Menneskehandel, salg af børn og illegal rekruttering af arbejdere, der udnyttes som billig arbejdskraft er hverdag i mange fattige lande. Men i Sierra Leone skal der sættes en stopper for den kyniske udnyttelse af migranter og fattige mennesker i den uformelle økonomi. Og her spiller fagbevægelsen en stor rolle i udviklingen af den nationale migrationspolitik, der netop er besluttet i det lille vestafrikanske land.
“Fagbevægelsen skal sikre, at alle migrantarbejderes rettigheder bliver beskyttet inden for rammerne af den nationale migrationspolitik,” siger Emmanuel Kamara, der er projektkoordinator for migration og anstændigt arbejde i landsorganisationen Sierra Leone Labour Congress (SLLC).
Han understreger, at migration er så stort et problem, at det er nødvendigt for alle organisationer at forholde sig til det. Og som repræsentanter for arbejdere i fagbevægelsen er SLLC den bedste partner for regeringen til at finde løsninger til at minimere den illegale migration, der berører så mange mennesker, mener Emmanuel Kamara .
Ulandssekretariatet støtter SLLC i kampen for anstændigt arbejde, og leder af Vestafrika-kontoret, Liliane Napoé, har sammen med ledelsen af SLLC for nylig haft lejlighed til at drøfte den nye migrationspolitik med Sierra Leones arbejdsminister, Adekunle King.
Han understreger, at migration står øverst på regeringens dagsorden de kommende år.
“Migrations-spørgsmålet er så stort, at vi ikke kan standse det. Det eneste, vi kan gøre, er at regulere det,” sagde arbejdsminister Adekule King på mødet.
Flere vil udvandre trods misbrug
Der har de senere år været en stigning i antallet af mennesker fra Sierra Leone, der vil rejse til udlandet for at arbejde. De fleste rejser til nabolande i Vestafrika, men på det seneste er migrationen til Mellemøsten og især Golfstaterne taget til. Her er der generelt store problemer med udnyttelse, vold og underbetaling af migranter fra bl.a. Afrika.
“Der er tilstrækkelige beviser for, at en række migranter fra Sierra Leone i stigende grad bliver misbrugt af såvel rekrutteringsbureauer som arbejdsgivere,“ hedder det i regeringens migrationsstrategi.
I de lande, arbejdere fra Sierra Leone søger til, ender det ofte med, at migranten tager ufaglærte jobs, der er ensbetydende med “mangel på underskreven kontrakt, lav løn, mange arbejdstimer og mangel på sociale rettigheder. I tilfælde af deportation vil disse migranter generelt ikke få lov at tage opsparede midler eller personlige ejendele med.”
Tre fokuspunkter
Der er tre fokuspunkter i Sierra Leones migrationspolitik:
- God og transparent administration i forhold til arbejdsmigration
- Beskyttelse af migrantarbejdernes og deres familiers rettigheder
- Sørge for, at migrationen bidrager positivt til Sierra Leones økonomi
Det understreges, at det er vigtigt at samarbejde tæt med blandt andet fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer for at få en effektiv administration. Derudover understreges det væsentlige i at tilslutte sig alle de internationale konventioner på området – herunder ILO’s.
Der skal gøres en stor indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, for at skaffe sig statistik og overblik over området, og for at oplyse migranterne om, hvad deres rettigheder er, når de rejser ud. Men ikke mindst skal der være regler for de rekrutteringsbureauer, der opererer i Sierra Leone,
Ingen effektiv kontrol
“Der findes en verden af halvlovlige eller direkte kriminelle rekrutteringsagenter, der ofte er forbundet til smugler- eller trafficking-netværk. Ved at lade sig rekruttere via private bureauer og uformelle netværk er der fare for at betale ekstremt høje gebyrer, komme i gældsslaveri og miste sine rejsedokumenter. Disse former for udnyttelse er et resultat af, at staten ikke har formået at regulere de private rekrutteringsbureauer og dermed placeret de lavt uddannede migranter i en særdeles udsat situation,” hedder det.
Der skal derfor samarbejdes gennem trepartsinstitutioner for at få lavet en effektiv kontrol med rekrutteringsindustrien, ligesom der skal oprettes et migrationsressource-center til gavn for de migranter, der søger ud – og kommer hjem igen. Ligeledes skal Sierra Leones ambassader og konsulater i modtagerlandene have mulighed for at tjekke rekrutteringsagenter og eventuelt have kontakt til migranterne.
I SLLC ser man frem til samarbejdet med regeringen om at regulere og sætte rammer for migrationen og at skaffe migranterne anstændige arbejdsvilkår.
“Men vi skal også sørge for at skaffe et anstændigt arbejdsmiljø for dem, der bliver hjemme. Dermed vil der ikke blive behov for at rejse ud for at arbejde,” siger Emmanuel Kamara.
Der er ingen pålidelige tal for, hvor mange mennesker fra Sierra Leone, der arbejder som migranter i andre lande. Men i oplægget til den nationale migrationspolitik anslås det, at det er omkring en million. Der bor knapt seks millioner mennesker i Sierra Leone.
Ulandssekretariatet arbejder sammen med landsorganisationen i Sierra Leone (SLLC) om at styrke organisationens kapacitet til at promovere faglige rettigheder, anstændigt arbejde og social dialog i landet – også hvad angår arbejdere i den uformelle økonomi.