennesker savnet.
Nødhjælpsarbejdere i området har begravet mange af de omkomne i massegrave for at forhindre sygdomsudbrud. Men det har vakt forargelse i lokalsamfundene, og landets regering har lovet at hjælpe med at sikre at de afdøde en værdig genbegravelse.
Sidste uge gik områdets floder pludseligt over deres bredder efter voldsomme regnskyl. Vandmasserne kostede også mindst 130 mennesker livet i nabolandet Rwanda.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres har udtrykt sin medfølelse med ofrene og de efterladte efter ”de katastrofale oversvømmelser” i både Congo og Rwanda.
”Dette er endnu et eksempel på klimaforandringernes stigende hastighed og deres katastrofale effekt på lande, der ikke er skyld i, at forandringer sker,” lød det fra Guterres på en pressekonference i Burundi.
Udover de menneskelige tab har oversvømmelserne også frarøvet tusindvis af mennesker deres hjem.
-
10:25
Ny redegørelse: Danmark har omlagt udviklingssamarbejdet markant
Udenrigsministeriet har i dag offentliggjort en ny redegørelse for Danmarks udviklingssamarbejde i 2022. Den giver et indblik i, hvordan udviklingspolitik blev omsat til praksis sidste år. Udgangspunktet er den udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, som ni partier står bag.
Den mest markante udvikling er den øgede bistand til at håndtere de akutte behov, der fulgte med krigen i Ukraine. Mere end 1 milliard kroner af udviklingsbistanden gik til Ukraine i 2022.
I Afrika, som også lider under konsekvenserne af krigen i Ukraine i form af høje fødevare- og energipriser, er der sat ind med akut fødevarehjælp og mere langsigtede investeringer i klimatilpasset landbrug. Det sker i samspil med FN og danske NGO’er, virksomheder og fonde.
Læs også: Dramatisk udvikling i dansk bistand i 2022
Samtidig styrkes samarbejdet med myndigheder de steder, hvor Danmark har opbygget partnerskaber, der bidrager til løsninger på vandforsyning og vedvarende energi, skriver Udenrigsministeriet i deres redegørelse.
”International dialog og handling er helt afgørende, hvis vi vil bremse den katastrofale klimasituation, vi står i nu. Det var også derfor, Danmark aktivt arbejdede for at bygge bro mellem de udviklede og de mest klimasårbare lande op til COP27 i Egypten. Regeringen kommer til at forfølge den grønne dagsorden endnu stærkere i år. Både lokalt og globalt”, siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
2 år siden
-
15:30
Pakistans kontroversielle eks-leder arresteret efter flere forsøg
Eks-premierminister Imran Khan er tirsdag blevet anholdt af kampklædte politistyrker uden for Højesteretten i Islamabad, rapporterer Reuters. Den tidligere cricket-superstjerne, der i 2018 vekslede sin sportslige succes til Pakistans mest magtfulde embede, blev afsat ved et mistillidsvotum i april 2022.
Khan er siden blevet efterforsket i omkring 100 sager, mange af dem for korruption, bestikkelse og magtmisbrug. Han har ad flere omgange rejst rundt i Pakistan for at tale for sine hundredtusindvis af følgere, og flere gange har talerne udviklet sig til store demonstrationer mod Shehbaz Sharifs regering.
Tirsdag pågreb et stort opbud af politibetjente den tidligere premierminister på ordre fra den offentlige myndighed National Accountability Bureau, der har til formål at bekæmpe korruption. Angiveligt bliver Khan tilbageholdt, fordi han ikke er mødt op til afhøring på trods af flere indkaldelser.
Politistyrker har gentagne gange forsøgt at tilbageholde Khan på lignende arrestordrer. Men de er flere gange blevet forhindret af Khans følgere, der som et menneskeskjold har lagt sig imellem Khans bolig i Lahore og politistyrkerne.
Khans tilhængere kalder sagerne mod ham for politisk motiverede. Hvis han bliver dømt, vil han i de fleste tilfælde blive udelukket fra at beklæde et politisk embede. Efter planen er der parlamentsvalg i Pakistan til november.
-
13:45
Malis hær vil konfiskere befolkningens camo-tøj
Fra den 15. maj bliver det ulovligt at bære camo-tøj i Mali. Samtidig vil hæren begynde at konfiskere tøjgenstande og andre genstande fra civilbefolkningen, der kan få dem til at ligne militær-personale. Det udtaler en talsmand fra Malis hær ifølge Nort Africa Post.
Kampagnen er det seneste tiltag i kølvandet på angrebet på en militærebase og lufthavn, der kostede ti mennesker livet og sårede yderligere 62 i det centrale Mali. Voldsmændene var iklædt kamuflagetøj, hvilket ifølge Malis hær øgede forvirringen under angrebet.
Læs også: Russiske lejesoldater skubber Frankrig ud af Centralafrika
Angrebet fandt sted den 22. april, og blev ifølge Malis regering udført af jihadistiske terrorister. Ingen af de jihadistiske bevægelser i Mali har dog taget ansvar for angrebet.
Malis hær har offentlig bedt befolkningen om ikke at iføre sig uniformlignende tøj. Ifølge hærens meddelelse kan civile, der bliver taget i at gå med uniform eller andet camo-tøj, blive sigtet for at ”sløre grænsen mellem civilbefolkning og militære styrker”, skriver The Continent.
-
10:34
Peru: Brand i guldmine koster 27 mennesker livet
En elektrisk kortslutning startede lørdag en brand, der kostede 27 minearbejdere livet uden for byen Yanaquihua i det sydlige Peru, skriver Al-Jazeera. Redningsarbejdere kunne først komme ind i minen og bringe de omkomne ud omkring kl. 18 dansk tid, da ilden endelig var under kontrol.
Guldminen drives af det peruvianske selskab Minera Yanaquihua, der primært udvinder ædelstene og dyrebare metaller fra den sydamerikanske undergrund. Mineindustrien står for omkring otte procent af Perus bruttonationalprodukt. Der er også flere illegale miner i landet, som er den største producent af guld i Latinamerika.
Arbejdet i minerne koster hvert år adskillige dødsfald, men weekendens brand er Perus værste enkeltstående ulykke i flere år. I 2022 omkom 39 mennesker på grund af mine-relateret aktivitet i landet.
2 år siden
-
14:28
Voldsomme demonstrationer raser i det nordøstlige Indien
Specialenheder fra den indiske hær er blevet sendt til Manipur for at stoppe urolighederne i den nordøstlige provins, rapporterer Al-Jazeera. Der er indført udgangsforbud i størstedelen af provinsen, internettet er blevet blokeret, og politifolk og soldater har fået tilladelse til at skyde, hvis de andre tiltag ikke er tilstrækkelige.
Urolighederne begyndte som demonstrationer i sidste uge, hvor provinsens kristne kuki- og nagi-mindretal protesterede mod den hinduistiske meitei-befolknings forsøg på at få samme juridiske særstatus, som stammefolket kukierne har.
Kukierne og nagierne mener ifølge Al-Jazeera ikke, at meiteierne er en udsat etnisk gruppe, fordi de udgør flertallet af provinsens befolkning. Minoriteterne frygter, at meiteierne kan bruge den juridiske særstatus til at overtage de mindre gruppers land i provinsens bakke- og skovdistrikter.
Da der er lukket for internettet og meget begrænset adgang for journalister til provinsen, er der stor usikkerhed om urolighedernes omfang, men der er meldinger om over 50 døde og mere end 23.000 internt fordrevne.
Søndag blev udgangsforbuddet løftet mellem klokken 7 og 10 om morgenen i Churachandpur-distriktet. Området havde tidligere lagt gader til mange demonstrationer, men ifølge hæren var natten til søndag forløbet uden nye sammenstød.
-
11:49
Israel river EU-støttet skole ned på Vestbredden
Søndag morgen blev en skole på Vestbredden revet ned af israelske sikkerhedsstyrker. Der er tale om en skole i den lille landsby Jubbet Adh Dhib, som blev støttet af EU-bistand.
EU fordømmer handlingen i en meddelelse fra udenrigstjenesten søndag. EU-diplomater har tidligere bedt de israelske myndigheder om at lade skolen være, men søndag blev den altså ødelagt.
EU minder i meddelelsen israelerne om, at nedrivninger er ulovligt ifølge international lov, og at børns ret til uddannelse bør respekteres. Derudover opfordrer unionen Israel til at stoppe alle nedrivninger og fordrivelser.
Den amerikanske interesseorganisation J-Street, der kæmper for fredelig sameksistens mellem palæstinensere og israelere, fordømmer ligeledes nedrivningen. Organisationen skriver, at ødelæggelsen af skolen skete på baggrund af et retskrav fra den israelske organisation for bosættere, Regavim.
Ifølge EU’s udenrigstjeneste blev 954 bygninger enten besat eller revet ned på Vestbredden af israelske myndigheder sidste år. Det har ført til, at 1032 mennesker er blevet fordrevet, og tendensen fortsætter i år, understreger EU i meddelelsen.
Storbritanniens konsulat i Jerusalem kritiserer ligeledes nedrivningen af skolen på Twitter, og tilføjer, at Israel bør stoppe med planerne om at nedrive yderligere 57 skoler på Vestbredden.
