David Moinina Sengeh er om nogen billedet på det unge fremadstormende Afrika.
Sierra Leones 37-årige regeringsleder har en ph.d fra det amerikanske universitet MIT, flere succesfulde startupvirksomheder bag sig, en enkelt ngo og så blev han i en alder af 31 år udnævnt til landets innovationschef.
Og mandag, da den danske regering i Den Sorte Diamant i København med statsministeren i spidsen kickstartede arbejdet med den længe ventede nye Afrika-strategi, var det en selvsikker og ulasteligt klædt Sengeh i grå vest og rødt slips, der indtog scenen med MIT-paroler og som ansigtet på den nye “ligeværdige” relation, Danmark ifølge strategien vil have med Afrika.
“På MIT plejede vi at sige demo or die,” sagde han og påkaldte hermed Danmarks lyst til at kaste sig ud i et udviklingssamarbejde med Sierra Leone.
Læs også: Det tunge skyts kaldt ind for at skyde ny Afrika-plan i gang
Da Globalnyt møder ham på hans hotel i København dagen efter, er det en anderledes afslappet klædt David Moinina Sengeh, der sidder tilbagelænet i hotelbarens bløde stole. I en sort t-shirt med lysende grønne bogstaver henover brystet med teksten “Engineer The Future”, som han fået efter sit oplæg om teknologi og innovation i ingeniørforeningen IDA, bekræfter han ønsket, om at det nye dansk-sierra leonske udviklingssamarbejde er et udtryk for en demo.
Vi vil se, hvordan det her kan blive et godt eksempel på, hvordan Danmark engagerer sig med afrikanske lande.
“Ja, det håber vi. Det her er noget den danske statsminister, udenrigsministeren og udviklingsministeren alle er enige om. Vi vil se, hvordan det her kan blive et godt eksempel på, hvordan Danmark engagerer sig med afrikanske lande. Og hvordan Sierra Leone engagerer sig med andre lande. Måske ligefrem for et EU-AU-partnerskab. Lad os vise nogle eksempler. Lad os demonstrere vores idéer, og the how,” fortæller han med endnu en MIT-klingende term.
Uddannelse skal være “front and centre”
At det lille vestafrikanske land med 8,4 millioner indbyggere pludselig står med en central rolle i udviklingen af den danske Afrika-strategi har muligvis en hel del at gøre med David Moinina Sengeh, hvis formelle titel er chief minister. Han er udpeget direkte af landets præsident Julius Maada Bio til at varetage den daglige ledelse af regeringen.
Sierra Leone er et af verdens fattigste lande. Alligevel har landet været lidt af en succeshistorie de seneste år, når det kommer til uddannelse. I 2022 brugte landet næsten en fjerdedel af statsbudgettet på uddannelse, og det var vel at mærke med David Moinina Sengeh som uddannelsesminister.
Så når udviklingsminister Dan Jørgensen i Den Sorte Diamant sagde, at ”det er soleklart, at uddannelse må være ’front and centre’ i alt hvad vi laver,” så har han måske fundet den rette samarbejdspartner.
Læs også: Sierra Leone vil bruge 22 procent af statsbudgettet på uddannelse
I hvert fald er det netop blevet offentliggjort, at Danmark og Sierra Leone har underskrevet en hensigtserklæring. Den handler om at etablere samarbejder om uddannelse og grøn omstilling, og helt konkret om to projekter som henholdsvis støttes med 15 og 20 millioner kroner gennem EU, og hvor danske virksomheder er involveret.
Lande som siger ‘vores værdier, vores værdier, vores værdier’, de bekymrer sig ikke rigtig om de mennesker, der bor i Afrika.
I Den Sorte Diamant gik ordene “respekt”, “forståelse” og “ligeværd” igen flere gange, når de tre danske ministre skulle formulere den nye retning for det danske engagement i Afrika. Et endegyldigt farvel til den værdibaserede udenrigspolitik, som daværende udenrigsminister Jeppe Kofoed proklamerede tilbage i 2019.
Sierra Leone har meget at tilbyde
Det skifte hilser Sengeh velkommen.
“Der er ikke nogen overlegne værdier. Vi (i Sierra Leone, red.) tror også på ligestilling mellem kønnene. Så hvis I siger til os, I skal have ligestilling, så derfor skal I indføre denne specifikke lov, så er der noget hovmod over det. Lande som siger ‘vores værdier, vores værdier, vores værdier’, de bekymrer sig ikke rigtig om de mennesker, der bor i Afrika,” forklarer han og slår bestemt i bordet mellem os med sin pegefinger.
“Lad mig give dig et eksempel. Hvis et land fortæller os, at vi har et smuthul i vores lovgivning, der siger, at tidligt giftemål er lovligt med accept fra forældre. At I ikke kan acceptere det, og vi derfor ikke kan have bilaterale samarbejder. Det er der problemet ligger,” siger han og tilføjer.
“Så det er godt, at vi nu prøver at være pragmatiske og lytter til hinanden.”
Afrika er før blevet beskrevet som et kontinent, hvor stormagter som Rusland, Kina og Vesten lige nu kæmper om indflydelse. Altså at den her Afrika-plan, som I nu er en del af, også er et spørgsmål om at stække Kinas indflydelse. Hvad tænker du om det?
“Det synes jeg er et problematisk synspunkt. Jeg håber ikke man med det mener, at Afrika er noget, nogen skal tage.”
“Den relation Sierra Leone har med Kina, eller den relation, vi har med Rusland eller USA, Israel, Palæstina, det Vestsahara, Marokko eller Algeriet, er relationer der eksisterer. Vi siger ikke, at vi skal klippe alle bånd til nogen af dem, før vi kan have en samtale. Det er en forkert tilgang.”
Og hvad kan Sierra Leone tilbyde Danmark?
“Jeg mener vi kan tilbyde meget. Sierra Leone sidder i Sikkerhedsrådet lige nu. Danmark vil gerne reformere de multilaterale institutioner, Verdensbanken og IMF. Det vil Sierra Leone også. Danmark overtager snart formandskabet i EU, og her tilbyder Sierra Leone at være en god partner.”
“Og så er Danmark meget ærlige. I ved, at der foregår en kamp om mineraler lige nu, og det har Sierra Leone også. Og vi har en ung befolkning med masser af talent.”
Sierra Leone er blandt andet kendt for store forekomster af krom og aluminium, som er nogle af de helt centrale mineraler i mange teknologier inden for den grønne omstilling.
Håber at udvide samarbejdet
Da Dan Jørgensen besøgte Sierra Leone sidste år, var det næsten ti år siden, at landet havde fået officielt besøg fra Danmark. Her mødte ministeren for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Sengeh for første gang, og Sengeh lægger ikke skjul på, at relationen mellem de to har spillet en stor rolle.
Vi håber, at så snart vi begynder at demonstrere, at de danske skatteydere får noget for pengene, så kan vi udvide samarbejdet
Og han håber, at den relation, der nu foregår på nationalt plan på længere sigt kan kanalisere flere penge mellem de to lande, herunder danske bistandskroner
“Vi håber, at så snart vi begynder at demonstrere, at de danske skatteydere får noget for pengene, så kan vi udvide samarbejdet. Men udviklingspenge er ikke vigtige i sig selv. Det handler om de projekter, vi laver.”
Vi skal ændre vores syn på migration
Igennem vores samtale er der ét emne Sengeh ikke kommer ind på, nemlig migration. Så da jeg spørger ham til, om den værdi de danske skatteydere kunne få, for eksempel kunne være mindre migration fra lande som Sierra Leone, lyser han op i et smil og breder armene ud.
“Hør her, jeg har en vision. Hvad med at vi begyndte at tale om migration på en anden måde. Vi taler ofte om det som mennesker med manglende evner, der bare kommer og dræner et lands økonomi. Men i den nye verden, som COVID viste os noget af, med mere forbundethed, hvor vi kan arbejde alle steder fra. Når folk taler om win-win, så er det her den virkelige win-win,” forklarer han.
Hvis programmører i Sierra Leone får næsten det samme i løn som en programmør i Tyrkiet eller i Danmark, lader han forstå, så er der ikke mange fra Sierra Leone, der vil forlade landet, hvis de kan blive, hvor de er og arbejde.
“Så stopper migration med at blive et problem. Og det stopper med at være grunden til at vores lande samarbejder. Danmark vil faktisk på et tidspunkt få brug for at få mennesker til at komme til landet for at arbejde,” siger han og henviser til at formand for Dansk Industri Lars Sandahl i Den Sorte Diamant efterspurgte faglært arbejdskraft i virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling.
“Så måske mangler I faktisk mennesker. Så vi er nødt til at forlade den ramme, hvor vi forstår migration som et problem, og gå over til at forstå det som en mulighed for partnerskaber.”
Vores samtale er slut. Sengeh rejser sig fra barstolen og griber frakken for at bevæge sig mod lufthavnen. Da han opdager, at hans danske rådgiver er ved at løbe fra regningen, kigger han op på bartenderen.
“Det gør han ofte,” siger han med et smil og bevæger sig mod udgangen.
