Sjælden delfin nær sit endeligt – nu kun 85 tilbage i naturen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den mægtige Mekong-flod var engang hjem for store flokke af delfiner. Sådan er det ikke mere. Slet ikke.

Størstedelen af de unge delfinkalve i floden dør lige nu af uforklarlige årsager, skriver WWF Verdensnaturfondens danske afdeling i sit seneste nyhedsbrev tirsdag.

Det får forskere i WWF til at slå alarm, da de frygter, at arten er i stor fare for at uddø.

Der er kun 85 floddelfiner tilbage i Mekong, der løber gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam.

Floddelfinen er blandt de mest truede af alle verdens tandhvaler. Med under hundrede tilbage gør det arbejdet med at bevare den endnu mere presserende, så den ikke kommer til at lide samme skæbne som den kinesiske floddelfin, der uddøde i 2007.

Floddelfinen kan blive op til 2,75 meter lang og kendes på sit udstående forhoved og korte næb. Floddelfiner lever som regel i grupper på ca. 10 og spiser fisk og krebsdyr.

WWF’s forskning bygger på fotografisk identifikation af hver enkelt floddelfin, der kan genkendes ud fra de unikke rygfinner.

På den måde kan forskerne fastslå bestanden. Undersøgelser, der er foretaget mellem 2007 og 2010 viser, at bestanden ikke er vokset de seneste 5 år. Tværtimod er den blevet mindre og mindre for hvert år.

Forskerne har ikke kunnet forklare, hvorfor så mange delfinkalve dør. WWF Verdensnaturfonden var med til at undersøge problemet for nogle år tilbage med støtte fra Aage V. Jensens fonde. Dengang blev der foretaget en laboratorieanalyse af delfinvæv for at komme dødsårsagen nærmere. Men desværre gav analyserne ikke et entydigt svar.

Analyserne viste dog, at bestanden ikke lider af indavl, og selv om kviksølvniveauet er bekymrende højt, er der ikke er nogen klare indikationer af, at forureningsniveauet er faretruende.

Forskerne undersøger derfor i samarbejde med WWF, hvor stor en trussel fiskenet i området udgør. Floddelfiner har nemlig et dårligt syn, hvilket kan lede til uheldige sammenstød med mennesker eller f.eks. både eller fiskenet.

WWF’s store undersøgelse i området viser også, at bestanden i flodområdet ved grænsen mellem Cambodja og Laos er helt nede på 7-8 delfiner. Dette område er det eneste sted i Laos, hvor der stadig er floddelfiner tilbage. WWF arbejder derfor på at koordinere indsatsen mellem de to landes regeringer og lokalsamfund.

– Den bedste måde at redde denne unikke art i Mekongfloden fra at uddø er via en fælles bevaringsindsats. WWF arbejder derfor sammen med fiskerimyndigheder, delfinkommissionen og lokalsamfundene langs floden for at stoppe nedgangen i bestanden, så floddelfinen også fremover kan findes i Mekong, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Danmark.

WWF har derudover opfordret Cambodjas regering til at vedtage en klar lovgivning, der skal supplere fiskerilovgivningen, som allerede beskytter floddelfinen. Eksempelvis ved at etablere tydelige bevaringszoner og forbud mod brugen af fiskenet, hvor det er nødvendigt.

Oplev Mekong og se video fra området på
http://wwf.panda.org/what_we_do/where_we_work/greatermekong/?utm_source=WWF%27s+nyhedsbrev+Naturen+Kalder&utm_campaign=275b0397b4-Naturen_kalder_uge_33_2011&utm_medium=email

Yderligere oplysninger hos:
Pressechef Charlotte Brix Andersen på
tlf. 31 72 85 60 eller e-mail: [email protected]
Kommunikationsmedarbejder Anne Burlund på
tlf. 35 36 36 35 eller e-mail: [email protected]